Skip navigation


Afholdelse af udgifter i Indenrigs- og Sundhedsministeriet foregik efter reglerne

10-04-2008
Flere medier tegner i dag et billede af, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2001 til 2007 har afholdt udgifter i størrelsesordenen 100-150.000 kr. på baggrund af flere hundrede udgiftsbilag, hvor formålet med afholdelsen af udgiften er ukendt – og derfor ikke burde have været afholdt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er ikke et korrekt billede. Administrationen er foregået efter gældende regler og udgifterne har været afholdt til legitime formål.

Flere medier tegner i dag et billede af, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2001 til 2007 har afholdt udgifter i størrelsesordenen 100-150.000 kr. på baggrund af flere hundrede udgiftsbilag, hvor formålet med afholdelsen af udgiften er ukendt – og derfor ikke burde have været afholdt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er ikke et korrekt billede. Administrationen er foregået efter gældende regler og udgifterne har været afholdt til legitime formål.

De bilag medierne fremstiller som fejlagtigt håndteret, drejer sig i hovedsagen om bestillinger til ministeriets kantine på skåret frugt, rundstykker eller kage til møder holdt i løbet af seks år i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der har ikke været en fast praksis for at udfylde disse interne bestillinger på mødeforplejning med formål, da disse oplysninger enten kan kontrolleres via supplerende dokumentationskilder, eller der er tale om forplejning til møder i en beskeden størrelsesorden, som efter ministeriets praksis afholdes af ministeriet.

Dette fremgår klart af den redegørelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsendte 7. april 2008 til Finansministeriet vedrørende administrationen af repræsentationsudgifter i 2002-2007. jf www.sum.dk 

Konklusionen af redegørelsen er, at der er administreret efter reglerne. At formålene har været i orden, og at de mindre fejl, der har været, skyldes fejl i ministeriets administration.

Departementschef i Sundhedsministeriet, Christian Schønau, udtaler:

 ”Der er overhovedet ikke tale om fejl for 100-150.000 kroner, som nogle medier har fremstillet det. Ministeriet har ikke haft praksis for at udfylde bestillinger på mødeforplejning med formål. Men forplejningen er, som det fremgår af ministeriets redegørelse fra 7. april, i hvert enkelt tilfælde godkendt af medarbejdere i ministersekretariatet, og der er i langt de fleste tilfælde tale om helt rutinemæssige bestillinger af beskeden forplejning til møder i ministeriet. De udgifter, der er afholdt til bl.a. skåret frugt, kage eller rundstykker til møder afholdt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er derfor helt korrekte og i overensstemmelse med reglerne. Men det er klart, at efter denne diskussion har jeg indskærpet, at der på bilag for repræsentationsudgifter og mødeforplejning fremover skal påføres oplysninger om anledning/deltagerkreds.”

For yderligere information: Pressechef Peter Stensgaard Mørch: 72 26 94 12


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055