Skip navigation


Finanslov: Aftale på sundhedsområdet

16-11-2011
PRESSEMEDDELELSE - Regeringen og Enhedslisten har indgået delaftale til finansloven, der styrker sundhedsområdet med yderligere en halv mia. kr.

Regeringen og Enhedslisten har indgået delaftale til finansloven, der styrker sundhedsområdet med yderligere en halv mia. kr. Pengene skal bl.a. gå til en mere lige adgang til sundhedsvæsenet, mindre brugerbetaling, styrket kræftindsats, flere behandlinger på sygehusene, styrket forebyggelse, bedre kvalitet i behandlingen og en hurtig akutindsats i de tyndtbefolkede områder.

De prioriterede indsatser kommer oven i det løft på 1,5 mia. kr. til regionerne i 2012, som var en del af økonomiaftalen for 2012 med regionerne, og som sikrer en fortsat udbygning af sundhedsvæsnet, flere behandlinger på sygehusene og finansiering af ny medicin.

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag udtaler:

”Alle danskere skal have lige adgang til sundhed, og med den her aftale kommer vi et godt skridt på vejen. For eksempel fjerner vi brugerbetalingen for kunstig befrugtning, og vi afskaffer skattefritagelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Jeg er glad for, at vi har samlet et flertal i Folketinget, der ønsker mere lige adgang til sundhed.”

”Der her viser, at på trods af en stram økonomi, så vil regeringen styrke sundhedsområdet. Vi giver ekstra en halv milliard, der skal sikre at indsatsen på sundhedsområdet bliver løftet på en social ansvarlig måde.”

Aftalen sikrer desuden ekstra tilskud til tandlæge for de mennesker, der har medfødte sjældne sygdomme, som medfører betydelige, dokumenterede tandproblemer og store omkostninger til tandbehandling. Derudover sikrer Regeringen og Enhedslisten midler til Epilepsihospitalet Filadelfias aktiviteter i 2012 og 2013.

Aftalen indeholder:   

Anm. Ekskl. initiativer vedr. sundhedsområdet i satspuljen og afskaffelse af skattefritagelse på sundhedsforsikringer. 

 

Kontakt for yderligere information
Henrik Larsen, særlig rådgiver for minister for sundhed og forebyggelse, mail: hel@sum.dk,  tlf.: 50 84 48 66 


Sidst opdateret 23-11-2011

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055