Skip navigation


Midlertidig placering af Nationalt Genom Center

18-08-2017
NYHED - Nationalt Genom Center får en midlertidig placering i fysiske rammer på Artillerivej i København sammen med Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Nationalt Genom Center skal med afsæt i stærke faglige miljøer i såvel Øst- og Vestdanmark være med til at virkeliggøre regeringens og Danske Regioners strategi for Personlig Medicin og sikre fremdrift i arbejdet og forankre indsatserne i hele landet.   

Nationalt Genom Center vil være et stærkt omdrejningspunkt for realiseringen af National Strategi for Personlig Medicin. Det forventes dog samtidigt, at den største del af personalet, der i dagligdagen skal være med til at realisere Personlig Medicin i Danmark, også fremover vil være placeret ude i landet tæt på patienterne.   

Der afsøges i øjeblikket modeller for organisering af Nationalt Genom Center, herunder hvordan centeret kan organiseres på tværs af landet, bl.a. med øst-/vestclusters. Der forventes en stærk decentral forankring i de faglige miljøer på tværs af landet.

Når alle relevante hensyn i forhold til endelig organisering af Nationalt Genom Center og strategiens implementering kendes, vil centerets endelige placering blive fastlagt.   

Centeret oprettes som en selvstændig organisering under Sundheds- og Ældreministeriet.   

Link til nyhed af 17. februar 2017 - "Nyt genomcenter bliver drivkraft for arbejdet med Personlig Medicin"


Sidst opdateret 18-08-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055