Skip navigation


HPV-vaccine

16-09-2009
Aftale med regeringen, DF, RV og Ny Alliance om nye initiativer på sundhedsområdet (1. marts 2008).

Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft og pneumokokker

Der er enighed om at indføre livmoderhalskræftvaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Dette skal ses i lyset af, at ca. 175 kvinder årligt dør af livmoderhalskræft. Det ordinære vaccinationsprogram påbegyndes 1. januar 2009 og gives til piger i 12-års alderen startende med årgang 1996. Der gennemføres endvidere et catch-up program for tre årgange (årgang 1993 til 1995) fra oktober 2008 til 2010, jf. bilag 1.

Pneumokokvaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet den 1. oktober 2007 efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Vaccinen gives for at forebygge meningitis. Der er enighed om permanent at indføre pneumomkokvaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccinationen kan forebygge omkring 50 tilfælde af alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker samt 1 dødsfald om året hos børn under 5 år. Endvidere forventer Sundhedsstyrelsen, at vaccination af børn vil nedsætte smittespredningen af pneumokokker i hele befolkningen. Som følge heraf forventes, at vaccination yderligere kan forebygge omkring 150 tilfælde af alvorlig sygdom og 30 dødsfald, især blandt ældre mennesker, jf. bilag 1.

Indførelse af NAT-screening af donorblod

Blod, som anvendes til transfusion, er i Danmark siden 1991 blevet screenet i blod-bankerne for HCV og siden 1986 for HIV ved at undersøge for antistoffer. NAT-test er en genteknologisk metode, som direkte kan påvise virus i blod før udvikling af antistoffer og dermed på et tidligere tidspunkt, end hvad der er muligt med de i dag anvendte antistofundersøgelser. Med indførelse af den såkaldte single donationstest i løbet af 2008, vil det være muligt så godt som at eliminere risikoen for smitte med HCV og HIV, jf. bilag 1.

Akut indsats på hjerteområdet

Patienter med livstruende hjertesygdomme skal opleve et effektivt og trygt forløb med den rette information undervejs. Patienterne skal ikke udsættes for unødig ventetid i forbindelse med et behandlingsforløb.

Partierne er enige om, at der skal indføres optimale ”pakkeforløb” for livstruende hjertesygdomme på linje med kræftområdet. Det skal sikre, at patienterne får den rette information og den rette behandling på det rette tidspunkt, uden unødig ventetid.

Pakkeforløbene skal dække forundersøgelser og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme. Pakkeforløbene baseres på faglige kliniske retningslinjer og vil kunne danne grundlag for fastsættelse af differentierede frister for den samlede tid til udredning og behandling for hver enkelt livstruende hjertesygdom.

Pakkeforløb for de livstruende hjertesygdomme vil være klar senest ved udgangen af 2008, hvorefter implementering kan påbegyndes. Udarbejdelsen af pakkeforløb vil foregå i regi af Hjertefølgegruppen, der allerede følger udviklingen på hjerteområdet.

Antallet af hjertepatienter vil som udgangspunkt være den samme, men der eksisterer en ventetidspukkel på området. Med henblik på at afvikle denne ventetidspukkel i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene afsættes i alt 100 mio.kr. i 2008 og 50 mio.kr. i 2009 til midlertidig meraktivitet. Den nærmere udmøntning drøftes med Danske Regioner.

Hertil kommer, at der vil være mindre udgifter forbundet med udarbejdelse af pakke-forløb mv. for livstruende hjertesygdomme. På den baggrund afsættes hertil 3 mio. kr. i 2008 og 1½ mio. kr. i 2009.

Ovenstående initiativer finansieres via opdateringer af beløbsgrænserne i medicintilskudssystemet samt via nedlæggelse af Garantifonden for Skibsbygning samt budget-forbedringer på Turismepolitisk Handlingsplan.

Den mekanisme, der siden 2000 er blevet anvendt til at regulere beløbsgrænserne i medicintilskudssystemet, har ført til en udhuling af disse grænser, og det offentliges andel af udgifterne er vokset. Partierne er derfor enige om, at den nuværende reguleringsordning for medicintilskud skal ændres, så beløbsgrænserne fra 2009 og frem reguleres med satsreguleringsprocenten.

Samtidig korrigeres de nuværende beløbsgrænser, så beløbsgrænserne fra 1. maj 2008 svarer til, at der i perioden siden systemets indførelse i 2000 var blevet reguleret med satsreguleringsprocenten. Forhøjelsen af beløbsgrænserne er primært rettet mod de laveste trin og tilrettelægges således, at der tages særlige hensyn til kroniske medicin-brugere. I 2008 er egenbetalingsloftet for kronikere med den nuværende ordning fastholdt. Endvidere forhøjes tilskudsprocenten for personer under 18 år fra 50 pct. til 60 pct., jf. bilag 1.

Justeringen af beløbsgrænserne medfører en årlig mindreudgift på 302 mio. kr.

Endvidere nedlægges Garantifonden for Skibsbygning. 48 mio. kr. af fondens tilbageværende egenkapital indgår som finansiering til initiativerne i denne aftale. Endeligt gennemføres budgetforbedringer på Turismepolitisk Handlingsplan for i alt 12 mio. kr., som ligeledes indgår i finansiering af aftalens initiativer.

Partierne er enige om senere at drøfte anvendelsen af det forventede årlige nettoprovenu på 69 mio. kr. efter 2012 som konsekvens af opdateringen af beløbsgrænserne i medicintilskudssystemet i 2008.

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft

Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør komme danske kvinder til gode. Sundhedsstyrelsen anbefaler indførelse af vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet, og at vaccinationen gives i 12-års alderen. Styrelsen anbefaler videre, at der gennemføres et catch-up program for tre årgange (13-15 år) over to år. I forbindelse med anbefalingen gør Sundhedsstyrelsen dog også opmærksom på en række forhold omkring virkningen af vaccinen, som endnu ikke er fuldt belyst.

Partierne bag aftalen er enige om, at de kendte fordele ved vaccinationen er større end ulemperne, herunder de forhold, som ikke er fuldt belyst. Derfor indføres vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet for de årgange, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Partierne er enige om, at vaccinationsprogrammet skal følges nøje, herunder gennem et nyoprettet vaccinationsregister. Derudover er partierne enige om, at der gennemføres en særlig informationsindsats, der bl.a. skal sikre den fortsatte tilslutning til screening mod livmoderhalskræft, samt at der som led i opfølgningen indføres HPV-test i screeningsprogrammet.

Det ordinære vaccinationsprogram starter den 1. januar 2009 med de piger, der på dette tidspunkt er 12 år gamle, d.v.s. piger født i 1996. Da vaccinationen helst skal gives før seksuel debut, finder partierne det hensigtsmæssigt, at vaccinationen af de ældste årgange (catch-up programmet) igangsættes hurtigst muligt. Derfor startes catch-up programmet, der omfatter årgangene 1993-1995, allerede den 1. oktober 2008 – eller før, hvis det viser sig praktisk muligt. Catch-up programmet løber til udgangen af 2010.

Konkret betyder det, at piger født i 1993-1995 og deres forældre fra 1. oktober 2008 kan henvende sig til egen læge, som foretager vaccination af pigerne. Dette tilbud gælder frem til udgangen af 2010. Piger født i 1996 kan modtage vaccination fra 1. januar 2009, piger født i 1997 fra 1. januar 2010 og så fremdeles. For disse årgange gælder, at de kan tage imod tilbuddet i tre år, d.v.s. ind til udgangen af det år, hvor de fylder 15. Udgifterne berammer sig til 54 mio. kr. i 2008, 188 mio. kr. årligt i 2009 og 2010 samt 96 mio. kr. årligt fra 2011 og frem.

Partierne er enige om, at en optimal belysning af vaccinens effekter samt opnåelse af den bedst mulige pris skal sikres gennem gennemførelse af et udbud. Vaccinens beskyttelse mod kræft skal være den primære parameter i udbuddet. Derudover er pris på vaccinen et centralt kriterium. Endeligt kan beskyttelse mod kondylomer indgå som vilkår, hvis de konkurrerende vacciner ligger på samme niveau på de to førstenævnte parametre.

Pneumokokvaccination

Pneumokokvaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet den 1. oktober 2007 efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Der er enighed om at indføre ordningen permanent.

Vaccinationerne gives tre gange, når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle, dvs. på samme tidspunkter, hvor de vaccineres med Di-Te-Ki-Pol- Hib vaccine. I en over-gangsperiode tilbydes børn, der pr. 1. oktober 2007 er 4 – 17 måneder, også vaccination. Børn, som ved første vaccination er i alderen 4 – 11 måneder, tilbydes tre vaccinationer. Børn, som ved første vaccination er i alderen 12 – 17 måneder, tilbydes to vaccinationer.

Samtidig med indførelsen af vaccinationerne skete enkelte forbedringer i overvågningen af sygdomme i det eksisterende vaccinationsprogram samt af alvorlig sygdom forårsaget af både de pneumokoktyper, den nye vaccine beskytter imod, og af øvrige typer af pneumokokker, hvis sammensætning vil kunne ændres over tid.

Pneumokokker kan forårsage en række mindre samt mere alvorlige infektioner. Blandt de mindre alvorlige lidelser er akut mellemørebetændelse, som pneumokok-ken er en af de hyppigste årsager til samt bihulebetændelse. Mere alvorlig er lungebetændelse, som pneumokokken også er en hyppig årsag til. De mest alvorlige infektioner er kendetegnet ved, at bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blod-forgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis), hvor pneumokokken er blandt de hyppigste bakterielle årsager. Især ved alvorlig pneumokoksygdom er der risiko for varige følger og dødsfald.

Den højeste forekomst af alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker er hos børn under 2 år samt hos ældre over 64 år. I aldersgruppen 2 - 4 år og i aldersgruppen 50 – 64 år er en vis forhøjet risiko, hvorimod forekomsten i aldersgruppen 5-49 år er meget lav.

Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccinationen kan forebygge omkring 50 tilfælde af alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker samt 1 dødsfald om året hos børn under 5 år. Endvidere forventer Sundhedsstyrelsen, at vaccination af børn vil nedsætte smittespredningen af pneumokokker i hele befolkningen. Som følge heraf forventes, at vaccination yderligere kan forebygge omkring 150 tilfælde af alvorlig sygdom og 30 dødsfald, især blandt ældre mennesker. Denne indirekte effekt er dog mere usikker.

Den tilgængelige vaccine til brug for børn under 2 år - Prevenar® - er meget effektiv mod de 7 typer af pneumokokbakterien, vaccinen dækker. De 7 typer er skyld i op mod 75 pct. af alvorlige pneumokoksygdomstilfælde hos børn under 2 år. Der vil således fortsat opstå tilfælde af sygdom forårsaget af pneumokokker, selvom vaccination er indført.

Udgifterne berammer sig til 127 mio. kr. i 2008 og 95 mio. kr. årligt fra 2009 og frem.

NAT-screening af donorblod

I august 2007 besluttede en enig ordførerkreds at indføre NAT-screening på enkelt-portioner donorblod for hepatitis B og C samt HIV, og at midlerne hertil skulle tilvejebringes i forbindelse med finansloven for 2008.

Blod, som anvendes til transfusion, er i Danmark siden 1991 blevet screenet i blod-bankerne for HCV og siden 1986 for HIV ved at undersøge for antistoffer. Ved at undersøge for antistoffer kan en HCV-smittefarlig blodportion påvises 10-14 uger efter smittetidspunktet. En HIV-smittefarlig blodportion kan påvises 3-4 uger efter smittetidspunktet. Disse perioder kaldes ”vinduesfasen”.

NAT-test er en genteknologisk metode, som direkte kan påvise virus i blod, dvs. før udvikling af antistoffer og dermed på et tidligere tidspunkt, end hvad der er muligt med de i dag anvendte antistofundersøgelser.

Ved at indføre NAT-screening for HBV og HCV samt HIV på enkeltportioner donorblod vil man kunne reducere den smittefarlige vinduesfase væsentligt: For HCV fra 10-14 uger til 1-4 dage. Supplerende NAT-screening for HIV vil reducere den smittefarlige vinduesfase for HIV fra 20-28 dage til 1-2 dage. NAT-screening for HBV vil reducere den smittefarlige vinduesfase for HBV fra 5-6 uger til 1-2 uger. Skematisk ser vinduesperioderne for de forskellige screeningsmetoder således ud:

  Serologiske test (som i dag)   Single donations NAT 
 HIV 20-28 dage  1-2 dage 
 Hepatitis C  10-14 uger  1-4 dage
 Hepatitis B  5-6 uger  1-2 uger

Med indførelse af den såkaldte single donationstest, vil det være muligt så godt som at eliminere risikoen for smitte med HCV og HIV.

Udgifterne berammer sig til 11 mio. kr. i 2008 og 42 mio. kr. årligt fra 2009 og frem.

Regulering af tilskudsgrænser i medicintilskudssystemet

Den mekanisme, der siden 2000 er blevet anvendt til at regulere beløbsgrænserne i medicintilskudssystemet, har ført til en udhuling af disse grænser. Det har betydet, at det offentliges andel af udgifterne er steget fra 67 pct. i 2000 til 71 pct. i 2008.

Regelgrundlaget for det nuværende medicintilskudssystem blev vedtaget i december 1998 (A, V, C, CD, B og KRF) og indført med virkning fra 1. april 2000. I forbindelse hermed indførtes en reguleringsmekanisme, der havde til hensigt at fastholde forholdet mellem det offentliges medfinansiering og patienternes egenbetaling. Reguleringsmekanismen indebærer, at beløbsgrænserne reguleres en gang årligt med den procentuelle ændring i den gennemsnitlige pris pr. defineret døgndosis. Regulerings-mekanismen har imidlertid som følge af ændrede forhold på lægemiddelmarkedet ikke virket efter hensigten.

Dette blev allerede konstateret i forbindelse i forbindelse med medicinaftalen af 26. oktober 2004 mellem alle Folketingets partier, hvoraf det fremgår:

”Reguleringsmekanismen for fastsættelsen af udgiftsgrænserne i det behovsafhængige tilskudssystem virker ikke hensigtsmæssigt…. . Det overvejes på sigt at indføre en ny reguleringsmekanisme.”.

I bemærkningerne til det lovforslag, der udmøntede aftalen, fremgår det:

”.. at det som følge af de i de almindelige bemærkninger anførte uhensigtsmæssigheder med reguleringsmekanismen kan overvejes på sigt at tilpasse denne”.

Partierne er enige om, at den nuværende reguleringsordning for medicintilskud er uhensigtsmæssig. Derfor ændres mekanismen, så beløbsgrænserne fremadrettet reguleres med satsreguleringsprocenten.

Samtidig korrigeres de nuværende beløbsgrænser, således at beløbsgrænserne svarer til, at der i perioden siden systemets indførelse var blevet reguleret med satsreguleringsprocenten. Justeringen af beløbsgrænserne sker dog på en sådan måde, at der tages særlige hensyn til kroniske medicinbrugere. Endvidere forhøjes tilskudsprocenten for personer under 18 år fra 50 pct. til 60 pct.

Beløbsgrænserne for medicintilskud vil fra 1. maj 2008 være som følger:

Tilskudsprocent

Tilskudsintervaller

0 pct.

0 – 800 kr.

50 pct.

800 – 1.300 kr.

75 pct.

1.300 – 2800 kr.

85 pct.

Over 2.800 kr.

Egenbetalingsloft

3.270

Justeringen af beløbsgrænserne er beregnet til at ville medføre et provenu på 302 mio.kr. på helårsbasis.

Enstrenget stillingtagen til offentlig finansiering af vacciner

Når en vaccine har opnået markedsføringstilladelse, er der i dag to myndigheder, der forholder sig til spørgsmål om offentlig finansiering af vaccinen:

  1. Sundhedsstyrelsen vurderer og indstiller, hvorvidt vaccinen skal inddrages i det gratis børnevaccinationsprogram eller i et særligt risikovaccinationsprogram for udsatte grupper.
  2. Lægemiddelstyrelsen tager stilling til, om der skal ydes tilskud til vaccinen efter medicintilskudsreglerne. Lægemiddelstyrelsen vurderer både generelle ansøgninger og ansøgninger om tilskud til enkeltpersoner.

    Partierne bag aftalen finder, at denne opdeling rummer indbyggede konflikter. Derfor etableres et enstrenget system:

    1. Sundhedsstyrelsen vurderer og indstiller, hvorvidt vaccinen skal inddrages i det gratis børnevaccinationsprogram eller i et særligt risikovaccinationsprogram for udsatte grupper. 
    2. Sundhedsstyrelsen vurderer og indstiller, om særlige grupper skal kunne få tilskud til vaccinen efter nærmere fastsatte kriterier. Det vil være den enkeltes egen læge, der vurderer, om patienten falder ind under disse kriterier.

      Lægemiddelstyrelsen vil herefter ikke længere skulle tage stilling til tilskud til vacciner.

      Sigtet med kompetenceflytningen fra Lægemiddelstyrelsen til Sundhedsstyrelsen er ikke at indskrænke eller udvide omfanget af tilskud til vacciner, men alene at opnå en enstrenget lovgivning og administration på området.


      Sidst opdateret 11-02-2010

      Kontaktinformation

      Holbergsgade 6
      1057 København K
       | tlf: 72269000
       | EAN: 5798000362055