Hvis en patient er blevet udsat for et tvangsindgreb, kan patienten eller patientrådgiveren forlange, at sagen behandles i det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.
Klagen fremsættes over for patientrådgiveren, hospitalets læger, sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen. Kravet kan også sendes direkte til sygehusmyndigheden. Sygehusmyndigheden, d.v.s. regionen, skal indbringe sagen for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen hurtigst muligt.
En klage over tvangsbehandling har opsættende virkning. Lægen kan dog gennemføre en tvangsbehandling, før klagesagen er afsluttet, hvis lægen finder det nødvendigt at gennemføre behandlingen omgående for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten volder skade på andre.
De psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne
Sygehusmyndigheden skal indbringe alle klager over frihedsberøvelse og anden tvangsanvendelse for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen. Nævnet tager stilling til, om betingelserne for frihedsberøvelse samt anden tvangsanvendelse er opfyldte og kan enten godkende eller tilsidesætte den påklagede afgørelse.
Der findes et psykiatrisk patientklagenævn i alle regioner. Hvert nævn består af tre medlemmer: Direktøren for statsforvaltningen er formand for nævnet, og de øvrige medlemmer udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra de Samvirkende Invalideorganisationer og Den Almindelige Danske Lægeforening.
Nævnets møder skal som hovedregel finde sted på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Patienten har normalt ret til selv at forelægge sagen for nævnet, og patientrådgiveren og lægen skal så vidt muligt være tilstede ved nævnets behandling af klagen. Sagen skal afgøres hurtigst muligt. Klager over tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, skal afgøres inden 7 hverdage fra nævnets modtagelse af klagen. I andre sager skal patienten have en begrundelse, hvis afgørelsen ikke er truffet inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. I denne situation skal patienten også have besked om, hvornår afgørelsen kan forventes.
Klager over patientklagenævnets afgørelser
Er patienten utilfreds med afgørelserne fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen kan patienten eller patientrådgiveren forlange, at patientklagenævnet indbringer sagen for retten. Sagen skal bringes for retten inden 5 hverdage efter, at patienten eller patientrådgiveren har krævet det.
Retten beskikker en advokat til at føre patientens sag, og udgifterne betales af staten. Retten afgør desuden, om patienten skal være tilstede, mens sagen behandles.
Er patienten utilfreds med det psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan patienten eller patientrådgiveren klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Klager over den lægelige behandling i øvrigt
Er patienten eller patientrådgiveren utilfreds med den lægelige behandling, kan han eller hun tale med lægen om det. Det samme gælder den faglige behandling, som patienten får af sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen. Er patienten stadig utilfreds, kan der klages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Klager over personlig hygiejne under anvendelse af tvang, undersøgelse af post, patientstuer m.v. og andre forhold på afdelingen
Er patienten eller patientrådgiveren utilfreds med personlig hygiejne, der er foretaget under anvendelse af tvang eller undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v., kan de klage til personalet eller til sygehusets ledelse. De kan også klage til den myndighed, der driver sygehuset, d.v.s. regionen. Samme klagemulighed kan anvendes ved utilfredshed med forholdene på afdelingen, herunder personalets opførsel, serviceniveauet m.v.
Klager over forhold vedrørende udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Er patienten utilfreds med, at overlægen i forbindelse med udskrivning fra afdelingen træffer beslutning om, at der skal udarbejdes en koordinationsplan for patienten, kan han eller hun klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Tilsvarende kan patienten klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvis han eller hun mener, at sundhedspersonalet i forbindelse med udarbejdelse af eller tilsynet med overholdelse af en koordinationsplan eller en udskrivningsaftale uberettiget har videregivet oplysninger om rent private forhold til andre myndigheder eller privatpraktiserende sundhedspersoner.
Andre aktører på området
Spørgsmålet om behandlingen af personer, der er administrativt frihedsberøvet, er undergivet det tilsyn, der er nedsat af Folketinget i henhold til Grundlovens § 71. Det er også muligt at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand om både administrative afgørelser og sagsbehandlingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ombudsmandens kontor.
Sidst opdateret 27-08-2010