Skip navigation


1. Indledning og sammenfatning


 

1.1 Monitorering af sygehusvæsenets produktivitet

Der er i øjeblikket betydeligt fokus på sundhedsvæsenet fra flere forskellige sider. Kravene fra borgerne til behandlingskvalitet vokser, behandlingstilbuddene udvides, og udgifterne til sundhedsvæsenet stiger. På den baggrund er det fortsat væsentligt at sørge for, at vi får mest muligt ud af hver krone, der anvendes i sundhedssystemet.

Som et led heri offentliggøres der løbende produktivitetsmålinger af sundhedsvæsenet, der skal skabe synlighed om, hvordan de nuværende ressourcer anvendes. Produktivitetsmålinger siger i sig selv ikke noget om, hvordan behandlingskvaliteten er på sygehusene, og hvor tilfredse borgerne er med behandlingen. Produktivitetsmålingerne kan benyttes af politikere, sundhedsadministratorer og sundhedsfagligt personale til at stille relevante spørgsmål i relation til omkostningseffektiviteten i sygehusvæsenet generelt og på de enkelte sygehuse specifikt.

Denne rapport er den tredje i rækken af løbende offentliggørelse af produktivitetsmålinger af sundhedsvæsenet. Det har således været aftalt i økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne i 2006, 2007 og 2008 systematisk og løbende at offentliggøre produktiviteten i sundhedsvæsenet.

Bag udgivelsen af denne tredje delrapport står i lighed med tidligere år en arbejdsgruppe med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Arbejdsgruppen har fire formål og fokuspunkter:

  • Udvikling af produktivitetsmål
  • Kvalitet af datagrundlag
  • Anvendelse
  • Afrapportering og offentliggørelse

Denne delrapport III adskiller sig fra delrapport I og II på tre områder. Det er for første gang muligt at få et indblik i kontinuiteten i produktivitetsudviklingen på sygehusniveau, da det er andet år, målingen gennemføres for alle sygehusene. For det andet har en særskilt arbejdsgruppe gennemført en pilotundersøgelse med opstilling og beregning af produktivitetsindikatorer og nøgletal for udvalgte sygehusafdelinger. Resultatet af denne undersøgelse fremgår af nærværende rapport. Endelig indeholder rapporten en præsentation af, hvordan de hidtidige produktivitetsopgørelser er blevet anvendt i praksis blandt regionerne og sygehusene.

Med delrapporterne I-III er der således samlet udviklet en monitorering af sygehusvæsenets produktivitet, hvor målingerne gennemføres på lands-, regions- og sygehusniveau. Endvidere er der påbegyndt et arbejde med at udvikle og opgøre indikatorer for produktivitet blandt udvalgte afdelinger i sygehusvæsenet, jf. boks 1.1.

Boks 1.1. Oversigt over offentliggjorte rapporter og produktivitetsmålinger
Rapport Opgørelse National Regioner Amter Sygehus Afdeling
Delrapport I. December 2005 Udvikling 2003-2004 Niveau 2004 Ja Ja Ja Nej Nej
Delrapport II. December 2006 Udvikling 2004-2005 Niveau 2005 Ja Ja Ja Ja Nej
Delrapport III. December 2007 Udvikling 2005-2006 Niveau 2006 Ja Ja Ja Ja Ja (Niveau 05)

 

1.2. Beregning af produktivitet i sygehusvæsenet og datakvalitet

Opgørelserne i denne rapport er tilvejebragt på samme måde som i de to foregående år. Produktivitet opgøres derfor ved anvendelse af omkostningsbrøken, der måler produktivitet som det relative forhold mellem værdien af behandlingerne på sygehusene og de omkostninger, der medgår til behandlingerne. Værdien af produktionen måles ved DRG- og DAGS-produktionsværdien som samtidig tager hensyn til behandlingernes kompleksitet, og omkostningerne opgøres som de såkaldte korrigerede tilrettede driftsudgifter.

For at sikre det bedst mulige sammenligningsgrundlag mellem sygehuse, amter og regioner er det af arbejdsgruppen valgt, at både produktionsværdien og omkostningerne i lighed med tidligere år er korrigeret for en række forhold.

De data, der indgår i produktivitetsmålingerne baserer sig på DRG-systemet og Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase. Data er i flere omgange valideret af sygehusejerne.

Til trods for denne validering er der stadig problemer og usikkerheder knyttet til data. Disse problemer er gennemgået i bilag C og D. Datakvalitetsproblemerne skyldes flere forhold. I forhold til DRG-produktionsværdien knytter datakvalitetsproblemerne sig primært til forhold, som der ikke eksplicit er taget højde for i takstsystemet. Det er påvist, at der eksempelvis er sygehuse, der har systematisk flere ældre patienter eller patienter, der på anden vis er dyrere at behandle end den gennemsnitlige patient, som takstsystemet er beregnet på baggrund af. Disse systematiske forhold vil således påvirke produktivitetsopgørelserne på såvel regions-, amts- og sygehusniveau.

Ligeledes knytter der sig datakvalitetsproblemer til opgørelserne af de tilrettede driftsudgifter. Konterings- og afgrænsningsforskelle af omkostningerne kan få betydning for målingen af produktivitet, idet registreringsmetoden vil være bestemmende for, om udgifterne bliver omfattet af produktivitetsanalysen.

1.3 Resultater for produktivitet på sygehusområdet

Lands- og regionsniveau

Produktivitetsmålingen for 2006 viser, at der på landsniveau er opnået en produktivitetsstigning på 1,9 pct. fra 2005 til 2006, hvilket er tilnærmelsesvis identisk med resultatet for perioden 2004 til 2005, jf. tabel 1.1. Stigningen har imidlertid ikke været af samme størrelse i alle regionerne. Mens produktivitetsstigningen i Region Nordjylland har været på 2,7 pct., har den tilsvarende stigning i Region Midtjylland været på 1,4 pct.. Der er således tale om variation mellem regionerne. Betragtes produktivitetsudviklingen i stedet over en årrække er der imidlertid tendens til, at regionerne produktivitetsudviklinger nærmer sig hinanden. Kun Region Sjælland har i perioden fra 2003 til 2006 oplevet et produktivitetsfald, hvilket skete fra 2004 til 2005. Forskellene mellem regionernes produktivitetsudvikling fra 2003 til 2006 er således på 1,5 procentpoint1.

Tabel 1.1. Udviklingen i produktivitet 2003-2006 samt produktivitetsniveauet 2006 for regioner.
Udvikling i produktivitet Niveau
Region 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2003-20061 2006
Hovedstaden 2,2 1,9 1,9 2 99
Sjælland 1,6 -0,3 1,6 1 98
Syddanmark 2,7 2,4 2,1 2,4 104
Midtjylland 2,8 2,1 1,4 2,1 103
Nordjylland 2,8 1,9 2,7 2,5 92
Hele landet 2,4 1,8 1,9 2 100
Note: Opgørelserne for udviklingen 2003-2004 og 2004-2005 er identiske med opgørelserne, som kan findes i "Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, delrapport II".
1 Beregnet som et simpelt gennemsnit af udviklingen for 2003-2004, 2004-2005 og 2005-2006.

Forskellene mellem regionerne kommer imidlertid også til udtryk ved opgørelse af produktivitetsniveauet for 2006. Her ligger Region Nordjylland 8 pct. under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau, Region Hovedstaden og Region Sjælland omkring landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland og Syddanmark ligger 3 til 4 pct. over landsgennemsnittet, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.2. Produktionsværdi, udgifter og produktivitet for regioner, 2005-2006
Udvikling 2005-2006, pct.     2006
Region Produktions- værdi Udgifter Produktivitet Produktivitets-niveau
Hovedstaden 4,5 2,6 1,9 99
Sjælland 5,2 3,6 1,6 98
Syddanmark 4,0 1,9 2,1 104
Midtjylland 4,8 3,3 1,4 103
Nordjylland 5,2 2,4 2,7 92
Hele landet 4,6 2,7 1,9 100


Amtsniveau

Der kan ligeledes konstateres forskelle mellem amternes produktivitetsniveauer og produktivitetsudviklinger, jf.tabel 1.3.

Tabel 1.1. Udviklingen i produktivitet 2003-2006 samt produktivitetsniveauet 2006 for regioner.
Udvikling i produktivitet Niveau
Region 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2003-20061 2006
H:S 3,0 3,5 2,8 3,1 99
København 1,2 1,9 -0,2 1,0 99
Frederiksborg 1,7 -2,3 3,6 1,0 99
Roskilde 5,1 1,3 -1,1 1,8 105
Vestsjælland -0,4 -2,6 -0,1 -1,0 90
Storstrøm 0,4 0,7 6,0 2,4 100
Bornholm 1,6 -4,7 -0,2 -1,1 78
Fyn 4,6 4,1 4,5 4,4 104
Sønderjylland -3,4 1,6 2,7 0,3 90
Ribe 3,4 2,9 0,3 2,2 109
Vejle 2,3 0,4 -1,2 0,5 111
Ringkøbing -0,2 3,0 1,3 1,4 102
Århus 3,6 2,2 0,7 2,2 103
Viborg 3,6 -0,1 3,1 2,2 99
Nordjylland 2,6 2,0 2,8 2,5 92
Hele landet 2,4 1,8 1,9 2,0 100
Note: Opgørelserne for udviklingen 2003-2004 og 2004-2005 er identiske med opgørelserne, som kan findes i "Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, delrapport II".
1 Beregnet som et simpelt gennemsnit af udviklingen for 2003-2004, 2004-2005 og 2005-2006.

Mens Vestsjællands Amt i hele opgørelsesperioden har oplevet årlige produktivitetsfald, har andre amter, Fyn og H:S i særdeleshed, opnået store årlige produktivitetsstigninger. Disse udviklinger forklarer således dele af amternes produktivitetsniveauer i 2006. Mens Vejle og Ribe amter ligger omkring 10 pct. over det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau placerer Vestsjælland, Bornholm og Sønderjylland amter sig med 10 pct. eller mere under det gennemsnitlige produktivitetsniveau på landsniveau.

Sygehusniveau

For anden gang er der opgjort produktivitetsmålinger på sygehusniveau, og der kan registreres betydelige forskelle mellem sygehusenes produktivitet, både hvad angår produktivitetsudviklingen på de enkelte sygehuse og produktivitetsniveau.

Hvis der ses bort fra Tarm og Lemvig sygehuse samt Brædstrup Friklinik, varierer sygehusenes produktivitetsniveau med ca. 20 pct. omkring landsgennemsnittet, jf. figur 1.1. Hvis alle sygehuse inkluderes varierer produktivitetsniveauet i 2006 med mere end 40 pct. omkring landsgennemsnittet. Alle sygehuse er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, idet arbejdsopgaverne, størrelsen og organiseringen kan variere betydeligt. Eksempelvis gennemfører Friklinikken i Brædstrup primært planlagte ambulante behandlinger.

Figur 1.1. Sygehusenes produktivitet i forhold til landsgennemsnittet, pct., 2006 

figur 1.1
 

Figur 1.2. Udviklingen i sygehusenes produktivitet, pct.,  2004-05 og 2005-06. 

figur 1.2
 

Variationen i produktivitetsudviklingen på tværs af sygehuse er ligeledes betydelig. Flere sygehuse har haft produktivitetsstigninger på over 10 pct., mens andre sygehuse har oplevet produktivitetsfald på 5-10 pct. fra 2005 til 2006, jf. figur 1.2. Der er imidlertid ikke nogen entydig tendens til at de sygehuse, der oplevede et produktivitetsfald fra 2004 til 2005 ligeledes oplever et produktivitetsfald fra 2005-2006. Der er omvendt flere eksempler på, at sygehuse der havde faldende produktivitet fra 2004-2005 har vendt udviklingen og opnår en produktivitetsstigning fra 2005-2006.

Afdelingsniveau

Det er første gang, at de centrale sundhedsmyndigheder i samarbejde med regionerne har opgjort produktivitetsindikatorer og nøgletal på afdelingsniveau. Hele resultatet af arbejdet er offentliggjort i en særskilt rapport med titlen ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”. Rapporten indeholder syv centrale nøgletal og ni centrale produktivitetsindikatorer for 34 mave-tarm kirurgiske afdelinger og 33 gynækologisk-obstetriske afdelinger.

Med pilotundersøgelsen er der nu et samlet overblik over afdelingernes størrelse og ressourceanvendelse og endvidere er det opgjort, hvordan afdelingerne placerer sig indbyrdes på en række indikatorer, jf. kapitel 4.

Der kan drages to primære konklusioner af arbejdsgruppens arbejde.

For det første har arbejdet med offentliggørelse af produktivitetsindikatorer og nøgletal vist, at området er komplekst. Dette betyder, at der fremadrettet er behov for at videreudvikle målingerne og arbejde målrettet for en forbedring af datakvaliteten. Opgørelsen på afdelingsniveau har således vist, at fuldstændigt entydige afgrænsninger af afdelingernes størrelse, kapacitet, ressource- og personaleforbrug er vanskelige at opnå. Hertil kommer, at forskelle i afdelingens sammensætning af patienter og patientforløb kan påvirke flere af de medtagede indikatorer. Eksempelvis vil forbruget af læger på gynækologisk-obstetriske afdelinger være relativt større på afdelinger, der primært arbejder inden for specialet gynækologi end på afdelinger, der primært beskæftiger sig med obstetrik. Dette påvirker således opgørelserne for, hvor stor produktionsværdi der produceres pr. læge.

Opgørelserne på afdelingsniveau er således behæftet med en generel større usikkerhed, end der er gældende i produktivitetsopgørelserne på sygehus-, regions-, amts- og landsniveau. Det er en fremtidig ambition at minimere disse usikkerheder. Erfaringerne fra denne måling vil imidlertid være værdifulde fremadrettet, da opgørelserne har bidraget til at kaste lys på, hvilke udfordringer der er til stede ved opgørelser på niveauer lavere end sygehusniveauet.

For det andet kan det konstateres, at der med datakvalitetsproblemerne in mente er store forskelle mellem afdelingerne på produktivitetsindikatorer som liggetid, andel ambulante besøg pr. operation og andelen af kirurgiske indgreb, der foretages ambulant. Ligeledes er der forskelle på anvendelsen af personalet, idet eksempelvis DRG-produktionsværdien pr. ansat læge varierer på tværs af afdelingerne, jf. figur 1.3. Figuren illustrer den maksimale – negative eller positive – afvigelse fra gennemsnittet som en afdeling har på den enkelte produktivitetsindikator.

Figur 1.3. Produktivitetsindikatorer på afdelingsniveau, 2005. 

figur 1.3
 

Der synes imidlertid ikke at være deciderede systematiske forskelle således forstået, at bestemte afdelinger systematisk har lav liggetid, høj DRG-produktionsværdi pr. læge, få ambulante besøg pr. indlæggelse etc. Resultatet af undersøgelsen kan således anvendes af afdelingerne til at identificere andre afdelinger, som organiserer sig og planlægger behandlingerne på andre måder. Erfaringsudveksling mellem afdelingerne vil således kunne åbne mulighederne for gensidig læring mellem forskellige afdelinger.

1.4 Fremadrettet arbejde

Arbejdsgruppen vil fremadrettet fortsat videreudvikle de løbende offentliggørelser af produktivitetsmålinger for sygehussektoren. Det er således også forventningen, at erfaringerne fra nu tre års opgørelser fremover vil gøre processen med opgørelser af omkostningsbrøken på lands-, regions- og sygehusniveau mere retvisende.

Arbejdsgruppen vil ligeledes arbejde videre med at udvikle produktivitetsopgørelser på afdelings- og behandlingsniveau. Der skal således opgøres tilsvarende nøgletal og indikatorer i 2007 for de afdelinger, der indgår i delrapport III. Ligeledes skal det fastlægges, hvorledes målingerne kan omfatte andre afdelinger og behandlinger, f.eks. medicinske afdelinger.

Endvidere skal det i 2008 afklares, hvilken rolle sammenlægninger af sygehuse til større administrative enheder og generelt ændrede sygehusorganiseringer vil få for produktivitetsopgørelserne fremadrettet. Omstruktureringer og reorganiseringer kan ligeledes forventes at påvirke opgørelserne af produktivitetsindikatorer og nøgletal på afdelingsniveau. Hertil kommer, at regionerne i øjeblikket er ved at ændre kontoplaner, hvorfor der fremadrettet kan vise sig yderligere udfordringer knyttet til forskelle i regnskabsindberetninger mellem regionerne.

Endvidere skal arbejdet med at udvikle produktivitetsopgørelser for det psykiatriske område påbegyndes.

Herudover skal der øget fokus på udvikling af præsentation af målingerne. I øjeblikket offentliggøres opgørelserne elektronisk på sundhed.dk og de centrale sundhedsmyndigheders hjemmesider og ligeledes i trykte versioner. Fremadrettet skal der udvikles en enkel web-baseret brugergrænseflade, således at det for borgere, klinikere, sygehusejere m.fl. bliver enkelt eksempelvis at se udviklingen på eget sygehus, produktivitetsudviklingen fordelt på regioner og selv vælge forskellige typer af sammenligninger mv.

 

Fodnoter

1)  Forskellige tekniske forhold gør, at der i rapporten fokuseres på udviklingen i produktivitetsudviklingen over tid og ikke udviklingen i produktivitetsniveau over år, jf. boks 2.1.


 


Sidst opdateret 13-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055