Skip navigation


Et nyt grundlag for forhandling mellem regioner og privatsygehuse

28-10-2009
PRESSEMEDDELELSE

Et nyt grundlag for aftaler om takster offentliggøres i dag af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeriet indgik den 1. april i år en aftale med Danske Regioner. Af den fremgår, at regioner og private sygehuse skal forhandle aftaler under det udvidede frie sygehusvalg, som tager udgangspunkt i referencetakster, og disse er nu  klar. De nye aftaler kommer til at gælde fra årsskiftet.

De nye referencetakster angiver tre referencetakster pr. behandlingstype og tager udgangspunkt i, hvordan de mest effektive offentlige sygehuse løser en opgave.

Jakob Axel Nielsen, minister for sundhed og forebyggelse, ser de nye takster som et værktøj for parterne i forhandlingerne.

"Regeringen har skabt en unik rettighed, der giver patienterne et udvidet frit valg. Samtidig har vi hele tiden arbejdet for fair takster. De nye referencetakster er et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse."

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggør i samme omgang et internt udredningsarbejde om afregning med private sygehuse, som flere gange har været efterspurgt af Folketingets sundhedsudvalg.
Udredningsarbejdet indeholder en analyse af omkostningerne på de offentlige sygehuse og indeholder bl.a. et foreløbigt udkast til referencetakster. Da de endelige referencetakster nu foreligger, offentliggøres udredningsarbejdet i den form, som det forelå i foråret 2009.

Kontakt:
Pressechef Mette Ebdrup, tlf. 40 56 05 99

Download katalog over referencetakster 2010 her .
Download udredning om afregning med private sygehuse
her .


Sidst opdateret 17-12-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055