Skip navigation


Effektiv koordination: hvad skal der til ?

Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet

Koordination skal prioriteres af ledelsen

Koordination kræver tid og ressourcer. Koordination er derfor en ledelsessag - og ikke op til den enkelte sagsbehandler. Interviewpersonerne i COWIs undersøgelse påpeger, at direktionen i kommunen og cheferne for beskæftigelses- og sundhedsområdet skal ville koordinationen og skabe de nødvendige rammer for den, herunder overveje nye organisatoriske løsninger.

Den tidlige tværfaglige afklaring er afgørende

De kommunale medarbejdere peger på behovet for en tidlig tværfaglig afklaring i mere komplicerede sygedagpengesager. Afklaringen indebærer 1) en afdækning af hvilke barrierer der er for tilbagevenden til arbejde, og 2) en opstilling af en opfølgningsplan for, hvad der skal ske, og hvilke aktører der skal inddrages. Afklaringen skal være tværfaglig, fordi barriererne for tilbagevenden til arbejde kan være af beskæftigelses-, helbreds-,, uddannelsesmæssig, psykologisk eller social karakter. Det vil endvidere være vigtigt at vurdere, i hvilken rækkefølge, der skal gøres noget ved de forskellige barrierer med henblik på at sikre tilbagevenden til arbejde. Den tidlige afklaring er med andre ord selve grundlaget for den efterfølgende koordination. Flere forsøg med forskellige former for tidlig afklaring har givet blandede resultater. I forsøgene har jobcentre haft tæt samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker på regionalt niveau eller med kommunale socialmedicinske enheder med sociallæger. Målrettede speciallægeundersøgelser udført af arbejds- og socialmedicinere ser ud til at nedbringe fraværslængden. Effekterne er dog ikke entydige, og de gælder ikke for alle grupper af sygemeldte. Der igangsættes i april 2010 en række forsøg i kommunerne med Tilbage til arbejde (TTA), hvor der testes forskellige modeller. Resultaterne foreligger først om et par år. I interviewene med de regionale medarbejdere peges på, at rammerne for den tidlige tværfaglige afklaring vil kunne styrkes gennem sundhedsaftalerne mellem kommuner og region.

Forløbsprogrammer for de store sygdomsgrupper vil kunne bidrage til afklaring af ikke mindst behandlingsforløbene. Aftaler om direkte samarbejde mellem eksempelvis psykiatriske afdelinger og neurologiske afdelinger og jobcentrene om vidensdeling, speciallægeerklæringer og fælles konferencer om sygedagpengesager er konkrete muligheder for at styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen.

Koordination med opfølgende sundhedsindsats for sygedagpengemodtagere

Den tidlige afklaring er vigtig, men den kan ofte ikke stå alene. For nogle sygedagpengemodtagere er

de eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet ikke optimale i forhold til deres behov.

Sundhedsloven giver kommunerne ansvar for den borgerrettede forebyggelse og et delt ansvar for den

patientrettede forebyggelse med regionerne. Mange kommuner har etableret sundhedsafdelinger og

sundhedscentre og udviklet en bred vifte af tilbud, som vil være relevante for mange sygedagpenge modtagere.

I flere kommuner er der allerede udviklet et samarbejde, hvor jobcentrene kan henvise

sygedagpengemodtagere til sundhedsområdets forskellige tilbud.

Effektiv koordination:

Hvad skal der til?

10 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet – en analyse fra syv kommuner

Samarbejde mellem Sprogcenter, sundhedscenter og jobcenter: Projekt Viva i Høje-Taastrup

Kommune for borgere på kontanthjælp og sygedagpenge med livsstilssygdomme

Høje-Taastrup Kommunes Jobafklaring har et tilbud til borgere på kontanthjælp og sygedagpenge, der

lider af livsstilsrelaterede sygdomme, som f.eks. overvægt, diabetes og for højt blodtryk. Projektet er

udviklet i samarbejde med kommunens sprogcenter, sundhedscenter og jobcenter. Projekt Viva giver

deltagerne indblik i betydningen af sund kost og motion og tilbyder dem forskellige motionsformer

– for

eksempel fitness, svømning, stavgang, dans og pilates. Projektet har tilknyttet diætister, afspændings pædagoger,

sygeplejersker, projektmedarbejdere og jobvejledere samt forskellige foredragsholdere,

som alle har stor faglig viden om sund kost og motion. Fagfolkene vil i samråd med den enkelte

deltager sætte sundhedsmål for træningsindsatsen. Målene vil blive fulgt meget tæt. Projekt Viva

varer mellem tre og seks måneder for den enkelte deltager - afhængig af den enkeltes problem-

stillinger. Dernæst kommer et tre måneders praktikforløb, og endelig vil projektmedarbejderne stadig

have kontakt med borgeren i en periode på op til tre måneder efter afsluttet forløb for at yde støtte og

hjælp til at opretholde den nye livsstil.

Der kan også være tale om rehabiliteringstilbud

i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertekarsygdomme,

sukkersyge mv. Det kan også være tilbud vedrørende stress, angst og depression eller

mere generelle tillbud om at lære at leve med kronisk sygdom. Endelig kan der være sundhedsfremmetilbud

vedrørende rygestop, kost og fysisk aktivitet.

Det karakteristiske for kommunernes sundhedstilbud er, at de har fokus på sygedagpengemodtagernes

handlekompetencer, når det gælder helbred og funktionsevne. Målet er at lære sygedagpengemodtageren

at leve bedst muligt med sine helbredsproblemer og dermed bevare funktionsevnen – herunder arbejdsevne

– længst muligt og forebygge forværring eller tilbagefald af sygdom. Fælles for dem alle er, at de

forudsætter tæt koordination mellem jobcentret og den aktør, der står for tilbuddene. COWIs interviewundersøgelse,

viser, at tilbuddene er organiseret på meget forskellig vis. Nedenfor er beskrevet nogle

eksempler på måder at organisere tilbud på.

Samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på sygehus: Tilbud til sygedagpengemodtagere med

arbejdsrelateret stress

Region Midtjylland har iværksat et offentligt behandlingstilbud mod arbejdsrelateret stress. Det er et

forskningsprojekt ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som over en treårig periode i to kommuner

undersøger alle sygedagpengemodtagere med uafbrudt fravær over fire uger – det svarer til ca.

3600 mennesker om året.

På trods af at der i dag er stort fokus på arbejdsbetinget stress, findes der i øjeblikket ikke et offentligt

behandlingstilbud. Projektet vil undersøge årsagen til den markante stigning i forekomsten af arbejds-

betinget stress. Desuden skal projektet prøve at hjælpe de stressramte samtidig med, at man forsøger at

finde ud af, hvordan man bedst behandler dem. Den stressramte vil få redskaber til at håndtere

stress, og projektet vil få arbejdspladser til at ændre på forhold, som belaster medarbejderne.

I Herning er andelen af stresspatienter steget fra 10 procent i 2002 til 25 procent i 2007. Denne store

stigning skal forskningsprojektet forsøge at råde bod på ved at dokumentere, hvilke forebyggelsesog

behandlingstiltag der virker.

Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet – en analyse fra syv kommuner 11

Undervisnings- og afklaringsforløb for mennesker med stress eller depression

Fredensborg og Rudersdal kommuner har benyttet sig af Erhvervspsykiatrisk Centers tilbud. Centret er

en enhed under Psykiatrifonden og henvender sig til mennesker med let til moderat depression, der på

grund af depression og/eller stress har mistet eller er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet,

eksempelvis sygedagpengemodtagere

og ledige. Kommunerne står for visitationen af borgerne.

Kursisterne får viden om og redskaber til at identificere tidlige tegn på depression og lærer, hvordan

de selv kan være med til at forebygge tilbagefald og indgå på en arbejdsplads. Evalueringerne viser,

at kursisterne oplever en væsentlig reduktion af deres depressive symptomer, og at overgangen til

det aktive arbejdsliv

lettes markant. Tilbuddet skal ses som et supplement til en eventuel behandling

og kan ikke erstatte samtaleterapi hos psykolog eller psykiater. Undervisningen består af en primær

psykologisk del med udgangspunkt i kognitiv terapi og en mindre biologisk/medicinsk del. Fokus er

hjælp til selvhjælp og tilbagevenden til eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Vidensdeling mellem beskæftigelses-

og sundhedsområdet

er nødvendig for forbedret

koordination

Medarbejdere på beskæftigelsesområdet og i sundhedsvæsenet har forskellig faglig baggrund og for-

skellig tilgang til sygedagpengemodtagerne. De har også forskellige roller. Beskæftigelsesområdet har

fokus på den enkeltes arbejdsevne og på hurtig tilbagevenden til arbejdet. Sundhedsvæsenet har fokus

på diagnostik, behandling, genoptræning og sundhedsfremme.

Der er derfor behov for løbende at dele viden mellem de to områder med henblik på at sikre systematisk

koordination, således at de to indsatser afstemmes i forhold til hinanden. Den beskæftigelsesmæssige

indsats skal påbegyndes, når den sygemeldtes helbred og effekter af behandling/ genoptræning gør det

muligt. Og omvendt behøver den beskæftigelsesmæssige indsats ikke nødvendigvis afvente speciallægeerklæringer

eller særlige undersøgelser/ behandling i sundhedsvæsen, men den kan køre sideløbende.

På beskæftigelsessiden er der brug for mere viden om

• hvilke særligt sårbare grupper er der blandt sygedagpengemodtagere?

• hvordan identificerer man disse grupper?

• hvad er prognosen i forbindelse med de forskellige helbredsproblemer?

• hvilke opfølgende tilbud i sundhedsområdet kan jobcentret henvise til med hvilken effekt?

• hvilke sygedagpengemodtagere vil have glæde af opfølgende tilbud?

På sundhedssiden er det vigtigt med kendskab til:

• de lovgivningsmæssige rammer for sygedagpengeområdet

• jobcentrets tilbud til de forskellige grupper af sygedagpengemodtagere

• helbredsmæssige oplysninger, som er særlig relevante for jobcentrene

Der arbejdes med vidensdeling i kommunerne på mange forskellige måder. Et spændende projekt er

gennemført og evalueret i Århus Kommune, hvor sagsbehandleren fra jobcentret og fysioterapeuten i

Genoptræningsenheden samarbejder dagligt og fysisk befinder sig samme sted.

Århus Kommunes koordinerende genoptrænings- og sygedagpengeprojekt

Projektet rettede sig mod borgere, der var henvist til Ortopædisk Genoptræningscenter (OGC)

og i sygedagpengeopfølgning. Målgruppen udgjorde 26 procent af samtlige henviste til OGC fra

november 2007 til januar 2009. >>

12 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet – en analyse fra syv kommuner

<< Projektet bestod i et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og sagsbehandler i jobcenteret

om genoptræning og sygedagpengeopfølgning. Indsatsen gik på tværs af kommunens sundhedsog

beskæftigelsesopgaver. En sagsbehandler fra jobcentret arbejdede på OGC med ansvar for de

sygedagpengemodtagere, der var under genoptræning. Sagsbehandleren samarbejdede dagligt

med den fysioterapeut, der stod for genoptræningen, hvilket betød en løbende vidensdeling om de

enkelte sygedagpengemodtagere.

Sagsbehandleren fik en konkret vurdering af funktionsevnen, og fysioterapeuten kunne direkte

målrette genoptræningen mod tilbagevenden til enten arbejdsmarkedet eller alternative tilbud.

En evaluering af projektet viser, at det tværfaglige samarbejde havde skabte værdi for borgeren i

form af tidligere delvis raskmelding. Projektet bidrog desuden til en faglig udvikling af kommunens

medarbejdere. Ideen med at placere sagsbehandleren direkte på genoptræningsenheden kan

formentlig overføres til andre kommuner - også mindre kommuner, hvor sagsbehandleren i så fald

blot vil være på deltid i genoptræningsenheden. Samtidig indebærer projektet, at sager med

genoptræning efter indlæggelse samles hos én sagsbehandler.

Kontakten til praktiserende læger skal løbende udvikles

Alle kommuner arbejder med at videreudvikle kontakten mellem de praktiserende læger og jobcentret i

kommunen. Det sker i form af f.eks. temamøder og kontaktudvalg.

I Århus Kommune gennemføres et projekt, hvor jobcentret afprøver en række forskellige kommunikationsformer

i forhold til de praktiserende læger. Projektet har til formål at afprøve en model for styrket

samarbejde med sygedagpengemodtageren, den praktiserende læge og sagsbehandleren i jobcentret.

Projektet omfatter 27 læger i Århus Vest. Samarbejdet omfatter fleksible mødeformer, herunder rund bordssamtaler,

jævnlige besøg i lægepraksis, hvor der drøftes lovgivnings- og helbredsmæssige

problemstillinger og udvidet brug af elektronisk kommunikation.

Specialisering af sager på medarbejdere eller teams kan understøtte koordination

Kommunikationen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet kan også styrkes ved at udpege en eller

flere sagsbehandlere til specialister i bestemte sager, der kræver særlig indsigt.

Specialisering kan f.eks. være i forhold til komplicerede forløb med kræftpatienter, sygedagpengemodtagere

udsat for en arbejdsulykke, der kan true tilknytningen til arbejdsmarkedet , sygedagpengemodtagere,

der er under kommunal genoptræning efter udskrivning fra sygehus eller sygedagpengemodtagere

med hjerneskade.

Gevinsten ved specialiseringen er, at sagsbehandlerne opnår mere indgående viden om et givent område

og samtidig etablerer personlige kontakter til de relevante, eksterne aktører, som derved også får en fast

kontakt til jobcentret i disse sager.

Specialisering kan være relevant for større jobcentre med mange sager. For jobcentre med et mindre

antal sager vil specialisering i mange tilfælde kun være mulig i begrænset omfang.

En anden mulighed er at etablere tværfaglige team. Her kan nævnes neuroteams, som er etableret i en

række kommuner, f.eks. i Tønder Kommune.

Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet – en analyse fra syv kommuner 13

Neuroteamet i Toftlund i Tønder

I Tønder Kommune har man pr. 1. oktober 2008 oprettet et koordinerende Neuroteam bestående

af ergo- og fysioterapeuter. Neuroteamet koordinerer med sygehuse, talepædagoger, tekniske skoler,

andre skoler, jobcenteret, hjemmeplejen mv. Teamet ser således på borgerens samlede livssituation.

Neuroteamet skal understøtte arbejdet med senhjerneskadede og bringer sagerne med til Vejle Fjord

Neurocenter. Teamet kan også tage på hjemmebesøg og hjælpe med partshøring i forbindelse med

f.eks. en pensionssag, hvor borgeren får sagen gennemgået og forklaret. Neuroteamet holder også

kontakten til Tønders Kommunes Revalideringsinstitution.

Neuroteamets arbejde bidrager til, at borgerens situation bliver betragtet fra mange forskellige faglige

perspektiver.

Fælles IT-systemer

I interviewene fremhæves behovet for it-systemer, der gør kommunikationen med andre aktører nem.

Et it-system kan sikre direkte kommunikation mellem de relevante aktører.

Kommunikationen drejer sig ikke bare om korrespondancer – f.eks. anmodninger om lægeerklæringer,

blanketter fra a-kasser mv. – om konkrete sygedagpengeforløb. Det kan også dreje sig om betydelig

mere omfattende adgang til journaler mv. Sådan en adgang forudsætter samtykkeerklæringer hos

sygedagpengemodtageren.

Et eksempel på journaladgang er Fastholdelsesenheden i Arbejdsskadestyrelsen, hvor kommunerne

– efter samtykke fra sygedagpengemodtageren – kan gå ind i Arbejdsskadestyrelsens sager og se

lægeerklæringer, afgørelser mv.

Det kan i flere tilfælde indebære, at de samme lægeerklæringer kan bruges både i kommunen og arbejds-

skadesagen, hvilket er en fordel for jobcentret, arbejdsskadestyrelsen og ikke mindst sygedagpenge modtagen.

Endvidere aflastes sundhedsvæsenet.

I interviewene med de regionale medarbejdere blev det understreget, at en forudsætning for at drage

fordele af fælles it-systemer er, at der også gennemføres de fornødne ændringer i arbejdsgange og

organisation, der sikrer, at kommunikationen fungerer i det daglige. Kommunerne skal blandt andet være

indstillede på at kommunikere med andre sygehuse end det lokale, fordi patienterne behandles på mange

forskellige sygehuse. Det stiller krav til standardiseret kommunikation fra både kommune og sygehus.


Sidst opdateret 06-09-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055