Skip navigation


Bilag 2. Beregning af produktionsværdi og tilrettede driftsudgifter


 

Beregning af de tilrettede driftsudgifter

De tilrettede driftsudgifter opgøres i udgangspunkt med henblik på beregning af DRG- og DAGS-takster. Her danner de tilrettede driftsudgifter grundlag for kroneværdiberegningen, som fastsætter niveauet af taksterne. Til takstberegningsformål beregnes de tilrettede driftsudgifter som sygehusvæsenets totale driftsudgifter fratrukket udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling, udgifter til klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren, udgifter til ambulant patientbehandling samt udgifter til ekstra lange indlæggelsesforløb (langliggere).

Ved opgørelse af produktivitet opgøres de tilrettede driftsudgifter som:

+ Sygehusvæsenets totale driftsudgifter
- Udgifter der ikke bidrager til somatisk patientbehandling
- Udgifter til klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren
- Udgifter til internt finansieret forskning
- Udgifter til medicin på ambulante afdelinger

Målingerne af produktivitet omfatter hele den samlede sygehussektor. Derfor opgøres de tilrettede driftsudgifter incl. udgifter til ambulant patientbehandling. Herudover fratrækkes udgifter til internt finansieret forskning og udgifter til ambulant medicin. Endelig inkluderes udgifter til patienter med ekstra lange indlæggelsesforløb (langliggere).

Somatiske patientbehandlinger
Sygehusvæsenets totale driftsudgifter fratrækkes udgifter, der ikke bidrager til den somatiske patientbehandling for at sikre en ensartet vurdering mellem sygehusene. Udgiftsposterne omfatter bl.a. huslejeudgifter, psykiatrisk behandling, konsulentbistand mv.

Klinisk biokemiske laboratorieudgifter til praksissektoren
Udgifter til klinisk biokemiske laboratorieudgifter til praksissektoren indgår ikke i beregningen af produktionsværdien (kroneværdiberegningen) og skal derfor heller ikke indgå i udgifterne.

Forskning
De tilrettede driftsudgifter, der anvendes til at måle produktiviteten i hele den samlede sygehussektor, opgøres ekskl. udgifter til internt finansieret forskning. Udgifter til intern forskning kan ikke adskilles som selvstændig udgiftspost og indgår derfor af praktiske grunde også i DRG- og DAGS-taksterne og dermed i den stationære del af produktionsværdien. For at tage hensyn til de sygehuse, der opretholder en stor udgift til intern forskning, trækkes udgifter til intern forskning ud af de tilrettede driftsudgifter.

Ved at trække intern forskning ud af de tilrettede driftsudgifter opstår der en mindre uoverensstemmelse mellem input- og output-siden.

Medicin
Ved opgørelsen af de tilrettede driftsudgifter fratrækkes medicinudgifter til ambulante afdelinger. Hele medicinudgiften til ambulante afdelinger fratrækkes, idet det i 2005 ikke har været muligt at afgrænse udgiften til særydelsesmedicin.

De tilrettede driftsudgifter korrigeres for udgifter til medicin på ambulante afdelinger for at sidestille sygehuse med høje udgifter til særydelsesmedicin (som er særlig dyr medicin) med øvrige sygehuse. I dag indgår alle udgifter til ambulante særydelser (bortset fra ambulante særydelser til fremmede basispatienter) i de tilrettede driftsudgifter (inputsiden).

De ambulante DAGS-takster (outputsiden) indeholder udgifter til særydelser. Oplysninger om, hvilke patienter der har modtaget særydelser, er imidlertid mangelfulde, og mange af udgifterne til særydelser fordeles derfor jævnt over alle patienter. Udgifter til særydelser er skævt fordelt mellem amter (og sygehuse), og sygehuse med et stort forbrug af særydelser vil ikke blive tilstrækkelig tilgodeset ved målingerne.

Tidligere er de tilrettede driftsudgifter alene blevet korrigeret med særydelser til fremmede patienter på basisniveau, således at produktiviteten på sygehuse med store udgifter til særydelser blev undervurderet. Den nye korrektion er således en væsentlig forbedring, idet alle sygehuse søges ligestillet.

Medicinudgiften er indhentet fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne for 2004 er valideret af amterne, mens udgifterne for 2003 ikke er valideret af amterne. I 2003 er udgiften fra Lægemiddelstyrelsen i stedet korrigeret med niveauforskellen mellem Lægemiddelstyrelsens tal og amternes validerede tal i 2004. Denne samlede medicinudgift fordeles derefter mellem ambulant og stationær aktivitet på baggrund af fordelingen af de validerede udgifter fra 2004.

Langliggere
Langliggere inkluderes i de tilrettede driftsudgifter, idet der indgår en takst til langliggere i produktionsværdien. Aktiviteten inkluderes derfor for at få overensstemmelse mellem input og output.

Beregning af produktionsværdien

For at kunne sammenligne produktiviteten på tværs af amter og over tid er produktionsværdien korrigeret for indførelse af nye koder, ændringer i sygehusstrukturen samt udgifter til medicin. Produktionsværdien beregnes derfor som:

  • Produktionsværdi
  • Korrigeret for indførelse af nye koder mv.
  • Korrigeret for strukturændringer i amterne
  • Korrigeret for udgifter til medicin på ambulante afdelinger

Nye koder
Opgørelsen af produktionsværdien for 2003 og 2004 er foretaget med udgangspunkt i takstsystemet for 2004. Både for ambulante og stationære patienter i 2004 anvendes koder, der først er blevet implementeret i de gældende SKS-klassifikationer i løbet af 2003 eller ved årsskiftet 2003/2004. For at rette op på, at den samme aktivitet grupperes forskelligt alene som følge af nye koder, beregnes en korrektion af aktiviteten.

Korrektionen implementeres ved, at værdien af aktiviteten i 2004 justeres, så den svarer til værdien ved gruppering uden de nye koder. Der er foretaget korrektioner efter samme metode som i den statslige meraktivitetspulje inden for følgende områder: intensiv, neurorehabilitering, nye ambulante proceduregrupper, nye ambulante diagnosegrupper, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Speciale 61 og 63 er ligesom i den statslige meraktivitetspulje udeladt af opgørelserne. Telefonkonsultationer er samtidig taget ud af opgørelsen, da registrering heraf ikke er obligatorisk.

Strukturændringer
Der korrigeres for strukturændringer i amterne ud fra de oplysninger, der er tilgået Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den statslige meraktivitetsordning. Her korrigeres for sygehus- og afdelingssammenlægninger, der kan påvirke produktionsværdien. Herudover korrigeres i specielle tilfælde for omlægning fra stationær til ambulant behandling.

Medicin på ambulante afdelinger
De tilrettede driftsudgifter fratrækkes udgiften til medicin på ambulante afdelinger for at sidestille sygehuse med store udgifter til særydelser med andre sygehuse. For at opnå så stor overensstemmelse som muligt mellem produktionsværdi og de tilrettede driftsudgifter fratrækkes den ambulante produktionsværdi for takster til medicin.

Der korrigeres konkret for medicinudgiften ved at udelade DAGS-grupperne, som omfatter medicinudgifter, hvis der ikke er et ambulant besøg. Hvis der er et ambulant besøg, indgår besøget alene med besøgstaksten, og cancerpatienter tildeles yderligere en cancertakst på 520 kr. De udeladte casemixgrupper er PG12D (kompleks kemoterapi), PG12E (basiskemoterapi) samt PG12F (antistofbehandling). HIV-gruppen er også oprettet i 2004 og udelades derfor af samme grund i begge år ved hjælp af aktionsdiagnosen DB20-DB24 eller DF024. Det har ikke været muligt at udelade udgiften til botulinumtoksin-injektion i 2003, idet alle procedurekoder til behandlingen først er oprettet i 2004. Derfor indgår botulinumtoksin-injektion for begge år. Det har endvidere ikke været muligt at udelade behandling med ciclosporin, idet casemixgruppen for denne behandling først oprettes i 2004. Det er heller ikke muligt på sammenlignelig vis at opfange behandlingen ciclosporin ved procedurekoden BOHJ20. Derfor indgår behandlingen ciclosporin i begge år.

Andet

De tilrettede driftsudgifter og produktionsværdien for Amager hospital er opdelt i forhold til ejerskabsforholdet mellem København og H:S.


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055