Skip navigation


Kapitel 5

short

Kapitel 5: Potentiale ved central samordning af kvalitetsdata

5.1. Sammenfatning

På sundhedsområdet anvendes data om sundhedsfaglig kvalitet allerede af både lokale og centrale aktører, dvs. sygehusafdelinger, regionale administrationer og staten. Men der er et betydeligt potentiale for at udbrede denne anvendelse bl.a. ved at drage større nytte af registreringsarbejdet i databaserne. Det vil medføre højere sundhedsfagligt udbytte for patienterne. Data om klinisk kvalitet udgør en væsentlig bestanddel for analyser, hvis resultater kan anvendes til at forbedre den sundhedsfaglige kvalitet, sundhedsplanlægningen og til en styring af ressourceallokering. De kliniske kvalitetsdatabaser indeholder også data som udgør et grundlag for forskellige indikatorer, hvor samme data med fordel kan benyttes til at supplere den ledelsesinformation, der kan tilvejebringes i eksisterende sundhedsregistre.

5.2. Baggrund

Der er brug for sammenhængende informationer om såvel aktivitet som behandlingskvalitet for at varetage de forskellige planlægnings-, tilsyns-, og styringsopgaver.

Derfor er det også uhensigtsmæssigt, at værdifulde data om kvaliteten af behandlingen på landets sygehuse er spredt ud i en række kliniske kvalitetsdatabaser af forskellig karakter. Myndighedernes adgang til oplysningerne begrænser sig ofte til databasernes årsrapporter. Endvidere kan data kun vanskeligt analyseres eller sammenstilles på tværs af sygdomsområderne på grund af forskellig begrebsanvendelse og databaseopbygning.

5.3. Kvalitetsdatas dækning

Det fremgår af kapitel 3, at kvalitetsområdet er præget af en lang række initiativer. En del af disse bidrager til at dokumentere effekten og kvaliteten af behandlingerne i sundhedsvæsenet.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser giver et overbliksbillede af patienternes oplevelser på sygehusene og inden for en række specialer i Danmark. Undersøgelserne gennemføres i et samarbejde mellem amterne, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De første undersøgelser blev gennemført i 2000 og er derefter foretaget hvert andet år. 54 sygehuse deltager i undersøgelserne.

Det Centrale Odontologiske Register indeholder oplysninger om børn og unges tandsundhed. Indberetningen sker årligt af de kommunale børne- og ungdomstandplejer og de praktiserende tandlæger

Dødsårsagsregistret indeholder foruden navn, adresse og cpr-nummer, blandt andet oplysninger om dødsdato, dødsårsager, alder på dødstidspunkt, dødsmåde og -sted samt bopælskommune.

Landspatientregisteret indeholder en række indikatorer, der kan bruges til at belyse behandlingskvaliteten. Det gælder fx oplysninger om infektioner som komplikation til undersøgelse eller behandling. Indberetningen er obligatorisk.

I forhold til ovenstående udgør de kliniske kvalitetsdatabaser et væsentligt supplement. Kvalitetsdatabasernes dækning af sygdomsområder er imidlertid ujævn og databaserne vurderes at dække ca. 50 pct. af alle sygehusindlæggelser. Mange databaser er etableret af videnskabeligt aktive klinikere med ønske om at bidrage med ny viden og forskning. Dækningen af sygdoms 37 områder beror således ikke på en samfundsmæssig prioritering, men derimod på sundhedsfaglige ildsjæle, som har ønsket at påtage sig arbejdet relateret til databasen. Givet ressourcerne er begrænsede er der derfor behov for en overordnet gennemgang og prioritering af, hvilke sygdomsområder der skal være systematisk dækket af informationer om klinisk kvalitet. En udvikling frem mod en bred dækning med kvalitetsdatabaser vil styrke fokus på kvalitet i behandling og sikre grundlaget for forskning.

Der pågår i øjeblikket et arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor de eksisterende kvalitetsdata i LPR og de kliniske databaser sammenholdes med hoveddiagnosegrupper. Formålet er bl.a. at undersøge, i hvilken udstrækning eksisterende kvalitetsoplysninger er dækkende i forhold til sygehusindlæggelserne. Det fremgår af figur 5.1., at ud af i alt 1718 hoveddiagnosegrupper dækker de 196 største diagnosegrupper 80 pct. af alle indlagte patienter. Såfremt der indsamles kvalitetsoplysninger om disse 196 diagnosegrupper, vil det således være muligt at følge kvaliteten af den behandling, som 80 pct. af de indlagte patienter modtager. Derfor vil det i kvalitetsmonitoreringen fremadrettet være væsentligt at sikre dokumentation for behandlingskvaliteten på disse sygdomsområder.

Anm.: Diagnosegrupperne er opgjort på 4-cifferniveau i ICD10 klassifikationen.

Det vil endvidere være relevant at overveje, hvordan der fremadrettet etableres den fornødne systematiske og dækkende dokumentation for behandlingskvaliteten i primærsektoren samt i de kommunale sundhedstilbud.

5.4. Sundhedsstyrelsens brug af kvalitetsdata

Både på kommunalt, regionalt, og statsligt niveau sker der tiltag med henblik på at forbedre driften af sundhedsområdet, fx i forhold til udførslen af specifikke højt specialiserede behandlinger eller patientforløb i mere generel forstand. Ved brug af data om sundhedsfaglig kvalitet vil grundlaget for speciale- og sundhedsplanlægning blive markant forbedret. Det vil også forbedre mulighederne for at følge op på sundhedsplanlægningen, herunder på lovmæssigt bestemte områder, fx speciale-planlægning og sundhedsaftaler. Anvendelsen af nationale data indebærer mulighed for kvalificeret at sammenholde udviklingen af den sundhedsfaglige kvalitet regioner eller afdelinger imellem. Konkret vil det være muligt at følge effekten af etablerede ændringer, eller at følge et sygdomsområde tæt for at vurdere, om der er grundlag for iværksætte ændringer.

5.4.1. Specialeplanlægning

Som nævnt i kapitel 2 vil der i løbet af de næste år ske en omlægning og samling af den specialiserede behandling i Danmark. Alle patienter skal have mulighed for at blive behandlet af eksperter indenfor feltet, og det gælder i særlig høj grad, hvor der er tale om sjældne eller mere komplicerede tilstande. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen gennem mange år har stået for specialeplanlægning og nu yderligere samler den specialiserede behandling, som udgør omkring ti pct. af alle sygehusbehandlinger.

Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specialeplanlægningen skal desuden fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling for at sikre den bedste behandling af patienterne. Specialeplanlægningen skal samtidig sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem aktørerne i sundhedsvæsenet.

Sundhedslovens bestemmelser om national specialeplanlægning (§ 207 - 209) tildeler Sundhedsstyrelsen en række opgaver inden for specialeplanlægningen. Herunder er det Sundhedsstyrelsens opgave at udarbejde de generelle principper, krav og anbefalinger til specialefordelingen og fastsætte, hvilke sygehuse i landet der kan varetage specialfunktioner. Ligeledes påhviler det Sundhedsstyrelsen, at inddrage en godkendelse, hvis de fastsatte krav trods pålæg herom ikke er opfyldt. Sundhedsstyrelsen har derfor kontinuerligt behov for pålidelige informationer om aktiviteten og kvaliteten på de sygehuse, som har fået tilladelse til at varetage specialfunktionerne.

Placeringen af en funktion på et givent specialiseringsniveau sker på baggrund af en samlet vurdering af funktionens kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug . Endvidere indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt regionale og specialespecifikke forskelligheder, herunder kapacitetsmæssige, udviklingsmæssige og eventuelt geografiske forhold.

Langt størstedelen af sygehusenes basale opgaver, de såkaldte hovedfunktioner, bliver ikke berørt af specialeplanen. Der er tale om funktioner, som ganske vist fylder 90 pct. af sygehusenes opgaver, men som er mindre komplicerede og ressourcekrævende. Sundhedsstyrelsen rådgiver om hovedfunktionerne, men beslutter ikke hvor de skal placeres.

Specialfunktionerne , som Sundhedsstyrelsen beslutter placeringen af og kravene til, omfatter to niveauer: hhv. regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

Regionsfunktionerne er funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældent forekommende og/eller kræver en del ressourcer, herunder f.eks. samarbejde med flere andre specialer. En regionsfunktion kan typisk varetages på 1-3 sygehuse i hver region. Højt specialiserede funktioner er funktioner, som har en stor kompleksitet, er sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer, f.eks. samarbejde med flere andre specialer. En højt specialiseret funktion kan typisk varetages 1-5 steder i landet.

Ved varetagelse af specialfunktioner stilles de samme sundhedsfaglige kernekrav på offentlige og private sygehuse. Det er krav om kapacitet, robusthed, aktivitet og erfaring. Endvidere stilles der krav til, at de godkendte afdelinger samarbejder med andre specialer, at de forsker, uddanner kommende læger, og at de er med til at skabe sammenhængende patientforløb.

Herudover forudsætter Sundhedsstyrelsen, at sygehusene sikrer høj kvalitet i varetagelsen af specialfunktioner, og at indsatsen løbende dokumenteres. Der skal foreligge specifikke kliniske retningslinjer for de enkelte funktioner, og det er et mål på sigt, at der etableres fælles nationale kliniske retningslinjer for de enkelte specialfunktioner. Hvor der er udarbejdet kliniske retningslinjer forudsættes det, at udredning og behandling mv. følger disse.

Regioner og private sygehuse skal årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af kravene til varetagelsen af specialfunktioner. I tillæg hertil følges og dokumenteres indsatsen gennem nationale kliniske kvalitetsdatabaser og Den Danske Kvalitetsmodel.

Sygehuse, der varetager en specialfunktion, er forpligtede til at orientere Sundhedsstyrelsen, såfremt varetagelsen af funktionen ikke sker i overensstemmelse med de fastsatte krav og forpligtelser, fx hvis der i en periode opstår problemer med kapacitet, kvalitet eller andet.

Sundhedsstyrelsens monitorering

Generelt bruger Sundhedsstyrelsen i dag ikke de eksisterende kvalitetsoplysninger kvantitativt eller kvalitativt i det omfang, der potentielt er mulighed for. I forbindelse med specialeplanlægningen har Sundhedsstyrelsen fx hovedsageligt benyttet de eksisterende kvalitetsoplysninger i form af udvalgte kvalitetsdatabasers årsrapporter til at kvalificere beslutningerne.

Sundhedsstyrelsen har påbegyndt arbejdet med at sammentænke kvalitetsmonitoreringen og specialeplanlægningen for så vidt angår adgangen til løbende dokumentation af behandlingskvaliteten på enheder, som er blevet godkendt til at varetage specialfunktioner. Her er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen råder over relevante og aktuelle data. Årsrapporterne, hvor data i hovedreglen udgives med minimum et års forsinkelse, vil ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den fremadrettede opfølgning. Endvidere kan der være sygdomsområder, der for nuværende ikke er dækket af en kvalitetsdatabase, men bør være det med henblik på at sikre et nationalt overblik.

5.4.2. Tilsyn

Sundhedsstyrelsen har ansvar for at føre tilsyn på sundhedsområdet, således at patientsikkerheden sikres. Grundlaget for at føre systematiske tilsyn er, at der på organisatorisk niveau rejses viden om, at den organisatoriske indretning er uhensigtsmæssig for patientsikkerheden. Kvalitetsdata kan indgå som screeningsinstrument og supplement til at finde sådanne brister, og derigennem være grundlag for det systematiske tilsyn. Dette forudsætter dog en standardisering af indholdet i kvalitetsdatabaserne og en sikker drift af databaserne, hvor data stilles fleksibelt til rådighed.

5.4.3. Kobling mellem kvalitetsdata og omkostningsdata

Videreudviklingen af DRG-systemet har som et centralt omdrejningspunkt, at skabe bedre sammenhæng mellem patientforløb og afregning. De økonomiske incitamenter kan understøtte god klinisk praksis. Ved at inddrage kvalitetsdata i DRG-systemet skabes der et bedre grundlag for at udvikle forløbstakster og i det hele taget skabe bedre sammenhæng mellem afregning og effektive patientforløb. Der vil kunne tilvejebringes en forbedret ressourcebeskrivelse ved patientbehandling, og en synliggørelse af om høj kvalitet forekommer omkostningseffektivt. Muligheden for at inddrage kvalitetsdata i DRG-systemet øges ved en bedre adgang til data i kvalitetsdatabaserne og ved en standardisering af databasernes terminologi og variabeldefinitioner.

5.5. Politiske aftaler mellem regeringen og regionerne

Regeringens sundhedsudspil Sundhedspakke 2009 indeholder en omlægning af styringen af regionerne, så denne fremover også omfatter få og klare resultatindikatorer. I tråd hermed fremgår det af regeringsgrundlaget ”Danmark 2020 – Viden > vækst > velstand > velfærd” (Februar 2010), at styringen af regionerne og regionernes styring af sygehusene fremover i højere grad skal inddrage den viden, der er om forskelle mellem sygehusenes resultater.

Styringen på sundhedsområdet foregår i dag primært gennem fastsættelsen af de overordnede økonomiske rammer. Størrelsen af disse bestemmes i økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner, som indgås hvert år. Det følger af økonomiaftalen, at det et regionalt ansvar for at få mest muligt ud af de økonomiske rammer, der er til rådighed. Hidtil har der imidlertid kun i begrænset omfang været eksplicit fokus på resultaterne (outcome) ved de givne økonomiske ressourcer.

Et bedre overblik over kvaliteten af behandlingerne på de danske sygehuse giver bl.a. mulighed for at udpege de sygehuse med best practice på de to helt afgørende parametre i sygehusbehandling: Kvalitet i behandlingen og omkostningseffektivitet.

5.6. Formidling til borgerne

En øget dokumentation for sundhedsvæsenets indsats og præstationer kan bidrage til større åbenhed og gennemsigtighed til gavn for såvel det sundhedsfaglige personale og de centrale sundhedsmyndigheder som for borgerne.

For borgerne skaber en udvidet adgang til informationer om kvaliteten på landets sygehuse, i praksissektoren og de kommunale sundhedstilbud mulighed for at træffe et frit valg af behandlingssted på et mere oplyst grundlag. Derudover sikrer øget dokumentation, at borgerne kan holde de folkevalgte ansvarlige, hvis den leverede service ikke lever op til de målsætninger, som de er blevet stillet i udsigt.

I dag formidles en række oplysninger om kvalitet, ventetider og aktivitet på landets sygehuse via hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk. Opgørelserne er baseret på data fra LPR, kvalitetsdatabaserne, venteinfo.dk og patienttilfredshedsundersøgelserne.

En ekspertgruppe for sundhedskvalitet.dk har i 2009 anbefalet, at hjemmesiden udvides med flere informationer – dels ved nye opgørelser baseret på data fra LPR, dels baseret på indhentning af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser.

På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen påbegyndt et arbejde med at videreudvikle sundhedskvalitet.dk. Videreudviklingen omfatter blandt andet yderlige LPR-baserede tal for kvaliteten og gengivelse af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Arbejdet med sidstnævnte vil i høj grad drage nytte af en bedre adgang til de aktuelle data i kvalitetsdatabaserne og en fælles terminologi på tværs af databaserne.

Ligeledes vil det bidrage til målet om åbenhed og gennemsigtighed om behandlingskvaliteten, hvis sygdomsområder, der ikke er dækket af en kvalitetsdatabase, bliver det fremadrettet. Tilsvarende gælder, hvis der fremadrettet sikres


Sidst opdateret 09-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |