Skip navigation


Regeringen fremtidssikrer sundheden

21-11-2011
DEBATINDLÆG - af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, bragt i Berlingske 21. november 2011

Astrid Krag: Jeg nåede knap nok at tiltræde som sundhedsminister, før Bent Winther i Berlingske analyserede sig frem til, at jeg var på »standby«.

Pointen gik - vistnok - ikke på min arbejdsindsats, men på at jeg er så optaget af en ideologisk dagsorden om at skabe mere lighed i sundhedsvæsnet, at jeg er helt blind for den store udfordring, som de stigende sundhedsudgifter udgør på længere sigt.

Regeringen har lige fremlagt en finanslov, der tager første skridt mod at adressere udfordringerne i sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om at opprioritere psykiatri og forebyggelse, så sundheden forbedres for de svageste i vores samfund. En stærkere indsats for, at sygdom behandles i tide eller forhindres i at opstå, vil netop spare os for betragtelige sundheds­udgifter på længere sigt.

De perspektiver har Bent Winther ikke meget blik for. I et generelt skudsmål af regeringens politik lyder det, at vi »intet bud overhovedet« har på nye styringsmekanismer, som kan »tøjle de løbske sundhedsudgifter«. Men det er jo lodret forkert. Som der står i det regeringsgrundlag, Winther påstår at have læst, vil vi kulegrave og reformere incitamenterne i sundhedsvæsenets økonomistyring.

Det gælder ikke mindst det takstsystem for sygehusene, VK-regeringen bredte ud, og som kun fokuserer på kvantitet og ikke kvalitet. Et systematisk fokus på behandlingskvaliteten vil f.eks. kunne forhindre unødige genindlæggelser til gavn for både patienter og samfundsøkonomi. Regeringsgrundlaget rummer derudover forslag om, hvordan vi kan dæmpe sundhedsudgifterne ved at sikre lavere medicinpriser og bedre udnyttelse af sygehusenes ressourcer. »Intet bud overhovedet«?

Sagen er nok, at det for Bent Winther kun er en bestemt type forslag, der dur. Det fremgår, når han fastslår, at hvis ikke der gennemføres »mere brugerbetaling, mere privatisering, flere forsikringsordninger eller en skarpere prioritering, så vil udgifterne til sundhed eksplodere«.

Flere forsikringer, mere brugerbetaling og mere ulighed - det lyder jo som et ukritisk ekko af den tidligere regerings politik. Her må jeg tilstå, at Bent Winther har fuldstændig ret i sin analyse: Jeg ser ikke privatisering som svaret på alting, jeg ser ikke mere brugerbetaling som en del af løsningen, og jeg ser ikke sundhedsforsikringer som svaret på sundhedsvæsenets udfordringer. Det skaber større ulighed og giver ikke mere sundhed for pengene.

Svaret er ikke mere og mere privat behandling. Svaret er snarere det modsatte. Hvis vi skal have sundhedskronerne til at strække længere fremover, skal vi forebygge, at danskerne bliver syge. Vi skal forebygge mere og bedre. Vi skal have danskerne til at tage et større ansvar for deres sundhed ved at gøre sunde valg til lette valg - og de usunde valg lidt sværere. Det er bl.a. derfor, regeringen hæver afgifterne på cigaretter, alkohol og usunde fødevarer.

Investeringer i bedre forebyggelse kommer dobbelt igen. Danskerne får flere sunde og gode leveår, og vi undgår dyre hospitalsindlæggelser, der skyldes usund livsstil. Sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer er store. At løse dem kræver modige prioriteringer, og at vi gør tingene smartere. Og så kræver det nogle helt andre løsninger end dem, som Bent Winther lægger op til.


Sidst opdateret 21-11-2011

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: Se numre under praktiske oplysninger