Skip navigation


Bilag C


 

Bilag C: Dokumentation

1. Indledning og formål

Dette bilag omhandler målingen af produktivitetsniveauet for 2006, samt måling af produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 på lands-, regions-, amts- og sygehusniveau – Delrapport III.

Formålet med bilaget er at skabe gennemsigtighed vedrørende forudsætningerne for beregningerne. Bilaget indeholder således dokumentation for, hvorledes produktivitetsmålingerne er udarbejdet, herunder hvordan de relevante data er indhentet og beregnet, samt hvilke kilder data bygger på. Endvidere dokumenteres i den forbindelse metodiske ændringer i forhold til tidligere målinger.

I bilaget indgår elementer af mere teknisk karakter, der går i detaljen med, hvorledes enkelte delkorrektioner er udarbejdet.

Produktiviteten opgøres som omkostningseffektivitet og måles via brøkmetoden som forholdet mellem den korrigerede produktionsværdi opgjort via DRG-systemet og de korrigerede tilrettede driftsudgifter på sygehusområdet. I afsnit 2 behandles den korrigerede produktionsværdi, mens de tilrettede korrigerede driftsudgifter behandles i afsnit 3.

2. Den korrigerede DRG-produktionsværdi


DRG-produktionsværdien opgøres på overordnet plan som anført i tabel C1.


Nedenfor specificeres disse delelementer yderligere, herunder hvorfor korrektioner af den ukorrigerede produktionsværdi enten medtages eller udelades. Nedenstående tabel C2 giver et indledende overblik over, hvilke korrektioner, der er medtaget og hvilke, der i forhold til tidligere er udeladt.

 


Ukorrigeret produktionsværdi

Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved den såkaldte DRG- og DAGS-produktionsværdi, som udtrykker værdien af produktionen med hensyntagen til, hvor ressourcekrævende patienterne er.

Den ukorrigerede DRG- og DAGS-produktionsværdi svarer til den produktionsværdi, som findes på Sundhedsstyrelsens eSundhed ved afgrænsning til sygehusudskrivninger. Eneste korrektioner er udeladelse af afdelingerne Montebello (under Gentofte) og Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk (under Rigshospitalet)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opgør den ukorrigerede produktionsværdi ved trækning i DRG-systemet. Opgørelsen er i den nærværende version af produktivitetsmålingerne er baseret på Landspatientregistret pr. 10. juli 2007.

Korrektion for indførelse af nye koder

Korrektion for indførelse af nye koder m.m. har i de tidligere målinger af produktivitet dækket over en række korrektioner, som i høj grad svarede til korrektioner udført i forbindelse med beregning af meraktivitet (baseline). Korrektionen har indeholdt følgende delkorrektioner: a) telefonsamtaler; b) korrektion vedr. ambulante fys./ergo. grupper; c) onkologi; d) eksperimentel behandling; e) intensiv behandling.

I forbindelse med måling af produktivitet i Delrapport III, har arbejdsgruppen besluttet at begrænse antallet af delkorrektioner.

Undtagelser og argumenter for at beholde og udelade delkorrektioner under indførsel af nye koder gennemgås nedenfor.

a) Telefonsamtaler

Korrektionen for telefonkonsultationer udelades i Delrapport III, da det af arbejdsgruppen er vurderet, at en korrektion for telefonsamtaler ikke vil øge præcisionen i opgørelsen. Værdien af telefonkonsultationer indgår således som en del af den opgjorte produktionsværdi på output-siden, og indgår tilsvarende som en del af omkostningerne på input-siden.

b) Onkologi (ambulant)

Der blev i takstsystem 2005 oprettet en ny DAGS-gruppe PG12K, avanceret radioterapi, hvis takst er væsentligt højere end den alternative DAGS-gruppe PG12C, strålebehandling. Der blev i forbindelse med målingerne af produktivitet for 2005 (Delrapport II) gjort opmærksom på, at der fra 2004 til 2005 var sket en generel substitution fra PG12C mod PG12K. Der blev i Delrapport II korrigeret for denne substitution fra PG12C til PG12K. Arbejdsgruppen besluttede initialt, at korrektionen i forhold til Delrapport III ikke længere er aktuel, da substitutionseffekten omhandlede ændret registreringspraksis fra 2004 til 2005.

Valideringen har imidlertid vist, at dette ikke er tilfældet, hvorfor korrektionen alligevel er medtaget for at sikre, at alle strålecentre i produktivitetsopgørelserne er stillet ens. Korrektionen er gennemført således, at den DRG-produktionsværdi, der stammer fra onkologiske ydelser er fordelt mellem de seks strålecentre. Derfor betyder korrektionen for nogle strålecentre et fald i produktionsværdi, mens den for andre strålecentre betyder en stigning. Nettovirkningen af korrektionen er imidlertid nul.

c) Korrektion vedr. ambulante fysio- og ergoterapigrupper

Arbejdsgruppen har besluttet, at der i Delrapport III ikke skal korrigeres generelt for ambulant fysio- og ergoterapi, da dette ligeledes indgår som en del af omkostningerne på input-siden. Det er imidlertid besluttet, at der medtages en særlig korrektion specifikt i forhold til Århus Amt. Produktionsværdien opnormeres for 2005, da Århus Amt synes at have en lav produktionsværdi for fysio- og ergoterapi. Korrektion er foretaget af Sundhedsstyrelsen og vedlægges som bilag 4.

Endvidere har det været på tale at nedjustere produktionsværdien for Odense Universitetshospital. På baggrund af beregningerne i bilag 4 synes der imidlertid ikke at være grundlag for en sådan korrektion.

d) Eksperimentel behandling

Arbejdsgruppen har besluttet, at korrektionen for eksperimentel behandling udelades i Delrapport III. Eksperimentel behandling indgår således som en del af den opgjorte produktionsværdi på output-siden.

Arbejdsgruppen pointerer i forhold til opgørelsen af sygehusenes skema 1 - 7, at eventuelle indtægter fra eksperimentel behandling ikke må nulstille udgifter til eksperimentel behandling. Det er derfor nødvendigt at sikre, at hvis der er indberettet indtægter fra eksperimentel behandling på skema 1 til 3, så skal disse indtægter også indberettes i skema 6 med samme fortegn. Hermed ”nulstilles” indtægterne til eksperimentel behandling, og summen af skema 1 til 7 indeholder således bruttodriftsudgifterne til eksperimentel behandling.

e) Intensiv korrektion

Der er i 2006 sket ændringer i grupperingen til de fire intensivgrupper, DRG2632-2635. En af ændringerne gør, at intensivaktiviteten ikke kan grupperes ens i 2005 og 2006. Derfor er det af arbejdsgruppen besluttet, at produktionsværdien udelukkende korrigeres f.s.v.a. udviklingen fra 2005 til 2006, mens tværsnitsmålingen for 2006 ikke korrigeres for intensiv behandling.

Behovet for en korrektion af produktionsværdien til brug i opgørelsen af udviklingen i produktiviteten vedrører respiratorbehandling og skyldes følgende.

I 2005-grupperingen var der et krav om, at patienten skulle have respiratorbehandling i mere end 6 timer, for at kunne grupperes til DRG2634 ”Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer” og DRG2635 ”Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt”. I 2006 er kravet ændret, så patienten skal have respiratorbehandling i mere end 48 timer. Hvis der er registreret respiratorbehandling i mindre end 48 timer, vil patienten med 2006-grupperingen i stedet blive grupperet til DRG2633 ”Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ”.

Koder for mere end 2 dage og mere end 3 dage, som skal anvendes for at angive, at det er mere end 48 timer, er oprettet pr. 1. januar 2006, og de kunne dermed ikke anvendes i 2005.

Det er således muligt, at patienter, der i 2005 har fået respiratorbehandling i mere end 2 eller 3 døgn, har fået registreret en kode for mere end 6 timer, og således er blevet grupperet til DRG2633 med 2006-grupperingen.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er taksten for DRG2633 væsentligt lavere end for DRG2634 og DRG2635. Derfor vil den samme intensivaktivitet i 2006 have en større DRG-værdi end i 2005, hvis der er givet respiratorbehandling i mere end 48 timer.


Der korrigeres således i opgørelsen af den korrigerede produktionsværdi til brug for måling af udviklingen af produktiviteten fra 2005-2006.

Specifikt udføres korrektionen således:

  • Udskrivninger, der er grupperet til DRG2635 grupperes i stedet til DRG2633. For alle udskrivninger, der i 2006-grupperingen grupperes til DRG2635, er der registreret respiratorbehandling i mere end 48 timer, da det er en nødvendig betingelse for gruppering hertil.
  • Udskrivninger, der er grupperet til DRG2634 som følge af respiratorbehandling i mere end 48 timer, og som ikke har registreret en af de øvrige koder, der grupperer til DRG2634, grupperes i stedet til DRG2633. Til DRG2634 grupperes også udskrivninger, hvor der ikke er givet respiratorbehandling.

Det er derfor kun de udskrivninger, hvor grupperingen ikke skyldes en af de øvrige koder, men respiratorbehandling i mere end 48 timer, der korrigeres fra DRG2634 til DRG2633.

Korrektionen foretages både i 2005- og 2006-data, således at data for de to år kan sammenlignes. At korrektionen også foretages i 2005 skyldes, at det teoretisk set har været muligt i 2005 at registrere respiratorbehandling i mere end en uge.

Korrektionen medfører, at de berørte udskrivninger grupperes til en gruppe med et lavere trinpunkt (36 dage), og at udskrivningerne derfor får flere langliggerdage ved korrektionen. Derfor beregnes den korrigerede takst både ud fra taksten og trimpunktet fra DRG2633.

Korrektion for medicin på ambulante afdelinger

Der korrigeres ligeledes fortsat for medicin på ambulante afdelinger.

Specifikt udføres korrektionen på en følgende måde:

  • Hvis der grupperes til proceduregrupperne PG12D: ”kompleks kemoterapi eller antistofbehandling”, PG12E: ”basiskemoterapi” eller PG12F: ”kompleks kemoterapi kombineret med antistofbehandling” slettes observationen, hvis der ikke samtidig er registreret et besøg, mens taksten sættes til besøgstaksten + cancertakst (1401+695, i DAGS06-takster), hvis der er et besøg.
  • Hvis der grupperes til proceduregruppen PG12G: ”behandling med ciclosporin” eller PG12I: ”Botulinumtoksin-injektion” eller til diagnosegruppen DG30C: ”HIV- infektion” slettes observationen, hvis der ikke samtidig er registret et besøg, mens taksten sættes til besøgstaksten (1401 i DAGS06-takster), hvis der er et besøg.
    Korrektion for forskelle i organisering

Afregning i DRG-systemet sker på baggrund af sygehusudskrivninger og altså ikke afdelingsudskrivninger. En sådan sygehusudskrivning er defineret som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus. Dette indebærer, at amter hvor der i relativt høj grad overføres patienter mellem egne sygehuse som del af behandlingen, vil opnå relativt flere sygehusudskrivninger, og dermed en højere produktionsværdi, end amter, der i relativt lav grad overfører patienter mellem egne sygehuse (eller alene behandler på én sygehusmatrikel). Amternes organisering kan således påvirke produktionsværdien for ellers identiske patienter. Det tilstræbes således med korrektionen, at organiseringen af sygehusene ikke påvirker produktivitetsmålingen.

Arbejdsgruppen har besluttet, at der i Delrapport III, på samme måde som i Delrapport II, korrigeres for forskelle i amternes interne organisering af sygehusene.

Der korrigeres for organisationsforskelle imellem amterne på følgende måde

Indlæggelsesbegrebet i opgørelsen af produktivitet ændres fra en sygehusudskrivning, som defineret i Sundhedsstyrelsens Takstvejledning, til en indenamtslig udskrivning. En indenamtslig udskrivning kan derfor bestå af en eller flere sygehusudskrivninger indenfor ét amt.
DRG-prisen for et indlæggelsesforløb, uanset om man ser på en sygehusudskrivning eller en indenamtslig udskrivning, fastsættes efter den dyreste afdelingsudskrivning. Derfor kendes DRG-prisen for sygehusudskrivningerne inden korrektionen for organisationsforskelle foretages.
I korrektionen for organisationsforskelle identificeres, for alle indenamtslige udskrivninger, de sygehusudskrivninger, der indgår i de enkelte indenamtslige udskrivninger. For hver indenamtslige udskrivning findes den dyreste (højeste DRG-pris) sygehusudskrivning. Denne dyreste DRG-pris fordeles herefter forholdsmæssigt (efter de enkelte sygehusudskrivningers DRG-priser) til alle de sygehuse, der har bidraget til det samlede inden-amtslige indlæggelsesforløb. Der foretages herefter en normering således, at der samlet set ikke fjernes DRG værdi fra målingerne.

 
Det ses, at amt 1 får nedjusteret sin produktionsværdi med 2,5 og amt 2 opjusteret med 2,5. På denne måde ligestilles de to amter, alt andet lige.

I rapporten korrigeres der for regionernes vedkommende ved at aggregere korrektionens størrelse på de sygehuse, der i 2006 er placeret i den enkelte region.

Divergens mellem 2006 tværsnits- og udviklingstal

Det bemærkes, at korrektionen i 2006 til brug for beregningen af produktivitetsudviklingen mellem 2005 og 2006 afviger fra korrektionen til brug for beregning af produktivitetsniveauet. Dette forhold skyldes, at det bagvedliggende datasæt er forskelligt i de to tilfælde. Årsagen hertil er, at korrektionen for organiseringsforskelle beregnes efter korrektion for nye koder, som er forskellig i de to tilfælde pga. ”intensiv”-korrektionen.

Korrektion for ændringer i struktur

Der korrigeres for strukturændringer i amterne ud fra de oplysninger, der er tilgået Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den statslige meraktivitetsordning. Her korrigeres for sygehus- og afdelingssammenlægninger, der kan påvirke produktionsværdien. Herudover korrigeres i specielle tilfælde for omlægning fra stationær til ambulant behandling.

De amts-specifikke korrektioner er korrektioner, som amterne selv ansøger om ved at tage kontakt til Sundhedsstyrelsen. Dette sker eksempelvis, hvis der på en afdeling foretages en omlægning fra stationær til ambulant aktivitet.

Af nedenstående tabel fremgår korrektionerne for 2005, der alle reducerer produktionsværdien for 2005.

Kilde: LPR pr. 1. marts 2007 (Årsopgørelsen)

3. De korrigerede tilrettede driftsudgifter

Ved opgørelse af produktivitet opgøres de tilrettede driftsudgifter med udgangspunkt i de såkaldte skemaer 1 til 7. Summen af skema 1, 2 og 3 er udtryk for sygehusvæsenets totale driftsudgifter. Disse udgifter indeholder imidlertid andet end udgifter til behandling af patienter. Skemaerne 4-7 anvendes derfor bl.a. til at sikre, at kun omkostninger forbundet med den somatiske behandling medtages. Desuden korrigeres for bl.a. udgifter til internt finansieret forskning og medicin på ambulante behandlinger. På baggrund heraf opgør Sundhedsstyrelsen de korrigerede tilrettede driftsudgifter.

De tilrettede driftsudgifter, opgjort via skema 1-7, indberettes af sygehusene til Sundhedsstyrelsen, og anvendes bl.a. til takstberegningen.

Den første foreløbige opgørelse af skema 1-7 for 2006 er fremsendt af sygehusejerne til Sundhedsstyrelsen primo maj 2007. Herefter ændres løbende i indberetningen som led i sygehusejernes og Sundhedsstyrelsens validering.

De korrigerede tilrettede driftsudgifter kan i koncentreret form opstilles som nedenfor.

a) Kilde: Sundhedsstyrelsen

b) Kilde: Lægemiddelstyrelsen. Valideres af sygehusejerne.

Det er internt i arbejdsgruppen blevet diskuteret, hvorvidt korrektionerne som anført i tabel C6 fastholdes for produktivitetsmålingen for 2006. Dette har ikke grundlæggende ændret på beregningerne af de justerede driftsudgifter, men har impliceret to forslag til forbedret dokumentation og tests af datas robusthed. I lighed med beskrivelsen af indholdet i DRG-produktionsværdien gennemgås nedenfor kort, hvad de forskellige korrektioner udtrykker, hvorfor de er medtaget og hvilke drøftelser, der har været i arbejdsgruppen mht. beregningen af de korrigerede tilrettede driftsudgifter.

Udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling

Sygehusvæsenets totale driftsudgifter fratrækkes udgifter, der ikke bidrager til den somatiske patientbehandling. Dette sker for at sikre en ensartet vurdering mellem sygehusene. Udgiftsposterne omfatter bl.a. huslejeudgifter, leasing, psykiatrisk behandling mv.

Internt finansieret forskning

Udgifterne til internt finansieret forskning trækkes ud af de tilrettede driftsudgifter, idet de ikke bidrager direkte til den somatiske patientbehandling.

Til og med 2005 er udgifter til internt finansieret forskning for universitetssygehusene blevet fremsendt af Sundhedsstyrelsen, som modtager disse opgørelser fra Dansk Center for Forskningsanalyse.

For de øvrige sygehuse er forskningsudgiften alene blevet opgjort hvert femte år og seneste opgørelse er fra 2002. For disse sygehuse er forskningsudgifterne derfor blevet pris/løn-fremskrevet, samt evt. justeret i den afsluttende validering af målingerne.

Udgifterne til internt finansieret forskning for 2005 opgøres således som en P/L-fremskrivning af Dansk Center for Forskningsanalyses tal.

Som en ny procedure ved udgiftsopgørelsen for 2006 anmoder Sundhedsstyrelsen sygehusene om at indberette udgifter til internt finansieret forskning sammen med indberetningen af udgifterne for 2006. Denne anmodning sker naturligt sammen med skema 1-7. Herefter validerer Sundhedsstyrelsen de indberettede tal ved en sammenligning med tidligere år. Denne validering sker for at undersøge effekten af den nye registreringsmetode.

Der er imidlertid sygehuse, der endnu ikke har lavet denne indberetning for udgifterne vedrørende 2006. For disse sygehuse anvendes den tidligere metode (P/L-fremskrivning af forskningsudgiften som opgjort af Dansk Center for Forskningsanalyse).

Kliniske biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren

På en del sygehuse ydes der vederlagsfrit forskellige laboratorieydelser til praksissektoren. Da disse ydelser ikke vedrører sygehusets patienter, er udgifterne hertil ikke medtaget i de tilrettede driftsudgifter. Disse udgifter trækkes ud via skema 6.

Fra 2006 indberettes udgifter til vederlagsfrie kliniske biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren af sygehusene sammen med øvrige vederlagsfri ydelser til praksissektoren (skema 6).

I 2005 trækkes udgifterne til kliniske biokemiske laboratorieydelser imidlertid ikke ud via skema 6. Derfor skal disse udgifter særskilt trækkes ud i 2005 for at gøre produktivitetsopgørelserne for 2005 og 2006 sammenlignelige. Sundhedsstyrelsen har udfærdiget en opgørelse over udgifter til vederlagsfri klinisk biokemiske laboratorieydelser i 2005 og 2006 for at kaste lys på, om der er sket en ændring i registreringsmetoden. Opgørelsen er vedlagt som bilag 6.

Udgifter til særydelser leveret til frit valgs patienter på basisniveau

Udgifter til særydelser leveret til frit valgs patienter på basisniveau indberettes fra 2006 sammen med skema 6. Da udgifterne delvist er sammenfaldende med medicinudgifterne på de ambulante afdelinger, vil der ske en dobbeltkorrektion, såfremt udgifterne til særydelser til fritvalgspatienter ikke tillægges de tilrettede driftsudgifter. Korrektionen sker kun i 2006, da udgifterne til særydelser leveret til frit valgs patienter ikke indgik i skema 6 i 2005.

Medicin på ambulante afdelinger

Udgifterne til medicin på ambulante afdelinger indgår ikke retvisende i DRG-produktionsværdien. Derfor trækkes såvel DRG-produktionsværdien som udgifter hertil ud i forbindelse med produktivitetsmålingerne.

Lægemiddelstyrelsen opgør udgifter til medicin på ambulante og stationære afdelinger. Lægemiddelstyrelsens fordeling af udgifterne sendes i validering hos sygehusejerne med henblik på at opnå den korrekte fordeling mellem ambulant og stationær (bilag 7). Den fra valideringen opnåede fordeling mellem udgifter på ambulante og stationære afdelinger anvendes på niveauet af Lægemiddelstyrelsens medicinudgifter.

I forbindelse med valideringen i 2007 har sygehusejerne valideret udgiftsfordelingen mellem de ambulante og stationære afdelinger.

3.1 Opsummering

Et samlet overblik over korrektionerne i forbindelse med beregning af de justerede tilrettede driftsudgifter fremgår af tabel C7 nedenfor.


 

4. Opbevaring af data

 

Som led i dokumentation af produktivitetsopgørelserne er det relevant også at sikre, at data for beregningerne gemmes.

Den produktivitetsopgørelse, der indgår i delrapport III bygger på Landspatientregistret pr. 10. juli. Denne version vil blive fastholdt således at den nærværende måling på et senere tidspunkt kan genskabes, og evt. opklarende delberegninger vil kunne udføres.

I arbejdet med produktivitetsmålingen for 2007 er der imidlertid udarbejdet flere opgørelser:

  • Udkast drøftet i arbejdsgruppen
  • Revideret udkast udsendt i validering
  • Revideret udkast på baggrund af valideringen i 1. rapportudkast
  • Endelig udgave i endelig rapport

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil opbevare disse målinger, ligesom det bagvedliggende datamateriale vil blive gemt.

 


Sidst opdateret 13-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055