Skip navigation


Ellen Trane Nørby fremsætter seks lovforslag på sundhedsområdet

04-10-2018
NYHED – En ny politisk sæson er netop skudt i gang. På det sundhedspolitiske område indebærer det, at der allerede i åbningsugen fremsættes seks nye lovforslag fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Udryddelse af polio og udlevering af afmålte mængder medicin til dyr
’Lovforslag om kontrolforanstaltninger mod poliovirus og andre biologiske stoffer, opsplitning af lægemiddelpakninger til veterinær brug og gebyr for visse opgaver vedrørende medicinsk udstyr m.v.’

Lovforslaget består af hovedsageligt to dele. Den første del har til formål at støtte op om Verdenssundhedsorganisationen WHO’s bestræbelser på at udrydde poliovirus på globalt plan og indeholder derfor bestemmelser for en sikker håndtering af poliovirus i Danmark med henblik på vaccineproduktion og diagnostik.

Konkret vil det betyde, at Center for Biosikring og Bioberedskab kan certificere myndigheders og virksomheders håndtering af poliovirus i Danmark. På længere sigt skal lovændringen kunne anvendes til at fastsætte regler om kontrol af andre biologiske farlige stoffer, for eksempel som led i en global indsats mod mæslinger. 

Den anden del af lovforslaget skal give mulighed for opsplitning af lægemiddelpakninger til veterinær brug. Det skal blandt andet gøre det muligt for dyrlæger og apoteker at udlevere afmålte mængder medicin til dyreejere og dermed minimere spild, og samtidig skal ordningen sikre en ansvarlig udlevering af lægemidler til veterinær brug, understøtte lægemiddelsikkerheden og hensynene til dyrene, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø.

”Med forslaget om at give dyrlæger og apoteker mulighed for at opsplitte lægemidler håber vi blandt andet, at dyrlæger i højere grad vil ordinere de præparater, der indebærer den mindste risiko for resistensudvikling, i stedet for eksempel at vælge et præparat, der kommer i den størrelse pakning, der passer bedst til den behandling, man vil give dyret,” siger Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. oktober og forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

Endnu bedre forsøgsordning med medicinsk cannabis
’Lovforslag om forsøgsordning med medicinsk cannabis og lov om euforiserende stoffer’

Siden 1. januar 2018 har læger haft mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til patienter som led i en forsøgsordning, der løber i fire år. Dette lovforslag indeholder fem større hovedpunkter, der skal være med til i endnu højere grad at optimere forsøgsordningen til gavn for patienterne.

Med lovforslaget vil regeringen blandt andet sikre et større udvalg af tilgængelige cannabisprodukter og sikre patienterne tilskud til cannabisprodukterne. De foreslåede ændringer skal også være med til at sikre fornuftige og mere smidige rammebetingelser for dansk forarbejdning og produktion af medicinsk cannabis til den danske forsøgsordning, såvel som til eksport på sigt.

”Jeg ønsker, at vi skal gå forrest, når det gælder udvikling af og forskning i medicinsk cannabis, fordi det potentielt kan gøre en stor forskel for mennesker, der ikke oplever en tilstrækkelig effekt af den almindelige behandling, de bliver tilbudt. Med lovforslaget vil vi gøre forsøgsordningen endnu bedre, så den forhåbentlig kan hjælpe flere patienter,” siger Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. oktober og forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
 
Akutindsats, apoteker og organisatorisk ansvar
’Lovforslag om autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordination af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.’

Lovforslaget består af tre hovedområder. For det første ønsker regeringen med forslaget at styrke den akutte indsats og den præhospitale patientsikkerhed gennem en autorisation af ambulancepersonalet.

For det andet vil regeringen styrke apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Apoteket indgår i dag som en naturlig del af patienters møde med sundhedsvæsenet og kan med lovforslaget i endnu højere grad bistå med deres høje faglighed og viden om lægemidler. Derfor foreslås det med lovforslaget, at apoteker og apoteksfilialer blandt andet får mulighed for at genordinere et udvalg af lægemidler.

Og endelig for det tredje skal lovforslaget være med til at tydeliggøre det organisatoriske ansvar for fejl og andre forhold i sundhedsvæsenet. Med lovforslaget skal det sikres, at ansvaret for fejl ikke pålægges den enkelte sundhedsperson, hvis fejlen skyldes driftsherrens dispositioner og organisering af arbejdet.

”Det er ikke rimeligt, at den enkelte sygeplejerske eller læge skal være bange for at blive sorteper, hvis der sker fejl på grund af forhold, som organisationen har ansvaret for. Det ér og bliver ledelsens ansvar at sikre en planlægning og en bemanding, der gør det muligt for medarbejderne at udføre arbejdet på en forsvarlig måde,” siger Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. oktober og forventes at træde i kraft 1. juli 2019. Dog forventes dele af lovforslaget allerede at træde i kraft den 1. januar 2019.
 
Forsøgsordning for tilskud til medicin
’Lovforslag om forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet’

Med lovforslaget ønsker regeringen at styrke patienternes lette adgang til tilskud til receptpligtige lægemidler yderligere og samtidig give patienterne mulighed for hurtigere og nemmere at tage nye og innovative lægemidler i brug. Regeringen ønsker samtidig at styrke Life Science-sektoren.

Regeringen foreslår derfor at indføre en treårig forsøgsordning, hvor Lægemiddelstyrelsen får hjemmel til at give såkaldt generelt klausuleret tilskud til lægemidler på vilkår om risikodeling. Det vil konkret betyde, at det offentlige sundhedsvæsen dækker udgifterne til tilskud til et nærmere bestemt antal patienter, der vurderes at opfylde tilskudsklausulen, og hvor den behandlingsmæssige værdi vurderes at stå i rimeligt forhold til prisen, mens lægemiddelvirksomhederne dækker regionernes udgifter til tilskud til det antal patienter, der overstiger målpopulationen.

Forslaget kan på den måde medføre, at flere patienter, der efter Lægemiddelstyrelsens vurdering er berettigede til tilskud til de lægemidler, der er omfattet af forsøgsordningen, fremadrettet vil få tilskud, hvis ikke alle i dag får enkelttilskud (for eksempel fordi lægen ikke søger om det).

”Lovforslaget vil i den grad gavne patienterne, som dels får bedre muligheder for at få tilskud og dels får hurtigere og nemmere adgang til nye lægemidler, men det vil også være til gavn for lægemiddelvirksomhederne og Life Science-sektoren, fordi det giver mulighed for, at der fremover kan opnås generelt klausuleret tilskud til lægemidler, som i dag ikke opfylder kriterierne,” siger Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. oktober og forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
 
Styrket kontrol af tobakssalg
’Lovforslag om flytning af inspektionsopgaver fra Lægemiddelstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen og tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen’

Lovforslaget består af to dele. Dels ønsker regeringen – som led i Bedre Balance II – at samle en række regulerings- og tilsynsopgaver med produktsikkerhed, der i dag er spredt ud over flere institutioner og ministerier, i et Center for Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

Formålet med at samle tilsynene er at sikre kvalitet og koordination på tværs af tilsynsopgaverne, ligesom det vil lempe byrden for butikkerne, der føres tilsyn med.

Desuden vil regeringen styrke håndhævelsen af aldersgrænserne for salg af tobak og alkohol. Fra årsskiftet skal Sikkerhedsstyrelsen derfor til at føre kontrol med, at der ikke sælges tobak og alkohol til mindreårige.

”Det er vigtigt for regeringen at sende et signal til butikkerne om, at det ikke er ’gratis’ at overtræde forbuddet. Forhandlere kan risikere kontrol og store bøder, hvis de bliver taget i at sælge til mindreårige. Flere steder i detailhandlen har vi set gode initiativer, men hvis vi skal nå målet om en røgfri generation i 2030, så er det nødvendigt at skærpe sanktionerne på tobaksområdet yderligere,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. oktober og forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
 
Ændret styring af sundhedsområdet
’Lovforslag om ændring af det statslige bidrag til finansiering af sundhedsområdet’

Med økonomiaftalen for 2019 blev regeringen og regionerne enige om at afskaffe produktivitetskravet på sygehusene og indføre en ny styring med nærhedsfinansiering. Lovforslaget er en opfølgning på denne aftale og har til formål at muliggøre nærhedsfinansiering, så en del af det statslige tilskud til regionerne til sundhedsvæsenet dermed kan afhænge af regionernes resultater på et bredt sæt af kriterier. Det skal sikre større fokus på sammenhæng og nærhed og mindre fokus på øget produktivitet.

”I de kommende år vil vi se flere ældre medborgere og flere, der rammes af kroniske sygdomme, og dét skal vores sundhedsvæsen være rustet til. Det kræver, at vi har et større fokus på sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsenet i stedet for på sygehusaktivitet, og det skal dette lovforslag være med til at muliggøre,” siger Ellen Trane Nørby.

Lovforslaget vil blive 1. behandlet den 9. november, og forventes at træde i kraft 1. januar 2019.


Sidst opdateret 04-10-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055