Skip navigation


4. Materiale og metode


 

4.1 Materiale og metode

Undersøgelsen er gennemført via postomdelte spørgeskemaer, der er udsendt til i alt 19.455 tilfældigt udvalgte kræftpatienter i hele landet. Inspiration og baggrundsviden til udarbejdelsen af spørgeskemaerne er primært indhentet gennem en række indledende brugerpaneler blandt patienter fra hele landet.

4.1.1 Brugerpaneler blandt patienter
For at sikre, at spørgeskemaet omhandler forhold, der er relevante ud fra patienternes perspektiv, blev der i maj og juni 2008 som optakt til undersøgelsen gennemført fem brugerpaneler med patienter med henholdsvis brystkræft, gynækologisk kræft, lungekræft, tarmkræft og prostatakræft. Brugerpanelerne blev afholdt med patienter med samme diagnose for at afklare, om der var specifikke temaer, der havde betydning for patienter i hver af de fem grupper, og dermed om der skulle stilles specifikke spørgsmål til patienter med visse diagnoser. Dette betød også, at deltagerne havde et godt udgangspunkt for gensidig forståelse og erfaringsudveksling. Brugerpanelerne blev ledet af øvede samfundseller sundhedsvidenskabelige medarbejdere fra Enheden for Brugerundersøgelser og alle oplysninger er blevet anonymiseret. De fem brugerpaneler, der blev afholdt, var:

  • Brugerpanel i maj 2008 med seks patienter der havde været i behandling for gynækologisk kræft på Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital.
  • Brugerpanel i maj 2008 med fem patienter der havde været i behandling for tarmkræft på Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital.
  • Brugerpanel i juni 2008 på Sundhedscenter for Kræftramte, København med otte patienter der havde været i behandling for brystkræft (arrangeret med hjælp fra Københavns Kommunes rehabiliteringsenhed i centret og Kræftens Bekæmpelse).
  • Brugerpanel i juni 2008 på Sundhedscenter for Kræftramte, København med seks patienter der havde været i behandling for lungekræft (arrangeret med hjælp fra Københavns Kommunes rehabiliteringsenhed i centret og Kræftens Bekæmpelse).
  • Brugerpanel i juni 2008 hos Enheden for Brugerundersøgelser med ni patienter der havde været i behandling for prostatakræft (arrangeret med hjælp fra PROPA (Prostatacancer Patientforeningen)).

Udgangspunktet var at afholde de fem brugerpaneler på landets onkologiske afdelinger med landsdelsfunktion. Imidlertid kolliderede brugerpanelerne med forårets strejke blandt personalet på sygehusene, hvorfor flere af de udvalgte afdelinger ikke kunne finde de fornødne ressourcer til at bidrage. Panelerne er derfor arrangeret med hjælp fra både sygehusafdelinger, patientforeninger og Københavns Kommunes rehabiliteringsenhed i Sundhedscenter for Kræftramte i København.

Brugerpanelerne foregik som gruppeinterviews, hvor omdrejningspunktet var, hvad der er vigtigt i et udrednings- og behandlingsforløb som kræftpatient. For at skabe en dialog var der udpeget nogle overordnede temaer, som deltagerne skulle drøfte. Derudover blev der stillet få åbne spørgsmål såsom, hvilke behov man som patient har på et givet tidspunkt i forløbet.

På den måde havde deltagerne mulighed for at fortælle og diskutere om behov, gode og dårlige oplevelser indenfor de fire overordnede temaer:

  • De første symptomer og indledende undersøgelser
  • Overbringelse af diagnosen
  • Behandlingen og kontrolbesøg
  • Tilbud om genoptræning samt psykisk og social støtte

Alle udsagn blev skrevet ned og hængt op på fire plancher svarende til de fire temaer. Herefter havde deltagerne mulighed for at læse og kommentere udsagnene. Dette var med til at sikre, at udsagnene var præcise og udtrykte det, der var blevet sagt. Endelig blev deltagerne bedt om at prioritere udsagnene efter vigtighed ved hjælp af farvemærker. Prioriteringen skete ud fra, hvad de fandt henholdsvist mest og mindst vigtigt. Alle udsagn var naturligvis vigtige, men prioriteringen gav en pejling af, hvilke udsagn, der var særlig væsentlige og af stor betydning for deltagerne samlet set (nogle udsagn var naturligvis kun et udtryk for en enkelt deltagers personlige holdning).

Resultaterne fra de fem brugerpaneler er brugt som udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet.

4.1.2 Udformning af spørgeskema
Udover resultaterne fra brugerpanelerne tager spørgeskemaet udgangspunkt i mange af de samme temaer, som er anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)5. Endelig er der inddraget viden fra faglige miljøer om kræftpatienters oplevelser, eksempelvis Kræftens Bekæmpelse6. De udsagn, der af deltagerne i brugerpanelerne blev prioriteret højest, blev grupperet i en række undertemaer, som alle indgår i spørgeskemaet. Der viste sig ingen afgørende forskelle på tværs af de fem brugerpaneler, hvorfor der ikke blev udformet diagnosespecifikke temaer og/eller spørgsmål. I stedet blev der udviklet ét spørgeskema med 28 spørgsmål til samtlige deltagere i undersøgelsen.

Et andet væsentligt input fra brugerpanelerne var, at patienternes udrednings- og behandlingsforløb varierede utrolig meget, både hvad angår kronologi, varighed, sygehus- og lægetilknytning. Mange patienter havde været igennem flere og til tider meget forskellige forløb, og langt de fleste patienter havde oplevelser fra flere sygehuse og endnu flere afdelinger og læger såvel praktiserende som på sygehusene. Dette havde en række konsekvenser for udformningen af spørgeskemaet.

Kronologien i spørgsmålene følger i grove træk et typisk udrednings- og behandlingsforløb, men uden på nogen måde at være tænkt som dækkende for den meget store spændvidde i patienternes oplevelser. I stedet for er der i de sidste dele (E og F) plads til oplevelser og vurderinger på tværs af sektorer, sygehuse, afdelinger og læger. Del E og F skal med andre ord opfange de mange variationer i eksempelvis patienternes oplevelser i udredningsforløbet, som det ikke er muligt at indfange i del B om de indledende undersøgelser, da disse for nogle er foretaget hos praktiserende speciallæger, af flere omgange eller på flere forskellige afdelinger. Sidst i spørgeskemaet er der ligeledes mulighed for at kommentere de enkelte spørgsmål og forløbet i øvrigt.

Patienterne bliver bedt om at besvare to ud af spørgeskemaets i alt seks dele i forhold til det sygehus, de er udtrukket fra (se eventuelt mere om udtrækket i afsnit 4.1.4). Sygehuset er angivet i følgebrevet og i spørgeskemaet. Dette giver mulighed for at kunne sammenligne resultaterne for sygehusene og regionerne inden for de pågældende spørgsmål. Spørgeskemaets resterende fire dele bliver patienterne bedt besvare ud fra deres samlede oplevelser fra flere forskellige sygehuse. Dette giver mulighed for at indfange patienternes oplevelser fra det samlede udrednings- og behandlingsforløb, som oftest implicerer mange afdelinger på flere forskellige sygehuse.

Da undersøgelsen som tidligere beskrevet dækker det samlede udrednings- og behandlingsforløb - lige fra de første symptomer og indledende undersøgelser til tilbud om genoptræning og vejledning i forbindelse med tilbagevenden til arbejdslivet – er der udtrukket patienter fra alle forløbets faser. Derfor er nogle patienter udtrukket på baggrund af et enkeltstående besøg eller et kontrolbesøg på et sygehus, mens størstedelen af deres behandlingsforløb kan være varetaget på et andet sygehus. Disse patienter må derfor nøjes med at besvare ud fra deres oplevelser fra behandlingsforløbet, når der spørges til det samlede forløb.

4.1.3 Validering af spørgeskema
For at sikre at spørgsmålene i spørgeskemaet er forståelige og meningsfyldte for patienterne, blev spørgeskemaet valideret (afprøvet), inden det blev sendt ud. Denne validering af spørgeskemaet blev gennemført ved en række kvalitative interview med patienter, umiddelbart efter de havde udfyldt spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev testet ved at patienterne blev spurgt om deres egen forståelse af de enkelte spørgsmål, anvendeligheden af svarkategorierne samt deres overvejelser, idet de besvarede spørgsmålene. Derudover blev de spurgt om en række generelle forhold ved spørgeskemaet såsom dets længde og udseende, spørgsmålenes rækkefølge mv. Patienterne blev også spurgt, om de mente, at der var væsentlige emner, der manglede at blive spurgt om i spørgeskemaet, altså om der var noget vigtigt i forhold til deres oplevelser som kræftpatienter, som de ikke var blevet spurgt ind til.

Valideringen blev foretaget blandt 18 patienter på Onkologisk afdeling på henholdsvis Herlev Hospital og Næstved Sygehus. Patienterne havde forskellige kræftdiagnoser, var i forskellige behandlinger og på forskellige stadier i behandlingsforløbene. Patienterne var både mænd og kvinder i forskellige aldre.

Spørgeskemaet blev yderligere valideret blandt to overlæger, en ledende oversygeplejerske og en sygeplejerske – alle med erfaring inden for kræftområdet. De kom med faglige og erfaringsmæssige betragtninger og havde ligesom patienterne mulighed for at komme med forslag til forandringer i både indhold og layout.

Spørgeskemaet blev tilpasset resultaterne af valideringen inden udsendelse.

4.1.4 Udtrækskriterier til spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelsen er gennemført blandt indlagte og ambulante patienter med en af de nedenstående kræftdiagnoser på alle de danske offentlige og private sygehuse (diagnosekoder er angivet i parentes):

  • Kræft i tyktarm
    (DC18)
  • Kræft i endetarm
    (DC20)
  • Lungekræft
    (DC339, DC340, DC340A, DC341, DC342, DC343, DC348, DC349, DC383, DC450, DC780, DC781, DC782)
  • Brystkræft
    (DC50)
  • Livmoderhalskræft
    (DC53)
  • Livmoderkræft
    (DC54-DC55, DC570-DC574)
  • Kræft i æggestok
    (DC56)
  • Prostatakræft
    (DC61)
  • Hoved-/halskræft
    (DC01-DC14, DC30, DC73, DC770)

Patienterne er udtrukket ud fra deres seneste kontakt (indlæggelse eller ambulant kontakt) i perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2008 (der er ingen dubletter i udtrækket). Dermed dækker perioden en del af den periode, hvor en omfattende strejke blandt sygehuspersonalet fandt sted. Dette er der ikke taget særligt hensyn til i analysen af resultaterne. Udtrækket omfatter patienter i forskellige dele af et behandlingsforløb, såsom nydiagnosticerede patienter, nyopererede patienter, patienter i ambulant behandling eller kontrol. Alle patienter er 15 år eller derover. Enheden for Brugerundersøgelser har dannet stikprøven for undersøgelsen på baggrund af et dataudtræk fra Landspatientregistret (LPR).

4.1.5 Dataindsamling via spørgeskema
Spørgeskemaet, et tilhørende følgebrev samt en frankeret svarkuvert blev udsendt via Post Danmark den 13. august 2008. I følgebrevet var det anført, at spørgeskemaet kunne udfyldes på Internettet. Patienterne fik individuelle koder til at logge på Internettet. Koderne muliggjorde endvidere, at patienternes svar ikke blev registreret to gange, hvis de havde udfyldt både det elektroniske og det tilsendte spørgeskema. Inden udsendelsen af spørgeskemaet blev der foretaget en opdatering af samtlige patienters cpr-numre for at sikre, at spørgeskemaet ikke blev sendt til patienter, der var døde, udvandret eller havde fået forsker- eller adressebeskyttelse, siden dataudtrækket blev foretaget.

14 dage efter (den 27. august 2008) modtog alle patienter, som endnu ikke havde returneret spørgeskemaet, et påmindelsesbrev. Inden udsendelsen af påmindelsesbrevet blev der endnu en gang foretaget en opdatering af samtlige patienters cpr-numre.

Der blev udsendt 19.455 spørgeskemaer til kræftpatienter på alle landets sygehuse. I alt besvarede og returnerede 13.113 patienter spørgeskemaet. Efterfølgende var det desværre nødvendigt at frasortere besvarelser fra patienter med visse diagnosekoder (DC771-DC779), så de ikke indgår i undersøgelsens resultater. Det skyldes, at det ikke var muligt at kategorisere disse patienter inden for en af de ni kræftdiagnoser, idet deres diagnosekode ikke entydigt kunne knyttes til én diagnosegruppe. Der er dermed 18.844 patienter i den endelige stikprøve, hvoraf 12.716 besvarede spørgeskemaet.

4.1.6 Kvalitativ analyse af patientkommentarer
Patienternes kommentarer er behandlet ved brug af meningskondenserende analyse. Dette indebærer, at betydningerne af patienternes kommentarer ved en gennemlæsning er blevet sammenfattet i korte formuleringer. Mange patienter beskriver flere forskellige forhold i forbindelse med deres udrednings- og behandlingsforløb, og deres kommentarer er derfor opdelt i flere betydningsenheder, med en kort formulering tilknyttet hver enhed. På denne måde er de ofte meget lange tekststykker blevet reduceret til korte og præcise formuleringer, hvorved der er skabt overblik over indhold og omfang i det meget store tekstmateriale. Efterfølgende er de temaer, der dukkede op, blevet inddelt i de tre overordnede kategorier positive oplevelser, negative oplevelser samt gode råd. Konkret er analysen foretaget inden for hver af de ni diagnosegrupper, hvorefter der er lavet en opsamling på tværs af diagnosegrupperne.

4.2 Statistiske metoder


4.2.1 Stikprøve
Stikprøven er trukket således, at den kan opfylde flere statistiske formål. Den er derfor af en størrelse, som gør det muligt at sammenligne placeringer på henholdsvis regions-, diagnosegruppe- og sygehusniveau. Den er trukket ved simpel tilfældig udvælgelse inden for hver af disse tre ovenstående analyseenheder. Stikprøven er trukket fra det udtræk, som er defineret i afsnittet om udtrækskriterier (afsnit 4.1.4).

Figur 4.2.1.1. Proces for udtræk og stikprøve

figur 4.2.1.1

For at kunne sammenligne diagnosegrupper på regionsniveau er stikprøven trukket således, at der først er udtrukket 600 patienter per diagnosegruppe for hver af de fem regioner. Hvis en diagnosegruppe har under 600 patienter i en region, indgår samtlige patienter inden for den pågældende diagnosegruppe i stikprøven. Dernæst suppleres der med tilfældigt udtrukne patienter, så der fra hvert sygehus indgår 600 patienter. Igen indgår alle patienter på et sygehus, hvis der er under 600 patienter i udtrækket. Sygehuse med under 40 patienter i udtrækket indgår ikke i den supplerende stikprøve. Med udgangspunkt i en svarprocent på 50 ville under 20 patienter svare for disse sygehuse. Sygehuse med så få besvarelser indgår altså ikke i resultaterne af diskretionshensyn i forhold til respondenterne og af hensyn til den statistiske sikkerhed. Som følge af den supplerende stikprøve kan andelen af visse diagnosegrupper blive forholdsmæssigt større end de øvrige diagnosegrupper på grund af den simple tilfældige udvælgelse.

4.2.2 Dikotomisering af variable
For at kunne gennemføre de logistiske regressionsanalyser var det nødvendigt at dikotomisere to variable (spørgsmål 11 og 16), idet de pågældende variable ikke var ordinalt skaleret. Variblene blev dikotomiseret i henholdsvis positiv og negativ på følgende måde:

Spørgsmål 11: Hvordan vurderer du samlet set den tid, der har været afsat til de aftalte samtaler med lægerne?

spørgsmål 11

Spørgsmål 16: I hvilket omfang er du blevet inddraget i de beslutninger, der er blevet truffet om din behandling?

Spørgsmål 16

Som tidligere beskrevet er resultaterne for en række spørgsmål opdelt i to, idet spørgsmålsformuleringen gør det muligt at udlede to resultater for samme spørgsmål.

Dette gælder for spørgsmål 12, 13a-d, 17a-c og 22a-c. De udledte binære variable er opdelt i henholdsvis positiv, negativ eller neutral. De neutrale svarkategorier er efterfølgende udtaget af analyserne. Opdelingen er foretaget på følgende måde:

Spørgsmål 12: Er du tryg eller utryg ved planen for kontrolforløbet, efter din behandling er afsluttet?

spørgsmål 12

Spørgsmål 13a-d: Vurderer du, at du på sygehuset har modtaget tilstrækkelig information om følgende:

spørgsmål 13

Spørgsmål 17a-c: Hvordan vurderer du de følgende tilbud:

spørgsmål 17

Spørgsmål 22a-c: Hvordan vurderer du lægernes indsats i forbindelse med følgende behandlingsformer:

spørgsmål 22

4.2.3 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse)
For at vurdere om de deltagende patienter i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af samtlige danske kræftpatienters oplevelser i forbindelse med deres udrednings- og behandlingsforløb, er der foretaget en bortfaldsanalyse. Bortfaldsanalysen består af en sammenligning af de patienter, som udfyldte og returnerede spørgeskemaet (respondenter), med de patienter, som ikke udfyldte og returnerede spørgeskemaet (ikke-respondenter). Formålet er at belyse, om ikke-respondenterne har særlige kendetegn, og dermed kunne tænkes at have svaret meget anderledes end respondenterne.

Den samlede svarprocent i undersøgelsen er 68. I det følgende bliver det belyst, om der er en signifikant forskel mellem respondenter og ikke-respondenter med hensyn til en række udvalgte baggrundsvariable (køn, alder, diagnose og region). I tabellerne præsenteres svarprocenten.

Køn

Der er ingen signifikant forskel på fordelingen af andel svar blandt henholdsvis kvinder og mænd imellem respondenter og ikke-respondenter. 67 % af de mænd, der modtog spørgeskemaet, har besvaret det, mens 68 % af de adspurgte kvinder har besvaret.

  Svarprocent (%)
Kvinde           68
Mand           67

Alder

I forhold til aldersfordelingen er der statistisk signifikant forskel mellem respondenter og ikke-respondenter. Som det ses, svarede en stor andel af de 60-69-årige og 70-79-årige. I forhold til den overordnede svarprocent i undersøgelsen er aldersgrupperne 15-39 år og 80+ år underrepræsenterede.

  Svarprocent (%)
15-39 år           57
40-49 år           64
50-59 år           68
60-69 år           70
70-79 år           70
80+ år           59
Variationen er signifikant (p<0,05).

Diagnose

Analysen viser, at der er statistisk signifikante forskelle på respondenter og ikke-respondenter, hvad angår diagnoser. Patienter med bryst-, livmoder-, tyktarms- og æggestokkræft har en højere svarprocent end den overordnede. Derimod er svarprocenten blandt patienter med hoved-/hals-, livmoderhals- samt lungekræft lavere. Disse diagnosegrupper er underrepræsenterede.

  Svarprocent (%)
Bryst           69
Endetarm           68
Hoved/hals           61
Livmoder           69
Livmoderhals           59
Lunge           62
Prostata           68
Tyktarm           69
Æggestok           71
Variationen er signifikant (p<0,05).

Region

Der er statistisk signifikant forskel på svarprocenten i de fem regioner. Som det ses, er svarprocenten i Region Hovedstaden lavest (64 %), mens Region Syddanmark har den højeste svarprocent på 70. Patienter fra Region Hovedstaden er underrepræsenteret i datamaterialet.

  Svarprocent (%)
Hovedstaden           64
Sjælland           68
Syddanmark           70
Midtjylland           69
Nordjylland           69
Variationen er signifikant (p<0,05).

Opsamling

Samlet set kan det konkluderes, at der er forskel på respondenter og ikke-respondenter med hensyn til alder, diagnose og region. Det er derfor nødvendigt at tage højde for dette i fortolkningen af resultaterne. Forskellene i diagnoser og regioner findes henholdsvis i afsnit 2.3 og 2.4. Der findes ingen variationer i patienternes oplevelser afhængigt af alder (se afsnit 2.6.2).

Bortfaldsanalysen er udelukkende gennemført i forhold til de oplysninger, der kan trækkes fra LPR om patienternes køn, alder, diagnose og region. Det kunne desuden være interessant at gennemføre en bortfaldsanalyse i forhold til eksempelvis sociale faktorer for at belyse, om der på dette område er en forskel mellem respondenter og ikke-respondenter. Dette ligger imidlertid uden for denne undersøgelses formål.

4.2.4 Vægtning af besvarelser
Det er nødvendigt at vægte patienternes svar af to grunde. For det første er stikprøven ikke taget proportionalt med størrelsen af den enkelte diagnosegruppe på et givent sygehus. En nærmere beskrivelse af, hvordan stikprøven er udtrukket, findes i afsnit 4.2.1 om stikprøven. For det andet er svarprocenten i undersøgelsen ikke ens for alle undergrupperinger, hvilket fremgår af afsnittet om repræsentativiteten (afsnit 4.2.3).

Vurderinger fra de mindre diagnosegrupper og de mindre sygehuse ville indgå med for stor vægt i de overordnede niveauer såsom landsresultatet, hvis de ikke bliver vægtet. For at undgå det, bliver svarene fra de enkelte diagnosegrupper per sygehus vægtet med det totale antal indlæggelser/ambulante besøg i inklusionsperioden. Det giver et mere reelt billede af patienternes oplevelser på de overordnede niveauer, da vurderinger af behandlingen i de store diagnoser og på de store sygehuse indgår i forhold til deres andel i den samlede kræftbehandling.

Vægtning

Lad nj være antallet af indlæggelser/ambulante besøg i udtrækningsperioden på diagnosegruppen på sygehuse j. Det samlede antal indlæggelser/ambulante besøg i er så

formel 1

Lad endvidere rijk være andelen af svar i svarkategori k på diagnosegruppen på sygehus j. Det vægtede resultat af andel svar i svarkategori k er da på landsplan givet ved

formel 2 


4.2.5 Placering af enheder i forhold til landsresultatet
Placeringer af enheder over (O), under (U) eller ikke signifikant forskellig fra landsresultatet (G) foretages ved hjælp af logistisk regression. Eksempelvis placeres de enkelte diagnosegrupper og regioner i forhold til landsresultatet i bilagstabel A. I placeringen er landsresultatet ikke vægtet. Det betyder, at landsresultatet er det samme som det samlede resultat for alle besvarelser.

I den logistiske regression bliver køn og alder inddraget som forklarende variable. På den måde kan deres påvirkning på vurderingen holdes ude af placeringen. Nogle kombinationer af køn og alder er mere negative i deres vurdering end andre, uanset hvilken kræftdiagnose de har. Diagnosegrupper, der har mange patienter fra den ”negative kombination”, skal ikke have en dårligere placering blot af den grund.

Hvor skalaniveauet på spørgsmålet tillader det, er der benyttet ordinal logistisk regression.

I enkelte tilfælde, er placeringen foretaget med binær logistisk regression. Fordelen ved at placere analyseenhederne ved hjælp af ordinal logistisk regression er, at den oprindelige svarskala bevares, hvormed vi bruger den mere detaljerede viden om patienternes oplevelser af kvalitet i placeringen. Eksempelvis vil det sige, at et spørgsmål, hvor svarkategorierne går fra ”virkelig god” til ”virkelig dårlig”, tæller svaret ”virkelig god” mere end svaret ”god”.

Placering af analyseenheder i forhold til landsresultatet med logistisk regression.

I den ordinale logistiske regressionsanalyse modelleres sandsynligheden for det svar, som patient j fra diagnose i giver på et spørgsmål med rangordnede svarkategorier 0,1,2,…, l:

formel 3

hvor k = 1,2,…l, xi er patientens diagnose, mens zij er en vektor indeholdende indikatorer for patientens køn og aldersgruppe. Det testes ved hjælp af effekt-parametrisering og Wald Χ²-test, om koefficienten for en diagnose, βi, er statistisk signifikant.

Hvis l = 1 (dvs. at der kun findes svarmulighederne 0 og 1) reduceres modellen til simpel binær logistisk regression.

Der er i analyserne anvendt et signifikansniveau på 5 % (p<0,05). Afviger analyseenheden statistisk signifikant fra landsresultatet, vil det derfor sige, at der er under 5 % sandsynlighed for, at afvigelsen blot er en statistisk tilfældighed i stikprøven og derfor ikke eksisterer i populationen af patienter.

I de ordinale logistiske regressionsanalyser er placering ikke foretaget, når en analyseenhed har færre end fem besvarelser i svarkategorien med det næsthøjeste antal svar. I de binære logistiske regressionsanalyser er placering ikke foretaget, når en analyseenhed har færre end fem besvarelser i en af de to svarkategorier. Singulære analyseenheder, hvor alle patienter har svaret ens på det aktuelle spørgsmål, er taget helt ud af begge typer regressioner for at undgå konvergensproblemer. De singulære analyseenheder indgår derfor heller ikke i det samlede resultat, som analyseenhederne placeres i forhold til.

Bemærk at placeringerne i bilagstabel C er foretaget inden for diagnosegrupperne. I tabellen for eksempelvis brystkræft, bliver patienter fra de enkelte regioner altså placeret i forhold til landsresultatet for brystkræft. Det betyder, at brystkræftpatienter inden for en given region, placeres i forhold til brystkræftpatienter generelt.

Fodnoter
5) Patienters oplevelser på landets sygehuse 2006. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007.
6) Kræftpatientens verden – en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplevelser. København: Kræftens Bekæmpelse, 2006.

 


Sidst opdateret 12-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055