Langt de fleste patienter, som får et nyt organ, vender tilbage til en tilværelse, der næsten ligner den, de havde, før de blev syge. Børn og unge vender tilbage til skole og uddannelse. De fleste, som havde et arbejde, før de blev syge, vender tilbage til deres arbejde.

Den transplanteredes almentilstand har betydning for, hvor vellykket transplantationen bliver. Efter hjertetransplantation i Danmark lever cirka 90% af patienterne efter fire år, hvor det tilsvarende tal for levertransplantation er 80%. Efter en nyretransplantation fungerer den indopererede nyre hos cirka 80% efter det første år.

Efter transplantation er der risiko for, at kroppen ikke vil acceptere det nye organ. Det sker, fordi immunforsvaret bekæmper det nye, fremmede organ. Derfor skal mennesker med et nyt organ tage medicin, der dæmper immunforsvaret. Med den medicin, der findes i dag, går det godt for de fleste. Transplanterede vil altid have behov for at tage medicin ligesom andre med kroniske sygdomme.

De fleste transplanterede mennesker synes, at de lever et godt liv, og at de har det meget bedre, end mens de var så syge, at transplantation var den bedste og måske eneste behandlings- eller overlevelsesmulighed.

Hos nogle transplanterede nyresyge holder nyren op med at fungere efter en årrække. Man kan få et indtryk af tilfredsheden med at leve som transplanteret fra disse mennesker, fordi langt de fleste ønsker endnu en transplantation i stedet for at gå i dialyse.

Behovet for organer

Det er tvivlsomt, om der nogensinde vil være balance mellem behovet for organer og antallet af donerede organer. Med den nuværende måde at udvælge patienter til transplantation på er behovet i Danmark hvert år cirka følgende:

	Hjerter	Levere	Lunger	Nyrer
Behov	35-40	40-50	80-100	300-350

Nyresyge er den patientgruppe, der har størst behov for organer. Der transplanteres 160-170 nyrer om året. Heraf er cirka 40 doneret af levende pårørende til en nyresyg.

For nyresyge betyder transplantation, at de ikke længere skal gå i dialyse, som er en belastende og i øvrigt meget dyrere behandling end transplantation.

Fra én organdonor kan i gennemsnit 3-4 andre mennesker modtage organer, hvis der er givet tilladelse til det. Antallet af donorer afhænger af, hvor mange der konstateres hjernedøde – og det gør 100-200 om året i Danmark. Ud af disse er der 60-80, der faktisk bliver organdonorer. I de tilfælde, hvor den afdøde ikke selv har taget stilling, har cirka halvdelen af de pårørende sagt ja, og den anden halvdel har sagt nej til donation.

 

---