Skip navigation


1. Indledning og sammenfatning


 

Dokumentation af sygehusvæsenets produktivitet
Sundhedsområdet er præget af en stærk medicinsk og teknologisk udvikling, hvor der løbende introduceres nye og ressourcekrævende behandlingsmetoder. Samtidig er der begrænsede økonomiske ressourcer i sygehusvæsenet. Dermed vokser kravene og forventningerne til, at der sikres en fortsat effektiv ressourceanvendelse i sygehusvæsenet.

Et vigtigt og centralt redskab, som kan medvirke til en optimal ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet, er en løbende dokumentation af produktiviteten. Sygehusvæsenets produktivitet er i en lang årrække blevet opgjort af såvel de centrale sundhedsmyndigheder som sygehusejerne. Det har dog ikke været et samlet koordineret initiativ med løbende offentliggørelse af produktivitetsmålinger udarbejdet efter de samme aftalte metoder for alle parter.

Med økonomiaftalen for 2006 mellem amterne og regeringen er det aftalt at ”gennemføre systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsmålinger på sundhedsområdet”. Med dette initiativ er det målsætningen at udvikle og gennemføre en systematisk og løbende dokumentation af sundhedsvæsenets produktivitet.

I første omgang skal der udvikles og gennemføres en model for systematisk offentliggørelse af produktivitetsmålinger i sygehusvæsenet. Produktivitetsmålinger kan i princippet gennemføres på alle niveauer i sygehusvæsenet i form af lands-, regions-, amts-, sygehus- og afdelingsniveau eller andet relevant niveau. På sigt kan der udvikles en systematisk model for produktivitetsmåling af de øvrige dele af sundhedsvæsenets indsats som f.eks. på sygesikringsområdet.

En systematisk, løbende offentliggørelse af produktiviteten i sygehusvæsenet kan anvendes til at skabe gennemsigtighed og til at sætte fokus på sygehusvæsenets gode præstationer, og om der har været en forbedring i produktiviteten i forhold til tidligere. Samtidig vil regelmæssige målinger af produktiviteten kunne give de kommende regioner et vigtigt redskab i den løbende opfølgning af sundhedsvæsenets resultater.

Offentliggørelse af forskellige enheders produktivitet er selvsagt ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre produktivitetsstigninger. Når der er identificeret forskelle i produktivitet, er det vigtigt at få undersøgt, hvad disse forskelle skyldes. Der består derfor en stor udfordring i at ”oversætte” resultatet af en overordnet produktivitetsmåling, når den skal anvendes til konkrete forhold.

Resultater i første delrapport for 2005
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Amtsrådsforeningen, H:S, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand) til at gennemføre arbejdet.

Denne rapport indeholder arbejdsgruppens resultater for 2005. I dette arbejde har arbejdsgruppen koncentreret sig om målinger og offentliggørelse af produktivitet i sygehusvæsenet på lands-, regions- og amtsniveau.

Arbejdsgruppen er enige om at anvende den såkaldte omkostningsbrøkmetode til at måle produktiviteten i sygehusvæsenet på lands-, regions- og amtsniveau. Her måles produktivitet som forholdet mellem værdien af sygehusproduktionen og ressourceforbruget ved produktionen.

Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved det såkaldte DRG- og DAGS-system, som udtrykker værdien af produktionen, og hvor der tages hensyn til, hvor ressourcekrævende patienterne er. Ressourceindsatsen opgøres ved de såkaldt tilrettede driftsudgifter, der er de ressourcer på sygehusene, som direkte medgår til behandling af patienter.

Tabel 1.1 viser produktiviteten opgjort ved den anvendte målemetode. Det fremgår bl.a., at sygehusenes produktivitet på landsniveau er steget med ca. 2,4 pct. fra 2003 til 2004.

Kilde: DRG-systemet og de tilrettede driftsudgifter, jf. bilag 2 og 3.

På regions- og amtsniveau er der forskelle i amternes produktivitet ved produktion af sygehusydelser. Amter med et produktivitetsindeks under 100 ligger lavere end landsgennemsnittet, mens et indeks over 100 markerer en produktivitet over landsgennemsnittet.

For nærmere at vurdere produktivitetsmålinger i 2003 og 2004 i sygehusvæsenet er det nødvendigt med en vurdering af den datakvalitet, der ligger til grund for målingen. En del af de viste forskelle i produktivitet kan skyldes forhold i data, der uhensigtsmæssigt påvirker opgørelsen af produktivitet, og som ikke skyldes forskelle i amternes præstationer. Det kan være forskelle i den lokale registrering af produktion og udgifter eller forhold ved DRG- og DAGS-systemet mv. Disse forhold skal tages i betragtning ved fortolkningen af målingerne.

Der findes således en række usikkerhedsparametre, der kan have indflydelse på måling af produktivitet. Arbejdsgruppen har vurderet betydningen af enkelte af disse usikkerhedsparametre. Ved et enkelt parameter konstateres en usikkerhed, som kan indebære en forskel i produktiviteten på 3 pct.

Fortolkningen af produktiviteten bør derfor suppleres med overvejelser om lokale forhold ved registreringspraksis mv., som kan have indflydelse på de offentliggjorte produktivitetstal, og som er vanskelig at tage højde for i beregningen.

De løbende målinger af sygehusenes produktivitet foreslås offentliggjort på den centrale sundhedsportal sundhed.dk og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (eSundhed), som er to centrale hjemmesider med relevante sundhedsoplysninger for borgere og sundhedsbeskæftigede. På de to hjemmesider offentliggøres ultimo 2005 arbejdsgruppens resultater for 2005 i form af produktivitetsmålinger for sygehusvæsenet på lands-, regions- og amtsniveau. Endvidere offentliggøres data, der danner baggrund for målingerne.

Det videre arbejde i 2006
I 2006 vil arbejdsgruppen udvikle forslag til målinger af produktivitet på sygehusniveau og for udvalgte afdelinger eller andet relevant niveau. Ligeledes vil arbejdsgruppen arbejde videre med datagrundlaget og metoderne, der ligger til grund for målinger af produktivitet på sygehusområdet med henblik på løbende at forbedre opgørelserne.


Sidst opdateret 14-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |