Skip navigation


5. Datakvalitet og anvendelse

For nærmere at vurdere produktivitetsmålinger i 2003 og 2004 i sygehusvæsenet er det for det første nødvendigt med en vurdering af den datakvalitet, der ligger til grund for målingen. En del af de viste forskelle i produktivitet kan skyldes forhold i data, der uhensigtsmæssigt påvirker opgørelsen af produktivitet, og som ikke skyldes forskelle i amternes præstationer. Det kan være forskelle i den lokale registrering af produktion og udgifter eller forhold ved DRG- og DAGS-systemet mv. Disse forhold skal tages i betragtning ved fortolkningen af målingerne. Der vil således skulle tages visse forbehold for usikkerhed i målingen. Dette spørgsmål drøftes i afsnit 5.1.

For det andet er det nødvendigt at gennemføre nærmere analyser og overvejelser om, hvilke mulige forklaringer der kan være til resultatet af den overordnede produktivitetsmåling på lands-, regions- og amtsniveau. I forlængelse heraf er det afgørende, at målingerne og analyserne udmøntes i konkrete handlingstiltag med henblik på at forbedre sygehusvæsenets samlede indsats. Derfor vil der i afsnit 5.2 være en drøftelse af, hvad mulighederne er for anvendelse af produktivitetsmålingerne.


5.1 Datakvalitet


I de seneste år er kvaliteten af produktivitetsmålinger øget. Det skyldes primært, at opgørelsen af produktionen er forbedret betydeligt gennem et udviklingssamarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder, sygehusejerne og sygehusene.

Datagrundlaget bag målingerne kan stadig forbedres. Opgjort ved omkostningsbrøkmetoden opgøres produktiviteten som forholdet mellem produktionsværdi (output) og udgifter (input). I en produktivitetsanalyse indgår optimalt set nøjagtigt de driftsudgifter, som er anvendt til at udføre produktionen. Endvidere skal opgørelsen af produktionen nøjagtigt afspejle værdien af produktionen.

I praksis er det ikke muligt at opnå en fuldstændig nøjagtig overensstemmelse mellem produktions- og udgiftssiden. Der er derfor foretaget visse korrektioner af primært de tilrettede driftsudgifter, så udgifterne afgrænses og korrigeres til alene at dække udgifterne ved den udførte produktionF 1

Overordnet set fratrækkes de tilrettede driftsudgifter for udgifter, der ikke er relateret til somatisk patientbehandling som f.eks. udgifter til psykiatrisk behandling, huslejeudgifter mv. Herudover udelades bl.a. udgifter til medicin, der er fordelt forskelligt mellem sygehusene (og dermed amterne) for herved at ligestille sygehusene i en produktivitetsmåling.

Tilsvarende korrigeres produktionsværdien bl.a. for produktion, der er forskelligt opgjort mellem sygehusene. Det omfatter bl.a. korrektion for nye koder og områder, hvor det ikke er obligatorisk at registrere, og hvor registreringspraksis mellem sygehusene kan være forskellig. For at kunne opnå en bedre sammenligning af produktionen mellem sygehuse (og amter) holdes disse områder derfor ude af produktionen.

Det er imidlertid ikke muligt fuldstændigt at korrigere data, så der opnås en perfekt overensstemmelse mellem produktion og medgåede udgifter. Det skyldes primært forskelle i registreringspraksis både ved opgørelsen af de tilrettede driftsudgifter og ved opgørelsen af produktionen samt forhold ved DRG- og DAGS-systemet, der anvendes til opgørelse af produktionsværdien.

Arbejdsgruppen har f.eks. fundet eksempler på, at amterne registrerer de samme typer udgifter forskelligt. Der er også eksempler på, at amterne afgrænser deres udgifter forskelligt. Dette gælder f.eks. afgrænsningen mellem renovering og ombygning. En adskillelse af de to områder er op til sygehusene at foretage. Forskellig afgrænsning kan få betydning for de tilrettede driftsudgifter, idet udgifter til renovering indgår i udgifterne, mens ombygninger derimod skal fratrækkes udgifterne.

Disse registrerings- og afgrænsningsforskelle vil få betydning for produktiviteten, idet registreringsmetoden vil være bestemmende for, om udgifterne bliver omfattet af produktivitetsanalysen.

Der findes således en række forskellige usikkerhedsparametre, der kan have indflydelse på måling af produktivitet. Arbejdsgruppen har vurderet betydningen af enkelte af disse parametre. Ved et enkelt parameter konstateres en usikkerhed, som kan indebære en forskel i produktiviteten på 3 pct.

Arbejdsgruppen vil derfor i 2006 arbejde videre med ensretning af registreringen f.eks. gennem en uddybning af retningslinierne både med hensyn til registrering/kontering og indberetning af de tilrettede driftsudgifter.

Endelig kan forhold ved DRG- og DAGS-systemet påvirke målinger af produktiviteten. Her er det afgørende, hvor præcist DRG- og DAGS-taksterne beskriver de ressourcer, behandlingen omfatter.

Såfremt grupperingslogikken f.eks. indebærer, at enkelte komplicerede og sjældent udførte behandlinger ikke grupperes til selvstændige grupper, men indgår i grupper med mindre ressourcekrævende behandlinger, vil produktiviteten blive undervurderet, hvor disse behandlinger udføres. De centrale sundhedsmyndigheder arbejder i øjeblikket på at undersøge problemstillingen.

Visse behandlinger kan både udføres ambulant og stationært. For at understøtte omlægningen fra indlagt til ambulant behandling er der for disse behandlinger fastsat en vægtet gennemsnitstakst for, hvad behandlingen koster ambulant og indlagt. Det betyder, at den ambulante behandling værdisættes til en højere takst, end hvad omkostningerne er og omvendt til en lavere takst for den indlagte behandling. Dette skaber et incitament for omlægning til den billigere ambulante behandling. Det indebærer, at der kan ske en overvurdering af produktionsværdien for den ambulante behandlingsaktivitet og dermed også en overvurdering af produktiviteten. Og det omvendte er gældende for den indlagte behandlingsaktivitet.

Kvaliteten af sygehusenes indberettede oplysninger kan også have betydning for, hvor præcise taksterne er, og dermed hvor præcis produktion og produktivitet kan opgøres. En god kvalitet i de indberettede oplysninger indebærer bl.a., at de direkte patientrelaterede omkostninger knyttes til de rigtige patienter.

Herudover kan f.eks. teknologiske forhold have betydning for produktiviteten. Det er eksempelvis muligt, at produktionsværdien ikke fuldt ud afspejler udviklingen i udgiftsdrivende såvel som udgiftsdæmpende ændringer i behandlingsteknologien mv. som f.eks. anvendelse af ny dyr medicin.

Ovenstående forhold vedr. kvaliteten af data bør inddrages ved fortolkningen af produktivitetsmålingerne. Målingerne af produktivitet skal derfor fortolkes og anvendes med forbehold, idet målingerne kan være påvirket af opgørelsesforhold.

I 2006 arbejdes videre med at forøge datakvaliteten med henblik på at præcisere målingerne yderligere.


5.2 Anvendelse af produktivitetsmålinger


Der foretages allerede i dag produktivitetsmålinger og -analyser i amterne og lokalt på sygehusene. Disse målinger og analyser anvendes bl.a. til at sikre en optimal ressourceudnyttelse på amternes sygehuse og afdelinger. Endvidere kan målingerne anvendes til sammenligning af amtets præstationer i forhold til andre amter.

Disse målinger korrigeres ofte for lokale forhold, der uhensigtsmæssigt kan påvirke produktiviteten. Herved giver disse målinger et godt grundlag for sammenligninger af produktiviteten mellem sygehuse og afdelinger inden for de enkelte amter.

Ved at udføre løbende systematiske målinger af produktivitet med den samme metode i hele landet og de samme korrektioner for alle amter kan der fås et bedre grundlag for at sammenligne og følge produktiviteten også mellem amter.

Målingerne af produktivitet på landsniveau, regions- og amtsniveau for 2003 og 2004 kan give amterne og de kommende regioner en indikation af, hvor produktive de er i dag. Og de regelmæssige målinger kan give de kommende regioner et vigtigt redskab i den løbende opfølgning af sundhedsvæsenets resultater.

En systematisk og løbende offentliggørelse af produktiviteten er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at sikre produktivitetsstigninger. Det er derfor nødvendigt at anvende målingerne aktivt og gå bag om tallene og detaljeret gennemgå, hvad der kan forklare de identificerede forskelle. Specielt er det interessant at undersøge, hvad der kan forklare produktiviteten hos de mest produktive.

Disse amter har måske eksempelvis igangsat målrettede, produktivitetsfremmende initiativer, organiseret sygehusstrukturen på en særlig måde eller gennemført særlige politiske prioriteringer vedr. serviceniveau. Disse amter har måske også indrettet deres finansieringssystem, herunder takststyringsmodel, så forbedringer af produktiviteten i særlig grad fremmes.

For at identificere årsagen til den høje produktivitet er der også mulighed for lokalt at foretage en specifik sammenligning mellem det produktive amt og amtets egen produktivitet på mere detaljerede niveauer, f.eks. ved gennemgang af forskelle i arbejdsprocesser mv.

Forklaringer af årsagen til en høj eller lav produktivitet er en lokal udfordring for amterne og sygehusene. I 2006 offentliggøres målinger af produktivitet for sygehusene og for udvalgte afdelinger eller andet relevant niveau. Det er forhåbningen, at disse målinger vil forbedre mulighederne for at identificere årsagen til forskelle i produktivitet.

Produktivitetsmålingerne er dog først og fremmest et redskab til at identificere mulige forbedringspotentialer, hvor amterne mere indgående selv må undersøge, hvad der ligger bag opgørelsen, og om alle de viste forskelle i produktivitet er reelle. En del af forklaringen bag analyserne kan muligvis også begrundes med forhold ved produktion, registrering mv., som uhensigtsmæssigt påvirker målinger (jf. afsnit 5.1 om datakvalitet). Ved anvendelsen af målingerne er det derfor også relevant for amtet at stille sig selv det spørgsmål, om nogle af disse forhold kan forklare det identificerede produktivitetsniveau.

Produktivitetsmålinger kan derfor ikke stå alene, men må følges op af systematiske undersøgelser af, hvad der kan forklare forskelle i produktivitet, ligesom de gode eksempler bør forfølges og udbredes. På den måde kan produktivitetsmålinger blive et effektivt redskab til at sikre fortsat udvikling i sygehusvæsenet til gavn for borgerne.


 

Fodnoter
1) Jf. bilag 2 for yderligere beskrivelse af korrektioner.


 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |