Skip navigation


2. Indledning


 

I en række lande har man igennem de seneste 25 år gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningens forbrug af alkohol (jf. afsnit 3.2.). I Danmark blev der i 1986 udgivet en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug (Indenrigsministeriet, 1986). Set i lyset af diskussionerne om forebyggelse af livsstilssygdomme, og i erkendelse af at alkoholforbruget vedblivende udgør et stort samfundsmæssigt problem, blev der i 1997 udarbejdet en fornyet analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug (Sundhedsministeriet, 1997). Nærværende rapport er primært en opdatering af analysen fra 1997. På de områder, hvor der er fremkommet nye resultater siden sidste rapport, er forudsætningerne ændret.

Det ses af figur 1 , at der for en række udvalgte alkoholrelaterede dødsfald er en fortsat stigende tendens, også selvom forbruget af alkohol har været stagnerende siden 1983. Dette skyldes, at det tager tid fx at udvikle en skrumpelever. Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af alkoholrelatede dødsfald (skrumpelever, betændelse i bugspytkirtlen, alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose) pr. 100.000 indbyggere over 14 år næsten fordoblet fra 1970 (15,2) til 1995 (28,9) (Sundhedsstyrelsen, 1998 I). De anvendte diagnoser og registrerede tal udtrykker ikke det absolutte antal dødsfald, men alene udviklingen i alkoholrelaterede dødsfald .
Alkoholforbruget pr. indbygger over 14 år steg fra 5,4 liter ren alkohol i 1960 til 12,8 liter i 1983, som er det hidtil højeste. Derefter faldt forbruget lidt igen, men har siden 1992 vist en let stigende tendens, dog er alkoholforbruget faldet fra 12,1 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år i 1997 til 11,6 liter i 1998 (Danmarks Statistik, 1999), svarende til et dagligt forbrug på næsten 2¼ genstand. Reelt kan der dog være tale om en faldende tendens, da grænsehandelen de senere år er vendt i retning af, at flere udlændinge handler i Danmark, og færre danskere handler i Tyskland. Ifølge Milhøj (1996) er det sandsynligt, at danskernes grænsehandel syd for grænsen er aftagende efter 1990, som følge af flere afgiftsnedsættelser på øl og vin i årene efter 1990.
I forhold til andre EU lande ligger det danske alkoholforbrug lidt over gennemsnittet. Målt i liter ren alkohol pr. indbygger (uanset alder) lå Danmark i 1994 på 9,9 liter, samme niveau som Spanien (9,7) og lidt over Belgien (9,0) og Grækenland (8,9). Tyskland og Portugal havde i 1994 et alkoholforbrug på henholdsvis 10,3 og 10,7 liter, øverst lå Frankrig (11,4) og Luxembourg (12,5). Det laveste forbrug pr. indbygger i EU fandtes i Sverige (5,3) og Finland (6,6). Endnu lavere lå de to øvrige nordiske lande. Hjemmeproduktion kan være af betydning i nogle lande, det er ikke muligt at skønne over dette. 

2.1. Formål med analysen
Analysen udføres for at kunne give et fingerpeg om alkoholforbrugets samlede belastning af samfundsøkonomien. Som det fremgår nedenfor, kan analysen ikke anvendes til priori-tering af indsatser mellem sektorer, men udelukkende til at dokumentere ressourceforbrugets størrelse og herigennem sætte fokus på området i den politiske debat.

2.2. Definition af alkoholforbrug og -storforbrug
Der skelnes mellem moderat alkoholforbrug og skadevoldende forbrug.
Moderat alkoholforbrug er et alkoholforbrug, der ikke giver anledning til problemer, hverken for den involverede eller dennes omgivelser. Størrelsen af dette forbrug ligger typisk indenfor Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, som er maksimum 14 genstande om ugen for kvinder og maksimum 21 genstande om ugen for mænd (Grønbæk m.fl., 1997). Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der ikke indtages store mængder alkohol på én gang. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der kun ringe risiko for skader for voksne personer, der holder sig indenfor disse grænser. Nogle, fx gravide, anbefales dog at være særligt mådeholdende.
Skadevoldende alkoholforbrug er i det følgende omtalt som alkoholstorforbrug, og forstås som et forbrug, der medfører skader (såvel fysiske, psykiske som sociale) for den involverede eller dennes omgivelser. I nogle sammenhænge defineres en grænse på mindst fem genstande dagligt som skadevoldende, fx Hardt (1994).

Fodnoter:
1 Da diagnoseklassifikationen er ændret pr. 1. januar 1994 fra ICD8 til ICD10, er der nogen usikkerhed forbundet med fortolkningen af den helt aktuelle udvikling.


Sidst opdateret 29-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055