Skip navigation


6. Sygehjælpsrettigheder for forskellige persongrupper


 

6.1. STUDERENDE

En studerende, der er forsikret i en EØS-stat, fordi den pågældende udfører arbejde eller selvstændig beskæftigelse i staten, skal behandles efter reglerne for arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

Eksempel:En person der bor i Malmø, men studerer og samtidig arbejder i en virksomhed i København og betaler ATP, er omfattet af dansk lovgivning, og den pågældende er således berettiget til et særligt legitimationsbevis (OS 01.301) i kraft af beskæftigelse som arbejdstager i Danmark. Samtidig er den pågældende berettiget til sygehjælp i Sverige (bopælsstaten) på samme vilkår som svenske sikrede, men i princippet til udgift for Danmark.

EØS-staterne har ikke kunnet blive enige om regler for, hvilken stats lovgivning (af flere mulige) en studerende skal være omfattet af. EF-reglerne om koordinering af sygehjælp for studerende kan derfor alene anvendes for studerende, der er syge(for)sikret efter en EØS-stats nationale lovgivning.

Ret til ydelser ifølge den danske sygesikrings- og sygehuslovgivning tilkommer enhver person, der har bopæl i Danmark. For studerende fra Danmark, der skal studere i en anden EØS-stat, gælder derfor følgende:

6.1.1. Studium eller faglig uddannelse i en anden EØS-stat i mere end 1 år – 1408, art. 19 og 574, art. 17


Ved studium i en anden EØS-stat i mere end 1 år skifter den studerende bopælsstat, og den studerende er derfor normalt ikke længere sygesikret i Danmark, og kan derfor heller ikke anvende reglerne i EFforordningen om koordinering af sygehjælpsrettigheder for studerende.

Studerende kan imidlertid i visse tilfælde optages i studiestatens syge(for)sikringsordning efter reglerne om afledet ret til syge(for)sikring som familiemedlem til en dansk sikret person. Således anerkender Tyskland og Irland studerende som medforsikrede familiemedlemmer indtil den studerende fylder 25 år, og Østrig indtil det 27. år. I andre EØS-stater kan studerende anerkendes som medforsikrede familiemedlemmer typisk indtil det 18. år, men muligvis længere.

Danske studerende, der tager til en anden EØS-stat for at studere i mere end 1 år, kan fra deres danske bopælskommune få udleveret en blanket E 109 til brug for eventuel optagelse i syge(for)sikringen i den nye bopælsstat. Blanketten afleveres til den lokale syge(for)sikring i den nye bopælsstat med henblik på registrering og efterfølgende underretning til den danske fraflytningskommune. Om den studerende kan blive optaget i den nye bopælsstats syge(for)sikring, og dermed få ret til sygehjælp på samme vilkår som andre bosatte i landet, men principielt til udgift for Danmark, afhænger af bopælsstatens lovgivning.

Studerende bør informeres herom, samt om at de er henvist til selv at betale til en offentlig syge(for)sikringsordning i bopælsstaten eller til at tegne en privat sygeforsikring, hvis bopælsstatens lovgivning ikke anerkender, at de kan forsikres som familiemedlem via blanket E 109.

Studerende, der er blevet syge(for)sikret i bopælsstaten via blanket E 109, skal medbringe et EUsygesikringsbevis eller eventuelt en blanket E 111 udstedt af syge(for)sikringen i deres bopælsstat under besøg i Danmark eller ved midlertidige ophold i en anden EØS-stat. Den studerende er således sikret ret til behovsbestemt sygehjælp i opholdsstaten til udgift for sin syge(for)sikring.

6.1.2. Studium eller faglig uddannelse under ophold (i indtil 1 år) i en anden EØS-stat - 1408, art. 22, stk. 1, litra a, 22a og 574, art. 21 og 23

Danske studerende har som andre statsborgere, der er sygesikret i Danmark, og som i op til 1 år skal opholde sig i en anden EØS-stat på grund af studium eller faglig uddannelse, ret til behovsbestemt sygehjælp i opholdsstaten i dette år. Der henvises til afsnit 5.1.

6.2. PH.D-STUDERENDE

Ph.d.-studerende fra Danmark, der gennemfører (en del af) deres ph.d.-studium i en anden EØS-stat, skal i visse tilfælde betragtes som sikrede, der er ligestillede med tjenestemænd ansat i den danske administration. Dette gælder således for danske ph.d.-ansatte med løn fra en dansk forskerskole eller universitet. Disse personer skal dokumentere deres ansættelse og udsendelse ved en skrivelse fra deres arbejdsgiver.

Afhængigt af, hvor længe ph.d.-studiet i en anden EØS-stat skal vare, er den pågældende berettiget til en blanket E 106 eller et EU-sygesikringsbevis fra sin danske bopælskommune.

Ph.d.-studerende, der modtager stipendium, betragtes ikke som arbejdstagere. Den ph.d.-studerende har ret til sygehjælp i udlandet, på samme vilkår som andre studerende, jf. ovenfor.

6.3. PRAKTIKANTER – 1408, art. 18 og 574, art. 15 og 16

Unge, der som led i en uddannelse får et lønnet praktikophold i en anden EØS-stat, vil som hovedregel blive betragtet som arbejdstagere i denne stat, og de vil dermed skulle omfattes af praktikstatens sociale sikringsordninger, herunder også syge(for)sikringen. Disse unge kan fra deres danske bopælskommune få udleveret en blanket E 104 til brug for eventuel optagelse i den ny beskæftigelsesstats sikringsordning uden ventetid, jf. afsnit III.

Hvis den unge ikke bliver betragtet som arbejdstager i praktikstaten og således ikke er omfattet af denne stats sociale sikringsordninger, har unge, der kommer fra Danmark, hvis der er tale om et praktikophold af indtil 1 års varighed, ret til behovsbestemt sygehjælp i opholdsstaten i dette år, i princippet til udgift for Danmark. Der henvises til afsnit 5.1.


6.3.1. Særaftale vedrørende praktikanter til Tyskland – 1408, art. 17 og 574, art. 11


Der er mellem Danmark og Tyskland indgået en aftale (artikel 17) om, at elever fra erhvervsskolerne, der som led i en uddannelse skal i erhvervspraktik i Tyskland, under visse betingelser kan forblive sikret under dansk lovgivning under praktikophold af højst 1 års varighed. Ansøgning herom sendes til Den Sociale Sikringsstyrelse. Hvis en ansøgning imødekommes af de tyske myndigheder, attesteres dette af Sikringsstyrelsen på en blanket E 101. Praktikanterne vil herefter have ret til et EU-sygesikringsbevis, der dokumenterer, at praktikanten har ret til behovsbestemt sygehjælp under praktikopholdet, jf. afsnit 5.1.


6.4. AU PAIR-ANSATTE – 1408, art. 22, stk. 1, litra a, 22a og 574, art. 21 og 23

Au pair-ansattes sygehjælpsrettigheder kan give anledning til vanskeligheder.

Ifølge den europæiske overenskomst af 24. november 1969 om au pair-ansættelse, som er ratificeret af Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Luxembourg og Spanien, har værtsfamilien pligt til at tegne og betale en privat forsikring for en au pair-ansat, hvis denne ikke er omfattet af modtagerstatens sociale sikringsordning.

Erfaringen viser imidlertid, at overenskomsten ofte ikke efterleves i praksis.

Det er reglerne i den stat, hvor den pågældende er au pair-ansat, som er afgørende for, om den unge som følge af ansættelsen betragtes som arbejdstager og skal optages i de sociale sikringsordninger i denne stat.

Unge, der i indtil 1 år skal være au pair i en anden EØS-stat, og som modtager kost, logi og lommepenge under opholdet, betragtes efter dansk opfattelse ikke som arbejdstagere. De unge har derfor som andre statsborgere, der er bosat og sygesikret i Danmark, ret til behovsbestemt sygehjælp i dette år, i princippet til udgift for Danmark. Der henvises til afsnit 5.1.

6.5. VOLONTØRER – 1408, art. 22, stk. 1, litra a, 22a og 574, art. 21 og 23.

Volontører, der deltager i ulønnet arbejde i op til 1 år i en anden EØS-stat, og som modtager kost, logi og lommepenge, har som andre statsborgere, der er bosat og sygesikret i Danmark, ret til behovsbestemt sygehjælp i dette år, i princippet til udgift for Danmark. Der henvises til afsnit 5.1.

6.6. ARBEJDSLØSE, DER SØGER ARBEJDE I UDLANDET – 1408, art. 25, stk. 1 og 3 og 574, art. 26

En arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har ret til sygehjælp i den stat, hvor pågældende er arbejdsløshedsforsikret, kan i en periode på højst 3 måneder medbringe sine arbejdsløshedsdagpenge under jobsøgning i en anden EØS-stat. I denne periode har den arbejdsløse og eventuelle medrejsende familiemedlemmer ret til behovsbestemt sygehjælp.

6.6.1. Dokumentation

Ret til sygehjælp dokumenteres såvel for den arbejdsløse som for dennes familiemedlemmer ved et EUsygesikringsbevis. Hvis pågældende er arbejdsløshedsforsikret i Danmark, udstedes et EU-sygesikringsbevis af bopælskommunen. Om grundlaget for og udstedelsen af et EU-sygesikringsbevis, se Bilag 1 – Blanketvejledning.

Hvis den arbejdssøgende bliver i udlandet, selvom den pågældende ikke opnår beskæftigelse, men tilkendegiver at have til hensigt at vende tilbage til Danmark inden for 1 år, kan et EU-sygesikringsbevis udstedes med gyldighed af 1 år. Hvis den arbejdssøgende frameldes folkeregistret, skal bopælskommunen samtidig forsyne den pågældende med et særligt legitimationsbevis (OS 01.301).

Den arbejdssøgende skal informeres om pligten til at returnere EU-sygesikringsbeviset til kommunen, hvis den pågældende opnår beskæftigelse i en anden EØS-stat og således skal omfattes af den sociale sikringslovgivning i denne stat.

Yderligere oplysninger om ydelser ved arbejdsløshed findes i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland.

6.7. EFTERLØNSMODTAGERE

Efterlønsordningen er ikke en social sikringsordning, der er omfattet af koordineringsreglerne. Efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved arbejdsløshed, men en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning i form af en tilbagetrækningsordning, der kan regulere udbuddet af arbejdskraft.

Dette betyder i praksis følgende:

6.7.1. Danske efterlønsmodtagere med bopæl i en anden EØS-stat

Danske efterlønsmodtagere, der flytter til eller er bosat i en anden EØS-stat, kan ikke ligestilles med pensionister, og de er derfor ikke som efterlønsmodtagere berettigede til at blive optaget i bopælsstatens offentlige syge(for)sikring ved en blanket E 121.

En dansk efterlønsmodtager kan være berettiget til sygehjælp i bopælsstaten, principielt til udgift for Danmark, efter andre af EF-forordningens regler, fx hvis den pågældende er tjenestemandspensionist, eller den pågældende kan medforsikres som familiemedlem til en arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller pensionist, der er omfattet af dansk social sikring. Det er bopælsstatens lovgivning, der afgør, om en efterlønsmodtager kan anerkendes som medforsikret familiemedlem.

Det kan oplyses, at tysk lovgivning ikke tillader, at en person kan blive optaget som medforsikret familiemedlem, hvis den pågældende har en indtægt over en vis grænse. Den danske efterløn er over denne grænse, og en efterlønsmodtager med bopæl i Tyskland, kan derfor ikke blive medforsikret som familiemedlem. Der kan gælde tilsvarende regler i andre EØS-stater.

Om en dansk efterlønsmodtager i øvrigt kan offentligt syge(for)sikres i en anden EØS-stat, hvor den pågældende er bosat og om vilkårene herfor, fx om der skal betales bidrag til syge(for)sikringen, afhænger af lovgivningen i bopælsstaten. Den danske bopælskommune kan udstede en blanket E 104 til efterlønsmodtageren, således at den pågældende ikke får ventetid, hvis vedkommende kan offentligt syge(for)sikres i bopælsstaten, jf. afsnit III.

Hvis efterlønsmodtageren ikke kan blive offentligt syge(for)sikret i bopælsstaten, må den pågældende tegne en privat forsikring, indtil vedkommende senere måtte opfylde betingelserne for at blive offentligt syge(for)sikret ved modtagelse af dansk social pension.


6.7.2. Danske efterlønsmodtagere, der tager på ophold (i indtil 1 år) i en anden EØS-stat - 1408, art. 22, stk. 1, litra a, 22a og 574, art. 21


En dansk efterlønsmodtager, der tager på rejse i indtil 1 år i en anden EØS-stat, har som andre statsborgere, der er bosat og sygesikret i Danmark, ret til behovsbestemt sygehjælp i dette år, i princippet til udgift for Danmark. Der henvises til afsnit 5.1.

6.8. PENSIONISTER Hvem er pensionist?

Forordningens regler om koordinering af sygehjælpsrettigheder for pensionister gælder kun for pensionister, der modtager sociale pensioner og for tjenestemandspensionister. For personer, der modtager pension fra Danmark, gælder reglerne således for folke-, førtidspensionister og tjenestemandspensionister.

Reglerne om pensionister og deres familiemedlemmer gælder kun, hvis de pågældende ikke udfører beskæftigelse i et sådant omfang, at de betragtes som arbejdstagere m.fl. og skal forsikres som sådanne.

Bestemmelserne om sygehjælp til pensionister gælder ikke for personer, som udelukkende modtager privat pension. En person, der holder op med at arbejde, uden at blive omfattet af reglerne for arbejdsløse eller pensionister, eller uden at blive anerkendt som medforsikret familiemedlem til en sikret, er ifølge forordningen omfattet af lovgivningen i den EØS-stat, hvor den pågældende bor.

En efterladt til en pensionist, der ikke selv opfylder betingelserne for at få en offentlig social pension, er tilsvarende omfattet af lovgivningen i den EØS-stat, hvor den pågældende bor.

Det afhænger af bopælsstatens lovgivning, om en pensionist, der udelukkende modtager en privat pension, eller en efterladt til en pensionist kan blive optaget i bopælsstatens offentlige syge(for)sikring. Ved behov udstedes en blanket E 104 fra den stat, hvis lovgivning de senest har været omfattet af, således at de ikke vil få nogen ventetid, hvis de i øvrigt kan optages i den offentlige syge(for)sikring. Hvis en person ikke kan optages i den offentlige syge(for)sikring, er vedkommende henvist til at søge at tegne en privat sygeforsikring.


6.8.1. Pensionsansøgere – 1408, art. 26 og 574, art. 28


En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, deres familiemedlemmer eller efterladte, som i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om social pension mister retten til sygehjælp fra den kompetente stat, har dog alligevel ret til sygehjælp i den stat, hvor de er bosat.


6.8.1.1. Blanketter


Ret til at modtage sygehjælp i bopælsstaten dokumenteres ved en blanket E 120, der udstedes af den stat, hvorfra der søges om pension. Om udstedelse og registrering af blanketten, se Bilag 1 – Blanketvejledning.

Blanket E 120 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XII.

For personer, der bor udenfor Danmark, og som har søgt pension fra Danmark, udstedes blanketten af Den Sociale Sikringsstyrelse.
6.8.2. Pensionister med ret til pension fra en eller flere EØS-stater – 1408, art. 27, 28, 28a, 33 og 574, art. 29
En person, som har ret til pension fra en eller flere EØS-stater, har også ret til sygehjælp i bopælsstaten. Denne ret tilkommer også den pågældendes familiemedlemmer. Det er dog en forudsætning, at pensionisten ville være berettiget til sygehjælp i mindst en af de stater, som yder pension, hvis pensionisten boede der.

Pensionisten optages i bopælsstatens syge(for)sikring til udgift for den kompetente stat. Den kompetente stat er den pensionsudbetalende stat. Der gælder dog særlige regler for pensionister, der modtager pension fra flere EØS-stater, jf. afsnit 6.8.4 - 6.8.6.

Pensionisten skal således ikke betale medlemsbidrag til bopælsstatens syge(for)sikringsordning. Medlemsbidrag til syge(for)sikringen betales til den kompetente stat, i det omfang denne stats syge(for)sikring er bidragsfinancieret. Den danske sygesikring er ikke bidragsfinancieret. Danske pensionister, der optages i andre EØSstaters syge(for)sikring, principielt til udgift for Danmark, skal således ikke betale bidrag til syge(for)sikringen hverken i Danmark eller i bopælsstaten.

6.8.2.1. Blanketter

Ovennævnte rettigheder dokumenteres ved en blanket E 121, der udstedes af den kompetente stat. Om udstedelse og registrering af blanketten, se Bilag 1 - Blanketvejledning.

Blanket E 121 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XII.


6.8.3. Pension kun fra Danmark

Til en person, der ved flytning fra Danmark til en anden EØS-stat modtager en dansk social pension og/eller en tjenestemandspension og anmoder om en blanket E 121 udstedes blanketten af den pågældendes seneste danske bopælskommune. Blanketten udstedes også til familiemedlemmer, der skal medforsikres.

Til en person, som er bosat i en anden EØS-stat på det tidspunkt, hvor den pågældende bliver berettiget til pension fra Danmark og anmoder om en blanket E 121, udstedes blanketten af Den Sociale Sikringsstyrelse. Styrelsen udsteder også blanketter til familiemedlemmer, der skal medforsikres.

6.8.4. Pension fra flere EØS-stater, herunder også fra Danmark


Hvis en person modtager pension fra flere EØS-stater, er den kompetente stat den stat, hvis lovgivning den pågældende længst har været omfattet af.

Hvis en person, der modtager pension fra flere EØS-stater, herunder også fra Danmark, anmoder om en blanket E 121 i forbindelse med flytning til en anden EØS-stat, er det den pågældendes bopælskommune, der skal tage stilling til, om vedkommende er berettiget til blanketten fra Danmark, og i givet fald udstede blanket-ten. Hvis en pensionist anmoder om en blanket E 121 efter flytningen fra Danmark, afgøres spørgsmålet af Den Sociale Sikringsstyrelse.


6.8.5. Pension fra flere EØS-stater, herunder også fra bopælsstaten


Hvis en pensionist har ret til pension fra flere EØS-stater og har ret til syge(for)sikring i bopælsstaten i kraft af pension fra denne stat, er pensionisten omfattet af bopælsstatens lovgivning, og der skal ikke udstedes en blanket E 121 fra andre pensionsudbetalende stater, og altså heller ikke fra Danmark.


6.8.6. Pension fra en eller flere andre EØS-stater end Danmark, bopæl i Danmark

Når en pensionist modtager pension fra en eller flere andre EØS-stater end Danmark men har bopæl i Danmark, er det den danske bopælskommune, der skal modtage og kvittere blanket E 121 udstedt af den kompetente udenlandske myndighed.


6.8.7. Særligt om danske pensionister, der flytter til Frankrig eller til Spanien


Pensionister, der bor i og modtager pension fra Danmark og flytter til Frankrig eller Spanien, kan opleve, at der kan gå lang tid, før de bliver optaget i den offentlige franske/spanske syge(for)sikring ved en blanket E 121.

Til pensionister, der skal flytte til disse stater, og som er berettiget til at blive syge(for)sikret i deres nye bopælsstat for dansk regning, kan kommunerne udstede et EU-sygesikringsbevis og et særligt legitimationsbevis (OS 01.301) med gyldighed i fx 5 måneder efter flytningen fra Danmark. Samtidig udstedes en blanket E 121 til brug for optagelse i den offentlige syge(for)sikring i Frankrig/Spanien. Blanket E 121 gives dog først gyldighed fra udløb af EU-sygesikringsbeviset, se Bilag 1 – Blanketvejledning.


6.8.8. Familiemedlemmer bosat i en anden EØS-stat end pensionisten, eller flytning til pensionistens bopælsstat – 1408, art. 29 og 574, art. 30


En pensionists familiemedlemmer, som er bosat i en anden EØS-stat end pensionisten, har ret til sygehjælp i bopælsstaten. Det er dog en forudsætning, at pensionisten har ret til sygehjælp efter en EØS-stats lovgivning. Flytter familiemedlemmerne til pensionistens bopælsstat, har de ret til sygehjælp i denne. Det er bopælsstatens lovgivning, der afgør, om en person kan anerkendes som medforsikret familiemedlem, jf. afsnit 2.13.

6.8.8.1. Blanketter


Ovennævnte ret dokumenteres ved en blanket E 121, der udstedes af myndighederne i den stat, hvorfra pensionisten modtager pension, eller hvis pensionisten modtager pension fra flere EØS-stater, af myndighederne i den i afsnit 6.8.4. - 6.8.6. nævnte stat. Om udstedelse og registrering af blanket E 121, se Bilag 1 - Blanketvejledning.

Blanket E 121 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XII.

Er pensionisten bosat i Danmark, udstedes blanketten af pensionistens bopælskommune.

Når familiemedlemmer flytter til Danmark, er det den danske tilflytningskommune, der skal modtage og kvittere blanket E 121 udstedt af den kompetente udenlandske myndighed.

6.8.9. Pensionister/familiemedlemmer, der opholder sig uden for bopælsstaten – 1408, art. 31 og 574, art. 31


En pensionist og dennes familiemedlemmer, som er berettiget til sygehjælp i bopælsstaten, har også ret til behovsbestemt sygehjælp i en EØS-stat, som de midlertidigt opholder sig i. Der henvises til afsnit 5.1. Dokumentationen for ret til behovsbestemt sygehjælp udstedes af bopælsstatens myndigheder, dvs. for pensionister bosat i Danmark, af bopælskommunen.

Pensionister og deres familiemedlemmer, som rejser fra deres bopælsstat til en anden EØS-stat med det formål at søge behandling der, skal forudgående have dette godkendt af syge(for)sikringsmyndighederne i bopælsstaten, hvis behandling i udlandet ønskes med tilskud fra den offentlige syge(for)sikring. Uden forudgående tilladelse kan der ikke ydes tilskud til sygehjælpsudgifterne. Tilladelsen gives på en blanket E 112, jf. afsnit VII.

 


Sidst opdateret 21-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |