Henvendelse vedr. aktivitet og ventetider kan rettes til Jacob Strømberg, tlf.: 33 92 66 24, jst@im.dk
Aktivitet og ventetider på somatiske sygehsue
ANTAL BEHANDLEDE BORGERE I DET SOMATISKE SYGEHUSVÆSEN
Det samlede antal borgere, der har været i behandling i såvel stationær som ambulant regi, har været stigende i perioden 1997 til 2002. I 2002 blev der således behandlet godt 214.000 flere end i 1997. Årligt svarer det til over 42.000 ekstra behandlede borgere. Fra 2001 til 2002 blev der alene behandlet ca. 60.000 flere.
Behandlede borgere ved danske sygehuse som andel af befolkningen i pct., 1997-2002.
Kilde: Landspatientregistret.
Anm.: Behandling som deldøgnspatient, skadestuebesøg og besøg i uafsluttede forløb samt stationære udskrivninger er inkluderet i optællingen af behandlede borgere. Statistikken er opgjort som antal forskellige CPR-borgere. Tallene er standardiseret efter alder og køn, med 2000-tal som referencebefolkning.
Andelen af behandlede borgere er steget fra at udgøre 31,6 pct. i 1997 til at udgøre 35,1 pct. i 2002, en stigning på 3,5 procentpoint i løbet af fem år. Der er dog store amtslige forskelle. Københavns Amt behandlede i 2002 38,2 pct. af borgerne i amtet. Omvendt behandlede Ringkøbing Amt kun 30,6 pct. af deres borgere i 2002, hvilket er over 7 procentpoint lavere end andelen for Københavns Amt.
AKTIVITET OG KAPACITET I DET SOMATISKE SYGEHUSVÆSEN
Den stationære somatiske aktivitet er steget gennem de sidste 12 år. Dette er sket parallelt med en reduktion i antallet af sygehuse.
Antallet af udskrivninger har været stigende i perioden fra 1990 til 2002, med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige liggetid er faldet med 1,6 dag i perioden som følge af den medicinsk teknologiske udvikling. Der har været et fald i antallet af sengedage fra 7 mio. i 1990 til 5,8 mio. i 2002, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt fald på 1,6 pct.
Udviklingen i stationær somatisk aktivitet 1990-2002.
Kilde: Landspatientregistret, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, årgang 6.
Anm.: 2002-tallet for sengepladser er foreløbigt.
Antallet af udskrevne personer faldt i perioden fra 1990 til 1996 med lidt under 1 pct., hvorefter antallet steg, således at antallet af udskrevne personer i 2002 ligger over niveauet for 1990.
Antallet af sengepladser har været støt faldende igennem hele perioden svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 2,1 pct. Fra 1990 til 2001 er antallet af sygehuse i Danmark faldet med 30 svarende til et fald på 1/3.
AMBULANTE BESØG OG SKADESTUEBESØG
Der har siden 1996 været en klar stigning i antallet af ambulante besøg. Der har således været tale om en stigning fra ca. 3,6 mio. besøg i 1996 til ca. 5,0 mio. besøg i 2002, hvilket svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 5,6 pct. Derimod er antallet af skadestuebesøg kun steget med en gennemsnitlig årlig vækst på 1,0 pct.
Den samlede stigning i antallet af ambulante - og skadestuebesøg svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 4,7 pct. i perioden 1996 til 2002.
Antal ambulante- og skadestuebesøg 1996-2002.
Kilde: Landspatientregistret
Anm.: Behandlingsdage som deldøgnspatient, skadestuebesøg og besøg i uafsluttede forløb er inkluderet i optællingen af ambulante besøg.
PATIENTER BEHANDLET UDEN FOR EGET AMT
Andelen af ikke-akutte patienter på basisniveau, der behandles uden for eget amt, er for hele landet steget fra 8,0 pct. i 1997 til 10,5 pct. i 2002 svarende til en stigning på 2,4 procentpoint på fem år. Det skyldes især ændringer i de mindre amter, som f.eks. Bornholm, hvor andelen er steget med 4,1 procentpoint i perioden. H:S står for den største stigning i perioden med 5,7 procentpoint.
Andelen af ikke-akutte basispatienter, der behandles uden for eget amt, i forhold til alle ikke-akutte patienter, sorteret efter niveau i 2002, 1997-2002.
Kilde: Landspatientregistret.
Anm.: Patienter fra Københavns amt behandlet på Amager sygehus opgøres som indenamtspatienter. Opgjort som andelen af personer som mindst en gang har været behandlet på basisniveau i et andet amt, såvel ambulante som indlagte patienter.
Det er især i de sjællandske amter, herunder H:S, at andelen af ikke-akutte patienter på basisniveau, der behandles uden for eget amt, er stor. Vestsjælland har igennem hele perioden haft den højeste andel, der i 2002 udgjorde 19,5 pct. I jyske amter og Fyns amt er andelen markant lavere. Århus amt har den mindste andel på 3,5 pct., dvs. knap seks gange mindre end Vestsjællands amt.
UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG
Regeringen indførte pr. 1. juli 2002 det udvidede frie sygehusvalg, som betyder, at patienter med en ventetid på over to måneder har mulighed for at vælge behandling i privat regi eller i udlandet. Valgmuligheden er dog betinget af, at der mellem Amtsrådsforeningen og private udbydere er indgået aftale om udførelse af behandlingen. Der er til dato indgået aftaler med 153 udbydere.
26.078 patienter har i det første 1½ år benyttet ordningen, heraf valgte 344 patienter at blive behandlet i udlandet.
Antal patienter som har anvendt det udvidede frie sygehusvalg, 3. kvartal 2002 til og med 4. kvartal 2003, kvartalsfordelt.
Kilde: Amtsrådsforeningen.
Hovedparten af patienterne, som har anvendt det udvidede frie sygehusvalg, er blevet behandlet inden for det kirurgiske område, herunder specielt grå stær operationer og ortopædkirurgiske operationer.
PATIENTER BEHANDLET VED PRIVATE SYGEHUSE
Antallet af opererede personer, der har fået udført en operation på private sygehuse pr. 1.000 indbyggere varierer fra 0,6 personer i Viborg Amt til 5,2 personer i Ribe Amt. I kun fem ud af de 15 amter er antallet af opererede personer på private sygehuse pr. 1.000 indbyggere over landsgennemsnittet på 1,8. Disse amter er Sønderjyllands amt (2,5), Frederiksborg amt (2,7), Ringkøbing amt (3,2), Vejle amt (3,4) og førnævnte Ribe amt (5,2). H:S har med 0,9 det næstlaveste antal opererede personer på private sygehuse pr. 1.000 indbyggere.
Opererede personer ved private sygehuse pr. 1.000 indbyggere, 2002.
Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik.
Anm.: Registreret aktivitet. Nogle amter kan være undervurderet pga. mangelfuld registrering. Indeholder ikke operationer udført af speciallæger under sygesikringen eller aftalepatienter mellem amter eller speciallæger.
I fem amter behandles to eller flere personer pr. 1.000 indbyggere ved private sygehuse. I kun to amter er to eller flere privat opererede personer pr. 1.000 indbyggere finansieret af det offentlige. I Ribe, Frederiksborg og Ringkøbing amter blev hhv. 5,2, 2,7 og 3,2 personer pr. 1.000 indbyggere opereret ved et privat sygehus i 2002. Af disse finansierede det offentlige gennemsnitligt 2/3 af patienterne.
ANTAL OPEREREDE PERSONER, I
Antallet af opererede personer i stationært, ambulant og privat regi steg fra 2001 til 2002 med godt 55.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 11,6 pct. Størstedelen af stigningen skyldes udviklingen i ambulant opererede personer, der fra 2001 til 2002 steg med 14,5 pct. Stigningen skyldes i høj grad regeringens 1,5 mia. kr. pulje, som i 2002 blev tilført sygehusvæsenet for at nedbringe ventelisterne til sygehusbehandling. Antallet af operered7e personer i ambulant regi har været stigende i perioden fra 1996 til 2002. Således har der i denne periode været tale om en årlig gennemsnitlig vækst på 8,6 pct. Antallet af stationært opererede personer har siden 1996 og frem til 2002 holdt sig på et forholdsvist konstant niveau omkring 300.000 opererede personer, og der har været en svag gennemsnitlig årlig vækst på 0,8 pct
Antal opererede personer 1996-2002.
Kilde: Landspatientregistret.
Anm.: Egentlige operationer ekskl. del- og tillægsoperationer. Antallet af opererede personer er opgjort som følger: Først opgøres antallet af personer, der er blevet opereret privat. Herefter opgøres antallet af opererede personer i stationært regi, så i ambulant regi og til sidst opgøres gruppen af opererede skadestuepatienter. En patient kan kun henføres til en gruppe.
Inkluderes antallet af opererede personer via skadestuer er det samlede antal opererede personer fra 1996 til 2002 steget med 133.000, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 4,4 pct.
ANTAL OPEREREDE PERSONER, II
Nedenfor er vist udviklingen i antallet af opererede personer inden for 18 udvalgte operationstyper. Kriteriet for valg af de 18 operationstyper er, at der historisk har været relativt lange ventetider, og at relativt mange har behov for behandlingen. Den generelle udvikling, der sås for alle opererede personer (s. 31), genses her. Antallet af de 18 udvalgte operationstyper er steget med 27,4 pct. fra 1996 i 2002, dvs. den gennemsnitlige årlige vækst var 4,1 pct. Stigningen fra 2001 til 2002 udgjorde alene 15,3 pct.
De 18 operationer omfatter bl.a. kunstig hofte, kunstigt knæ, operation for grå stær, operation for åreknuder, ledbåndsrekonstruktion i knæ, meniskoperation, operation for diskusprolaps og operation for brok.
Antal opererede personer for 18 udvalgte operationstyper 1996-2002.
Kilde: Landspatientregistret.
Anm.: I optællingen er en operation inkluderet, hvis den er registreret som primær eller vigtigste operation i en kontakt. Opgørelsen inkluderer offentlige, private og foreningsejede sygehuse. Både opererede personer, der har været i deldøgnsbehandling og dem, der er i uafsluttede ambulante forløb er regnet med.
ANTAL ENDOSKOPIER OG MINDRE OPERATIONSPROCEDURER PR. PERSON
Antallet af endoskopier (undersøgelse gennem naturlig åbning ved hjælp af rørformet instrument med indbygget lys) og mindre operationsprocedurer (som f.eks. udtagning af væv) pr. person udført i heldøgnsregi har været svagt faldende i perioden fra 1996 til 2002. Således har der i denne periode været et gennemsnitligt årligt fald på 0,6 pct. I modsætning hertil har der været en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af endoskopier og mindre operationsprocedurer pr. person udført i ambulant regi på 14,2 pct. fra 1996 til 2002. Antallet af endoskopier og mindre operationsprocedurer pr. person udført i ambulant regi er især steget fra 2001 til 2002, svarende til en stigning fra 104.000 i 2001 til 137.000 i 2002, dvs. en årlig stigning på 31,7 pct.
Antal endoskopier og mindre operationsprocedurer, opererede personer udført i ambulant- og heldøgnsregi 1996-2002.
Kilde: Landspatientregistret.
Anm: Egentlige operationer ekskl. del- og tillægsoperationer. Antallet af opererede personer er opgjort som følger. Først opgøres antallet af personer, der er blevet opereret privat. Herefter opgøres antallet af opererede personer i stationært regi, så i ambulant regi og til sidst opgøres gruppen af opererede skadestuepatienter. En patient kan kun henføres til en gruppe.
Alene fra 2001 til 2002 steg det samlede antal med knap 37.000 svarende til en stigning på 12,8 pct.
AKTIVITET PÅ HJERTEOMRÅDET
Hjerteområdet har siden 1992 udvist en støt stigende vækst. Således har der for by-pass operationernes vedkommende været tale om en gennemsnitlig årlig vækst på 9,1 pct. i perioden fra 1992 til 2002, mens væksten for PCI-operationer (ballonudvidelser) er 23,3 pct. om året i perioden 1992-2002. Samlet steg aktiviteten fra 2001 til 2002 inden for hjerteområdet med 22,1 pct. Stigningen er fordelt på 150 by-pass indgreb og godt 1.800 PCI indgreb.
I alt har der været tale om en gennemsnitlig årlig vækst på 16,2 pct. fra 1992 til 2002.
Antal by-pass og PCI indgreb 1992-2002.
Kilde: Hjertefølgegruppen, Sundhedsstyrelsens 5. kontor.
VENTETID PÅ HJERTEOMRÅDET
Antallet af by-pass og PCI-indgreb, hvor patienten fik behandling inden for de første fire uger efter henvisning, steg samtidig markant fra 1996 til 2002. I 2002 blev 81 pct. behandlet inden for de første fire uger mod kun 51 pct. i 1996.
Ventetid på by-pass operationer og PCI indgreb i pct. af antal behandlede, 1996-2002.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
UDVIKLINGEN I VENTETIDER 2002-2003, I
I tabellen neden for vises ventetiden i perioden juli 2002 til december 2003 for fem af de 18 udvalgte behandlinger samt for de 18 behandlinger samlet. Kriteriet for valget af de 18 operationstyper er, at der historisk har været relativ lang ventetid, samt at der er et relativt stort behov for disse behandlinger. Det er forventede ventetider, og der er dermed tale om fremadrettede ventetider; den maksimale ventetid for den ukomplicerede patient.
De 18 operationer omfatter bl.a. kunstig hofte, kunstigt knæ, operation for grå stær, operation for åreknuder, ledbåndsrekonstruktion i knæ, meniskoperation, operation for diskusprolaps og operation for brok.
Udviklingen i ventetiden for de 18 operationer præsenteres samlet og enkeltvis for fem udvalgte operationer.
Gennemsnitlig maksimal ventetid for de 18 udvalgte operationer i uger, samt for fem enkelte behandlingstyper, juli 2002 – december 2003.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Venteinfosystem, 6. januar 2004.
Anm.: Pga. ændring af ventetidsdefinitionen, er det ikke muligt at sammenligne med ventetiderne før 1. juli 2002.
UDVIKLINGEN I VENTETIDER 2002-2003, II
Som det kan ses er ventetiden faldet mærkbart for fire af de fem behandlinger. For grå stær-operation er ventetiden mere end halveret i perioden. Ventetiden for diskusprolapsoperationer har været faldende fra 16 uger i juli 2002 til godt 14 uger i december 2003.
Ventetiderne i den foregående tabel er den gennemsnitlige maksimale ventetid på landets sygehuse. Såfremt patienterne gør brug af det frie sygehusvalg, kan de blive behandlet væsentligt hurtigere, jf. nedenstående tabel, der viser den kortest mulige ventetid for de fem behandlinger. Det ses af tabellen, at det i dag er muligt for samtlige fem operationstyper at komme til forundersøgelse eller behandling inden for fire uger et sted i landet.
Minimal ventetid på offentlige sygehuse i uger til forundersøgelse og operation for udvalgte behandlinger, juli 2002 og december 2003.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Venteinfosystem, 6. januar 2004.
OMLÆGNING TIL DAGKIRURGI
Det Internationale Selskab for Dagkirurgi IAAS (International Association of Ambulatory Surgery) har i forbindelse med en international undersøgelse af den dagkirurgiske aktivitet udvalgt 18 operationer, som er særligt velegnede til dagkirurgi.
Andel udført ambulant blandt 18 udvalgte operationer, 1996-2002
Kilde: Landspatientregistret.
Som det fremgår af tabellen, er man i Danmark nået langt med omlægningen til ambulante operationer inden for en række af de oven for udvalgte operationsgrupper. På de viste syv år er andelen af udførte operationer i ambulant regi steget fra 58,3 pct. til 75,2 pct.. Dette skal sammenholdes med, at der er udført 138.000 flere operationer i ambulant regi i 2002 set i forhold til 1996, svarende til den samlede stigning af opererede personer. De to eneste områder, der i Danmark ikke har store ambulante andele af den af den samlede aktivitet, er laparoskopisk cholecystectomi og vaginal hysterectomi.
Aktivitet på psykiatriske sygehuse
AKTIVITET OG KAPACITET PÅ PSYKIATRISKE SYGEHUSE
Antallet af udskrivninger af psykiatriske patienter har været stigende i perioden 1990 til 2001. Således har der i perioden været tale om en gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 pct. Sammenholdes dette med et fald i antallet af normerede sengepladser på gennemsnitlig 1,9 pct. om året, har det medført, at belægningsprocenten er steget fra 85,6 pct. i 1990 til 94,3 pct. i 2001.
Antallet af sygehuse er ikke faldet siden 1996. Fra 1990 til 1996 blev fire psykiatriske sygehuse nedlagt.
Antallet af psykiatriske ambulante besøg er mere end fordoblet fra 1990 til 2000, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 7,2 pct. Fra 2000 til 2001 er antallet af ambulante besøg faldet med knap 40.000, hvilket reducerer den gennemsnitlige årlige vækst i hele perioden 1990-2001 til 5,9 pct. Sideløbende hermed er der dog sket en vækst i aktiviteten i distriktspsykiatrien.
Aktivitet og kapacitet på psykiatriske afdelinger og sygehuse, 1990-2001.
Kilde: Landspatientregistret, Tabel6 og ”Virksomheden ved sygehuse.”
Anm.: Ambulante besøg efter 1996 indeholder også deldøgns og skadestuebesøg. Sengepladser er normerede sengepladser opgjort årligt pr 31. december som er omregnet til 7-døgnssenge. Tallet for ambulante besøg i 1996 er fra 1997.
Aktivitet i primærsektoren
FORBRUGET AF SYGESIKRINGSYDELSER FORDELT PÅ HOVEDGRUPPER
Fra 1992 og til 2002 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 1,7 pct. i antallet af registrerede kontakter til alment praktiserende læge. I 2002 var der således 33,8 mio. kontakter til de praktiserende læger. Dette svarer til, at hvert enkelt indbygger i Danmark kontaktede almen læge 6,3 gange i løbet af 2002.
Antal kontakter til alment praktiserende læge, konsultationer hos speciallæge, kliniske undersøgelser hos tandlæge og behandlinger hos øvrige ydere, 1992 – 2002.
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anm.: Speciallæger er inklusiv øjen- og ørelæger. Øvrige ydere består af fysioterapi, kiropraktik og psykologhjælp.
Antallet af konsultationer til speciallæge, inkl. øjen- og ørelæger udgjorde i 2002 ca. 4,6 mio. Antallet af konsultationer til speciallæge har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 0,3 pct. fra 1992 til 2002.
Antallet af kliniske undersøgelser hos tandlæge var i 2002 på knap 4,3 mio. Den gennemsnitlige årlige stigning fra 1992 til 2002 var på 0,7 pct.
Antallet af besøg hos øvrige ydere under sygesikringen (fysioterapi, kiropraktik og psykologhjælp) steg kraftigt frem til 2001, hvor der var knap 13,3 mio. besøg. Fra 2001 og til 2002 skete der et fald i antallet af besøg hos øvrige ydere på knap 700.000, således at der i 2002 var i alt 12,6 mio. besøg. Den gennemsnitlige årlige stigning var på 3,9 pct. fra 1992 og til 2002.
ALMEN LÆGE KONTAKTER
Antallet af kontakter hos alment praktiserende læge (ekskl. vagtlæge) kan opdeles på konsultationer i praksis, telefonkonsultationer og besøg i hjemmet. Fra 1996 og frem til 2002 er antallet af telefonkonsultationer steget med 19 procentpoint, mens antallet af besøg i hjemmet er faldet med 16 procentpoint. Antallet af konsultationer er steget med 10 procentpoint fra 1996 til 2002.
Udviklingen i antal kontakter hos alment praktiserende læge (ekskl. vagtlæge), fordelt på konsultationer, telefonkonsultationer og besøg i hjemmet (indeks 1996 = 100).
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Det samlede antal konsultationer til alment praktiserende læge (ekskl. vagtlæge) er steget fra 27,4 mio. i 1996 til knap 31 mio. i 2002.
VAGTLÆGE KONTAKTER
Antallet af kontakter til vagtlæge kan ligeledes opdeles på konsultationer, telefonkonsultationer og besøg i hjemmet. Fra 1996 og frem til 2002 er antallet af telefonkonsultationer steget med 21 procentpoint, mens antallet af besøg i hjemmet er faldet med 13 procentpoint. Antallet af konsultationer hos vagtlægerne er steget med 17 procentpoint fra 1996 til 2002. Udviklingen skyldes bl.a. amternes praksis med i højere grad at lade patienterne opsøge vagtlægen, frem for at lægen skal tage på sygebesøg.
Udviklingen i antal kontakter til vagtlæge, fordelt på konsultationer, telefonkonsultationer og besøg i hjemmet (indeks 1996 = 100).
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Det samlede antal konsultationer til vagtlæge er steget fra 2,5 mio. i 1996 til godt 2,8 mio. i 2002.
AKTIVITET HOS PRAKTISERENDE SPECIALLÆGER
Aktiviteten hos de privatpraktiserende speciallæger har været relativ stabil i en årrække. Dette gælder ligeledes, når der ses på aktivitetsudviklingen på udvalgte specialer. Der har været mindre stigninger i aktiviteten hos anæstesiologerne og hos øjenlægerne, mens aktiviteten for f.eks. intern kirurgi, ortopædisk kirurgi, plastik kirurgi mv. har været faldende. Der er dog generelt tale om mindre ændringer.
Antal konsultationer hos praktiserende speciallæge, afregnet med sygesikringen i 1992, 1997 og 2002, udvalgte specialer.
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anm.: Amternes organisering omkring speciallægepraksis kan have indflydelse på registreringspraksis, hvorfor aktivitet hos praktiserende speciallæge kan være registeret som aktivitet hos sygehusene.