Skip navigation


2. Resultater


 

2.1 Datamateriale

2.1.1 Svarprocent

Der er 18.844 patienter i den endelige stikprøve3, hvoraf 12.716 besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 68 %. Dette er en høj svarprocent sammenlignet med andre landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, hvor svarprocenten typisk ligger mellem 50-60 %.

11.889 patienter udfyldte og returnerede spørgeskemaet i papirform via post, hvilket svarer til 94 % af besvarelserne. 816 patienter udfyldte spørgeskemaet elektronisk på Internettet, hvilket svarer til 6 % af besvarelserne.

2.1.2 Baggrundsoplysninger
De 12.716 patienter, der indgår i undersøgelsen, fordeler sig forskelligt med hensyn til en række baggrundsvariable såsom køn og alder. Disse forskelle beskrives i de følgende afsnit, som samlet set udgør en nærmere beskrivelse af undersøgelsens deltagere.

Køn
Størstedelen af de patienter, der indgår i undersøgelsen, er kvinder. Således udgør kvinderne 59 %, mens mændene udgør 41 % af patienterne i undersøgelsen.

Alder
Som det fremgår af figur 2.1.2.1, er langt hovedparten af respondenterne i undersøgelsen over 60 år. 63 % af respondenterne er i alderen 60-79 år. Blot 2 % af patienterne er 15-39 år, hvilket betyder, at det er den aldersgruppe, hvorfra der er færrest patienter med i undersøgelsen.

Figur 2.1.2.1. Fordeling af undersøgelsens patienter i aldersgrupper

 figur 2.1.2.1

 
Kræftdiagnose

Som det fremgår af figur 2.1.2.2, er der meget stor forskel på hvor mange patienter med de enkelte kræftdiagnoser, der indgår i undersøgelsen. En tredjedel af patienterne har brystkræft (35 %), mens den næststørste gruppe består af patienter med prostatakræft (25 %). Blot 2 % har livmoderhalskræft, hvilket svarer til 294 patienter. Fordeling er i en vis grad et udtryk for, hvordan stikprøveudvælgelsen er foretaget (se afsnit 4.2.1).

Figur 2.1.2.2. Fordeling af undersøgelsens patienter i kræftdiagnoser

figur 2.1.2.2


 Regioner

Knap en tredjedel af patienterne er fra Region Hovedstaden. Den mindste andel patienter er fra Region Nordjylland og udgør 12 % af det samlede antal patienter. Som for kræftdiagnoserne kan denne fordeling være et udtryk for stikprøveudvælgelsen (se afsnit 4.2.1).

Figur 2.1.2.3. Fordeling af undersøgelsens patienter i regioner

figur 2.1.2.3

Patienterne i undersøgelsen blev udtrukket på baggrund af deres kontakt med et af de i alt 48 forskellige sygehuse i undersøgelsen. Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus er de sygehuse, som flest blev udtrukket fra. I bilagstabel B findes en oversigt over sygehusene i undersøgelse4.

2.2 Resultater på landsplan

I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen på landsplan. Det er hovedtendenserne i resultaterne for de enkelte spørgsmål, der fremhæves. Ved to spørgsmål præsenteres ligeledes en sammenhæng mellem det pågældende spørgsmål samt patienternes samlede indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb. Der er ikke fundet andre konceptuelt og analytisk meningsfulde sammenhænge. Samtlige resultater findes i rapportens bilagstabeller.

2.2.1 Symptomer på sygdom (del A)
I undersøgelsen blev der spurgt til, om patienterne havde symptomer på deres kræftsygdom, inden de gik til læge. Det bliver gjort for at belyse, om patienten selv tog kontakt til en læge på baggrund af symptomer, eller om de mere tilfældigt blev opmærksomme på, at der kunne være tale om kræft ved et besøg hos en læge i en anden forbindelse. To ud af tre patienter havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Hver femte af disse patienter henvendte sig til en læge inden for et døgn, efter de opdagede de første symptomer. To uger efter de havde opdaget symptomerne, havde 68 % af patienterne henvendt sig til en læge. Det vil sige, at 32 % af patienterne ventede mere end to uger, efter de opdagede de første symptomer, med at søge læge.

2.2.2 Oplevelser af de indledende undersøgelser (del B)
Patienterne spørges ind til den første lægesamtale på sygehuset, orienteringen om de indledende undersøgelser, samt hvordan de blev informeret om deres diagnose. Særligt i forbindelse med første lægesamtale og orienteringen om indledende undersøgelser er patienternes vurderinger positive.

Over halvdelen af patienterne vurderer, at lægen var godt informeret om deres situation ved den første lægesamtale på sygehuset. 37 % vurderer, at lægen var virkelig godt informeret.

Når patienterne spørges til, om de blev orienteret om formålet med de indledende undersøgelser på sygehuset, svarer langt hovedparten positivt. 64 % blev i høj grad orienteret om formålet, mens 31 % i nogen grad blev orienteret.

Når der ses på, hvorvidt patienterne blev informeret om deres diagnose på en respektfuld måde, viser følgende sig. 67 % af patienterne blev i høj grad informeret om diagnosen på en respektfuld måde, og 23 % blev i nogen grad orienteret respektfuldt om diagnosen. Imidlertid blev 10 % af patienterne kun i mindre grad eller slet ikke informeret respektfuldt om diagnosen.

Ikke pænt bare at få af vide at man stort set intet kan gøre. Du skal bare dø. Sådan siger man ikke. Jeg er kun 51 år. (Patient med lungekræft)

2.2.3 Oplevelser på sygehuset (del C)

Koordinering på sygehuset

Patienterne vurderer overvejende koordineringen på sygehuset meget positivt, og der er ingen forskel på deres vurderinger af henholdsvis afdelingernes tilrettelæggelse af og samarbejde om patienternes forløb. 94 % af patienterne vurderer, at afdelingerne har samarbejdet og tilrettelagt forløbet virkelig godt eller godt. Kun 6 % af patienterne har haft negative oplevelser af koordineringen på sygehuset, og heraf er det kun 1 %, der vurderer afdelingernes indsats som virkelig dårlig.

Mit forløb gik godt, der var en plan fra første dag. Alle gjorde alt for at gøre det så smertefrit som muligt for mig og mine forældre, og det lykkedes. Jeg vil give den største mulige ros til systemet. Jeg havde ingen ventetid, og foranstaltninger blev gjort, før man vidste, om de blev nødvendige. (Patient med æggestokkræft)

Sygehuspersonalets adfærd

De tre områder, der belyser sygehuspersonalets adfærd (forståelse, respektfuld kommunikation og lydhørhed), vurderes alle overordentligt positivt af patienterne. Mere end to ud af tre patienter svarer, at både læger og sygeplejersker i høj grad har udvist forståelse for deres situation, kommunikeret på en respektfuld måde og været lydhøre overfor deres behov.

Jeg har alt i alt haft et meget tilfredsstillende forløb. Jeg har følt mig godt behandlet, respekteret og lyttet til. (Patient med brystkræft)

Det viser sig dog, at patienterne vurderer de to faggrupper markant forskelligt, således at de på alle tre områder vurderer sygeplejerskernes adfærd noget mere positivt (ni eller 10 procentpoint), end de vurderer lægernes adfærd.

Sygeplejerskernes behandling og hjælp og støtte i situationen er uvurderlig. Medfølende når det er nødvendigt, og kontant når det er nødvendigt. Altid tid til samtale og spørgsmål, når de opstår. (Patient med hoved-/halskræft)

Figur 2.2.3.1. Sygehuspersonalets adfærd fordelt på læge og sygeplejersker

figur 2.2.3.1

For alle tre områder gælder det, at andelen af patienter, der giver en positiv vurdering, ligger mellem 95 og 98 %, mens andelen af patienter, der vurderer, at personalet slet ikke har været lydhøre, kommunikeret respektfuldt eller udvist forståelse, er mindre end 1 %.

Afdelingen for strålebehandling var ligeledes en god oplevelse, stor kompetence, venlighed og lyssyn. Bare en ting som at sætte flag på skranken sidste dag og sige til en: Husk du er RASK. (Patient med brystkræft)

Lægesamtaler

Temaet lægesamtaler belyses gennem to spørgsmål; lægernes kendskab til patientens journal ved samtaler samt den tid, der er sat af til samtalerne.

Overordnet set, vurderer patienterne lægernes kendskab til deres journal positivt. Således vurderer 90 %, at lægerne har sat sig virkelig godt eller godt ind i deres journal ved de aftalte samtaler. Størstedelen vurderer lægens kendskab som godt (53 %), mod 37 % der vurderer det som virkelig godt. De 10 %, der giver en negativ vurdering, fordeler sig med 9 %, der vurderer lægernes kendskab som dårligt og kun 1 %, der vurderer det som virkelig dårligt.

Patienternes vurderinger af den tid, der er afsat til lægesamtalerne giver et positivt billede. 91 % af patienterne vurderer tiden som passende, mens 8 % vurderer den for kort og 1 % for lang.

Kontrolforløb

Undersøgelsen viser, at 5 % af patienterne angiver, at de ikke har fået lagt en plan for kontrolforløbet, selv om deres behandling er afsluttet. 30 % af de patienter, der angiver, at de har fået lagt en plan for kontrolforløbet, er meget trygge ved planen, mens 59 % er trygge. Dog er der 11 % af patienterne, der er utrygge eller meget utrygge ved planen for kontrolforløbet. Dette svarer til hver 10. patient.

Jeg er ikke tryg ved kontrolforløbet, som alene udgøres af samtaler og “håndspålæggelse”. Jeg ville have det væsentligt bedre, hvis kontrollen også indeholdt en scanning en gang årligt. Jeg overvejer at søge private muligheder. (Patient med brystkræft)

2.2.4 Kommunikation på sygehuset (del D)

Vurdering af information

Patienterne blev spurgt til, om de har modtaget tilstrækkelig information om de følgende fire forhold: rettigheder i forhold til ventetider og behandlingstilbud, planer for deres behandlingsforløb, mulige bivirkninger og senfølger af deres sygdom og behandling. Derudover er det opgjort hvor stor en andel af patienterne, der henholdsvis fik og ikke fik information om de fire forhold.

Næsten alle patienterne angav, at de fik information om henholdsvis planer for deres behandlingsforløb (99 %) og mulige bivirkninger af deres sygdom og behandling (98 %). En forholdsvis mindre andel af patienterne angav, at de fik information om deres rettigheder i forhold til ventetid og behandlingstilbud (95 %) og mulige senfølger af deres sygdom og behandling (93 %).

Sygehuset var perfekt til at uddele diverse brochurer om sygdom og behandling i god tid, så jeg var hele tiden på forkant med forløbet, derved bliver man sparet for meget unødvendig nervøsitet. (Patient med brystkræft)

Figur 2.2.4.1. Andelen af patienter der fik information om henholdsvis deres rettigheder i forhold til ventetider og behandlingstilbud, planer for deres behandlingsforløb, mulige bivirkninger og senfølger af deres sygdom og behandling

figur 2.2.4.1

Over halvdelen af patienterne vurderer, at de i høj grad har modtaget tilstrækkelig information om henholdsvis deres rettigheder i forhold til ventetider og behandlingstilbud, planer for deres behandlingsforløb og mulige bivirkninger af deres sygdom og behandling. Der er imidlertid 16 % af patienterne, der vurderer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig information om mulige bivirkninger af deres sygdom og behandling.

Uvisheden, om måden ens krop reagerer på, er normal eller ej, gør en utryg og bange. (Patient med endetarmskræft)

I forhold til de ovenstående informationsområder vurderer 35 % af patienterne, at de i høj grad har modtaget tilstrækkelig information om mulige senfølger af deres sygdom og behandling. Der er dog også forholdsvis mange af patienterne, der vurderer, at de kun i mindre grad (21 %) eller slet ikke (10 %) har modtaget tilstrækkelig information om senfølger.

På grund af manglende information om senfølger, kom senfølgerne som et chok. (Patient med prostatakræft)

Sammenhæng med samlet indtryk

Der er en stærk og statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt patienterne angav, at de fik de forskellige typer af information og deres samlede indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet.

I figur 2.2.4.2 præsenteres denne sammenhæng for information om henholdsvis senfølger, bivirkninger, rettigheder og planer om behandlingsforløb. Figuren viser fordelingen af patienternes samlede indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb (Virkelig godt/Godt/ Dårligt/Virkelig dårligt) i forhold til, om de fik den pågældende information eller ej.

Patienter, der angav, de ikke fik informationen, har generelt et meget mere negativt indtryk af det samlede forløb, end patienter der fik informationen. Størst udslag på det samlede indtryk har informationen om planer for behandlingsforløb. Således har 17 % af de patienter, der ikke fik denne type af information, et virkelig godt samlet indtryk mod 47 % af de patienter, der fik information om planer for deres behandlingsforløb.

Jeg har savnet information om mit behandlingsforløb, og jeg har tit ikke vidst, hvad der skulle ske. Mine pårørende har også manglet information og rådgivning om, hvad de kan gøre for at hjælpe mig. Når jeg har søgt information ved at ringe til hospitalet, har svarene været uklare og hjælpen har ikke været stor. (Patient med hoved-/halskræft)

Figur 2.2.4.2. Patienternes samlede indtryk fordelt på information

figur 2.2.4.2

Henvendelse til sygehus

Patienterne blev spurgt til, om de vidste, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, når de var hjemme. 93 % af patienterne vidste, hvor de skulle henvende sig, hvorimod 7 % ikke havde denne viden.

Overensstemmelse af informationer

Det fremgår af undersøgelsen, at der i mange tilfælde er overensstemmelse mellem de informationer, patienterne har fået fra forskelligt personale. Over halvdelen af patienterne har i høj grad oplevet, at informationerne har stemt overens. 39 % har oplevet, at informationerne i nogen grad har stemt overens.

Det er altså virkelig vigtigt, at lægerne er enige om de forskellige informationer. Ellers bliver man virkelig usikker og utryg. (Patient med brystkræft)

Medinddragelse i beslutninger om behandling

Når patienterne spørges til deres oplevelse af inddragelse i beslutninger, der er blevet truffet om deres behandling, ses følgende. Langt hovedparten af patienterne oplever, at de i passende omfang bliver inddraget i de beslutninger, der bliver truffet om deres behandling. Imidlertid oplever 7 % af patienterne, at de bliver inddraget for lidt i beslutningerne.

Jeg har følt, at det var svært at få svar på mine spørgsmål angående kemobehandlingen. Jeg måtte henvende mig skriftligt for at få en samtale med lægen. Jeg har følt, at jeg bare var et nummer i rækken, og at der blev truffet beslutninger hen over hovedet på mig. (Patient med livmoderkræft)

2.2.5 Oplevelser af samarbejdet mellem sygehus, kommune, og almen praksis læge (del E)

Vurdering af tilbud

Patienterne bliver i spørgeskemaet bedt om at vurdere tilbud om henholdsvis genoptræning, støtte fra en psykolog og vejledning i forhold til deres arbejdsliv. Det er naturligvis kun de patienter, der har modtaget de pågældende tilbud, der vurderer dem. I spørgeskemaet er det muligt at angive, at man ikke fik det pågældende tilbud, eller at det ikke er aktuelt. Det skal her pointeres, at det naturligvis altid vil bero på en konkret faglig vurdering, hvorvidt tilbuddet er aktuelt for den enkelte patient. Følgende opgørelser af, hvor mange der modtog tilbuddene, skal derfor tages med et vist forbehold, da de udelukkende beror på patienternes egne vurderinger.

Når patienter, der har angivet, at det enkelte tilbud ikke var aktuelt for dem, sorteres fra, ser fordelingen mellem patienter, der selv har angivet, at de ikke fik tilbuddene og patienter, der har givet deres vurderinger af tilbuddene (fik tilbud) således ud.

Figur 2.2.5.1. Andelen af patienter der fik tilbud om henholdsvis genoptræning, støtte fra psykolog og vejledning om arbejdsliv

figur 2.2.5.1

60 % af patienterne fik tilbud om genoptræning. Under halvdelen af patienterne fik tilbud om henholdsvis psykologstøtte og vejledning i forhold til deres arbejdsliv.

Jeg måtte selv opsøge vejledning omkring psykolog og arbejdsliv. Da jeg så fik det, var tilbuddet godt. (Patient med æggestokkræft)

Patienterne, der fik tilbuddene, vurderer i halvdelen af tilfældene, at tilbuddene var gode (54-56 %). En mindre andel vurderer tilbuddene som virkelig gode (16-23 %). Knapt hver tredje patient vurderer, at tilbuddene var dårlige eller virkelig dårlige.

Sammenhæng med samlet indtryk

Der er en stærk og statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt patienterne fik de tre forskellige tilbud og deres samlede indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet.

I figur 2.2.5.2 præsenteres denne sammenhæng for tilbud om henholdsvis vejledning om arbejdsliv, psykologstøtte og genoptræning. Figuren viser fordelingen af patienternes samlede indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb (Virkelig godt/Godt/Dårligt/ Virkelig dårligt) i forhold til, om de fik det pågældende tilbud eller ej.

Patienter, der ikke fik tilbud om genoptræning, psykologstøtte eller vejledning i forhold til arbejdsliv, har generelt et noget mere negativt indtryk af det samlede forløb, end patienter der fik tilbuddene. Eksempelvis har 49 % af de patienter, der fik tilbud om genoptræning, et virkelig godt samlet indtryk mod 33 % af de patienter, der ikke fik tilbud om genoptræning. Andelen af patienter, der har et dårligt eller virkeligt dårligt samlet indtryk er 8 % for patienter, der ikke fik tilbuddet mod kun 3 % for de patienter, der fik tilbuddet om genoptræning.

Figur 2.2.5.2. Fordeling af patienternes samlede indtryk fordelt på tilbud

figur 2.2.5.2

Kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje

Af de patienter, der havde kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje, vurderer over halvdelen samarbejdet om deres behandlingsforløb mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje som godt. Der er imidlertid 19 % af patienterne, der vurderer samarbejdet som dårligt eller virkelig dårligt.

Jeg har manglet vejledning og råd til det, der skulle ske efter operationen – f.eks. hjemmehjælp og aftale med hjemmesygeplejen. (Patient med brystkræft)

16 % af patienterne, der har fået kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje, vurderer hjælpen som dårlig eller virkelig dårlig.

Orientering af almen praksis læge

Når patienterne skal vurdere, hvordan deres almen praksis læge blev orienteret om deres behandling på sygehuset, vurderer langt hovedparten orienteringen som god (58 %). Hver fjerde patient vurderer, at almen praksis læge blev virkelig godt orienteret om deres behandling. 16 % vurderer orienteringen som dårlig eller virkelig dårlig.

2.2.6 Samlet indtryk af udrednings- og behandlingsforløb (del F)

Tillid til faglig dygtighed

Undersøgelsen viser, at patienternes tillid til personalets faglige dygtighed er størst, hvad angår tilliden til sygeplejerskerne, herefter tilliden til lægerne på sygehusene, almen praksis læger og til sidst de praktiserende speciallæger.

Figur 2.2.6.1. Tillid til personalets faglige dygtighed fordelt på personalegrupper

figur 2.2.6.1

 Den mest positive vurdering giver patienterne, når de bliver spurgt til deres tillid til sygeplejerskerne og lægerne på sygehusene. Henholdsvis 99 og 97 % af patienterne vurderer, at de i høj eller nogen grad har tillid til disse to faggrupper, mens kun 0,3 % af patienterne slet ikke har tillid til dem.

Jeg har generel stor tillid til læger og sygeplejerskers faglighed. (Patient med æggestokkræft)

Tilliden til almen praksis læger og de praktiserende speciallæger er markant mindre. Dette gælder særligt de praktiserende speciallæger. Her svarer 14 % af patienterne negativt, og hele 8 % af patienterne tilkendegiver, at de slet ikke har tillid til de praktiserende speciallæger. Vurderingen af almen praksis læger er i sammenligning lidt mere positiv. Her er det en ud af 10 patienter, der giver en negativ vurdering, men kun 2 % der slet ikke har tillid. Mens præcis halvdelen af patienterne i høj grad har tillid til de praktiserende speciallæger, er det 63 %, der har det til almen praksis læger. Dette kan sammenlignes med, at der var 79 %, der i høj grad havde tillid til sygeplejerskerne og 72 % til lægerne på sygehusene.

Havde knude i brystet i fem år før jeg blev sendt til mammografi. Har skiftet praktiserende læge.

Tillid til behandling

Når det drejer sig om patienternes tillid til, at de på sygehuset har modtaget den bedst mulige behandling, tegner der sig et meget positivt billede.

Figur 2.2.6.2. Tillid til bedst mulige behandling inden for henholdsvis operation, medicinsk behandling/ kemoterapi og strålebehandling

figur 2.2.6.2

97 % af patienterne har i høj eller nogen grad tillid til, at de har modtaget den bedste strålebehandling. Otte ud af 10 patienter har i høj grad tillid til, at de har modtaget den bedste strålebehandling. Når spørgsmålet går på operation, tegner der sig nogenlunde samme billede. Også tilliden til den medicinske behandling er stor, om end lidt færre patienter i høj grad har tillid og lidt flere patienter kun i nogen grad har tillid til, at de har modtaget den bedst mulige behandling. Andelen af patienter, der kun i mindre grad eller slet ikke har tillid, er dog nogenlunde den samme for denne som for de andre behandlingsformer, nemlig 4 %.

Jeg har været glad for at blive sendt rundt i landet til forskellige sygehuse for at få den bedste og nyeste og mest relevante behandling i forhold til mit sygdomsforløb. (Patient med brystkræft)

Vurdering af lægernes indsats

Næsten alle patienter (97 %) oplevede, at der var en behandlingsansvarlig læge ved operationer. Ved den medicinske behandling var det 94 %, der oplevede, at de havde en behandlingsansvarlig læge, mens det var 86 % ved strålebehandling. Det vil sige, at lidt mere end hver 7. patient oplevede, at der ikke var en behandlingsansvarlig læge ved strålebehandlingen.

Jeg kunne godt have tænkt mig en fast kontaktperson under mit forløb (kemoterapi og strålebehandling). Jeg så ufattelig mange forskellige, og det fik mig i høj grad til at føle mig som en anonym pakke på et samlebånd, hvilket ikke er så rart i en i forvejen belastet situation. (Patient med brystkræft)

Når de patienter, der oplevede at have en behandlingsansvarlig læge, bliver bedt vurdere denne læges indsats, svarer de meget positivt. Samlet set vurderer patienterne indsatsen fra lægerne på sygehusene mest positivt, derefter indsatsen fra de praktiserende speciallæger, og mindst positivt vurderer patienterne indsatsen fra almen praksis læger.

Figur 2.2.6.3. Lægernes indsats fordelt på personalegrupper

2.2.6.3

 96 % af patienterne vurderer indsatsen fra lægerne med ansvar for operation positivt. Syv ud af 10 patienter vurderer endvidere, at indsatsen er virkelig god. Patienternes vurderinger af læger med ansvar for den medicinske behandling samt strålebehandling er næsten lige så positiv. Lige så mange patienter vurderer disse lægers indsats positivt (medicinsk 96 % og stråle 95 %), men en noget mindre andel af patienterne vurderer indsatsen som virkelig god – altså den mest positive vurdering. Kun 1 % af patienterne vurderer de tre typer lægers indsats som virkelig dårlig.

Sammenlignet med lægerne på sygehusene er vurderingen af almen praksis læger og praktiserende speciallæger knap så positiv. 12 % af patienterne vurderer indsatsen fra almen praksis læger negativt, mens andelen af negative vurderinger for de praktiserende speciallæger udgør 9 %. Dog vurderer omkring halvdelen af patienterne indsatsen fra disse to typer læger som virkelig god.

Ved egen læge: Fik fornemmelse af øjeblikkelig dødsdom, endnu før der var taget prøver af en plet på lungen – en folder om sorg og død blev udleveret. (Patient med lungekræft)

Ventetid

Det er på sygehusene, at den største andel af patienterne har oplevet ventetid, der har forlænget deres forløb. 22 % af patienterne har i høj eller nogen grad oplevet ventetid på sygehuset, som har forlænget forløbet. Hos de praktiserende speciallæger er det 16 %, mens det hos almen praksis læger er 11 %, der i høj eller nogen grad har oplevet ventetid. Hos almen praksis læger har tre ud af fire patienter slet ikke oplevet ventetid, der har forlænget forløbet.

Patienter, der oplevede unødvendig ventetid, som forlængede deres udrednings- og behandlingsforløb, blev bedt om at uddybe hvor i forløbet, de oplevede ventetiden. I alt har 2.807 patienter beskrevet deres oplevelser. En patient kommenterer det således:

Når man får stillet en kræftdiagnose er/føles al ventetid på behandling som unødvendig.

Overordnet set kan patienternes beskrivelser af ventetiden, inddeles i syv dele af deres udrednings- og behandlingsforløb:

  • Udredningsundersøgelser (1.050)
  • Strålebehandling (352)
  • Operation (328)
  • Svar på undersøgelser (194)
  • På dagen for undersøgelse eller behandling (183)
  • Kemoterapi (132)
  • Kontrolundersøgelser (64)

Langt hovedparten af den ventetid, patienterne oplever forlænger deres udrednings- og behandlingsforløb, er ventetid i forbindelse med udredningsundersøgelser.

I forbindelse med undersøgelse af hvad jeg fejlede, blev jeg sendt til speciallæge, som brugte et halvt år uden at konstatere, at jeg havde en appelsinstor kræftknude.

Jeg havde kræft i skjoldbrugskirtlen, var lige fyldt 27 år og havde en søn på 1½ år. Så er det hårdt, at der skal næsten 3 år til, førend diagnosen stilles. (Patient med hoved-/halskræft)

Når der fokuseres på de tre behandlingsformer, oplever flest patienter ventetid i forbindelse med strålebehandling og operation. Færre patienter oplever ventetid i forbindelse med kemoterapi.

At vente 10 uger på behandling – stråler, er ikke acceptabelt i vores velfærdssamfund!

Jeg startede stråle- og kemoterapibehandling med fire måneders forsinkelse, da min journal forsvandt.

Der er desuden en stor andel af patienternes beskrivelser, som omhandler henholdsvis ventetid i forbindelse med at få besked om undersøgelsesresultater og ventetid på selve dagen, hvor patienterne er til undersøgelse eller behandling.

Vi har måttet vente i venteværelset i over en time hver gang. Det er frygteligt anstrengende, idet stemningen i venteværelset er meget nervøs/tung.

Samlet vurdering

Når patienterne spørges til deres samlede indtryk af hele udrednings- og behandlingsforløbet, svarer hele 96 % positivt. 45 % af patienterne har et virkelig godt samlet indtryk, mens 51 % af patienterne har et godt samlet indtryk. Mindre end 1 % har et virkelig dårligt samlet indtryk.

Jeg har personligt følt det som et kurophold samt god mad og omsorg for min behandling. (Patient med hoved-/halskræft)

Jeg kan slet ikke nikke genkendende til alt det, man hører om lange ventetider og fejlbehandlinger. For mig har alt bare kørt efter bogen. (Patient med brystkræft)

2.3 Forskelle mellem diagnosegrupper

Patienterne i undersøgelsen har som tidligere beskrevet været i kontakt med et sygehus i forbindelse med en af de ni forskellige kræftdiagnoser. Dette afsnit omhandler de forskelle i patienternes oplevelser, som findes mellem de ni kræftdiagnoser.

Forskelle mellem diagnosegrupperne ses særligt med hensyn til, hvorvidt patienterne angav at have fået tilbud om henholdsvis genoptræning, støtte fra psykolog og vejledning i forhold til deres arbejdsliv. I figur 2.3.1 præsenteres denne forskel mellem kræftdiagnoserne.

Figur 2.3.1. Andelen af patienter, som fik tilbud om henholdsvis genoptræning, støtte fra psykolog og vejledning om arbejdsliv fordelt på kræftdiagnose

figur 2.3.1

 Der er desuden forskel mellem kræftdiagnoserne med hensyn til, om patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge (se figur 2.3.2).

Figur 2.3.2. Andelen af patienter med symptomer på sygdom inden de var hos læge fordelt på kræftdiagnose

figur 2.3.2.

Endvidere er der forskel mellem kræftdiagnoserne med hensyn til, hvor hurtigt patienterne henvendte sig til en læge, efter de opdagede deres første symptomer. Af figur 2.3.3 fremgår andelen af patienter, der henvendte sig til en læge inden for et døgn, efter de opdagede de første symptomer, fordelt på kræftdiagnose.

Figur 2.3.3. Andelen af patienter, som henvendte sig til en læge inden for et døgn, efter de opdagede symptomer fordelt på kræftdiagnose

figur 2.3.3

Patientoplevelserne inden for hver diagnosegruppe bliver nedenfor beskrevet enkeltvist. Først gennemgås sammensætningen af køn og alder for den pågældende diagnosegruppe. Dernæst beskrives andelen af patienter med symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Desuden angives, efter hvor lang tid patienterne med den pågældende kræftdiagnose henvendte sig til en læge, efter de opdagede deres første symptomer.

Herefter præsenteres de spørgsmål, hvor den pågældende diagnosegruppe har den største andel positive eller største andel negative patientvurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på et statistisk signifikant niveau (p<0,05).

Afslutningsvist beskrives eventuelle forskelle i patienternes oplevelser mellem de fem regioner.

Samtlige resultater for de ni kræftdiagnoser findes i rapportens bilagstabel C.

2.3.1 Brystkræft
Den største andel af patienterne med brystkræft i undersøgelsen er mellem 60 og 69 år. Blot 2 % er under 40 år. 74 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Generelt set henvendte patienter med brystkræft sig hurtigst til en læge, efter de opdagede deres første symptomer, set i forhold til de øvrige diagnosegrupper. 27 % af patienterne henvendte sig til en læge inden for et døgn, efter de opdagede de første symptomer, mens i alt 90% havde henvendt sig inden for en måned.

Brystkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Brystkræftpatienter har på 10 områder den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige kræftdiagnoser. Eksempelvis findes den største andel af patienter, der fik tilbud om både genoptræning, psykolog og vejledning i forhold til arbejdsliv, blandt brystkræftpatienter.

Områderne, hvor brystkræftpatienter har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper, er følgende:

  • Orientering om formål med indledende undersøgelser
  • Plan lagt for kontrolforløb
  • Fik information om rettigheder og ventetider
  • Fik tilbud om genoptræning
  • Fik tilbud om psykolog
  • Fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv
  • Orientering af almen praksis læge
  • Praktiserende speciallægers faglige dygtighed
  • Unødvendig ventetid hos almen praksis læge
  • Unødvendig ventetid hos praktiserende speciallæger

Forskelle mellem regioner

Hvis der ses på brystkræftpatienters oplevelser i de fem regioner, viser følgende sig. Region Syddanmark afskiller sig væsentligt fra de øvrige regioner med hensyn til oplevelserne blandt brystkræftpatienter, idet regionen inden for hovedparten af spørgsmålene ligger over landsresultatet. Modsat ligger Region Hovedstaden under landsresultatet på cirka halvdelen af spørgsmålene.

2.3.2 Lungekræft
I undersøgelsen er 49 % af patienterne med lungekræft mænd, og 51 % er kvinder. Hovedparten af patienterne er 60-79 år. Knapt 4 % er under 50 år. 59 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Lungekræftpatienterne henvender sig generelt senere til en læge på grund af symptomerne end patienter med de øvrige diagnoser. 11 % havde henvendt sig inden for et døgn, mens den største andel henvendte sig mellem otte og 14 dage, efter de opdagede de første symptomer.

Lungekræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Patienter med lungekræft har på et enkelt område den største andel af positive vurderinger i forhold til de øvrige kræftdiagnoser samt den største andel negative vurderinger på fire områder.

Det område, hvor diagnosegruppen lungekræft har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper, er:

  • Læge med ansvar for medicinsk behandling/kemoterapi

Diagnosegruppen lungekræft har den største andel negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på følgende områder:

  • Information af sygehus ved første kontakt
  • Plan lagt for kontrolforløb
  • Fik information om senfølger
  • Praktiserende speciallægers faglige dygtighed

Forskelle mellem regioner

Lungekræftpatienters oplevelser varierer i de fem regioner. Der er størst variation mellem regionernes resultater med hensyn til patienternes oplevelser af samarbejdet mellem sygehus, kommune og almen praksis læge (spørgeskemaets del E). Inden for dette tema ligger Region Nordjylland over landsresultatet på fire områder, hvorimod Region Sjælland ligger under landsresultatet på fire områder.

2.3.3 Prostatakræft
Patienterne i undersøgelsen med prostatakræft er generelt ældre end de øvrige patienter. Den største andel af patienter er mellem 70 og 79 år. Ved sammenligning på tværs af de ni diagnosegrupper findes den mindste andel af patienter, der havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge, blandt patienter med prostatakræft. Halvdelen af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Inden for et døgn, efter de opdagede de første symptomer, havde 14 % af patienterne henvendt sig til en læge. En større andel (22 %) end patienter med de øvrige diagnoser henvendte sig først efter en måned.

Prostatakræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Patienter med prostatakræft ligger højst med hensyn til andelen af positive vurderinger på fire områder set i forhold til de øvrige diagnosegrupper. På fem områder har diagnosegruppen derimod den højeste andel negative vurderinger. De områder, hvor diagnosegruppen ligger højest med hensyn til positive vurderinger, omhandler primært almen praksis læger og praktiserende speciallæger. Områder, hvor diagnosegruppen ligger højest med hensyn til negative vurderinger, omhandler hovedsageligt faktorer i forbindelse med operation.

Den største andel positive vurderinger blandt patienter med prostatakræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser findes på følgende områder:

  • Vurdering af information om senfølger
  • Almen praksis lægers faglige dygtighed
  • Almen praksis lægers indsats
  • Praktiserende speciallægers indsats

De områder, hvor den største andel negative vurderinger findes blandt patienter med prostatakræft i forhold til de øvrige diagnosegrupper, er:

  • Fik information om behandlingsforløb
  • Fik tilbud om psykolog
  • Indsats fra læge med ansvar for operation
  • Læge med ansvar for operation
  • Tillid til operation

Forskelle mellem regioner

Ses der på prostatakræftpatienters oplevelser i de fem regioner, ligger Region Midtjylland endnu en gang over landsresultatet på en række af spørgsmålene i modsætning til Region Sjælland, som ligger under landsresultatet på cirka en tredjedel af spørgsmålene.

2.3.4 Hoved-/halskræft
Der er en højere andel af mænd (56 %) med hoved-/halskræft end kvinder (44 %) i undersøgelsen. Aldersfordelingen er meget spredt. Hovedparten af patienterne er dog mellem 50 og 69 år. 78 % havde symptomer, inden de besøgte en læge. En ud af fem patienter henvendte sig inden for et døgn, efter de opdagede symptomerne.

Hoved-/halskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Hoved-/halskræftpatienter har på en lang række områder den største andel af negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper. To ud af de tre områder, hvor diagnosegruppen derimod har den største andel af positive vurderinger, omhandler behandlingsansvarlige læger.

De områder, hvor diagnosegruppen hoved-/halskræft har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper, er:

  • Lægers lydhørhed over for behov
  • Læge med ansvar for operation
  • Læge med ansvar for strålebehandling

Diagnosegruppen hoved-/halskræft har den største andel negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på følgende områder:

  • Respektfuld information om diagnose
  • Vurdering af information om behandlingsforløb
  • Henvendelse til sygehuset
  • Medinddragelse i beslutninger om behandling
  • Vurdering af tilbud om genoptræning
  • Vurdering af tilbud om psykolog
  • Orientering af almen praksis læge
  • Tillid til medicinsk behandling/kemoterapi

Forskelle mellem regioner

Hoved-/halskræftpatienternes vurderinger er meget ens ved sammenligning mellem de fem regioner.

2.3.5 Endetarmskræft
61 % af patienterne med endetarmskræft i undersøgelsen er mænd, og 39 % er kvinder. 64 % af patienterne er mellem 60 og 79 år, mens blot 4 % er under 50 år. Den største andel af patienter, der havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge, findes blandt patienterne med endetarmskræft. 81 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Patienterne med endetarmskræft henvendte sig generelt senere til en læge med deres symptomer i forhold til patienterne samlet set. Eksempelvis henvendte 27 % af patienterne sig en måned efter, de opdagede deres første symptomer.

Endetarmskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Patienter med endetarmskræft har den største andel positive vurderinger på to områder, som begge omhandler den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje. Ligeledes findes to områder, hvor diagnosegruppen har den største andel negative vurderinger. Disse områder omhandler begge bivirkninger.

Den største andel af positive vurderinger på følgende områder findes inden for patienter med endetarmskræft i forhold til de øvrige diagnosegrupper:

  • Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje
  • Kvaliteten af kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje

Den største andel negative vurderinger findes modsat inden for følgende to områder:

  • Vurdering af information om bivirkninger
  • Fik information om bivirkninger

Forskelle mellem regioner

Overordnet set ligger regionerne meget ens med hensyn til vurderingerne fra patienter med endetarmskræft.

2.3.6 Tyktarmskræft
Patienterne med tyktarmskræft er ligeligt fordelt med hensyn til køn i undersøgelsen. Størstedelen af patienterne er mellem 60 og 79 år. 75 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. 64 % af patienterne henvendte sig til en læge inden for 14 dage, efter de opdagede de første symptomer. 16 % henvendte sig efter en måned.

Tyktarmskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Patienter med tyktarmskræft ligger ikke højest med hensyn til andelen af positive vurderinger for nogle af undersøgelsens spørgsmål set i forhold til de øvrige diagnosegrupper.

Diagnosegruppen har til gengæld den største andel negative vurderinger på de følgende to områder om strålebehandling:

  • Læge med ansvar for strålebehandling
  • Tillid til strålebehandling

Forskelle mellem regioner

Når der ses på tyktarmskræftpatienters oplevelser i de fem regioner, ligger Region Hovedstaden under landsresultatet på en fjerdedel af spørgsmålene.

2.3.7 Livmoderkræft
I undersøgelsen er 73 % af patienterne med livmoderkræft i alderen 60-79 år. Der er blot 4 % af patienterne, der er under 50 år. 79 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Heraf henvendte 16 % sig til en læge inden for et døgn, efter de havde opdaget deres første symptomer.

Livmoderkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Patienter med livmoderkræft har på flest områder den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige diagnosegrupper. De tre områder, hvor diagnosegruppen har den største andel negative vurderinger, omhandler primært, hvorvidt patienterne fik tilbud i rehabiliteringsfasen.

For patienter med livmoderkræft findes den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige kræftdiagnoser inden for følgende områder:

  • Information af sygehus ved første besøg
  • Respektfuld information om diagnose
  • Afdelingers samarbejde om behandling
  • Afdelingers tilrettelæggelse af behandlingsforløb
  • Lægers lydhørhed over for behov
  • Lægers kendskab til journal
  • Tid afsat til lægesamtaler
  • Tryghed ved kontrolforløb
  • Vurdering af information om rettigheder og ventetider
  • Vurdering af information om behandlingsforløb
  • Overensstemmelse af informationer
  • Medinddragelse i beslutninger om behandling
  • Vurdering af tilbud om genoptræning
  • Læger på sygehusenes faglige dygtighed
  • Indsats fra læge med ansvar for operation
  • Tillid til operation
  • Tillid til medicinsk behandling/kemoterapi
  • Unødvendig ventetid på sygehuset
  • Samlet indtryk

Den største andel negative vurderinger findes blandt patienter med livmoderkræft på de tre følgende områder:

  • Fik tilbud om genoptræning
  • Fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv
  • Læge med ansvar for medicinsk behandling/kemoterapi

Forskelle mellem regioner

Blandt patienter med livmoderkræft varierer den patientoplevede kvalitet mellem de fem regioner. På en tredjedel af spørgsmålene ligger Region Syddanmark under resultatet på landsplan. Dette gælder særligt patienternes vurdering af kvaliteten på sygehuset (spørgsmål 6-16).

2.3.8 Livmoderhalskræft
Undersøgelsens patienter med livmoderhalskræft er generelt yngre end patienter med de øvrige diagnoser. 46 % er under 50 år. 65 % af patienterne havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge, heraf henvendte cirka halvdelen sig til en læge, inden for et døgn, efter de havde opdaget de første symptomer.

Livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

Livmoderhalskræft er den diagnosegruppe, som på flest områder har den største andel negative vurderinger fra patienterne i forhold til de øvrige diagnosegrupper. På tre områder findes imidlertid den største andel positive vurderinger.

Den største andel positive vurderinger blandt patienter med livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser findes på følgende områder:

  • Respektfuld information om diagnose
  • Afdelingers tilrettelæggelse af behandlingsforløb
  • Fik information om senfølger

Derimod findes den største andel negative vurderinger for patienter med livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser på de nedenstående områder:

  • Tid afsat til lægesamtaler
  • Tryghed ved kontrolforløb
  • Vurdering af information om rettigheder og ventetider
  • Overensstemmelse af informationer
  • Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje
  • Kvaliteten af kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje
  • Almen praksis lægers faglige dygtighed
  • Læger på sygehusenes faglige dygtighed
  • Sygeplejerskers faglige dygtighed
  • Indsats fra læge med ansvar for medicinsk behandling/kemoterapi
  • Praktiserende speciallægers indsats
  • Unødvendig ventetid hos praktiserende speciallæger
  • Unødvendig ventetid på sygehuset
  • Samlet indtryk

Forskelle mellem regioner

Samlet set adskiller ingen regioner sig væsentligt fra landsresultatet med hensyn til livmoderhalskræftpatienters vurderinger.

2.3.9 Æggestokkræft
80 % af patienterne med æggestokkræft er mellem 50 og 79 år i undersøgelsen. 72 % havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. 79 % af patienterne henvendte sig inden for 14 dage efter, de opdagede de første symptomer.

Æggestokkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser

På ni områder har patienter med æggestokkræft den største andel positive vurderinger i forhold til patienter med de øvrige diagnoser. Disse områder omhandler blandt andre information. På fem områder har diagnosegruppen den største andel negative vurderinger.

Områder, hvor den største andel af positive vurderinger findes blandt patienter med æggestokkræft i forhold til patienter med de øvrige kræftdiagnoser, er:

  • Orientering om formål med indledende undersøgelser
  • Vurdering af information om bivirkninger
  • Fik information om behandlingsforløb
  • Fik information om bivirkninger
  • Henvendelse til sygehuset
  • Vurdering af tilbud om psykolog
  • Sygeplejerskers faglige dygtighed
  • Indsats fra læge med ansvar for medicinsk behandling/kemoterapi
  • Tillid til strålebehandling

I modsætning til ovenstående findes områder med den største andel negative vurderinger for patienter med æggestokkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser på følgende områder:

  • Lægers kendskab til journal
  • Vurdering af information om senfølger
  • Fik information om rettigheder og ventetider
  • Almen praksis lægers indsats
  • Unødvendig ventetid hos almen praksis læge

Forskelle mellem regioner

Ses der samlet på æggestokkræftpatienters oplevelser mellem de fem regioner, ses følgende. Region Hovedstaden ligger under landsresultatet på en række spørgsmål inden for vurderinger fra patienter med æggestokkræft.

2.4 Forskelle mellem regioner

I dette afsnit bliver der set nærmere på, hvorvidt der er forskelle på patienternes oplevelser på sygehuset, afhængigt af hvilken region, sygehuset hører ind under. Der er i alt 23 spørgsmål, der belyser patienternes oplevelser på sygehuset, og de omhandler følgende temaer:

  • Koordinering på sygehuset
  • Sygehuspersonalets adfærd
  • Lægesamtaler
  • Kontrolforløb
  • Information
  • Henvendelse til sygehus
  • Overensstemmelse af informationer
  • Medinddragelse i beslutninger om behandling

Da spørgeskemaets resterende spørgsmål omhandler det samlede udrednings- og behandlingsforløb, som typisk strækker sig over kontakter med mange forskellige sygehuse og dermed regioner, kan det ikke undersøges, hvorvidt der er regionsforskelle her.

Region Syddanmark og Region Midtjylland over landsresultatet

Patienter fra sygehuse i Region Syddanmark er tydeligt de patienter, der er mest positive i deres vurderinger af de temaer, der indgår i undersøgelsen. På 15 af i alt 23 spørgsmål, svarende til 65 % af spørgsmålene, ligger resultatet for denne region over landsresultatet. De resterende otte resultater ligger alle på niveau med landsresultatet, hvilket vil sige, at ingen af resultaterne for Region Syddanmark ligger under landsresultatet. De resultater, der placerer sig på niveau med landsresultatet omhandler sygeplejerskers adfærd, tryghed i forhold til kontrolforløb samt andelen af patienter, der har modtaget information om planer for behandlingsforløbet og mulige bivirkninger.

I Region Midtjylland er patienterne også meget positive i deres vurdering, og resultaterne for 10 af de i alt 23 spørgsmål, svarende til 43 % af spørgsmålene, ligger her over landsresultatet. På de resterende 13 spørgsmål (57 %) placerer resultaterne sig på niveau med landsresultatet, hvilket vil sige, at der heller ikke i denne region er resultater, der ligger under landsresultatet. De spørgsmål, der ligger på niveau med landsresultatet, omhandler blandt andet koordinering på sygehuset, tryghed i forhold til kontrolforløb, information og henvendelse til sygehus.

Region Nordjylland og Region Sjælland på niveau med landsresultatet

Langt de fleste resultater (87 %) for Region Nordjylland ligger på niveau med landsresultatet. De tre spørgsmål, der ligger under landsresultatet, handler om koordinering på sygehuset samt om lægernes kendskab til journalerne ved lægesamtaler.

Resultaterne for Region Sjælland ligger som for Region Nordjylland hovedsagligt på niveau med landsresultatet (74 %). De seks resultater, der ligger under landsresultatet handler om koordinering på sygehuset, læger på sygehusenes adfærd, tid afsat til lægesamtaler, vurdering af information om planer for behandlingsforløb og mulige senfølger.

Region Hovedstaden under landsresultatet

Patienter fra sygehuse i Region Hovedstaden har på 12 af de i alt 23 spørgsmål, svarende til 52 % af spørgsmålene, givet en vurdering, der ligger under landsresultatet. Kun 11 resultater (48 %) ligger på niveau med landsresultatet, og ingen placerer sig over landsresultatet.

De spørgsmål, der ligger under landsresultatet omhandler sygehuspersonalets adfærd, lægesamtaler, information om rettigheder og senfølger, henvendelse til sygehus, overensstemmelse af informationer og medinddragelse i beslutninger om behandling.

Tabel 2.4.1. Antallet af placeringer over (O), under (U) og på gennemsnittet (G) i de fem regioner

 figur 2.4.1

2.5 Forskelle mellem sygehuse

Ligesom der er forskelle i patienternes vurderinger i de fem regioner, er der store variationer i resultaterne mellem sygehusene. Undersøgelsen viser en tendens til, at sygehuse med store onkologiske afdelinger vurderes ringere end sygehuse, som behandler færre kræftpatienter.

Forskelle mellem sygehuse beskrives ikke yderligere, idet det må understreges, at det er nødvendigt at være særdeles varsom i fortolkningen, når sygehuse sammenlignes. Sygehusene i landet er meget forskellige med hensyn til organiseringen af kræftbehandlingen. En række sygehuse har deciderede onkologiske afdelinger, hvorimod andre sygehuse behandler kræftpatienter på eksempelvis medicinske afdelinger. Ligeledes er der markant forskel på antallet af kræftpatienter, som behandles på de forskellige sygehuse.

Nogle sygehuse modtager desuden komplicerede kræfttilfælde fra landets øvrige sygehuse, hvilket også kan påvirke de pågældende sygehuses resultater. Dette gør samlet set, at organiseringen af sygehusene må overvejes, inden en direkte sammenligning foretages.

Formålet med bilagstabel B for sygehusene er, at sygehuse, som har lignende organisering af kræftbehandlingen, kan sammenlignes. I bilagstabel B placeres sygehusene i forhold til, om de ligger henholdsvis over (O), under (U) eller på niveau med landsresultatet (G) for spørgsmål 6-16.

2.6 Køn og alders betydning


2.6.1 Køn
Samlet set er der ikke forskel på kvinder og mænds oplevelser af det samlede udredningsog behandlingsforløb. De forskelle, der umiddelbart er at se, viser sig i vid udstrækning at afspejle forskelle mellem diagnosegrupper, idet visse diagnosegrupper udelukkende består af enten kvinder eller mænd. Samtidig vil forskellene mellem diagnosegrupper naturligvis også hænge sammen med alder, da de ni kræftdiagnoser er forskelligt udbredt i aldersgrupperne (Eksempelvis indtræffer livmoderhalskræft typisk forholdsvist tidligere i livet end prostatakræft). For at få et mere tydeligt billede af forholdet mellem køn, alder og diagnosegrupper ses der nærmere på disse fordelinger.

Figur 2.6.1.1. Fordeling af køn på diagnosegrupper i undersøgelsen

figur 2.6.1.1

Fem af diagnosegrupperne består udelukkende af enten mænd eller kvinder, mens de resterende fire diagnosegrupper består af både mænd og kvinder. Diagnosegrupperne lungekræft, tyktarmskræft samt hoved-/halskræft består af stort set lige mange mænd og kvinder, mens diagnosegruppen endetarmskræft består af 61% mænd og 39% kvinder.

Ser vi nærmere på fordelingen mellem køn og alder, viser det sig, at kvinderne i undersøgelsen udgør langt størstedelen af de yngste aldersgrupper, mens mændene udgør størstedelen af de ældste aldersgrupper.

Figur 2.6.1.2. Fordelingen mellem køn og alder for undersøgelsens patienter

figur 2.6.1.2

Samlet set består de tre gynækologiske diagnosegrupper samt brystkræft af fortrinsvist unge kvinder, mens diagnosegruppen prostatakræft består af fortrinsvist ældre mænd.

For at undersøge nærmere, hvorvidt køn har en betydning inden for de enkelte diagnosegrupper, er der taget udgangspunkt i de tre diagnosegrupper, hvor fordelingen af mænd og kvinder er næsten lige, nemlig lungekræft, tyktarmskræft og hoved-/halskræft.

Det viser sig, at der er en tendens til, at mændene har et bedre samlet indtryk af udredningsog behandlingsforløbet end kvinderne. Inden for alle tre diagnosegrupper er der således en større andel mænd end kvinder, der har et virkelig godt samlet indtryk.

Figur 2.6.1.3. Virkelig godt samlet indtryk for patienter med hoved-/halskræft, lungekræft og tyktarmskræft fordelt på køn

figur 2.6.1.3

2.6.2 Alder
Heller ikke alder har samlet set nogen betydning for patienternes besvarelser. Igen viser det sig, at de sammenhænge, der umiddelbart var at se, afspejler forskelle mellem diagnosegrupper. Alder har ingen betydning inden for de enkelte diagnosegrupper, idet der ingen sammenhænge er at finde.

2.7 Patientkommentarer


I dette afsnit bliver patienternes kommentarer behandlet. Kommentarerne er opdelt i positive oplevelser, negative oplevelser samt gode råde. Det vil fremgå, når patienternes kommentarer understøtter de kvantitative analyser, lige så vel som når kommentarerne tilvejebringer ny viden. Afslutningsvist bliver enkelte gennemgående træk i kommentarerne fra nogle af diagnosegrupperne fremhævet. Den kvalitative metode, der er anvendt i denne analyse, er præsenteret i afsnit 4.1.6

Overordnet set har patienterne i meget vid udstrækning benyttet sig af muligheden for at uddybe nogle af deres oplevelser og skrive kommentarer om både undersøgelsen og deres oplevelser som kræftpatienter i øvrigt. Mange patienter har skrevet både langt og uddybende. I alt har 39 % svarende til 4.898 patienter skrevet kommentarer.

Det skal kort nævnes, at mange patienter har kommentarer, der relaterer sig til strejken blandt sundhedspersonalet i foråret 2008. Da kommentarerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem positive og negative oplevelser, og da strejken vurderes som en usædvanlig situation, der ikke fortæller meget om de ”typiske oplevelser”, er disse kommentarer ikke medtaget.

2.7.1 Positive oplevelser
De positive oplevelser, der især bliver fremhævet af patienterne kan sammenfattes i tre overordnede temaer: kompetent sygehuspersonale, gennemgående tryghed og patientforeninger.

I tråd med den kvantitative analyse, som viste en meget høj andel af positive besvarelser under de tre temaer sygehuspersonalets adfærd, tillid til sygehuspersonalets faglige dygtighed og lægernes indsats i forbindelse med behandling beskriver mange patienter stor tilfredshed med sygehuspersonalets adfærd og indsats. De ord, der kan sammenfatte patienternes beskrivelser, er god, professionel, omsorgsfuld og empatisk.

Jeg er dybt imponeret over venligheden, tålmodigheden og roen hos såvel sygeplejersker som læger. Faciliteter og planlægning virker slidte og gammeldags, men den menneskelige relation var på trods af det yderst tilfredsstillende. (Patient med tyktarmskræft)

Særligt sygeplejerskerne får meget ros med på vejen. En del patienter beskriver sygeplejerskerne som meget kompetente og imødekommende. Også lægerne får ros, men dog ofte med forbehold.

Jeg har kun roser til sygeplejerskerne – og lægerne er rigtig dygtige til det, de skal, men hvor ville det være dejligt hvis de forstod, at det menneskelige også skal med. (Patient med brystkræft)

Dette underbygger de kvantitative analyser, som viste, at patienterne generelt vurderer sygeplejerskerne 9-10 procentpoints bedre end lægerne på sygehusene, når der spørges til forståelse, respektfuld kommunikation og lydhørhed. Det billede, patienternes kommentarer giver, er dog meget positivt for lægerne også. Generelt kan man sige, at personalets måde at kommunikere med patienterne på, tydeligvis er noget, der er meget vigtigt for patienterne, og som virkelig kan være kilde til gode oplevelser.

Alle personalegrupper har talt med mig og ikke til eller ned til mig. (Patient med tyktarmskræft)

Gennemgående tryghed

Mange patienter giver udtryk for, at de har haft et godt forløb med meget tryghed hele vejen igennem.

Jeg vil gerne understrege, at til trods for det store psykiske pres sygdommen giver, har det været en helt utrolig hjælp for mig med de regelmæssige blodprøver, undersøgelser og oplysende samtaler med venlige læger og sygeplejersker på sygehuset til at komme videre i tilværelsen. Det har givet tryghed for hurtig indgriben når/hvis det store udbrud måtte komme. (Patient med prostatakræft)

Som det også fremgår af dette citat, udspringer trygheden for mange patienter af de positive oplevelser i mødet med personalet – herunder god information. Temaet skal derfor ses i forlængelse af ovenstående tema kompetent sygehuspersonale.

Alle var lydhøre og imødekommende med informationer til mindste detalje. Jeg var meget tryg under hele forløbet. (Patient med prostatakræft)

At patienterne oplever gennemgående tryghed i deres forløb underbygger det kvantitative resultat for patienternes samlede indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet. Her viste 96 % af patienterne sig at have et godt eller virkelig godt samlet indtryk af forløbet.

Patientforeninger

Endelig har mange patienter fundet stor støtte gennem patientforeninger såsom Propa (Prostatacancer Patientforeningen) og Kræftens Bekæmpelse. Det at deltage i støttegrupper, kræftskoler og forskellige ophold er noget, mange patienter nævner som helt uundværligt og meget positivt.

Den allerstørste hjælp for mig undervejs i behandlingen var uden tvivl tilbuddet om at deltage i krop&kræft motionsforløbet. Det at være sammen med andre i samme situation som én selv var meget vigtigt for mig. (Patient med brystkræft)

Jeg fik tilbudt et ophold på Dallund, hvilket var meget givende, da mine restspørgsmål fandt svar her. Så jeg er gået meget ”nemt” igennem den angst, man jo føler men har svært ved at sætte ord på. (Patient med lungekræft)

Dette er et eksempel på et område, hvor patienternes kommentarer supplerer de kvantitative opgørelser, hvor patientforeninger ikke indgår som tema.

2.7.2 Negative oplevelser
Mange patienter beskriver også negative oplevelser. Også her er det muligt at fremhæve en række temaer, som går igen, nemlig: ventetider, manglende tillid til almen praksis læger, manglende personalekontinuitet, fejl og mangler samt for stort personligt ansvar. Da der er rigtig mange bemærkninger, der ikke kan kategoriseres under disse temaer, er en række andre gennemgående temaer samlet under andet.

Ventetider

Noget af det, patienterne fra alle diagnosegrupperne beskriver mest, er for lange ventetider (for en uddybning af, hvor i forløbet disse ventetider opleves se afsnit 2.2.6). En patient skriver:

Især undersøgelser udenfor indlæggelse er frygtelige. Aftalte tider overholdes ikke. Ventetiden svinger mellem 15 minutter og 3 timer. (Patient med æggestokkræft)

Hvorfor patienterne oplever ventetiderne så negativt, kommer meget tydeligt frem gennem nedenstående citater.

Ventetid er det værste der findes, når man er kræftpatient, fordi man er usikker og bange for, at sygdommen udvikler sig. De undersøgelser, operationer og behandlinger, jeg har gennemgået, har ikke været så slemme som ventetiden. (Patient med livmoderkræft)

Fra jeg selv fandt knuden i brystet til fjernelse af brystet er der gået alt for lang tid. Det er simpelthen psykisk tortur at gå i så lang tid og ikke vide, om man er købt eller solgt. (Patient med brystkræft)

Ventetider er i rapportens resumé blevet præsenteret som et primært indsatsområde, idet den kvantitative analyse viser, at patienternes vurderinger er mere negative på dette område, end de er på mange af undersøgelsens andre områder. Eksempelvis viser den kvantitative analyse, at godt hver femte patient oplevede unødvendig ventetid på sygehusene. Patienternes kommentarer underbygger således dette resultat og tydeliggør, at ventetider er noget af det, der optager patienterne meget.

Manglende tillid til almen praksis læger

En meget gennemgående kilde til dårlige oplevelser blandt patienterne er en oplevelse af en mangelfuld indsats fra almen praksis læger. Mange oplever, at de ikke tager symptomer på kræft alvorligt, mens andre oplever, at lægerne ganske enkelt ikke er dygtige nok på området.

Min læge har sovet i timen, burde have fundet ud af det langt tidligere. (Patient med prostatakræft)

Den praktiserende læge ville ikke tage sig af, at jeg havde en knude. Han sagde bare, at det ikke var noget. Han så ikke engang på den, så der gik ca. 1 år, før der blev gjort noget. (Patient med hoved/hals kræft)

Igen er der her tale om et resultat, der underbygger den kvantitative analyse, som viste, at patienterne generelt vurderer almen praksis læger dårligere end lægerne på sygehusene, både hvad angår indsats og faglig dygtighed. Eksempelvis vurderer 12 % af patienterne almen praksis lægers indsats som dårlig eller virkelig dårlig. Det skal nævnes, at den kvantitative analyse også viste, at de praktiserende speciallæger ligeledes blev vurderet dårligere end lægerne på sygehusene, men at dette ikke er noget, der i samme omfang genfindes i patienternes kommentarer.

Manglende personalekontinuitet

Også en meget stor del af patienternes kommentarer omhandler manglende personalekontinuitet. Mange patienter giver udtryk for at have manglet en fast læge og/eller kontaktperson gennem hele forløbet.

I mit etårige sygdomsforløb har jeg ikke talt med den samme læge to gange. (Patient med æggestokkræft)

For mange patienter har det givet anledning til bekymring og utryghed.

Jeg følte mig ikke fortrolig med min sygdom, da der var nyt personale hver gang. Der var så mange spørgsmål i begyndelsen af min sygdom, jeg ikke fik frem pga. nyt personale – men det gik jo godt og tak for det. (Patient med prostatakræft)

Men ikke kun i begyndelsen og under behandlingen er det vigtigt med fast kontakt. En del patienter giver også udtryk for, at det er nødvendigt med en fast kontaktperson i det videre forløb.

Som patient mangler man en lægelig tovholder i efterbehandlingsforløbet. (Patient med æggestokkræft)

Personalekontinuitet og kontaktpersoner er ikke temaer, patienterne spørges direkte ind til i spørgeskemaet. Dog er det i den kvantitative analyse udledt, hvor stor en andel af patienterne, der oplevede, at der var en behandlingsansvarlig læge indenfor de tre behandlingsformer. Det viser sig her, at langt de fleste patienter oplevede, at de havde haft en behandlingsansvarlig læge indenfor alle tre behandlingsformer. Når patienterne i kommentarerne problematiserer manglende personalekontinuitet og kontaktpersoner, må det derfor konkluderes, at der her overvejende er tale om de dele af forløbet, der ligger ud over, ind i mellem og på tværs af de enkelte behandlinger. Patienternes kommentarer er således med til at nuancere billedet af dette område.

Fejl og mangler

Et område, som den kvantitative analyse ikke behandler, men som dukker op i patienternes kommentarer, er fejl og mangler. Patienternes oplevelser af fejl og mangler fylder meget i kommentarerne og viser sig at omfatte både udredning, diagnosticering og behandling.

Jeg fatter ikke, at man skal rejse så langt for at sidde og vente 2½-3 timer for at få at vide, at man kan rejse hjem igen med det samme, fordi journalen er blevet væk eller prøverne er forsinkede eller ødelagte. Man kan vel ringe. (Patient med hoved-/halskræft)

Jeg har under hele mit behandlingsforløb måtte kæmpe for at blive hørt og få de nødvendige undersøgelser. Ligeledes har jeg flere gange fået dårlige meddelelser om min sygdom telefonisk, hvilket har været virkelig traumatiserende. (Patient med brystkræft)

For stort personligt ansvar

Et andet forhold, som rigtig mange patienter har oplevet som noget meget negativt, er det, at de har følt sig nødsaget til at påtage sig et meget stort ansvar for sygdommen og hele behandlingsforløbet.

Føler at man som patient skal “tage ejerskab” over forløbet, og selv henvende sig for at blive ordentligt informeret. Ellers kun ros. (Patient med brystkræft)

Dette ejerskab, er tydeligvis noget, patienterne oplever som belastende, men også helt nødvendigt.

Jeg synes, at det har været meget hårdt psykisk, da jeg er af den opfattelse, at jeg har været tovholder for min egen sygdom. (Patient med prostatakræft)

Hvis man ikke selv presser på, sker der ingenting. (Patient med brystkræft)

Jeg har oplevet det sådan, hvis man vil hurtigt til, skal man ringe hele tiden for at fremskynde behandlingen. Og det gjorde vi i mit tilfælde. Jeg turde simpelthen ikke andet af frygt for at blive glemt. (Patient med hoved-/halskræft)

En del patienter nævner endvidere, at det er noget, der kræver meget overskud og derfor sætter nogle patienter i en meget svær situation.

Jeg synes, jeg har oplevet et godt forløb. Man skal dog selv være på mærkerne i forhold til, om de forskellige undersøgelser og behandlinger er bestilt. Det kan være hårdt for folk, der ikke har overskuddet, eller ikke kender systemet. (Patient med brystkræft)

Dette tema er nyt i forhold til den kvantitative analyse. Dog bliver patienterne i spørgeskemaet bedt vurdere koordineringen på sygehuset, og resultatet er her meget positivt, både hvad angår afdelingernes tilrettelæggelse af og samarbejde om patienternes forløb. Dette kunne tyde på, at det tunge ansvar, patienterne oplever, er et ansvar, der dækker koordinering og planlægning gennem hele forløbet og ikke kun mellem de enkelte afdelinger på et sygehus.

Andet

Ud over ovenstående temaer går en række andre negative oplevelser igen i patienternes beskrivelser. Dette gælder først og fremmest manglende lydhørhed fra lægerne, herunder også det at lægerne ikke har sat sig ind i patienternes journaler ved lægesamtalerne. På dette område giver patienternes kommentarer et lidt andet billede end de kvantitative analyser. Disse viste nemlig, at lydhørhed var et område, 67 % af patienterne vurderede positivt. Sammenlignet med de andre områder af lægernes adfærd (respektfuld kommunikation og forståelse) var lydhørhed dog det område, der blev vurderet mindst positivt, hvilket dette kvalitative resultat måske afspejler. Samtidig viste de kvantitative analyser, at 90 % af patienterne oplevede, at lægerne havde sat sig virkelig godt eller godt ind i deres journal ved de aftalte samtaler.

Manglende eller dårlig information er også et tema, der fylder meget. Særligt information om senfølger og bivirkninger nævnes af mange patienter som noget, de i høj grad har manglet. Dette underbygger de kvantitative analyser, som viste, at om end rigtig mange patienter modtog information herom, vurderede henholdsvis 31 og 16 %, at de kun i mindre grad eller slet ikke havde modtaget tilstrækkelig information om senfølger og bivirkninger.

Hertil kommer manglende eller meget dårligt samarbejde og koordinering mellem både afdelinger internt på sygehuset og mellem forskellige sygehuse. Dårlig koordinering internt på sygehuset kan som tidligere nævnt ikke genfindes i de kvantitative analyser, mens koordinering mellem forskellige sygehuse ikke indgår som et spørgsmål i det nuværende spørgeskema.

Endelig kan nævnes information af diagnose, som i patientkommentarerne beskrives som en meget dårlig oplevelse af mange patienter. Dette underbygger den kvantitative analyse, som viste, at 10 % af patienterne oplevede, at de kun i mindre grad eller slet ikke var blevet informeret om diagnosen på en respektfuld måde.

Jeg fik min kræftdiagnose med posten og kunne efterfølgende ikke få fat på speciallægen de næste par dage, hvilket jeg finder totalt hensynsløst. (Patient med livmoderkræft)

2.7.3 Gode råd
Udgangspunktet for en undersøgelse som denne er, at patienterne er de eneste, der gennemgår det samlede udrednings- og behandlingsforløb, hvorfor de har en hel unik viden, som er essentiel for at kunne forbedre indsatsen på området. Heldigvis har rigtig mange patienter også benyttet lejligheden til at give denne erfaring videre gennem en masse gode råd til, hvordan dele af udrednings- og behandlingsforløbet kan gøres bedre. Igen er der udvalgt en række temaer, nemlig psykologhjælp, genoptræning og ernæring. Endelig er det valgt at samle en række andre gode råd, som ikke umiddelbart omhandler samme tema, men som går igen og derfor vurderes at være vigtige.

Psykologhjælp Det mest hyppige emne, patienterne tager op, når det kommer til gode råd, er mulighederne for psykologhjælp. Mange mener, der altid bør være psykologisk opfølgning efter endt behandling, og nogle pointerer, at dette skal være til både patient og pårørende og helst i mere end seks måneder. Psykologhjælp undervejs – regelmæssigt og ikke kun lige efter behandling - nævnes også af mange patienter som noget, der burde være.

Jeg ville ønske, at vores behandlingssystem var mere fokuseret på eftervirkninger såvel fysiske som psykiske. At man ikke bare bliver henvist til egen læge, og at denne så faktisk ikke har mulighed for at hjælpe en i gang. (Patient med livmoderkræft)

Det har været stressende i de tilfælde, hvor læger på sygehuset er fokuseret på den fysiske sygdom og således ikke udviste forståelse eller indsigt i, hvad det betyder for patienten at være i en så usikker og uafklaret situation. Da jeg påpegede dette problem, oplevede jeg, at viljen var der, men ikke evnen. Måske skulle der mere regelmæssigt involveres psykolog. (Patient med brystkræft)

Som det fremgår af ovenstående citat, er det ikke nødvendigvis decideret psykologhjælp, patienterne efterspørger, men også det, at læger og sygeplejersker generelt skal være bedre til at håndtere den psykiske side af forløbet eventuelt gennem mere uddannelse.

Dette resultat er ikke overraskende i lyset af det kvantitative resultat for området tilbud om rehabilitering. Her angiver 60 % af patienterne, at de ikke modtog et tilbud om psykologhjælp, mens 17 % af de patienter, der modtog tilbuddet psykologhjælp, vurderer det som dårligt eller virkelig dårligt.

Genoptræning

Et andet tema, som ligeledes underbygger den kvantitative analyse, er genoptræning. Mange patienter savner tilbud om genoptræning – eventuelt i form af individuel vejledning.

Efter at jeg blev udskrevet følte jeg mig lidt på herrens mark, der kunne godt være mere genoptræning og viden om vigtigheden af øvelserne, som skal gøres hver dag resten af livet. Så der måtte gerne være længere tilknytning til sygehuset. (Patient med brystkræft)

Nu 1½ år efter kunne jeg godt have tænkt mig noget mere genoptræningsvejledning. (Patient med livmoderkræft)

En anden patient skriver om de behov, man har efter udskrivelsen:

Samtidig kunne det være godt med et træningsprogram, så jeg kunne komme til kræfter igen. Efter 4 år er jeg stadig ikke kommet i normal fysisk form. (Patient med lungekræft)

Ernæring

Et nyt tema i forhold til den kvantitative analyse er ernæring, som mange patienter foreslår større fokus på. Dette kunne være i form af tilbud om diætist eller blot i form af mere information om og opmærksomhed på livsstil, kost og ernæring.

Jeg har i høj grad manglet samtaler om forebyggelse af tilbagefald fx sund kost, motion, motivation. Samtaler om livet efter en kræftdiagnose, alkohol, den psykiske del af forløbet mm. (Patient med brystkræft)

Andre gode råd, der gentages, er automatisk udlevering af journalkopi, så det er muligt at stille relevante spørgsmål, mere åbenhed overfor og brug af alternative behandlingsmetoder samt kommunikations- eller psykologikurser til læger. Dette er alt sammen temaer, der ikke er belyst kvantitativt.

2.7.4 Diagnosespecifikke træk
En gennemgang af de mange patientkommentarer har tydeliggjort, at der er visse meget diagnosespecifikke forskelle. Det skal pointeres, at det, der her fremhæves som kendetegnende for de forskellige diagnosegrupper udelukkende relaterer sig til patienternes kommentarer og dermed ikke siger noget om gruppernes gennemgående vurderinger. Vurderingerne, der er særligt kendetegnende for diagnosegrupperne bliver gennemgået i afsnittet forskelle mellem diagnosegrupper (afsnit 2.3).

Først og fremmest er det meget tydeligt, at patienter med brystkræft i meget højere grad end de andre diagnosegrupper efterspørger og giver udtryk for at have brug for psykologhjælp. Desuden er det den gruppe, der i mest udbredt grad nævner, at de har haft stor gavn af patientgrupper i regi af patientforeningerne.

Det skal også nævnes, at brystkræftpatienter uden tvivl er de patienter, der tilkendegiver størst utryghed og utilfredshed med kontrolforløbet. Dette skyldes blandt andet, at de ikke altid tilbydes scanninger.

Som mange andre kræftpatienter føler jeg, at de kontroller, der finder sted efter endt operation/kemo/stråler er pseudokontroller, der ikke viser noget som helst. Der foretages ikke blodprøver, scanning m.v. uanset patientens ønske. (Patient med brystkræft)

Herefter er det værd at fremhæve, at patienter med prostatakræft viser sig at være særlig skeptiske overfor almen praksis læger. Negative oplevelser hos almen praksis læger er noget af det, der fylder mest i beskrivelserne fra disse patienter.

Praktiserende læge har alt for ringe viden om prostatakræft, og dette har betydet, at jeg kom alt for sent i gang med min behandling. (Patient med prostatakræft)

En anden observation er, at patienter med æggestokkræft skiller sig ud ved i meget stort omfang af have oplevet manglende personalekontinuitet. Kommentarer herom er meget hyppige blandt denne patientgruppe, og dette særligt angående kontinuitet i forhold til læger.

Endeligt skal det nævnes, at patienter med endetarmskræft ubetinget er de patienter, der har flest positive kommentarer. Det skal igen understreges, at dette ikke er ensbetydende med, at patienter med endetarmskræft har den største andel af positive vurderinger, hvilket også fremgår i gennemgangen af de forskellige diagnosegrupper (afsnit 2.3).

Fodnoter

3) Se nærmere beskrivelse af den endelige stikprøve i afsnit 4.1.5.

4) Sygehuse med meget få besvarelser indgår ikke i bilagstabellen af hensyn til diskretion i forhold til respondenterne.

 


Sidst opdateret 18-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055