Skip navigation


Kapitel 3


 

Kapitel 3: Kortlægning og analyse af adgangen til kvalitetsdata lokalt

3.1. Sammenfatning

De kliniske kvalitetsdatabaser har til formål at monitorere, evaluere og forbedre kvaliteten af ydelser inden for hver deres sygdomsområde. Databasernes indhold udgør derfor et væsentligt input i den kliniske hverdag. Databaser, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, kan søge økonomisk støtte fra regionernes fælles databasepulje.

Data fra kvalitetsdatabaserne bliver for nuværende imidlertid ikke udnyttet i fuldt omfang hverken lokalt eller nationalt. Det er der flere grunde til. Data bliver ofte først inddateret halve eller hele år efter behandlingsforløbet er afsluttet. Derfor er data ofte først til rådighed med store forsinkelser i årsrapporten. Det er ikke optimalt, at årsrapporterne ofte hviler på ”gamle” data, idet det forhindrer, at den kliniske hverdag er opdateret med nyeste viden. Herudover er det heller ikke optimalt, at oplysningerne fra databaserne oftest udelukkende offentliggøres i en årsrapport. Det medfører ligeledes en unødvendig forsinkelse for klinikerne i forhold til at anvende den nyeste – og meget værdifulde – viden.

Der bør derfor være en målsætning at synliggøre kvalitetsoplysningerne i højere grad end tilfældet er i dag og dertil sikre en bedre adgang til data lokalt. Det kan forbedre behandlingen og det kan give sygehus- og afdelingsledelser løbende mulighed for at monitorere udviklingen på kvalitetsområdet.

3.2. Generelt om databaser

En klinisk kvalitetsdatabase er et register med udvalgte sygdomsoplysninger om den enkelte patient. De kliniske kvalitetsdatabaser er typisk afgrænset til en specifik patientgruppe. Det vil sige, at der findes særskilte databaser for patienter med f.eks. KOL, brystkræft, hjertestop osv.

En klinisk kvalitetsdatabase er et instrument til kvalitetsudvikling, hvis formål er at overvåge, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten indenfor en lang række sygdomsområder. Der er fra myndighedernes side ikke krav om hvilke sygdomsområder, der skal dækkes af en klinisk kvalitetsdatabase. Af den grund beror antallet af og hvilke sygdomsområder, der er dækket af kliniske kvalitetsdatabaser, på sundhedsfaglige ildsjæle, som har ønsket at påtage sig arbejdet med etablering og drift af en klinisk kvalitetsdatabase. De eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser vurderes at dække omkring 50 pct. af sygehusenes behandlingsaktivitet.

De kliniske kvalitetsdatabaser er alle forankret i et eller flere videnskabelige selskaber. Det videnskabelige selskab udpeger en styregruppe, der bl.a. har til opgave at sikre, at databasen anvendes til at gennemføre kvalitetsforbedring. Sidstnævnte indebærer bl.a. sundhedsfaglig audits og faglige fortolkninger

Der er aktuelt ca. 50 godkendte nationale kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark. Antallet afhænger af opgørelsesmetoden. Sondres der mellem underopdelinger er antallet 63.

Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb.

Kilde: Basiskrav for landsdækkende kliniske

kvalitetsdatabaser ; Danske Regioner, 2007

22

3.2.1. Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning og Danske Regioners Basiskrav og databasepulje

Sundhedsstyrelsen godkender med baggrund i bekendtgørelse nr. 459 af 16/5 2006 og bekendtgørelse nr. 1725 af 21/12 2006, hvorvidt en database kan betragtes som en klinisk kvalitetsdatabase. Kriterierne for dette er i dag koncentreret omkring det formål, som databasen skal understøtte, dvs. slutbrugen af databasen. Fokus er, at de beskrevne indikatorer har klinisk relevans, og at databaseområdet ikke i forvejen er belyst ved andre databasers virke. Godkendelsen har en gyldighed på 3 år.

Når en database er godkendt af Sundhedsstyrelsen er patientens samtykke ikke nødvendig for indhentning af data til databasen. Godkendelse medfører desuden, at alle behandlingsenheder har pligt til at indberette til databasen. Konkret betyder det, at hver gang der på en hospitalsafdeling gennemføres en databaserelevant behandling, skal personalet på afdelingen inddatere oplysningerne om behandlingen til den pågældende kvalitetsdatabase. Samme patient kan indgå i flere databaser. Gennemføres der fx en operation for brok, skal lægen, som gennemfører brokoperationen, inddatere oplysninger vedrørende operationen til Dansk Herniedatabase. Parallelt hermed skal den læge, som er ansvarlig for bedøvelsen, registrere oplysninger om bedøvelsen til Dansk Anæstesidatabase.

Godkendte kliniske kvalitetsdatabaser kan søge støtte fra regionernes fælles databasepulje.

I tilknytning til databasepuljen har Danske Regioner opstillet en række basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser. Basiskravene dækker en lang række sundhedsfaglige, informatoriske og organisatoriske krav, som databaserne skal opfylde for at kunne komme i betragtning til midlerne fra databasepuljen. Basiskravene specificerer således en række minimumskrav, som alle støttede databaser skal opfylde.

Jf. regionernes basiskrav prioriteres det, at den kliniske kvalitetsdatabase dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten.

Endvidere stiller Danske Regioner krav til databasernes it-systemer. Ifølge regionernes basiskrav skal it-systemerne opbygges efter fælles integrationsprincipper og standarder for udveksling af data. Det skal sikre, at systemerne er i stand til at udveksle data med hinanden. På inddatasiden skal it-systemet indrettes, så de sundhedsprofessionelle pålægges den mindst mulige registreringsbyrde. Det indebærer ifølge bekendtgørelsen bl.a., at data skal genanvendes, hvis de allerede indsamles via andre systemer – fx Landspatientregistret, Patobanken og CPRregistret. På uddatasiden skal it-systemet være indrettet på en sådan måde, at de afrapporterede data er let tilgængelige for alle relevante målgrupper. Endvidere skal afrapporteringen være overskuelig og sikre at data kan anvendes i behandlingsenhedens interne kvalitetskontrol.

Bilag 1 indeholder en oversigt over kravene i forbindelse med hhv. Sundhedsstyrelsens godkendelse og regionernes tildeling af midler fra den fælles databasepulje.

3.2.2. Overblik over de kliniske kvalitetsdatabaser

Der er aktuelt et sted mellem 50 og 63 godkendte nationale kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark. Antallet varierer afhængt af opgørelsesmetoden. Sondres der mellem underopdelinger er antallet 63.

De godkendte kliniske kvalitetsdatabaser er hver tilknyttet et af de tre regionale kompetencecentre eller NIP. 25 serviceres af Kompetencecenter Øst, 20 af Kompetencecenter Nord (herunder NIP) og fem af kompetencecenter Syd. Databasernes it-værktøj på ind- og uddatasiden varierer. Variationen er til dels afhængig af, hvilket kompetencecenter kvalitetsdatabaserne er tilknyttet. Flertallet af databaserne benytter KMS eller Topika til inddatering. Et mere detaljeret overblik fås i bilag 2.

De eksisterende kvalitetsdatabaser dækker godt 60 sygdomsområder. Sygdommenes incidens og dermed antallet af nye patienter i databaserne varierer. Anæstesidatabasen er med en incidens på 400.000 den største af kvalitetsdatabaserne. Ligeledes er det forskelligt fra database til database, hvor mange kvalitetsindikatorer og variable, der indgår i databasen. Antallet af variable svinger mellem 20-1300, mens antallet af kvalitetsindikatorer går fra 3 til 33. Hver variabel svarer til én registrering i kvalitetsdatabasen. Variablene anvendes til beregningen af kvalitetsindikatorer. De enkelte kvalitetsindikatorer bygger således på flere variable. Se endvidere bilag 3.

3.3. Sygehusenes og klinikernes adgang til kvalitetsoplysningerne

Data fra de kliniske kvalitetsdatabaser stilles til rådighed gennem opfyldelse af basiskravene for afrapportering og offentliggørelse. Kravene omhandler bl.a. frekvensen af afrapporteringen til de indberettende behandlingsenheder, udarbejdelse af årsrapporter og offentliggørelse af enhedsspecifikke data. I det følgende behandles basiskravene vedr. afrapportering og offentliggørelse samt kvalitetsdatabasernes eventuelle problemer med at efterleve disse.

3.3.1. Kvartalsvis afrapportering til de indberettende behandlingsenheder

Ifølge basiskravene skal den kliniske database som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder. Dette skal muliggøre sammenligninger af kvaliteten på tværs af behandlingsenheder og hurtig aktion på de enkelte kliniske afdelinger i tilfælde af kvalitetsbrist. Imidlertid er det de færreste databaser, der efterlever kravet om kvartalsvise afrapporteringer. Det er der to grunde til. For det første, at patientpopulationen i løbet af et kvartal sjældent er tilstrækkelig stor til at give statistisk tyngde. For det andet, at ikke alle behandlingsenheder indberetter i tidsmæssig relation til den aktuelle procedure.

Databasens afrapportering skal endvidere omfatte beregning af kvalitetsindikatorer for behandlingsenheden og angive en eller flere relevante referencer. I tilknytning hertil skal afrapporteringen også omfatte en opgørelse over behandlingsenhedens datakvalitet. Værdien på kvalitetsindikatorer beregnet på dårlig datakvalitet kan være meget misvisende og derfor udgøre et forkert beslutningsgrundlag. Af den årsag er det essentielt, at behandlingsenhederne til enhver tid kan få kendskab til kvaliteten af de data, som ligger til grund for beregningerne. Aktuelt har kun brugere af en elektronisk analyseportal mulighed for kontinuerligt at se fejl- og mangelrapporter og dermed få overblik over datakvaliteten.

3.3.2. Årsrapporter

De kliniske kvalitetsdatabaser skal årligt offentliggøre en rapport med et særskilt kapitel, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke-anonymiserede enhedsspecifikke data. Rapporterne udgives i reglen med minimum 1 års forsinkelse i forhold til de data, som publiceres. Forsinkelsen skyldes overvejende, at det er en tidskrævende proces at få alle relevante data i hus. Nogle kliniske afdelinger ”samler sammen” og indberetter først data, når de får en rykker fra databasesekretariatet. Dernæst skal data gennem en manuel eller elektronisk valideringsproces og der skal muligvis indhentes nye supplerende oplysninger. En forudsætning for at årsrapporterne fremover kan indeholde mere aktuelle data er derfor, at data altid indberettes tidstro og gennemgår en elektronisk validering i indberetningssituationen.

Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre, at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data, en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater.

Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres. Opfyldelsen af dette krav er ligeledes meget varierende fra database til database og der tages ofte store forbehold ved en evt. udmelding. Endvidere bliver der sjældent fulgt op på de afdelinger, som har dårlig kvalitet.

Årsrapporten skal være påført en ”revisionspåtegnelse” udarbejdet af databasens kompetencecenter, som honoreres med 10.000 kr. pr. rapport for påtegnelsen. I revisionspåtegnelsen vurderes soliditeten af de analyser, som ligger til grund for rapportens konklusioner og anbefalinger. Revisionspåtegnelsen kan sammenlignes med et peer-review for en videnskabelig artikel, hvor statistiske og epidemiologiske fagpersoner gennemgår resultater og konklusioner. Databaserne bliver ikke sjældent bedt om at ændre på konklusioner og anbefalinger efter en revisionspåtegning. De fleste databaser er glade for ordningen, som de mener giver deres rapporter og faglige vurderinger et kvalitetsløft. Det kan dog diskuteres, om revisionspåtegningen skal udføres af databasens eget kompetencecenter, der har bistået med udviklingen af indikatorerne. Ligeledes finder mange klinikere det unaturligt, at de skal betale for en obligatorisk revisionspåtegning, da de i forvejen betaler for de ydelser de modtager fra kompetencecentrene.

Årsrapporten skal fremsendes til Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, hvor den vil blive gennemgået i forbindelse med økonomiske ansøgninger til sygehusejernes fælles databasepulje og godkendelsesansøgninger.

3.4. Anvendelse af kvalitetsoplysninger lokalt

Hver eneste behandlingsenhed har ansvar for at planlægge og drive faglig forsvarlig virksomhed, have systemer til at opdage og håndtere risici og afvigelser samt iværksætte kvalitetsfremmende tiltag. På de forskellige behandlingsenheder er det den kliniske ledelse (afdelingsledelsen), der er direkte ansvarlige for den sundhedsfaglige kvalitet.

Både kvalitetsdatabaserne og de videnskabelige selskaber spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at fremme kvaliteten.

Den uformelle arbejdsfordeling er, at de videnskabelige selskaber gennem bl.a. audits og videnskabeligt arbejde finder årsager til kvalitetsbrist. Implementeringen af de ændringer, der skal sikre bedre behandlingsresultater, påhviler i sidste ende afdelingsledelserne. Afdelingsledelser 25 ne kan stille krav til medarbejderne og allokere ressourcer til kvalitetsarbejdet. Heroverfor kan de videnskabelige selskaber kun agere gennem kollegial motivation.

3.5. Bedre adgang til kvalitetsoplysninger lokalt

Der er en række forudsætninger som skal opfyldes, hvis de sundhedsfaglige oplysninger fra databaserne i fremtiden skal kunne anvendes i højere grad end i dag.

3.5.1. Lokal adgang til kvalitetsoplysninger og nationalt overblik

Det er afgørende for anvendelsen af kvalitetsoplysningerne, at oplysningerne er tilgængeligt lokalt dels i form af anbefalinger fra de kliniske databaser, dels i form at løbende overblik over udviklingen. Data skal leveres eller være tilgængelige med en aftalt hensigtsmæssig kadence. Og data skal vises i en hensigtsmæssig analytisk form.

De tre regionale kompetencecentre er aktuelt i gang med at udvikle hver deres løsning til formidling af oplysningerne fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Løsningerne giver ledere og klinikere mulighed for at se data fra de kvalitetsdatabaser, som kompetencecentrene hver især er vært for. Denne tilgang kan dog være uhensigtsmæssig. For det første fordi der fra de forskellige formidlingsløsninger kun er adgang til data fra kompetencecentrenes ”egne” kvalitetsdatabaser. Det betyder, at det ved kvalitetsmonitorering kan være nødvendigt at tilgå data fra tre forskellige indgange med hver deres måde at præsentere data. For det andet ligger der et betydeligt effektiviseringspotentiale i kun at udvikle, drifte og vedligeholde én formidlingsløsning frem for tre.

En fælles formidlingsløsning kan sikre nationalt ensartede præsentationer af data om kvalitet og give de kliniske og administrative ledelser mulighed for at følge kvalitetsoplysningerne ud fra på forhånd definerede eller særskilt valgte kvalitetsindikatorer. Den enkelte hospitalsenhed vil dermed kunne følge eget niveau og sammenligne dette dels med det gennemsnitlige niveau for egen afdeling dels med landsgennemsnittet. Formålet er at have et dokumenteret grundlag for at gribe ind såfremt niveauet afviger signifikant. Datagrundlaget for kvalitetsindikatorerne kan komme fra både kliniske databaser og centrale registre. På den måde vil den fælles formidlingsløsning kunne bidrage til, at databaserne bliver et udbredt og reelt værktøj for den løbende produktionskontrol på alle ledelsesniveauer.

3.5.2. Fælles terminologi og systematik i variabeldefinitioner

Generelt vil anvendeligheden af de sundhedsfaglige oplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser og centrale registre blive øget, hvis registreringerne fremover baseres på en fælles terminologi og systematik i variabeldefinitioner. En fælles terminologi og systematik i variabeldefinitioner på tværs af databaser og registre er en forudsætning for analyser på tværs af sygdomsområder og -forløb.

I flere kliniske kvalitetsdatabaser registreres standardvariable, som ikke er sygdomsspecifikke (fx rygning og alkoholforbrug) på baggrund af databasernes egne definitioner og grupperinger. Den uensartede registreringspraksis betyder, at disse variable ikke altid kan sammenlignes databasernes imellem eller mellem den enkelte database og andre potentielle kvalitets- og forskningsprojekter. Ofte bruges livsstilsfaktorer som rygning og alkoholforbrug til risikojustering af de kliniske kvalitetsindikatorer, herunder bl.a. mortalitetsrater. Der er derfor vigtigt at fælles variable standardiseres, så terminologien bliver ensrettet for de kliniske databaser og øvrige centrale registre. I de tilfælde hvor der er fastsat internationalt anerkendte standardiseringer/ grupperinger anbefales det at disse benyttes (ex. WHOs gruppering af BMI).

Der er allerede etableret en national begrebsdatabase, som indeholder beskrivelser af en række centrale sundhedsfaglige begreber. Begreberne er definerede og organiseret i modeller, der viser deres indbyrdes sammenhæng. Informationen i Begrebsbasen udvikles og vedligeholdes af NBS, Sundhedsstyrelsen. Målgruppen er særligt udviklere og brugere, der har behov for en fælles reference for de begreber, der indgår i it-systemerne og i de processer, der skal registreres informationer om i systemerne. Målet med begrebsbasen er at samle disse begreber, at afdække deres betydning og at opnå konsensus om de definitioner, der udarbejdes. Hensigten er, at begreberne derved kan anvendes konsekvent og konsistent på tværs af faggrupper, organisationer, fagspecialer og sektorgrænser.

De kliniske styregrupper bag databaserne bør fortsat være ansvarlige for definitionen af det sundhedsfaglige indhold og anvendelse af databaserne. For at sikre en fælles terminologi og systematik i variabeldefinitionerne vil det dog være hensigtsmæssigt, at databaserne gør brug af Begrebsbasen. Såfremt Begrebsbasen ikke indeholder de fornødne definitioner bør denne udvides og nuanceres. Det er derfor oplagt, at Sundhedsstyrelsen indleder et samarbejde med de videnskabelige selskaber om en fremadrettet standardisering af databasernes variable. Samtidig bør Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning suppleres med krav vedr. terminologi og systematik i variabeldefinitioner.


Sidst opdateret 09-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055