Skip navigation


Satspuljeaftale styrker psykiatrien og indsatsen mod narko

15-10-2010
PRESSEMEDDELELSE – Ny satspuljeaftale sikrer knap en halv milliard kr. på sundhedsområdet for 2011-2014. Psykiatrien forbedres med bl.a. en styrket indsats for at nedbringe tvang i psykiatrien, med opsøgende psykiatri-teams og fortsat udbyg-ning af retspsykiatrien. Aftalen styrker også indsatsen for at bekæmpe stofmis-brug.

I dag er der indgået satspuljeaftale for 2011-2014 mellem alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Aftalen sikrer 495,1 mio. kr. på sundhedsområdet og fokuserer på at forbedre psykiatrien og retspsykiatrien.
Desuden er der midler til at styrke indsatsen for at hjælpe personer med stofmisbrug.

Hovedpunkterne i aftalen er: 

  • Styrkelse af psykiatrien og retspsykiatrien (401,1 mio. kr.) – herunder bl.a.
    o Gennembrudsprojekt for at nedbringe tvang i psykiatrien
    o Opsøgende indsats i psykiatrien
    o "Lær at leve med depression"-kurser

  • Handlingsplan mod stofmisbrug (80,8 mio. kr.) – herunder bl.a.
    o Støtte til yderligere misbrugsbehandling til indsatte i fængslerne
    o Forsøg med sundhedsrum i hele landet

Delaftalen på sundhedsområdet, som er indgået i dag, er en del af den samlede satspuljeaftale. Satspuljekredsen skal konfirmere en samlet aftale, før satspuljeforhandlingerne er endelig afsluttet.

Som følge af den afdæmpede private lønudvikling i 2009 tilføres satspuljen ikke nye midler i 2011. Der er derfor forhandlet om frigivne midler fra initiativer, der ophører, samt uforbrugte og omprioriterede midler.


Læs aftaleteksten her.


Yderligere oplysninger
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), pressechef Line Aarsland, mobil 24407471
Forebyggelses- og psykiatriordfører Sophie Løhde (V), mobil 29 72 88 99
Sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V), tlf. 33 37 45 59
Sundhedsordfører Vivi Kier (K), tlf. 33 37 42 14
Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), mobil 61 62 46 26
Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S), tlf. 33 37 40 14
Psykiatriordfører Karen Klint (S), tlf. 33 37 40 28
Sundhedsordfører Jonas Dahl (SF), tlf. 33 37 44 18
Psykiatriordfører Özlem Sara Cekic (SF), tlf. 33 37 44 19
Psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen (RV), tlf. 33 37 47 20
Sundhedsordfører Lone Dybkjær (RV), mobil 61 62 42 08
Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøl (LA), tlf. 33 37 49 03
Per Ørum Jørgensen (Kristendemokraterne), tlf. 33 37 49 90


Sidst opdateret 16-11-2011

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055