Skip navigation


Bilag 2. Beregning af produktionsværdi og tilrettede driftsudgifter.

Beregning af de tilrettede driftsudgifter

De tilrettede driftsudgifter opgøres som udgangspunkt med henblik på beregning af DRG- og DAGS-takster. Her danner de tilrettede driftsudgifter grundlag for kroneværdiberegningen, som fastsætter niveauet af taksterne. De tilrettede driftsudgifter er jf. Sundhedsstyrelsens vejledning herom, et udtryk for de omkostninger, der er medgået til behandling af de somatiske patienter. Til takstberegningsformål beregnes de tilrettede driftsudgifter som sygehusvæsenets netto driftsudgifter (skema 1 – 3) fratrukket udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling (skema 4 – 7), udgifter til ambulant patientbehandling, udgifter til ydelser til praksissektoren, særydelser til udenamtslige patienter og langliggere.

Ved opgørelse af produktivitet opgøres de tilrettede driftsudgifter på følgende måde:

+ Sygehusvæsenets totale driftsudgifter (skema 1 – 3)

- Udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling (skema 4 – 7)

- Udgifter til klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren

- Udgifter til internt finansieret forskning

- Udgifter til medicin på ambulante afdelinger

- Ensretning af driftsudgifter

= de (justerede) tilrettede driftsudgifter

Målingerne af produktivitet omfatter hele den samlede somatiske sygehussektor. Derfor justeres de tilrettede driftsudgifter således, at udgifter til ambulant behandling inkluderes samt udgifter til patienter med ekstra lange indlæggelsesforløb (langliggere) inkluderes, og endeligt fratrækkes udgifter til medicin på ambulante afdelinger og internt finansieret forskning, jf. nedenfor.

Somatiske patientbehandlinger

Sygehusvæsenets netto driftsudgifter, som beskrevet via de indberettede skema 1-3, fratrækkes udgifter som ikke bidrager til den somatiske patientbehandling (indberettet ved de såkaldte skema 4-7), for at sikre en ensartet vurdering mellem sygehusene. Udgiftsposterne omfatter bl.a. huslejeudgifter, psykiatrisk behandling, konsulentbistand mv.

Klinisk biokemiske laboratorieudgifter til praksissektoren

Udgifter til klinisk biokemiske laboratorieudgifter til praksissektoren indgår ikke i beregningen af produktionsværdien (kroneværdiberegningen) og skal derfor heller ikke indgå i udgifterne.

Udgifterne opgøres på baggrund af sygehusenes indberetninger til Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase. Herfra indhentes oplysninger om antallet af klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren, som ganges med den landsgennemsnitlige omkostning ved disse ydelser.

Forskning

De tilrettede driftsudgifter, der danner udgangspunkt for måling af produktiviteten i hele den samlede sygehussektor, fratrækkes udgifter til internt finansieret forskning. Udgifter til intern forskning kan ikke adskilles som selvstændig udgiftspost og indgår derfor af praktiske grunde også i DRG- og DAGS-taksterne og dermed i den stationære del af produktionsværdien. For at tage hensyn til de sygehuse, der opretholder en stor udgift til internt finansieret forskning, trækkes udgifter til intern forskning ud af de tilrettede driftsudgifter.

Ved at trække intern forskning ud af de tilrettede driftsudgifter opstår der en mindre uoverensstemmelse mellem input- og output-siden.

Medicin

De tilrettede driftsudgifter fratrækkes medicinudgifter til ambulante afdelinger. Hele medicinudgiften til ambulante afdelinger fratrækkes, idet det ikke har været muligt at afgrænse udgiften til særydelsesmedicin.

De tilrettede driftsudgifter korrigeres for udgifter til medicin på ambulante afdelinger for at sidestille sygehuse med høje udgifter til særydelsesmedicin (som er særlig dyr medicin) med øvrige sygehuse.

De ambulante DAGS-takster  indeholder udgifter til særydelser. Oplysninger om, hvilke patienter der har modtaget særydelser, er imidlertid mangelfulde, og mange af udgifterne til særydelser fordeles derfor jævnt over alle patienter. Udgifter til særydelser er skævt fordelt mellem amter (og sygehuse). Dette indebærer, at sygehuse med et stort forbrug af særydelser - uden en korrektion for medicin på ambulante afdelinger - ikke vil blive tilstrækkelig tilgodeset ved målingerne.

Opgørelsen af medicin fra 2003-2004: Medicinudgiften er indhentet fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne for 2004 er valideret af amterne, mens udgifterne for 2003 ikke er valideret af amterne. I 2003 er udgiften fra Lægemiddelstyrelsen i stedet korrigeret med niveauforskellen mellem Lægemiddelstyrelsens tal og amternes validerede tal i 2004.  Denne samlede medicinudgift fordeles derefter mellem ambulant og stationær aktivitet på baggrund af fordelingen af de validerede udgifter fra 2004.

Opgørelsen af medicin fra 2004-2005: Medicinudgiften er indhentet fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne for 2004 og 2005 er valideret af amterne. I sammenligningen mellem 2004 og 2005 anvendes Lægemiddelstyrelsens niveau af medicinudgiften, som herefter fordeles mellem ambulant og stationær aktivitet på baggrund af fordelingen fra de validerede udgifter fra 2005.

Ensretning af driftsudgifter

De tilrettede driftsudgifter korrigeres for  manglende ensrettet indberetning på udvalgte områder.

I arbejdet med at opgøre produktivitet på sygehusområdet er der fundet eksempler på, at de samme typer sygehusudgifter registreres forskelligt. For at sikre den størst mulige kvalitet i målingerne har en arbejdsgruppe derfor søgt at kortlægge problemstillingerne vedr. opgørelse af de tilrettede driftsudgifter.

På baggrund af kortlægningen har arbejdsgruppen anmodet amterne om at ensrette indberetningen af de tilrettede driftsudgifter (skema 1-7) inden for udvalgte områder ud fra uddybede retningslinier. De udvalgte områder omfatter fordelingen af udgifter til psykiatri, afgrænsning mellem ombygning og renovering, udgifter ved operationel leasing samt håndtering af udgifter ved organisationsændringer.

Langliggere

Langliggere inkluderes i de tilrettede driftsudgifter, idet der indgår en takst til langliggere i produktionsværdien. Aktiviteten inkluderes derfor for at få overensstemmelse mellem input og output.

 

Beregning af produktionsværdien

For at kunne sammenligne produktiviteten på tværs af amter og over tid er produktionsværdien korrigeret for indførelse af nye koder, ændringer i sygehusstrukturen samt udgifter til medicin. Produktionsværdien beregnes derfor som:

+ Ukorrigeret produktionsværdi

  • Korrigeret for indførelse af nye koder mv.
  • Korrigeret for udgifter til medicin på ambulante afdelinger
  • Korrigeret for ændringer i struktur
  • Korrigeret for forskelle i organisering

    = Korrigeret produktionsværdi

Nye koder

Ved sammenligning af produktionsværdi for 2003 og 2004:

Opgørelsen af produktionsværdien for 2003 og 2004 er foretaget med udgangspunkt i takstsystemet for 2004. Både for ambulante og stationære patienter i 2004 anvendes koder, der først er blevet implementeret i de gældende SKS-klassifikationer i løbet af 2003 eller ved årsskiftet 2003/2004. For at rette op på, at den samme aktivitet grupperes forskelligt alene som følge af nye koder, beregnes en korrektion af aktiviteten.

Korrektionen for 2004 implementeres ved, at værdien af aktiviteten i 2004 justeres, så den svarer til værdien ved gruppering uden de nye koder. Der er foretaget korrektioner efter samme metode som i den statslige meraktivitetspulje inden for følgende områder ,som der blev oprettet koder for i 2004: intensiv, neurorehabilitering, nye ambulante proceduregrupper, nye ambulante diagnosegrupper, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Speciale 61 og 63 er ligesom i den statslige meraktivitetspulje udeladt af opgørelserne. Telefonkonsultationer er samtidig taget ud af opgørelsen, da registrering heraf ikke er obligatorisk.

Ved sammenligning af produktionsværdien for 2004 og 2005:

Af samme årsager som nævnt ovenfor opgøres produktionsværdien for 2004 og 2005 med udgangspunkt i takstsystemet for 2005.

Der korrigeres for neurorehabilitering og intensivgrupper efter samme metode som i den statslige meraktivitetspulje. Grupperingen for neurorehabilitering udføres både i 2004 og 2005, idet det ikke kan vurderes, om grupperingen til grupperne er foregået i tilstrækkeligt omfang. Intensivkorrektionen fortsættes ligeledes, idet anvendelsen af intensivgrupper ikke er blevet anvendt som forventet. Telefonkonsultationer er samtidig taget ud af opgørelsen, da registrering heraf ikke er obligatorisk.

Der korrigeres for onkologiske behandlinger i 2005 pga. ændret registreringspraksis i 2005. Ændringen fremkaldes af, at der i takstsystem 2005 er oprettet en ny DAGS-gruppe PG12K, Avanceret radioterapi, med en takst på 9.090 kr. ekskl. et ambulant besøg (2005 priser), som bl.a. hænger sammen med behandlingskoden BWGC5: Individuel 3D konform strålebehandling (>2felter) .

Behandlingskoden BWGC5 kan imidlertid også anvendes i forbindelse med ”almindelig” strålebehandling som ellers grupperes til DAGS-gruppen PG12C på baggrund af behandlingskoden BWGC1: Konventionel ekstern strålebehandling, som giver en afregning fra DAGS-gruppen PG12C på 571 kr. ekskl. ambulant besøg (2005 priser). Den ændrede registreringspraksis indebærer, at koden BWGC5 i højere grad end tidligere anvendes. Dette har bevirket en kraftig stigning i produktionsværdien på det onkologiske område fra 2004 til 2005.

Korrektionen for onkologi foretages ved at nedskrive værdien af produktionsværdien i 2005, således at den svarer til værdien i en situation uden DAGS-gruppen PG12K. Der er konstateret substitution i brugen af grupperne DG30A/PG12C til brugen af PG12K. Korrektionen foretages derfor ved, at reduktionen i antallet af besøg for grupperne DG30A/PG12C gange med forskellen i værdi mellem PG12K og DG30A/PG12C (dvs. for DG30A ganges med 10.450 kr. - 2.107 kr. = 8.343 kr.). Her tages højde for, at hvis nedgangen i antallet af besøg inden for DG30A samt PG12C er større end stigningen i antal besøg i PG12K, så skal alene stigningen i PG12K danne udgangspunkt for korrektionen.

Medicin på ambulante afdelinger

De tilrettede driftsudgifter fratrækkes udgiften til medicin på ambulante afdelinger for at sidestille sygehuse med store udgifter til særydelser med andre sygehuse.  Arbejdsgruppen har for at opnå så stor overensstemmelse som muligt mellem produktionsværdi og de tilrettede driftsudgifter valgt at fratrække værdien af takster til medicin fra den ambulante produktionsværdi.

For årene 2003-2004 korrigeres konkret for medicinudgiften ved at udelade DAGS-grupperne, som omfatter medicinudgifter, hvis der ikke er et ambulant besøg. Hvis der er et ambulant besøg, indgår besøget alene med besøgstaksten, og cancerpatienter tildeles yderligere en cancertakst på 520 kr. De udeladte casemixgrupper er PG12D (kompleks kemoterapi), PG12E (basiskemoterapi) samt PG12F (antistofbehandling). HIV-gruppen er også oprettet i 2004 og udelades derfor af samme grund i begge år ved hjælp af aktionsdiagnosen DB20-DB24 eller DF024. Det har ikke været muligt at udelade udgiften til botulinumtoksin-injektion i 2003, idet alle procedurekoder til behandlingen først er oprettet i 2004. Derfor indgår botulinumtoksin-injektion for begge år. Det har endvidere ikke været muligt at udelade behandling med ciclosporin, idet casemixgruppen for denne behandling først oprettes i 2004. Det er heller ikke muligt på sammenlignelig vis at opfange behandlingen ciclosporin ved procedurekoden BOHJ20. Derfor indgår behandlingen ciclosporin i begge år.

For årene 2004-2005 omfatter de udeladte casemixgrupper, som indgår med en besøgstakst samt en cancertakst PG12D (kompleks kemoterapi eller antistofbehandling), PG12E (basiskemoterapi) samt PG12F (kompleks kemoterapi kombineret med antistofbehandling). De udeladte casemixgrupper, som alene indgår med en besøgstakst, omfatter DG30C (HIV-infektion), PG12G (behandling med ciclosporin) samt PG12I (botulinumtoksin-injektion),

Ændringer i struktur

Der korrigeres for strukturændringer i amterne ud fra de oplysninger, der er tilgået Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den statslige meraktivitetsordning.  Her korrigeres for sygehus- og afdelingssammenlægninger, der kan påvirke produktionsværdien. Herudover korrigeres i specielle tilfælde for omlægning fra stationær til ambulant behandling. Enkelte korrektioner for ændringer i struktur (bl.a. ved sammenlægning af sygehuse) opfanges ved korrektionen for forskelle i organisering og udelades derfor.

Forskelle i organisering

Der korrigeres for, at sygehusene er organiseret forskelligt. Det skyldes, at organisering af sygehusene kan påvirke målingen af produktivitet, idet værdifastsættelsen i DRG- og DAGS-systemet påvirkes af amternes organisering af sygehusvæsenet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens Takstvejledning sker afregning på baggrund af sygehusudskrivninger og ikke afdelingsudskrivninger. En sygehusudskrivning kan indeholde flere afdelingsudskrivninger. En sygehusudskrivning defineres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Dette indebærer, at et amt med flere sygehuse, der som en del af behandlingen foretager mange overførsler af patienter mellem sygehusene, vil få flere sygehusudskrivninger og dermed en højere produktionsværdi end et amt med ét samlet sygehus. For at undgå at forskelle i organiseringen påvirker målingen af produktivitet, da korrigeres for forskelle i organisering.

Den valgte metode til korrektion for organisationsforskelle ophæver eventuelle indenamtslige sygehusgrænser således, at et amt med flere sygehuse bliver DRG-mæssigt sidestillet med et amt med kun ét sygehus. I korrektionen identificeres alle indenamtsudskrivninger ud fra patient identifikation og dato m.m., og herefter kan den dyreste afdelingsudskrivning for den samlede indenamtslige udskrivning blive identificeret. Værdien af den dyreste afdelingsudskrivning fordeles ud til de afdelinger, som har deltaget i behandlingsforløbet. Denne fordeling foretages forholdsmæssigt ud fra værdien af den enkelte afdelingsudskrivning i forhold til summen af værdien af alle afdelingsudskrivninger, som er indgået i den indenamtslige udskrivning

Herved formindskes produktionsværdien, hvilket der korrigeres for ved at gange en fælles faktor på produktionen, således at den samlede produktionsværdi for hele landet fastholdes. Herefter fordeles den samlede DRG-værdi for hele forløbet ud til alle sygehuse, der indgår i det samlede forløb.

Andet

De tilrettede driftsudgifter og produktionsværdien for Amager Hospital er opdelt i forhold til ejerskabsforholdet mellem København og H:S.

Herudover udelades Montebello fra Gentofte Sygehus, idet udgifterne ikke er oplyst. Af samme årsag udelades Fysiologisk Hospital Hornbæk fra Rigshospitalet.

I Nordjyllands Amt blev der med virkning fra 1. januar 2004 oprettet to funktionsbærende enheder (FBE), som omfatter FBE-Kirurgi Syd (Aalborg Sygehus - Sygehus Himmerland) og FBE-ØNH (Aalborg Sygehus - Sygehus Vendsyssel). Organisatorisk og ledelsesmæssigt henhører begge til Aalborg Sygehus, ligesom aktiviteten registreres på afdelinger under Aalborg Sygehus. Aktiviteten finder imidlertid sted i både Aalborg og hhv. Himmerland og Vendsyssel. Eftersom udgifterne er fordelt efter, hvor aktiviteten finder sted, da fordeles aktiviteten også på Aalborg, Himmerland og Vendsyssel.

Udgifterne til Ortopædkirurgi Nordjylland er opgjort med udgangspunkt i fordelingsregnskaberne for hhv. Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Himmerland. Udskillelsen af ortopædkirurgi Nordjylland har ikke betydning for opgørelsen af udgifterne på lands-, regions- og amtstotaler.

 


Sidst opdateret 26-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055