Der må ikke bruges tvang, før der er gjort alt for at få patienten til at medvirke frivilligt. Brugen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, man forsøger at opnå. Er mindre foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse bruges.
Patienten har krav på at få at vide, hvorfor det er nødvendigt at bruge tvang, og hvilken betydning behandlingen kan forventes at have for helbredstilstanden, herunder også hvad undladelse af behandling kan betyde.
Ved enhver tvangsanvendelse har patienten krav på at få vejledning om mulighederne for at klage.
Psykiatriske afdelinger skal føre en protokol over anvendelsen af tvang.
Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler med personalet, hvor såvel patienten som personalet får mulighed for at bearbejde oplevelserne i forbindelse med udøvelsen af tvangen.
Hvornår skal man tvangsindlægge?
For at tvangsindlægge en patient på en psykiatrisk afdeling skal to betingelser være opfyldt:
Patienten skal være sindssyg eller i en tilstand, der svarer til sindssyge.
Det skal være uforsvarligt at lade være med at indlægge patienten for at give behandling.
Dette er tilfældet:
når udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller
når patienten er til væsentlig fare for sig selv eller andre.
Hvis en patient ikke selv tilkalder en læge, når det er nødvendigt, skal politiet eller vedkommendes nærmeste gøre det. Det kan fx være den pågældendes ægtefælle/samlever, forældre eller voksne børn eller andre personer, der tilhører husstanden. Også andre kan tilkalde en læge, fx naboer, vicevært, hjemmehjælp, sociale myndigheder m.v.
Den tilkaldte læge tager stilling til, om det er nødvendigt at tvangsindlægge patienten.
Politiet skal sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt og afgøre, hvornår tvangsindlæggelsen skal foregå samt holde øje med, at en række tidsfrister i loven overholdes.
Lægen, der modtager patienten på den psykiatriske afdeling, afgør, om patienten skal tvangsindlægges.
Hvornår skal man tvangstilbageholde en patient?
Betingelserne for at tvangstilbageholde en indlagt patient er de samme som ved tvangsindlæggelse. Hvis betingelserne ikke er tilstede, skal patienter, der ønsker det, udskrives.
Hvis en patient på en psykiatrisk afdeling ønsker at blive udskrevet, skal overlægen inden 24 timer meddele, om patienten kan udskrives eller skal tvangstilbageholdes. Er patienten tvangsindlagt og beder om at blive udskrevet inden for det første døgn, skal overlægen senest 48 timer efter indlæggelsen fortælle patienten, om han eller hun kan blive udskrevet.
Hvornår må man tilbageføre patienter?
Hvis en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt patient forlader afdelingen eller udebliver fra tilladt udgang, kan vedkommende med politiets bistand føres tilbage til afdelingen indtil en uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Det gælder dog ikke, hvis patienten har fået tilladelse til udgang med mere end tre overnatninger.
I andre tilfælde skal reglerne for tvangsindlæggelse følges, hvis den pågældende ikke frivilligt lader sig indlægge.
Hvornår må man tvangsbehandle en patient?
Hvis det mod patientens vilje er nødvendigt at give psykiatrisk behandling, skal de samme betingelser, som gælder for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, være opfyldt. Patienten skal altså være sindssyg, og det skal være uforsvarligt at udskrive patienten. Det er muligt under de samme betingelser at tvangsbehandle for en legemlig sygdom, hvis patientens liv eller helbred er i væsentlig fare.
Hvornår må patienten spændes fast?
Patienten må kun spændes fast (tvangsfikseres), hvis det skønnes nødvendigt ud fra et eller flere af de følgende hensyn:
patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og helbred,
patienten forfølger eller på anden måde groft forulemper de andre patienter, eller
patienten laver hærværk af betydeligt omfang.
En fastspændt patient skal have fast vagt. Fastspænding foretages med bælte og beslutning herom skal tages af en læge. I sjældne tilfælde kan overlægen beslutte, at der også skal anvendes hånd- og fodremme samt handsker.
Det er tilladt at spænde en patient fast for at forhindre, at han eller hun utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare (beskyttelsesfiksering). Målgruppen vil overvejende være patienter, der er demente.
Hvornår må der anvendes fysisk magt?
Fysisk magt – d.v.s. at personalet holder patienten fast og evt. fører vedkommende til et andet opholdssted på sygehuset – må bruges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for fare, forfølger eller på anden måde groft forulemper andre patienter, eller laver betydeligt hærværk. Det er også tilladt at bruge fysisk magt overfor en tvangstilbageholdt patient, der vil forlade hospitalet. Hvis en patient er meget urolig, kan lægen også bestemme, at den pågældende, om fornødent med magt, skal have et beroligende middel.
Hvornår må dørene i afdelingen låses?
Dørene i afdelingen må låses over for patienter, der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt. Dørene må også låses over for patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for en væsentlig fare ved at forlade afdelingen, fx demente patienter. Der kan endvidere foretages aflåsning af døre i afdelingen, hvis en patient selv beder om det.
Det er tilladt at låse afdelingens yderdøre eller døre til en mindre del af afdelingen, fx en såkaldt skærmet enhed, når en sådan enhed er udstyret med spise-, bade- og opholdsfaciliteter m.v. Det er ikke tilladt at låse patientstuer, jf. dog nedenfor.
Hvor må patientstuen låses?
Kun på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland må døren til patientstuen aflåses. På alle andre afdelinger må døren til patientstuen ikke låses.
Hvornår må der anvendes personlig skærmning?
Personlig skærmning betyder, at ét eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af en patient, også når patienten f.eks. er i bad eller på toilettet.
Personlig skærmning mod patientens vilje må kun anvendes i to situationer: Enten for at undgå, at patienten begår selvmord eller på anden måde skader sig selv eller andre, eller for at undgå at patienten forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper andre.
Hvornår kan der anvendes tvang i forbindelse med personlig hygiejne?
Hvis en patient på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at vaske sig, tage bad eller i øvrigt varetage den nødvendige personlige hygiejne, kan der anvendes tvang. Der kan kun anvendes tvang, hvis det er nødvendigt at foretage personlig hygiejne af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale.
Personlig hygiejne kan fx indebære, at patienten skal vaskes, have et bad, foretaget hårvask, børstet tænder, foretaget tøjskift m.v.
Hvornår kan der foretages undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.?
Patientens post kan åbnes og kontrolleres, patientens stue og ejendele kan undersøges eller der kan foretages kropsvisitation af patienten, hvis der er begrundet mistanke om, at følgende er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten:
• medikamenter,
• rusmidler eller
• farlige genstande.
Personalet må ikke læse patientens breve, men kun undersøge om breve eller pakker, som bliver sendt til patienten, indeholder farlige genstande, rusmidler m.v. Personalet må heller ikke undersøge breve og pakker, som patienten sender.
Hvornår må der anvendes personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse?
Hvis en patient lider af demens eller demenslignende tilstande, kan der være risiko for, at patienten enten skader sig selv eller andre, hvis vedkommende forlader den psykiatriske afdeling og f.eks. ikke kan orientere sig og finde tilbage.
For at mindske denne risiko, må der anvendes personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse over for denne målgruppe.
Sidst opdateret 27-08-2010