Skip navigation


Forbud mod to farlige euforiserende stoffer

04-06-2012
PRESSEMEDDELELSE - Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag sætter nu ind med et forbud mod de euforiserende stoffer fenazepam og metoxetamin, som er farlige at bruge.

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag sætter nu ind med et forbud mod de euforiserende stoffer fenazepam og metoxetamin, som er farlige at bruge.

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag udtaler:

”Målet er at dæmme op for udbredelsen af to stoffer, inden de fører til skader i Danmark. Med forbuddet vil vi beskytte unge og sårbare mod de farer, som er forbundet med at bruge stofferne. Målet er altså ikke at være efter stofbrugerne, men at sætte ind over for de bagmænd, som kynisk udnytter, at stofferne ikke er forbudte.”

Baggrund:
Efter at have vurderet fenazepam og metoxetamin har Sundhedsstyrelsen indstillet, at stofferne forbydes. Sundhedsstyrelsen henviser til, at brug af fenazepam er forbundet med risiko for overdosering med forgiftninger og død til følge, og at brug af metoxetamin indebærer væsentlig sundhedsmæssig risiko i form af psykiske komplikationer, ulykker og alvorlige forgiftninger.

Efter lov om euforiserende stoffer kan ministeren for sundhed og forebyggelse forbyde nye stoffer, hvis der foreligger enten en international vedtagelse eller en indstilling fra Sundhedsstyrelsen herom. Med Sundhedsstyrelsens indstilling af 29. maj 2012 er de formelle betingelser for, at ministeren kan forbyde metoxetamin og fenezepam opfyldt. Ministeren har nu udstedt en bekendtgørelse om forbuddet, som får virkning fra og med den 2. juni 2012. Forbuddet betyder, at de to stoffer frem over kun må anvendes til medicinske og videnskabelige formål.

Yderlligere oplysninger
Specialkonsulent Lars Petersen, tlf. 72 26 95 80


Sidst opdateret 07-08-2012

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055