Skip navigation


Gratis influenzavaccine til udsatte igen i år

04-09-2014
NYHED – Kræftramte børn, ældre over 65 år og kronisk syge er nogle af de personer, som igen i år bliver tilbudt gratis influenzavaccinationer. I alt er der afsat 91 mio. kr. på finansloven for 2014 til vaccinationerne, og vaccinen til de kræftramte børn er blevet forlænget frem til februar 2015

Efteråret er over os, influenzasæsonen er så småt i gang igen. Og en række udsatte personer har ligesom sidste år mulighed for gratis vaccine.

Som noget nyt kan kræftramte børn med nedsat immunforsvar vaccineres gratis frem til udgangen af februar 2015. Indtil nu har det været til udgangen af december 2014.

Sundhedsminister Nick Hækkerup er glad for, at blandt andre ældre og kræftsyge børn igen i år kan blive gratis vaccineret mod influenza.

"For de langt de fleste er influenza en ufarlig sygdom, men for en række persongrupper – for eksempel ældre, gravide og kræftramte børn – er det en god idé at få en vaccine, fordi de er mere udsatte. Derfor er jeg glad for, at vi igen kan tilbyde dem gratis vaccine," siger han.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft 1. oktober 2014

Fakta: Hvem kan få influenzavaccination?
Følgende persongrupper har mulighed for gratis vaccination:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år.
  • Førtidspensionister.
  • Visse kronisk syge efter en lægelig vurdering.
  • Personer med svær overvægt efter en lægelig vurdering.
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
  • Gravide i 2. og 3. trimester.
  • Personer, der deler husstand med en syg i behandling.

Sidst opdateret 04-09-2014

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055