Skip navigation


4. Afdelingsproduktivitet

Der har været nedsat en særskilt arbejdsgruppe, som har udarbejdet en pilotundersøgelse med opgørelse af udvalgte nøgletal og produktivitetsindikatorer på afdelingsniveau. Pilotprojektet har fokuseret på to udvalgte sygehusspecialer: kirurgisk gastroenterologi og gynækologi/obstetrik.

Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”. Dette kapitel er et komprimeret resumé af arbejdsgruppens rapport. Hele arbejdsgruppens rapport er offentliggjort på sundhed.dk og Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside samtidig med offentliggørelse af denne rapport.

4.1 Valg af afdelinger og indikatorer

Den første opgave har været at udvælge de afdelinger og indikatorer, som opgørelsen af nøgletal og produktivitetsindikatorer skal baseres på.

På Danmarks ca. 68 sygehuse findes godt 900 afdelinger og ca. 40 specialer ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse på basis af sygehus-afdelingsklassifikationen. Udgangspunktet for udvælgelse af afdelinger var at medtage afdelinger, der udfører behandlinger inden for specialerne gynækologi/obstetrik og kirurgisk gastroenterologi.

For det kirurgisk gastroenterologiske speciale er det gældende, at behandlingerne udføres på en række forskellige sygehusafdelinger. Endvidere udføres behandlingerne inden for specialet i varierende omfang på de forskellige afdelinger. Der findes således ikke afdelinger, hvor der udelukkende gennemføres behandlinger inden for dette speciale. I undersøgelsen indgår derfor de kirurgisk-gastroenterologiske afdelinger, hvor omsætningen inden for området ”sygdomme i fordøjelseskanaler” i DRG-systemet havde en DRG-produktionsværdi på mindst 11 mio. kr. for herved at sikre en vis volumen af specialet på afdelingen. På den baggrund blev der udvalgt 34 mave-tarm kirurgiske afdelinger til at indgå i undersøgelsen, jf. tabel 4.1.

For det gynækologiske-obstetriske speciale er udvalgt afdelinger, som har en omsætning på 1 mio. kr. eller mere målt i DRG-produktionsværdi inden for området ”sygdomme i kvindelige kønsorganer” og området ”fødsel, barsel og sygdomme under svangerskab” i DRG-systemet. På den baggrund blev der udvalgt 33 afdelinger inden for dette speciale, jf. tabel 4.2.

Der kan opstilles en række forskellige hensyn for, hvordan produktivitetsindikatorer på afdelingsniveau skal udvælges.

Arbejdsgruppen har lagt vægt på følgende hensyn:

  • Indikatorerne bør så vidt muligt vise elementer i behandlingsforløbet, der påvirker produktiviteten
  • Indikatorerne bør så vidt muligt vise ressourcetræk og aktivitet på afdelingen
  • Indikatorer bør så vidt muligt basere sig på data fra centrale registre
  • Der bør udvælges et begrænset antal indikatorer til offentliggørelse, der samtidig er nogenlunde enkle at fortolke.

På den baggrund er der af arbejdsgruppen udvalgt syv nøgletal og ni produktivitetsindikatorer, som opgøres for afdelingerne, der indgår i undersøgelsen, jf. boks 4.1. Der er tale om nøgletal og indikatorer, som giver et indtryk af afdelingens aktivitet, omkostninger, personaleomfang og arbejdstilrettelæggelse mv.

Som bekendt anvendes omkostningsbrøken som produktivitetsindikator i målingerne af produktivitet på lands-, regions- og sygehusniveau. I nærværende undersøgelse anvendes omkostningsbrøken imidlertid ikke. Det skyldes, at opgørelsen af DRG-produktionsværdien og omkostninger på afdelingsniveau ikke på nuværende tidspunkt vurderes at have en datakvalitet, der berettiger en anvendelse af omkostningsbrøken på afdelingsniveau.

Boks 4.1. Oversigt over nøgletal og indikatorer i pilotundersøgelsen

Nøgletal for afdelingerne
1. Afdelingsindlæggelser, antal
2. Ambulante besøg, antal
3. DRG-produktionsværdi, mio. kr.
4. Afdelingens omkostninger, mio. kr.
5. Læger, årsværk
6. Sygeplejersker, årsværk
7. Andet plejepersonale, årsværk
Indikatorer for afdelingerne
1. Liggetid, dage
2. Ambulante besøg pr. indlæggelse, antal
3. Ambulante besøg pr. ambulant operation, antal
4. Kirurgiske indgreb foretaget ambulant, andel
5. Radiologiske ydelser pr. patient
6. DRG-produktionsværdi pr. læge
7. DRG-produktionsværdi pr. sygeplejerske
8. DRG-produktionsværdi pr. plejepersonale
9. DRG-produktionsværdi pr. lønsum 

Kilde: Rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren” – november 2007.

4.2 Resultater: Nøgletal og indikatorer

Taloversigter

Nøgletal og produktivitetsindikatorerne for de udvalgte afdelinger fremgår af nedenstående tabel 4.1 og 4.2. I denne delrapport III fremgår ikke alle tallene, men for nogle indikatorer udelukkende de standardiserede tal. For komplette talopgørelser henvises til selve rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”.

 

 
Kilde: Rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”.

Anm: Indikatorerne for liggetid, ambulante besøg pr. operation og indlæggelse samt andel kirurgiske indgreb foretaget ambulant er korrigeret for patientsammensætning. Øvrige nøgletal og indikatorer er opgjort i absolutte tal.


Kilde: Rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”.

Anm: Indikatorerne for liggetid, ambulante besøg pr. operation og indlæggelse samt andel kirurgiske indgreb foretaget ambulant er korrigeret for patientsammensætning. Øvrige nøgletal og indikatorer er opgjort i absolutte tal.

Kilde: Rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”.

Anm: Indikatorerne for liggetid, ambulante besøg pr. operation og indlæggelse samt andel kirurgiske indgreb foretaget ambulant er korrigeret for patientsammensætning. Øvrige nøgletal og indikatorer er opgjort i absolutte tal.

Kilde: Rapporten ”Pilotundersøgelse med nøgletal og produktivitetsindikatorer for udvalgte afdelinger i sygehussektoren”.

Anm: Indikatorerne for liggetid, ambulante besøg pr. operation og indlæggelse samt andel kirurgiske indgreb foretaget ambulant er korrigeret for patienttyngde. Øvrige nøgletal og indikatorer er opgjort i absolutte tal.

Nøgletal for alle afdelinger

Nøgletallene for aktivitet, omkostninger og personale vedrører de enkelte afdelingers aktivitets- og behandlingsomfang.

De største mave-tarmkirurgiske afdelinger har ca. 11.000 indlæggelser, ca. 6.000 ambulante besøg, en DRG-produktionsværdi på ca. 300 mio. kr. og henholdsvis ca. 40 læger og ca. 100 sygeplejersker ansat på afdelingen. De mindste afdelinger har under 2.000 indlæggelser, mellem 4.000 og 6.000 ambulante besøg, DRG-produktionsværdi på omkring 60.000 mio. kr., mellem 10 og 20 læger og ca. 25 sygeplejersker ansat.

De største gynækologiske-obstetriske afdelinger har over 10.000 indlæggelser, over 50.000 ambulante besøg, DRG-produktionsværdi i omegnen af 300.000 og henholdsvis ca. 40 læger og ca. 100 sygeplejersker. De mindste afdelinger har under 1.500 indlæggelser og ca. 5.000 ambulante besøg, DRG-produktionsværdi på 20-30 mio. kr., omkring 10 læger og under 20 sygeplejersker.

Indikatorer for arbejdstilrettelæggelse

Produktivitetsindikatorerne kan overordnet siges at vedrøre afdelingernes arbejdstilrettelæggelse og personalets bidrag til DRG-produktionsværdien

Indikatorerne for arbejdstilrettelæggelse omfatter patienternes liggetid, ambulante besøg pr. indlæggelse henholdsvis operation, andelen af kirurgiske indgreb, der er foretaget ambulant samt antallet af radiologiske ydelser pr. patient.

Der kan konstateres forskelle i liggetiden på afdelingerne for begge specialer, når der er taget højde for forskelle i patientsammensætning. For de mave-tarmkirurgiske afdelinger er der ca. 2 dages forskel mellem længste og korteste standardiserede liggetid og en gennemsnitlig liggetid på 4,4 dage. For de gynækologiske-obstetriske afdelinger er der ligeledes ca. 2 dages forskel mellem den længste og korteste standardiserede liggetid og en gennemsnitlig liggetid på ca. 2,8 dage.

Antallet af ambulante besøg pr. indlæggelse varierer for mave-tarm kirurgiske afdelinger mellem 0,8 besøg og 1,9 besøg pr. indlæggelse med et gennemsnit på 1,3 besøg.

Generelt synes afdelinger på mindre hospitaler at have relativt færrest ambulante besøg pr. indlæggelse.

Hvad angår de gynækologisk-obstetriske afdelinger placerer de fleste afdelinger sig i spændet mellem et halvt og ét ambulant besøg pr. indlæggelse.

Når de standardiserede tal betragtes, varierer antallet af ambulante besøg pr. ambulant operation for de mave-tarmkirurgiske afdelinger mellem 1,8 og 2,7 besøg med et gennemsnit på 2,1 besøg. For de gynækologiske-obstetriske afdelinger varierer det mellem 2,5 og 4,4 med et gennemsnit på 3,1.

Når der ikke tages højde for behandlingernes tyngde og tallene dermed er ustandardiserede, er variationen for begge sæt af afdelinger betydeligt større. Dette indikerer, at patienttyngden har betydning for antallet af ambulante besøg pr. ambulant operation.

For indikatoren andel kirurgiske indgreb, der er foretaget ambulant er det som ved de øvrige indikatorer gældende, at afdelingerne nærmer sig hinanden, når tallene er standardiseret i forhold til de ikke-standardiserede tal. Der er imidlertid også efter standardisering betydelige forskelle på tværs af afdelinger.

Antallet af radiologiske ydelser pr. patient varierer mellem 0,2 og 2,1 for mave-tarm kirurgiske afdelinger med et gennemsnit på 0,8. Ca. halvdelen af afdelingerne placerer sig i intervallet mellem 0,5 og 1 radiologisk ydelser pr. patient.

For gynækologisk-obstetriske afdelinger er antallet af disse ydelser begrænset. Således er der tale om et midterfelt af afdelinger, der kredser omkring ca. 0,1 radiologiske ydelser pr. patient.

Indikatorer for personale/DRG-produktionsværdi

For DRG-produktionsværdi pr. ansat læge er det gældende for begge specialer, at denne indikator varierer på tværs af afdelinger fra en DRG-produktionsværdi på ca. 3,5 mio. kr. til ca. 7,5 mio. kr. pr. læge med et gennemsnit på 5 mio. kr. pr. læge.

Overordnet er der ligeledes for begge specialers vedkommende tendens til, at mindre afdelinger (målt i DRG-produktionsværdi) generelt har den relativt laveste DRG-produktionsværdi pr. læge.

Hvad angår DRG-produktionsværdien pr. sygeplejerske varierer den mellem 1,3 mio. kr. og 5,7 mio. kr. med et gennemsnit på ca. 2,6 mio. kr., for mave-tarm kirurgiske afdelinger. De gynækologiske-obstetriske afdelinger varierer mellem 1,5 mio. kr. og ca. 5 mio. kr. når der bortses fra afdelingerne på Herning og Gentofte sygehuse7.

Det overordnede billede synes at være, at der er relativt flere sygeplejersker på de største afdelinger til produktionen af produktionsværdien end på mindre afdelinger. Tendensen synes imidlertid primært at gælde for det mave-tarm kirurgiske speciale. Som det omtales nedenfor skyldes en del af forskellene sandsynligvis også dataproblemer. Til eksempel dækker de 99 sygeplejersker på mave-tarm kirurgisk afdeling i Gentofte i alt 6 specialer, operationsgang for i alt 3 specialer og endoskopi for 2 specialer og herudover afdelingens sengeafsnit og ambulatorier.

Hvad angår DRG-produktionsværdien pr. lønkrone kan der for begge specialers vedkommende konstateres relativt store forskelle.

Afdelingerne placerer sig generelt således, at mellem en fjerdedel og halvdelen af DRG-produktionsværdien går til lønninger. I lighed med andre indikatorer er også denne indikator derfor primært velegnet til at sammenligne afdelinger med tilnærmelsesvis samme patientsammensætning, størrelse, personalesammensætning mv. Herved kan der opnås et bedre sammenligningsgrundlag for, hvor stor produktion der opnås pr. lønkrone. Indtil videre må en del af forskellene imidlertid også forklares med forskelle i sygehusenes måde at lave og indberette fordelingsregnskaber på.

4.3 Resultater: Validering og datakvalitet


De data, der ligger til grund for beregningen af indikatorerne i dette kapitel, har været udsendt i validering i regionerne. Samtlige regioner har meldt tilbage med validering af alle eller dele af de data, som blev udsendt. Valideringen har sammen med selve arbejdet i arbejdsgruppen ført til identifikation af en række udfordringer i forbindelse med opgørelse af nøgletal og indikatorer på afdelingsniveau. Disse udfordringer er i hovedtræk sammenfattet nedenfor, jf. boks 4.2.


Hvad angår afdelingernes DRG-produktionsværdi er uoverensstemmelserne mellem det tidligere udsendte materiale og sygehusenes valideringer begrænsede og har primært været tilknyttet afgrænsningen af afdelingerne.

Dog er der i forbindelse med opgørelse af DRG-produktionsværdien et muligt præciseringsproblem. Dette skyldes, at DRG/DAGS-værdien opgøres ud fra afdelingsudskrivninger. Når en patient er indlagt på flere afdelinger, tilskrives taksten afdelingen med den dyreste DRG-takst, også kaldet sygehusudskrivningen. Dette implicerer, at nogle afdelinger i forbindelse med behandling undertiden tilskrives en for stor DRG-produktionsværdi, mens andre afdelinger af og til oplever det modsatte og tilskrives for lidt DRG-produktionsværdi. Dette giver det relativt mest usikre billede af den reelle DRG-produktionsværdi på afdelinger, der enten yder mange assistancer til andre afdelinger (undervurdering af DRG-produktionsværdi) eller får mange overflytninger (overvurdering af DRG-produktionsværdi). Det kan på sigt være relevant nærmere at undersøge konsekvenserne af disse præciseringsproblemer.

I forhold til omkostningerne knytter der sig udfordringer til forskelle i hospitalernes registrerings- og regnskabspraksis, hvilket bl.a. har indflydelse på omkostningsdatabasens kvalitet.

I forbindelse med valideringen har det været ytret, at liggetid ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for produktivitet. Dette skyldes primært, at indikatoren ikke kan indfange, hvorvidt et sygehus eksempelvis har mange genindlæggelser. Det må imidlertid vurderes, at dette potentielle problem ikke systematisk favoriserer enkelte sygehuse frem for andre. Samtidig kan de enkelte afdelinger over årene benytte indikatoren til at konkludere på egen udvikling med hensyn til hurtig patientgennemstrømning.

Endvidere er der en – om end begrænset – risiko for, at dele af den liggetid, der er beregnet for afdelingerne indeholder patienter, der er færdigbehandlede og raske, men som pga. en manglende anden offentlig foranstaltning (plejehjem etc.) ikke kan hjemsendes. Problemet er imidlertid i det store billede af begrænset omfang og problemet er endvidere ifølge opgørelser foretaget på baggrund af LPR størst i Region Hovedstaden.

I forbindelse med valideringsrunden er det ligeledes påpeget, at der vedrørende lønsummen fordelt på afdelingerne og antal årsværk pr. afdeling kan opstå præcisionsproblemer vedrørende konteringen af den medgåede lønsum. Således kan det være vanskeligt præcist at opgøre, hvor stort personaleforbrug der knytter sig til afdelingen specifikt, da personalet ofte – ad hoc eller mere permanent – er tilknyttet andre afdelinger. For at sikre størst mulig præcision i opgørelsen er sygehusenes validering af lønsummen generelt anvendt i rapporten frem for de data, som fremgår af Sundhedsstyrelsens løn- og beskæftigelsesregister.

Det er desuden gældende for såvel opgørelserne for lønsum og antal årsværk pr. afdeling, at der på tværs af afdelingerne kan være forskelle, der kan skyldes forhold som afdelingernes uddannelsesforpligtelse, anvendelse af vikarer, andelen af personalet, der er på barselsorlov etc.

Processen i arbejdsgruppen og valideringen har endvidere identificeret udfordringer, der ikke specifikt knytter sig til de enkelte nøgletal og indikatorer, men som er af mere generel karakter.

Afdelinger og sygehusenes forskellige organisering kan potentielt øve indflydelse på flere af nøgletallene og indikatorerne i rapporten. Som omtalt tidligere kan eksempelvis graden af assistancer til andre afdelinger påvirke såvel DRG-produktionsværdien, antal årsværk og lønsum mv. Dette kan således have betydning for præcisionen i opgørelserne.

Fremover vil det være relevant også at udvikle produktivitetsindikatorer på DRG-behandlingsniveau og forløb. Med målinger på DRG-behandlingsniveau opnås en sammenligning af produktivitetsindikatorer for en afgrænset behandling og dermed patientsammensætning. Ligeledes vil en sammenligning for de enkelte DRG-behandlinger være relevant for klinikerne på afdelingen, idet resultaterne må vurderes at blive endnu tættere koblet til de konkrete arbejdsgange ved de enkelte behandlinger. I forbindelse med opgørelser på DRG-behandlingsniveau er der behov for at afklare, hvilke behandlinger – eller grupper af behandlinger -, der skal sammenlignes på tværs af forskellige sygehuse.

Patientsammensætningen varierer betydeligt, både fra landsdel til landsdel og på tværs af afdelinger. For at imødekomme denne udfordring er der udformet en standardisering af indikatorerne i rapporten, hvor det er relevant. Det overordnede billede er således også, at afdelingernes indikatorer, når der tages hensyn til forskelle i patienttyngde, tilnærmer sig hinanden. På sigt vil det være relevant at foretage nærmere analyser af, hvorvidt standardiseringsmetoden tilstrækkeligt præcist korrigerer for forskelle i patienttyngde. Herved kan der også opnås endelig klarhed over, om de registrerede forskelle mellem de standardiserede tal for diverse afdelinger er udtryk for reelle produktivitetsforskelle.

I forlængelse af ovenstående er det således også rimeligt at konkludere, at nogle afdelinger bedre lader sig sammenligne end andre. I udvælgelsen af indikatorerne er det tilsigtet, at opnå så stor sammenlignelighed som muligt, men bl.a. afdelingernes forskellige størrelse og opgaveporteføljer bevirker, at alle afdelinger ikke fuldstændig kan sammenlignes på identiske præmisser. Der er imidlertid fra arbejdsgruppens side tiltro til, at hver afdeling er klar over, hvilke øvrige afdelinger rundt i landet det kan være mest hensigtsmæssigt at sammenligne sig selv med.

Endelig skal det understreges, at denne pilotundersøgelse ikke har udgjort et forsøg på at indfange kvaliteten af behandlingen på afdelingerne.

4.4 Fremadrettet arbejde på afdelingsniveau

Arbejdsgruppen har besluttet, at denne pilotundersøgelse offentliggøres sammen med offentliggørelse af delrapport III.

Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde, at det er målsætningen, at resultatet af dette arbejde kan anvendes som udgangspunkt ved udarbejdelsen af produktivitetsindikatorer for det øvrige sygehusvæsen ved opgørelser på afdelingsniveau eller andet relevant niveau. Det fremgår videre, at der særskilt skal være en vurdering af, om de foreslåede indikatorer kan anvendes for andre specialer og en vurdering af, om der kan ske en forbedring af produktiviteten ved offentliggørelse af de foreslåede indikatorer.

Indikatorerne i denne pilotundersøgelse er generelle, hvilket vil sige, at de i princippet kan opgøres for alle typer af specialer. Det vil således for langt de flest afdelinger være relevant at opgøre indikatorerne anvendt i denne undersøgelse.

Aktivitetsindikatorerne med opgørelse af indlæggelser, ambulante besøg og DRG-produktionsværdi kan umiddelbart opgøres, ligesom afdelingsomkostningerne vil kunne opgøres ud fra Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase. Øget anvendelse af og gennemsigtighed omkring omkostningsdatabasen kan ligeledes forventes at optimere databasens kvalitet.

Pilotundersøgelsen har endvidere vist, at oplysningerne i Sundhedsstyrelsens løn- og beskæftigelsesregister om antallet af årsværk på afdelingerne i en del tilfælde ikke stemmer overens med afdelingens egne opgørelser. En offentliggørelse af disse årsværksdata kan således være med til at sætte fokus på indberetningerne til Sundhedsstyrelsens løn- og beskæftigelsesregister.

En opgørelse af liggetid og ambulante besøg pr. indlæggelse vurderes at være relevant for samtlige afdelinger, som har stationære patienter.

Der foreligger ikke i dag opgørelser af et sæt af fælles indikatorer vedrørende aktivitet, omkostninger og personale, som gør det muligt for de forskellige afdelinger nemt at sammenligne sig med hinanden. En systematisk opgørelse og offentliggørelse af et sæt af generelle indikatorer som anvendt i denne pilotundersøgelse vil bidrage til, at klinikere, administratorer, ledelser mv. kan begynde at sammenligne sig med andre samme afdelinger. Sådanne sammenligninger kan muligvis bidrage til skabe øget læring mellem afdelingerne.

I det fremadrettede arbejde vil det også være nyttigt for særligt klinikerne, hvis arbejdet også inddrog relevante kvalitetsindikatorer. Der foreligger allerede kvalitetsindikatorer på afdelingsniveau i NIP og på sundhedskvalitet.dk. Ligeledes kan der opgøres kvalitetsindikatorer for de enkelte DRG-behandlinger.

Sammenfattende vil det for det første være relevant at videreføre arbejdet med at opgøre de udvalgte indikatorer i denne undersøgelse de næste år med data for 2006 og 2007. I dette arbejde kunne der fokuseres på at forbedre datakvaliteten i disse indikatorer og muligvis udvælge supplerende indikatorer.

For det andet vil det være relevant at udvælge et sæt af specialer og dermed afdelinger og opgøre disse indikatorer. Disse indikatorer kunne offentliggøres på sundhed.dk og derved gøres tilgængelig for de forskellige parter i sundhedsvæsenet.

For det tredje vil det være relevant at påbegynde et arbejde med at opgøre produktivitetsindikatorer på udvalgte DRG-behandlinger. Ligeledes vil det være relevant at udvikle produktivitetsindikatorer for forløb af enkelte behandlinger. Her vil der være behov for at afklare, hvordan behandlinger kan sammenlignes på tværs af sygehuse.

 

Fodnoter
7) Hvad angår Gentofte Sygehus er antal sygeplejersker kun opgjort til 3, mens der på afdelingen på Herning sygehus er opgjort til 68. Dette bevirker en henholdsvis meget høj og meget lav DRG-produktionsværdi pr sygeplejerske på pågældende afdelinger. Hermed adskiller disse afdelinger sig betydeligt fra øvrige afdelinger, hvilket kan indikere uregelmæssigheder/præciseringsproblemer i pågældende afdelingers personaleopgørelse.


 


Sidst opdateret 13-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055