Skip navigation


Sundhedsminister: Udenlandske læger skal kunne dansk

11-02-2019
PRESSEMEDDELELSE – Sundhedsminister Ellen Trane Nørby sender lovforslag i høring, der præciserer, at det er regionernes ansvar, at de ansatte sundhedspersoner har de rette sproglige kompetencer til den opgave, de skal løse.

"Der må ikke være nogen tvivl om, at udenlandske læger skal kunne dansk. Patienter skal kunne forstå deres læge, lægen skal kunne forstå patienten, og lægen skal kunne kommunikere forståeligt med sine kollegaer", siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Ministeren understreger, at der er behov for at skærpe sprogkravene hos udenlandske læger fra andre EU lande, for der er for mange eksempler på, at en udenlandsk læge er blevet ansat af regionerne uden at kunne tale dansk på et tilstrækkeligt godt niveau, og det er både til fare for patientsikkerheden og det samarbejde, der skal være med kollegaer. Derfor skal blandt andre regionerne løfte opgaven bedre fremover end de har gjort hidtil.
"Vi har mange dygtige udenlandske læger i Danmark. Men vi har desværre også nogle læger, som ganske enkelt ikke magter det danske sprog godt nok. Selvom reglerne er klare, kan vi se, at regionerne ikke tilstrækkeligt tager ansvaret for, at lægerne sprogfærdigheder er på plads. Derfor sender jeg et lovforslag i høring, hvor arbejdsgiverens ansvar sort på hvidt understreges i sundhedsloven, og det også understreges, at bla. sprogtest eller lignende kan bruges af regionerne til at vurdere om dansksprogsniveauet er godt nok. Og ellers skal lægen enten ikke ansættes, eller afskediges efter en prøvetid, for sprog er en ligeså vigtig kompetence som det lægefaglige," siger Ellen Trane Nørby.

I lovforslaget fastslås det, at regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i.

Stramning gælder også EU-uddannede læger
Det gælder vel at mærke også læger med uddannelser taget i EU, hvor det gensidige anerkendelsesdirektiv gælder. Således fremgår det af lovforslaget bemærkninger:
Forpligtelsen til at sikre de nødvendige sproglige kompetencer gælder uanset, om der stilles krav om sprogkundskaber i forbindelse med meddelelse af autorisation eller ej. Forpligtelsen gælder således også, når der ansættes en person, som ikke har gennemført en sprogprøve forud for opnåelse af dansk autorisation, som det f.eks. er tilfældet for en læge, der er statsborger og uddannet i et EU-land. Arbejdsgiveren og driftsherrens vurdering af sundhedspersonens sproglige kompetencer kan f.eks. ske gennem afholdelse af en sprogtest i forbindelse med ansættelsen. Ved vurderingen af, om det sproglige niveau er forsvarligt til at sikre god og sikker patientbehandling, kan der tages højde for hvilke funktioner, der ligger i den konkrete ansættelse, herunder f.eks. omfanget af patientkontakt.

"Det her handler om patientsikkerhed, og om at man som patient skal kunne være tryg ved at komme på sygehuset i Danmark. Nu skærper vi loven for at få regionerne til at stramme op, men vi kigger også løbende på, om vi skal tage andre midler i brug", siger Ellen Trane Nørby.


Sidst opdateret 11-02-2019

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055