Skip navigation


Appendix 1

Metode og datagrundlag
Evalueringen af takststyring baserer sig dels på en række kvalitative data, der er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse og en opfølgende interviewundersøgelse, dels på en række kvantitative data, der er trukket via bl.a. Landspatientregistret, Løn- og beskæftigelsesregistret m.v. Neden for redegøres for evalueringens metode og datagrundlag.

1.1. Spørgeskemaundersøgelse


Udvalget for evaluering af takststyring udsendte den 26. november 2005 et spørgeskema til samtlige amter og H:S. Spørgeskemaet var adresseret til de amtslige sundhedsdirektører, planlægnings- og økonomidirektøren for H:S og sundhedsdirektøren for Bornholms Regionskommune. Svarfristen på spørgeskemaet var tre uger. Samtlige amter, H:S samt Bornholms Regionskommune besvarede spørgeskemaet.

Spørgeskemaet omfattede en række spørgsmål vedrørende amternes og H:S’ implementering af de i Økonomiaftalen for 2004 aftalte principper for takststyring, samt deres udformning af de konkrete takststyringsmodeller for 2004. Derudover blev amterne og H:S anmodet om at vurdere, hvilke effekter takststyring har haft på udgifts-, aktivitets- og produktivitetsudviklingen. Endvidere blev de anmodet om at vurdere, hvilke krav takststyring stiller til den samlede økonomistyringsopgave i sygehusvæsenet og samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne, jf. vedlagte bilag.

Amternes og H:S’ besvarelser af spørgeskemaerne har især indgået i undersøgelsen af amternes og H:S’ konkrete implementering af takststyring, herunder principperne for takststyring. Undersøgelsen baserer sig således på amternes og H:S’ egen vurdering af, hvordan de har implementeret de aftalte principper for takststyring. Dette indebærer umiddelbart en usikkerhed i forhold til anvendeligheden af besvarelserne.

1.2. Interviewundersøgelse


Som en opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen gennemførte Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo februar 2005 en række interview med repræsentanter for henholdsvis H:S, Roskilde Amt, Fyns Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt. Interviewene blev gennemført på kontorchef-, konsulent- og fuldmægtigniveau.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde endvidere i efteråret 2004 besøgt Vejle Amt for at få præsenteret deres takststyringsmodel.

Formålet med interviewene var primært at opnå en større indsigt i, hvordan sammenhængen var mellem takststyring og amternes samlede økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer.

De medvirkende amter i interviewundersøgelsen var udvalgt, så de repræsenterede forskellige økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer.

De gennemførte interview var struktureret ud fra en række spørgsmål, som interviewpersonerne modtog forud for interviewet. Følgende spørgsmål vedrørende henholdsvis deres økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer blev stillet til interviewpersonerne:

Vedrørende økonomistyringsmodellen

  • Hvilke organisatoriske niveauer har ansvaret for henholdsvis den finansielle styring, kapacitetsstyringen, aktivitetsstyringen og resultatstyringen i sygehusvæsenet?
  • Udarbejdes der resultatkrav og aktivitetsmål for det enkelte sygehus/sygehusafdeling? Hvordan udarbejdes aktivitetsmålene, og hvordan og hvor ofte følges der op herpå?
  • Hvor store styringsmæssige frihedsgrader er de enkelte sygehuse henholdsvis sygehusafdelinger tildelt?
  • Hvordan har indførelsen af takststyring påvirket økonomistyringen i sygehusvæsenet (f.eks. øgede frihedsgrader, større decentralisering etc.

Vedrørende ledelsesinformationssystemet

  • Hvornår blev ledelsesinformationssystemet implementeret og taget i brug?
  • Hvad var årsagen til implementeringen af ledelsesinformationssystemet?
  • Hvilke informationer tilvejebringer ledelsesinformationssystemet (oplysninger om aktivitet, omkostninger, kvalitet etc.)?
  • På hvilket detaljeringsniveau tilvejebringes informationerne (genereres der både informationer på amts-, sygehus- og afdelingsniveau)?
  • Hvem har adgang til systemets informationer, og i hvilken grad giver systemet mulighed for informationsdeling på tværs (har de enkelte sygehuse/afdelinger adgang til informationer om andre sygehuse/afdelinger)?
  • Hvor tit opdateres ledelsesinformationssystemets oplysninger (dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvist)?
  • Skaber ledelsesinformationssystemet viden om forskellige enheders omkostningsstrukturer, der kan anvendes til fastsættelsen af takster?
  • Tilvejebringer ledelsesinformationssystemet viden om, hvilke enheder der er mest produktive og effektive, og hvordan bruges denne viden i givet fald?

1.3. Registerdata


Undersøgelsen af, hvilke effekter indførelsen af henholdsvis den statslige meraktivitetspulje i 2002 og takststyring i 2004 har haft på henholdsvis udviklingen i udgifterne, aktiviteten, behandlingssammensætningen, produktiviteten samt kvaliteten og ventetiderne i sygehusvæsenet, baserer sig på en række data, som er blevet trukket i en lang række centrale registre.

Opgørelserne af lønudviklingen er primært baseret på tal fra Løn- og beskæftigelsesregistret. Sammenligningen af lønudviklingen i henholdsvis den statslige sektor, den kommunale sektor og sundhedsvæsenet er dog baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ligesom sammenligningen mellem lønudviklingen i den amtslige sektor (ekskl. sygehuse) og i sygehusvæsenet bygger på tal fra Det fælleskommunale Datakontor.

Opgørelserne af aktiviteten og behandlingssammensætningen, herunder udvikling i produktionsværdi, behandlede borgere og kontakter er foretaget ud fra en DRG-grupperet version af Landspatientregistret. Udtrækkene er baserede på den seneste opdatering af Landspatientregistret pr. 10. marts 2005, som også er det datagrundlag der lægges til grund for årsopgørelsen af amternes aktivitet over baseline.

 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055