Skip navigation


Upræcise tal for ventetider på genoptræning

01-11-2017
NYHED - Grundet fejl i kommunernes indberetninger om ventetider, har Sundheds- og Ældreministeriet givet upræcise tal for ventetiderne på genoptræning i kommunerne. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
 
“Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at de tal om ventetid til genoptræning, som blev offentliggjort i sidste uge, er upræcise. Det skyldes problemer med kommunernes indberetninger, muligvis som følge af en fejl i systemerne fra leverandøren. Listen er derfor fjernet midlertidigt og jeg har bedt ministeriet tilvejebringe mere retvisende tal for ventetiderne. Selv med forbehold for eventuelle indberetningsfejl kan det dog ikke bortforklare de betydelige forskelle i, hvor hurtigt udskrevne patienter får tilbudt en genoptræningsplads i de forskellige kommuner.” 
 
Yderligere informationer
Kontakt presse- og kommunikationschef Christian Lehmann, tlf. 2680 4026

Sidst opdateret 01-11-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055