Skip navigation


II. Børn og sundhed: Lovgivning, særlige indsatser og puljer

Børns sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og store offentlige og private fællesskaber, som barnet og familien indgår i. Sundhed skabes af familiens levevilkår og rammerne for familiens liv.

De fleste børn i Danmark tilbringer efter den første tid i hjemmet en stor del af deres tid  i institutioner. Først i dagpleje eller vuggestue, herefter i børnehave og endelig i skole  og fritidsordning. Herudover deltager mange børn i de talrige og varierede tilbud fra  kultur- og idrætsforeningerne.

De mange miljøer, børn færdes i gennem deres opvækst, skaber gode muligheder for  at iværksætte tiltag, der målrettet kan fremme børns sundhed der, hvor børnene er.

Rammer for børn og sundhed er bl.a. fastsat i lovgivningen på en række områder.  Regeringen støtter herudover initiativer og opretter puljer til iværksættelse af konkrete  tiltag over for særlige grupper. Og der arbejdes med opsporing, kommunikation og  dialog såvel med det enkelte barn, som gennem brede nationale kampagner.

For at give et samlet overblik er der i det følgende beskrevet den væsentligste  lovgivning, herunder statslige puljer, hvorfra kommunerne kan søge midler til  iværksættelse af konkrete tiltag m.v.

Den første tid i hjemmet – småbørnsfamilierne

Den første tid i en ny families liv er meget vigtig. Det gælder helt fra den fælles be-slutning om at få et barn, gennem graviditeten, selve fødslen til hjemkomsten fra  hospitalet. Det er derfor vigtigt, at den gravide mor og barnets far fra starten er trygge  ved de mange forandringer, det, at få et barn, medfører.

Lovgivningsmæssige rammer

  • Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe  gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 120, stk. 1, som udmøntet ved bekendtgørelse nr.  1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning,  bistand samt funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske indtil undervisnings-pligtens ophør.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 121, stk. 1, som udmøntet ved bekendtgørelse nr.  1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov  en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 122, stk. 1, som udmøntet ved bekendtgørelse nr.  1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen tilbyder funktionsundersøgelser ved sundhedsplejerske i  barnets hjem.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 121, som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1183  af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende sund-hedsordninger for børn og unge.
  • Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlags-fri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læge samt gratis  vaccination ved alment praktiserende læge mod otte infektionssygdomme.
    Sundhedslovens kapitel 15 , § 63, som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1183  af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
    Sundhedslovens kapitel  3, § 1 8, viderefører bestemmelserne i lov om tilbud om  gratis vaccination mod visse sygdomme

Når barnet er i dagtilbud

Daginstitutioner og dagpleje er i dag for de fleste børnefamilier et helt nødvendigt  offentligt tilbud. I dagtilbuddet møder barnet for første gang verden uden for hjemmet  – og en del af omsorgen for barnet overlades til andre.

Lovgivningsmæssige rammer

  • Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale  dagplejer samt skoler bistand fra den kommunale sundhedstjeneste. Bistand skal  omfatte generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel, vejledning om  og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne  samt konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige  problemer.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 124 , som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1183  af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kom-munen vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.
    Sundhedslovens §§ 127-130 regulerer tandpleje til børn og unge. Disse regler er  uddybet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 285 af 4. april 2006  om tandpleje samt Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 2006 om omfanget af  og kravene til den kommunale og regionale tandpleje m.v.
  • Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, der skal  beskrive de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter bl.a. i forhold til krop og bevægelse.
  • Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i dagtilbud.  Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en  madordning, og hvordan den skal tilrettelægges. De enkelte forældre med børn i et  dagtilbud beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældrene betaler udgiften til  ordningen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes  betaling til madordninger og vil med den nye lov også få mulighed for at give  fripladstilskud.
    Bestemmelserne fremgår af den ny dagtilbudslov.
  • For at bidrage til at forhindre seksuelle krænkelser af børn, herunder også i idrætsforeningerne har Kulturministeriet har udstedt lov om børneattester, hvorefter  offentlige myndigheder og private foreninger inden ansættelse af personer, der,  som led i deres arbejde, skal have at gøre med børn under 15 år, skal sikre, at der  indhentes en børneattest.
    Lov nr. 520 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale  m.v.
  • For at styrke børns fysiske, psykiske og æstetiske miljø skal ledelsen i dagtilbuddene  blive mere bevidst om, hvordan børnemiljøet udnyttes, udvikles og vedligeholdes  bedst muligt. Derfor skal alle kommunale dagtilbud udarbejde en børnemiljøvurdering, som kortlægger tilbuddets børnemiljø.
    Lov om børnemiljø i dagtilbud, lov nr. 485 af 7. juni 2006.

Særlige indsatser, puljer o. lign.

  • Kommunalbestyrelsen får med den nye dagtilbudslov mulighed for at give hel eller  delvis økonomisk friplads i forbindelse med madordninger i dagtilbud. På denne  måde gives mulighed for, at alle børn - uanset forældrenes økonomi - kan deltage i  forældrebetalte madordninger.
  • Regeringen har afsat 2 mia. kr. til at forbedre kvaliteten i dagtilbud. I den forbindelse  har der været afsat 190 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor kommuner m.fl. kunne  søge midler til projekter i forbindelse med kost og bevægelse samt etablering  eller udvikling af natur- og idrætstilbud. Ansøgningsrunder fandt sted i 2006, og  projekterne igangsættes løbende over de kommende år.
  • Børneboxen.
    Med en aktivitetsbox, rekvisitter, ideer til sjove lege og sunde opskrifter sætter BørneBoxen fokus på fire indsatsområder, der vedrører: Sund mad og drikke, daglig bevægelse, personlig hygiejne og sociale kompetencer. www.børneboxen.dk er målrettet personalet i børnehaverne. Børneboxen finansieres delvist af brugerne.
  • Sundhedstegnet.
    Sundhedstegnet er et redskab til en sundere hverdag i daginstitutioner, skoler,  skolefritidsordninger samt fritidshjem. Idéen med Sundhedstegnet er, at institutionen  arbejder med forskellige aspekter af børns og unges sundhed – leg og bevægelse,  sund mad, røgfri miljøer, hygiejne, indeklima og trivsel m.v. Arbejdet med Sundhedstegnet er først og fremmest en proces, men samtidig en mulighed for at skabe  opmærksomhed om en sund børnekultur.
    www.sundhedstegnet.dk kan den enkelte institution tilmelde sig og printe  diplomet, hvis den arbejder med leg og bevægelse, mad og måltider, tobak og et  fjerde selvvalgt emne om sundhed, og hvis den har udpeget en kontaktperson.
  • ”Kommuner i bevægelse”
    Sundhedsstyrelsens ”Kommuner i bevægelse” er et tilbud til de nye kommuner om  sundhedsfaglig rådgivning. Konsulenterne, der er tilknyttet projektet, skal hjælpe  kommunerne med udvikling og implementeringen af kommunale sundhedspolitikker,  udvikling af en model for hvordan Sundhedsstyrelsen, via en udgående funktion, kan  understøtte en borgerrettet forebyggelsesindsats samt understøtte kommunerne i at  opbygge en effektiv og vidensbaseret borgerrettet indsats indenfor fysisk aktivitet.  "Kommuner i bevægelse" er i dialog med 23 kommuner. Disse forløb beskrives og  dokumenteres i form af en rapport i 2007.
  • ”Alt om kost”
    Fødevarestyrelsens "Alt om Kost"-rejseholdsmedarbejdere er regionalt  forankrede. Deres hovedopgaver er at yde støtte og inspirere aktører i skoler, institutioner og kommuner til at fremme sund mad og måltider. Herudover skal  rejseholdsmedarbejderne forbedre erfaringsudveksling og styrke netværksdannelsen  blandt lokale, kommunale og statslige aktører, der arbejder med bespisning og mad  til børn og unge.

Når barnet skal fra dagtilbud og i skole

Lovgivningsmæssige rammer

  • Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes funktionsundersøgelser.  Undersøgelserne skal afdække almene sundhedsmæssige problemer samt eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer.
    Sundhedslovens kap. 36, § 121, som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelsen i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
  • Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes 2 forebyggende helbredsundersøgelser. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første  skoleår. Den anden umiddelbart før undervisningspligtens ophør.
    Sundhedslovens kap. 36, § 121, stk. 2, som udmøntet ved bekendtgørelse nr.  1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelsen i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale  dagplejer samt skoler bistand fra den kommunale sundhedstjeneste. Bistand skal  omfatte generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel, vejledning om  og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne  samt konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige  problemer.
    Sundhedslovens kapitel 36, § 124, som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1183  af 28. november 2006, viderefører bestemmelserne i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunalbestyrelsen kan beslutte at etablere madordninger med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning.
    Udvidet adgang til madordninger: Lov om ændring af lov om folkeskoleloven (lov nr.  360 af 19. maj 2004) §40, stk. 8.

Særlige indsatser, puljer o. lign.

  • En skole i bevægelse
    Undervisningsministeriet har iværksat 23 skoleprojekter til videreudvikling af idrætsundervisningen i samarbejde med foreninger og klubber. Undervisningsministeriet  har herudover iværksat et udredningsarbejde til belysning af tværfaglige projekter  mellem idræt og hjemkundskab.
    Der udgives i 2007 inspirationsmateriale med gode eksempler og erfaringer.
  • Børn og unge i bevægelse
    Kulturministeriet har i 2004 -2005 via puljen ”børn og unge i bevægelse” givet 24 mio.  kr. til igangsætning af idrætsprojekter efter skoletid. Puljen har til formål at udvikle  nye samarbejder mellem idrætsforeninger og fx. skoler og SFO´er med henblik på  at udvikle nye idrætstilbud, som i særlig grad kan tiltrække gruppen af idræts-usikre børn.
    Projekterne under puljen forventes evalueret i 2007.

Når barnets sundhed og trivsel trues

Børns trivsel er præget af, hvordan hverdagen i hjemmet, i daginstitutionen, i skolen og  fritidslivet fungerer.

Nogle børn er vanskeligt stillet fra fødslen, fx fordi de har medfødte sygdomme eller  handicaps, som stiller store krav til deres omgivelser, primært til forældre og familie  men også til offentlige myndigheder.

Andre børn fødes ind i misbrugsfamilier, hvor forældrene ikke er i stand til at tilbyde den  nødvendige omsorg og tryghed, som er altafgørende for barnets udvikling.

Der knytter sig herudover særlige sundhedsrelaterede udfordringer i forhold til børn  med anden etnisk oprindelse.

Målgruppen er således meget heterogen – hvilket indsatsen nødvendigvis må afspejle.

Børns sundhed og trivsel handler også om andre mere almene forhold. Det handler  bl.a. om at få sund og ernæringsrigtig mad og om at få rørt sig. Her er det først og  fremmest forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får gode kost- og motionsvaner.  Men der er også behov for, at institutionerne yder en indsats med at lære børnene  at spise sundt, og at bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Det er vigtigt, at institutionerne påtager sig ansvaret for at gøre sunde kost- og motionsvaner lettilgængelige i hverdagen og begrænse adgangen til usund mad og drikke.

foto 1 kapitel 2

Lovgivningsmæssige rammer

  • Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes  en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelle yderligere  undersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.
    Sundhedslovens kap. 36, §§ 122 og 123 som udmøntet ved bekendtgørelse nr.  1183 af 28. november 2006, viderefører bestemmelsen i lov om forebyggende  sundhedsordninger for børn og unge.
  • Kommunen skal indtænke sundhed for børn og unge med særlige behov.
    Lov om social service, nr. 929 af 5. september 2006 § 58.
  • Kommunerne kan yde særlig støtte til børn og unge under 18 år med særligt behov  herfor, herunder på grund af fysiske eller psykiske handicap.
    Lov om social service, nr. 929 af 5. september 2006, § 50.
  • Kommunerne kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive handlinger i forhold  til deres børn med henblik på at sikre, at det enkelte barn igen kommer ind i en  positiv udvikling
    Lov nr. 289 af 7. april 2006
  • Kommunalbestyrelsen kan under særlige omstændigheder tage initiativ til, at udsatte  børns sundhed undersøges nærmere.
    Lov om social service, nr. 929 af 5. september 2006, bl.a. § 50.

Særlige indsatser, puljer o. lign.

  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med midler fra satspuljen til sundhedsplejen  og anden tidlig tværfaglig indsats (2003-2008) iværksat kommunalt forankrede  projekter overfor de socialt svageste gravide og spædbørnsmødre, de socialt udsatte  familier med anden etnisk baggrund og de socialt svage fædre samt tidlig indsats i  skole og dagtilbud.
    Udviklings- og Formidlingscentret for børn og unge udfører for Sundhedsstyrelsen en  samlet tværgående evaluering. Evalueringen foreligger i 2008.
  • Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration støtter bl.a. hyppigere hjemmebesøg ved sundhedsplejerske hos familier med børn med anden etnisk baggrund  end dansk i socialt udsatte boligområder. Indsatsen er rettet mod både førskolebørn og skolebørn. Midlerne tages fra puljen til forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte  boligområder (2006-2009). Der er afsat 10 mio. kr. årligt i 2006-2008 og 8 mio. kr. i  2009.
    Se mere på:
    http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer/puljebeskrivelser/forebyggelse_af_kriminalitet_i_socialt_udsatte_boligomraader.htm
    Socialministeriet har afsat 6 mio. kr. til et forskningsprojekt om udsatte børns fritidsliv.  Projektet skal afdække sammenhængen mellem fritidsliv, trivsel og de udsatte børns  behov for sociale tilbud. Projektet afsluttes medio 2009.
  • Socialministeriet har med midler fra satspuljen 2006-2009 afsat 15 mio. kr. til fritidspas til børn og unge med henblik på at give udsatte børn og unge, som ellers ikke  deltager i fritidsaktiviteter, en forbedret mulighed for at deltage i tilbud, der dækker en  række former for fritidstilbud, herunder bl.a. tilbud om idræt.
    Evaluering af puljen forventes at foreligge i 2009.
  • Socialministeriet har med midler fra Psykiatriaftalen 2007 – 2010 bl.a. afsat 100 mio.  kr. til psykologbehandling til børn og unge med lettere psykiatriske problemer, afsat  26,3 mio. kr. til kommunal psykologisk opfølgning og behandling efter udskrivning fra  børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling samt afsat 7 mio. kr. til kommunal støtte til  forældre med psykisk syge børn og unge.
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med midler fra satspuljen 2007-2010 afsat   0 mio. kr. til en forstærket indsats over for gravide alkoholmisbrugere. Puljen  skal bl.a. anvendes til kommunale forsøgsprojekter, som skal udvikle og afprøve  metoder dels til opsporing af gravide alkoholmisbrugere, dels til motivation til at gå i  behandling og fastholdelse af gruppen i behandling.
    Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk)

Ansvaret for børns sundhed er forankret på tværs af ministerområderne

Regeringens indsats i forhold til børn og sundhed varetages af en række ministerier, som i det daglige samarbejder på tværs af ressort- og faggrænser.

De væsentligste ministerier er:

  • Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Socialministeriet
  • Kulturministeriet
  • Undervisningsministeriet
  • Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Faktaboks: Eksempler på råd, arbejdsgrupper o.lign.

foto 2 kapitel 2

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender arbejder bl. a. med børne- og  familiepolitik og beskæftiger sig med lovgivningen om dagtilbud for børn, regler på  klubområdet og privat pasning af børn. Ministeriet har også ansvaret for barselsorlov,  børnepasningsorlov og børnetilskud.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har herudover bl.a. til opgave at  formidle oplysning til forbrugerne om bl.a. ernæring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bl.a. til opgave at fremme befolkningens  sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning  for den enkelte. I forhold til børns sundhed er ministeriet bl.a. ansvarlig for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser om fysisk aktivitet og sundhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet koordinerer regeringens indsats på  folkesundhedsområdet.

Socialministeriet skal fremme, at de børn og unge, der har behov for det, støttes,  så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå samme muligheder for  udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. En afgørende opgave er at bidrage til  at bryde de mekanismer, som erfaringsmæssigt fører til, at børn fastholdes i et socialt  belastet miljø.

Kulturministeriet har idrætten og idrætsforeningerne som område og arbejder især  med målgruppen de ”idræts-usikre” børn og med børn, der er vanskeligt stillede.  Kulturministeriet er endvidere ansvarligt for lovgivningen om børneattester.

Undervisningsministeriet er bl.a. ansvarligt for, at folkeskolens elever færdes i et  sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø.

Undervisningsministeriet fastsætter bindende trin- og slutmål for bl.a. sundheds- og  seksualundervisningen i folkeskolen.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har ansvar for at fremme  integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, fx gennem  fremme af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk´ deltagelse i det lokale  idræts- og foreningsliv.

foto 3 kapitel 2

 Forankringen af regeringens indsats for børns sundhed:


Sidst opdateret 14-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055