Skip navigation


4 Samfundsøkonomisk analyse af alkoholforbrug/storforbrug

De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug

I tabel 2 er de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholstorforbrug resumeret, når henholdsvis human kapital metoden og friktionsmetoden anvendes.
Som tabellen illustrerer, er de samlede omkostninger på mellem 8,3 mia. kr. og 12,1 mia. kr. De enkelte poster i tabel 2 er gennemgået i det følgende.

4.1. Samfundsøkonomiske omkostninger
Som nævnt i kapitel 3 består de samfundsøkonomiske omkostninger af to dele: behandlingsomkostninger og produktionstab.

4.1.1. Sundhedsomkostninger
Der skelnes mellem primær behandling, det vil sige behandling i praksissektoren, sekundær behandling, som er behandling i sygehussektoren og medicinbehandling, som er den behandling med lægemidler, som patienten delvist selv betaler for. Endvidere er alkoholbehandling også medtaget her. 

Tabel 2. Skøn over de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholstorforbrug i 1996, i mio. kr.

 

Human kapital metoden

Friktions-metoden

Sundhedsomkostninger

- Praktiserende læger.................................................

- Speciallæger............................................................

- Sygehuse, somatiske afdelinger..............................

- Kirurgiske komplikationer......................................

- Medicinske komplikationer....................................

- Sygehuse, ambulante besøg....................................

- Skadestuebesøg......................................................

- Sygehuse, psykiatriske afdelinger...........................

- Psykiatriske komplikationer...................................

- Alkoholbehandling og behandlingshjem

  for alkoholskadede.................................................

- Medicin..................................................................

Sundhedsomkostninger, i alt....................................

Færdselsulykker

- Personskader, inkl. død..........................................

- Materiel skade........................................................

Færdselsulykker, i alt...............................................

Kriminalitet.............................................................

Sociale omkostninger

- Plejehjem, hjemmepleje, forsorgshjem mv..............

- Anbringelser af børn og unge..................................

- Forebyggende foranstaltninger for børn og unge.....

Sociale omkostninger, i alt.......................................

Forskning, information og forebyggelse.................

Produktionstab

Dødsfald...................................................................

Færdselsulykker........................................................

Førtidspension..........................................................

Sygefravær................................................................

Kontanthjælp.............................................................

Øvrige omkostninger.................................................

Produktionstab, i alt................................................

Omkostninger i alt...................................................

 

132

8

502

1.070

386

161

52

448

21

 

87

268

3.134

 

281

1.314

1.595

1.113

 

400

806

170

1.376

65

 

1.585

194

1.581

490

698

245

4.794

12.076

 

132

8

502

1.070

386

161

52

448

21

 

87

268

3.134

 

281

1.314

1.595

1.113

 

400

806

170

1.376

65

 

49

3

42

490

175

245

1.003

8.285

Behandling i den primære sektor
Ifølge undersøgelsen ”Sygdomsmønstret i almen praksis, Århus amt 1993” (Ovesen m.fl., 1997) skyldes 0,74 pct. af alle henvendelser til alment praktiserende læger ”drikkeri”. Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger i Århus amt, i hvilken lægerne for hvert besøg bl.a. blev bedt om at registrere henvendelsesårsagen samt diagnosen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen ikke havde til formål at afdække patientmassens alkoholvaner. Dette gør det vanskeligt at vurdere validiteten af tallet, idet der må formodes at være stor forskel på de praktiserende lægers vurdering af sociale faktorer ved diagnosticeringen. Nogle læger vil registrere alkoholstorforbrug, hvis der er mistanke herom, og andre vil blot registrere den primære henvendelsesårsag. En svensk undersøgelse (Persson & Magnusson, 1988) peger på, at blandt de patienter, der har et alkoholstorforbrug, opfanges kun ¼ af tilfældene af behandlende læger.
Foreløbige tal baseret på igangværende dansk forskning og undersøgelser på området viser dog, at 5-10 pct. af henvendelserne til praktiserende læger skyldes alkohol(stor)forbrug, hvor 5 pct. er et forsigtigt skøn. Denne forskning på bl.a. Central Forskningsenhed for Almen Medicin på Panuminstituttet er dog endnu ikke publiceret. Der er en vis diagnostisk usikkerhed forbundet med dette skøn, da det er de færreste, der henvender sig direkte med alkoholproblemer, ofte er det lægen, der ud fra symptomerne må spørge til alkoholfor-bruget. Det antages derfor, som et forsigtigt skøn, at 5 pct. af praktiserende lægers konsultationer skyldes patienter med et alkoholstorforbrug.
Det betyder, at ud af de ca. 29 mio. henvendelser (kontakter) praktiserende læger havde i 1996, var knap 1,5 mio. relateret til alkohol. Det antages herudover, at også 5 pct. af de praktiserende lægers anden aktivitet såsom receptudskrivning, sygebesøg mv. skyldes patienter med alkoholstorforbrug. De samlede udgifter i 1996 til almen lægehjælp under sygesikringen var 2,6 mia. kr. – 5 pct. heraf er knap 132 mio. kr.
Der findes ikke et tilsvarende tal for andelen af konsultationer hos praktiserende speciallæger, der skyldes patienter med alkoholstorforbrug. Det vurderes dog, at praktiserende speciallæger inden for intern medicin og psykiatri har en mindst lige så stor andel af alkoholstorforbrugende patienter, som alment praktiserende læger. Det er ikke muligt at skønne over den alkoholrelaterede patientmasse hos andre speciallæger, dog må det forventes, at henvendelser til disse speciallæger på grund af sociale årsager, hvorunder ”drikkeri” må regnes, forekommer sjældnere end hos alment praktiserende læger. Det skønnes derfor, at patienter der behøver lægehjælp på grund af alko-holstorforbrug, udgør 5 pct. af patientmassen hos praktiserende speciallæger i psykiatri og praktiserende speciallæger i intern medicin. Sygesikringens udgifter til praktiserende psykiatere udgjorde i 1996 109 mio. kr. og udgifterne til praktiserende speciallæger i intern medicin udgjorde 47 mio. kr., 5 pct. af disse beløb er knap 8 mio. kr.

Behandling i den sekundære sektor
Behandling på sygehus antages kun at finde sted i den offentlige sektor. Der tages i første omgang udgangspunkt i alle somatiske heldøgnsindlæggelser med alkoholrelaterede diagnoser. Mange sygdomme er i et vist omfang alkoholrelaterede. Schultz et al (1991) opstiller en liste over diagnoser, som i begrænset eller fuldt omfang er alkoholrelateret. Listen er gengivet i bilag 1. De i listen angivne amerikanske diagnosekoder (ICD9CM) er konverteret til danske diagnosekoder (ICD10). Forekomsten af diagnoser er trukket ud af Landspatientregistret og korrigeret i de tilfælde, hvor mindre end 100 pct. ifølge Schultz et al (1991) er alkoholrelateret.
Der var i 1996 i alt 26.134 udskrivninger med en alkoholrelateret hoved- eller bidiagnose fra somatiske afdelinger (Landspatientregistret 1996), svarende til 2,8 pct. af samtlige udskrivninger. Ved at benytte omkostningsvægte fra Sundhedsministeriets DRG-analyse (Takstkatalog – DRG 2000) til prisfastsættelse af udskrivningerne, fås en samlet udgift til behandling af heldøgnspatienter på 502 mio. kr. Omkostningerne må formodes at være overvurderet, da alle bidiagnoser er talt med, jf. bilag 1.
Udover de i bilag 1 listede diagnoser peger medicinsk forskning på, at alkohol også forværrer visse hudsygdomme, herunder specielt psoriasis (Poikolainen et al, 1990, Gupta et al, 1993, Poikolainen et al, 1994, Higgens & du Vivier, 1994). I 1996 kan udgifterne i den primære og sekundære sundhedssektor samt medicinomsætningen forbundet med psoriasisbehandling opgøres til 53 mio. kr. En del af disse udgifter kan henføres til alkoholforbrug. Hvor stor den alkoholrelaterede andel er, kan der imidlertid ikke skønnes over, hvorfor denne udgiftspost ikke er medtaget i de samlede udgifter.
Forskning publiceret af Tønnesen m.fl. (1988, 1991, 1994) viser, at personer der har et relativt højt alkoholforbrug på mindst fem genstande dagligt på operationstidspunktet, har flere komplikationer efter en operation end personer, som har et lavere forbrug af alkohol.
Hvis det forudsættes, at operationspatienters alkoholforbrug svarer til resten af befolkningens, betyder det, at 20 pct. af samtlige opererede er storforbrugere, jf. Hardt (1994). På baggrund af Tønnesens materiale kan det konkluderes, at storforbrugende ortopædkirurgiske patienter er indlagt 71 pct. længere tid end ikke storforbrugende operationspatienter, svarende til 4,9 dages længere indlæggelse. Blandt andre operationspatienter er merliggetiden 79 pct. svarende til 3,8 dage. Ganges merliggetiderne med antallet af udskrevne opererede patienter med højt alkoholforbrug fås et sengedagsoverforbrug på 305.000 sengedage i 1996. Med en gennemsnitlig kirurgisk sengedagspris på 3.509 kr. i 1996 betyder det en merudgift på i alt 1.070 mio. kr. Sengedagsprisen er beregnet udfra de samlede omkostninger ved samtlige kirurgiske udskrivninger fra somatiske sygehuse og det samlede antal sengedage kirurgiske patienter på somatiske sygehuse lagde beslag på. Såvel omkostninger som sengedage er baseret på Sundhedsministeriets DRG-analyse.
Også storforbrugende medicinske patienter har som følge af deres alkoholforbrug ofte mere komplicerede sygeforløb i form af flere infektionssygdomme og lignende, da alkoholen svækker deres immunforsvar. En amerikansk undersøgelse af omkostningerne ved alkoholmisbrug (NIDA & NIAAA, 1998) analyserer liggetiden for alkoholstorforbrugere sammenlignet med øvrige patienter, og når frem til, at liggetiden er 2,4 dage længere for storforbrugende patienter. Der er i Danmark ikke lavet tilsvarende undersøgelser af storforbrugende patienters merliggetid. Der antages derfor som et meget forsigtigt skøn, at merliggetiden for storforbrugende medicinske patienter er én sengedag. Der var i 1996 690.751 medicinske udskrivninger fra somatiske sygehus i Danmark. Den medicinske sengedags¬pris var i 1996 på 2.791 kr. og er beregnet på basis af samtlige medicinske patienters sengedagsforbrug og udgifterne hertil. Det antages, som for operationspatienter, at 20 pct. af de medicinske patienter er alkoholstorforbrugere. Merudgiften for storforbrugende medicinske patienter kan således som et forsigtigt skøn beregnes til 386 mio. kr.
Der var i 1996 74.900 ambulante besøg med alkoholrelateret diagnose, opgjort på samme måde som ovenfor. Det svarer til 2,6 pct. af samtlige ambulante besøg. De samlede omkostninger for ambulante besøg er prisfastsat ved hjælp af Sundhedsministeriets DRG-analyse, hvor prisen på et ambulant besøg varierer mellem 893 kr. og 8.118 kr. i 1996-priser, alt efter hvilken type ambulant besøg der er tale om. Omkostningerne ved alkoholrelaterede ambulante besøg beløb sig til 84 mio. kr. i 1996.
Operationspatienter med et stort alkoholforbrug har som følge af deres højere komplikationsrisiko også flere ambulante besøg på sygehus efter operationen. Tønnesen vurderer, at de alkoholstorforbrugende patienter i gennemsnit har ét ambulant besøg mere end andre operationspatienter. Der var i 1996 381.500 indlæggelsesforløb, hvor der blev foretaget en operation (Sundhedsministeriets DRG-datasæt). Det antages som tidligere, at operationspatienter har samme alkoholvaner som befolkningen som helhed, hvorved det antages, at 20 pct. af de opererede havde et alkoholforbrug på mindst fem genstande dagligt. I 1996 var der således 76.300 indlæggelsesforløb med operation, hvor patienten var alkoholstorforbruger. Prisen på et ”almindeligt” ambulant besøg var i 1996 1.006 kr., hvorved meromkostningerne ved ambulante besøg bliver 77 mio. kr.
De samlede omkostninger til ambulant behandling af personer med et stort alkoholforbrug bliver således 161 mio. kr.
Ud over de nævnte omkostninger på sygehuse i forbindelse med storforbrugende operationspatienters større komplikationsrisici kan der forekomme et overforbrug i den primære sektor, som ikke nødvendigvis er medtaget i fuldt omfang i opgørelserne i afsnittet herom.
En del skadestuebesøg skyldes alkoholforbrug. Til brug for ulykkesklassificering til et skaderegister anvender skadestuerne i tre amter ”den nordiske klassifikation til brug i ulykkesregistrering”. I denne klassifikation har skadestuerne mulighed for at registrere, om der var alkohol involveret i ulykken. Det viser sig dog, at denne mulighed kun anvendes ved trafikulykker, og således ikke ved fx hjemme-, fritids- og arbejdsulykker.
En ny (endnu upubliceret) undersøgelse af alkoholforbruget blandt skadestuepatienter på Amager Hospital finder, at en overraskende stor andel af skadestuepatienterne har et skadeligt alkoholforbrug, og at dette alkoholforbrug er associeret til hyppigere skader. Incidensen af alkoholpatienter (flere end fem genstande dagligt eller 35 genstande ugentligt i mindst seks måneder) var 41 pct. hos mænd og 14 pct. hos kvinder, mens der var henholdsvis 56 pct. og 25 pct., som drak over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (tre genstande dagligt for mænd og to for kvinder). Alkoholpatienterne havde flere skader, mens de øvrige patienter oftere henvendte sig på grund af sygdomme, der ikke var relateret til skader. Undersøgelsen er baseret på 395 myndige over 18 år, som over en 10 døgns periode, efter informeret tilsagn, blev inkluderet i undersøgelsen.
To ældre studier (Krusell m.fl., 1982 og Helleland m.fl., 1982), peger på, at en stor del af de patienter, der henvender sig på skadestuen har alkohol i blodet ved ankomsten. I de to studier vurderes det dog ikke, om alkohol var den direkte årsag til ulykken. Det første studie blev foretaget på Århus Amtssygehus. Her havde 15 pct. af patienterne i studieperioden på ca. 10 måneder i 1979 en alkoholpromille større end 0,8. Det andet studie blev foretaget på Randers Centralsygehus. Her havde 6 pct. af patienterne en promille på over 0,8 over en studieperiode på tre måneder i foråret 1979. Det antages på baggrund heraf, at ca. 10 pct. af samtlige skadestuebesøg i 1996 havde alkohol involveret, svarende til 97.200 skadestuebesøg. Ifølge Sundhedsministeriets DRG-analyse kostede et skadestuebesøg i 1996 gennemsnitligt 538 kr., og de samlede omkostninger ved alkoholrelaterede skadestuebesøg var i 1996 således 52 mio. kr.

Psykiatriske patienter
I 1996 blev der foretaget 7.120 hel- eller deldøgnsudskrivninger af patienter med alkoholrelateret hoved- eller bidiagnose på psykiatriske afdelinger på offentlige danske sygehuse. Det svarer til et sengedagsforbrug på 120.425 dage (Det Psykiatriske Centralregister). Den gennemsnitlige sengedagspris på psykiatriske afdelinger på somatiske sygehuse er for 1996 beregnet til 3.642 kr., denne pris antages også at gælde på psykiatriske hospitaler, hvorved de alkoholrelaterede omkostninger udgør 439 mio. kr.
Der var i 1996 4.105 alkoholrelaterede ambulante besøg på psykiatriske afdelinger, og 9.397 alkoholrelaterede psykiatriske skadestuebesøg. Ganges disse antal med prisen på henholdsvis et ambulant besøg og et skadestuebesøg på somatiske afdelinger (der findes ikke priser på psykiatriske ambulante besøg og skadestuebesøg i DRG-analysen), som udgør henholdsvis 1.006 kr. og 538 kr., bliver de alkoholrelaterede omkostninger hertil på 9 mio. kr. De samlede alkoholrelaterede omkostninger på psykiatriske afdelinger og skadestuer var således 448 mio. kr. i 1996. Private behandlingshjem indberetter ikke til Det Psykiatriske Centralregister.
Ovenfor er udelukkende medtaget psykiatriske patienter, der har en direkte alkoholrelateret psykiatrisk diagnose, men de fleste psykiatriske diagnoser forværres af alkohol, ikke mindst fordi alkoholindtag kan medføre, at patienten ikke passer sin medicinering ordentligt. Dette betyder flere indlæggelser, flere ambulante besøg og længere liggetid. Der er ikke lavet danske undersøgelser af hvor store disse komplikationer forbundet med alkoholforbrug hos psykiatriske patienter er. Det er derfor skønnet, at merliggetiden for psykiatriske patienter også er én sengedag (som for medicinske patienter). Der var i 1996 i alt 35.942 heldøgnsudskrivninger fra psykiatriske afdelinger, heraf var 6.640 med en direkte alkoholrelateret diagnose. Det antages, at også 20 pct. af psykiatriske patienter er alkoholstorforbrugere, hvilket med stor sandsynlighed er for lavt sat. Udgifterne til psykiatriske komplikationer opgøres til 21 mio. kr.

Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede
Udover sygehusbehandling er der også omkostninger forbundet med alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede. De offentlige udgifter hertil var i 1996 på 87 mio. kr. Udover de offentlige udgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede er der en betydelig behandlingsproduktion i den private sektor fx Minnesota-behandlingssteder. Disse behandlinger er hovedsageligt privat finansieret enten af patienten selv eller af dennes arbejdsplads, men kan også være offentligt betalt, idet nogle kommuner og amter henviser til Minnesota-behandling. Det har ikke været muligt at skønne over den privat finansierede alkoholbehandling, men den skønnes at være betydelig.

Medicinudgifter
Medicinudgifterne beregnes ved at betragte forbruget af lægemidlerne Antabus, Dipsan, Diemal og Fenemal. Omsætningen heraf (forbrugernes og sygesikringens andel) udgjorde i 1996 14 mio. kr. (oplyst af Lægemiddelstyrelsen). Medicinleverancer af de nævnte præparater til sygehuse er ikke medregnet, da omsætningstal på dette område ikke er tilstrækkeligt valide. De 14 mio. kr. er ikke dækkende for det samlede forbrug af lægemidler, der relaterer sig til alkoholre-laterede lidelser, idet medicinsk behandling af følgesygdommene i forbindelse med alkoholstorforbrug ikke er medregnet.
For at få et skøn over dette øvrige alkoholrelaterede medicinforbrug benyttes andelen af alkoholrelaterede sengedage i forhold til det samlede antal sengedage som en approksimation. Denne metode er anvendt i en omfattende amerikansk undersøgelse af omkostningerne ved alkoholforbrug (NIDA & NIAAA, 1998) og andre amerikanske undersøgelser. De alkoholrelaterede diagnoser i bilag 1 stod for 208.385 sengedage efter hensyntagen til den alkoholrelaterede procent ud af et samlet sengedagstal på 6 mio. i 1996, svarende til 3,5 pct. Andelen af alkoholrelaterede sengedage på 3,5 pct. anvendes nu som en approksimation for andelen af den samlede medicinomsætning, som skyldes alkoholstorforbrug. Omsætningen af antabus m.v. fratrækkes den samlede lægemiddelomsætning i 1996 på 7.352,2 mio. kr., hvorefter der ganges med 3,5 pct. Herved fås den øvrige alkoholrelaterede lægemiddelomsætning til 254 mio. kr. Den samlede omsætning af alkoholrelaterede lægemidler opgøres således til 268 mio. kr. i 1996.
De samlede sundhedsomkostninger er opgjort til 3.134 mio. kr.


Sidst opdateret 29-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055