Skip navigation


3. Forebyggelse


 

30. Tilgangen af nye stofmisbrugere kan begrænses gennem en konsekvent og vedholdende forebyggelsesindsats, hvor stat, amter og kommuner samt forældrene, skolerne, foreningslivet og festmiljøet hver især og i fællesskab spiller en væsentlig rolle. Regeringen ønsker at fastholde og udbygge den eksisterende forebyggelsesindsats med det sigte i endnu højere grad at begrænse tilgangen af nye stofmisbrugere.

31. Siden midten af 1990'erne er der sket en foruroligende udvikling i unges misbrug af narkotika og alkohol. Parallelt med et forøget alkoholforbrug er der sket en stigning i misbruget af hash og en markant stigning i misbruget af centralstimulerende stoffer som f.eks. amfetamin, kokain og ecstasy samt hallucinogene stoffer som f.eks. LSD og psilocybinsvampe. Det er unge over hele landet – især dem i aldersgruppen 14-24 år – der eksperimenterer med de narkotiske stoffer. Misbrugsforebyggelsen må derfor målrettes de unge og udføres i de store byer såvel som i de mindre bysamfund.

32. Sociale problemer og stofmisbrug hænger i mange tilfælde sammen. Den unges trivsel i hverdagen har stor betydning for tilbøjeligheden til at prøve narkotika. I det hele taget har familiebaggrund, skoletrivsel, udvikling af personlige kompetencer m.v. klar sammenhæng med et mere jævnligt misbrug af narkotika. Den almindelige indsats mod sociale problemer, som i sig selv er misbrugsforebyggende, bør suppleres med en mulighed for social og personlig rådgivning for unge med begyndende misbrugsproblemer.

33. De unge ved faktisk godt, at narkotika er forbundet med risici, men der er alligevel en udbredt accept af at eksperimentere med narkotika i ungdomskulturen. Holdningen blandt de unge er typisk, at det må være et individuelt valg, om man vil prøve narkotika eller ej. Heroin er en undtagelse, idet heroin – som det eneste stof – forbindes med narkomani. Den forebyggende indsats kan derfor ikke alene bestå i formidling af viden, men må også rette sig mod de unges normer og adfærd.

34. Der er en tydelig sammenhæng mellem storforbrug af alkohol og tobak og det at prøve narkotika. Særligt er en tidlig debut med tobak og alkohol et signal om, at der kan opstå problemer med narkotika. Den specifikke narkotikaforebyggelse må derfor i visse sammenhænge indgå som et led i den almindelige rusmiddelforebyggelse.

35. Der er en klar sammenhæng mellem den unges misbrug af narkotika og misbrug i familien. Børn i misbrugsfamilier løber en særlig risiko for selv at komme ud i et misbrug, og man må derfor i tilrettelæggelsen af forebyggelsen sikre, at den også tager sigte på netop disse børn. Generelt spiller forældrenes egne normer og egen adfærd i øvrigt en betydningsfuld rolle, og det er derfor vigtigt at forældrene inddrages i det forebyggende arbejde med de unge.

36. De skitserede hovedproblemer og risikofaktorer taler sammen med de hidtidige erfaringer med narkotikaforebyggelse for, at forebyggelsesindsatsen skal være bredspektret, dvs. omfattende flere indsatsområder, og helhedsorienteret, dvs. omfattende rusmidler bredt, og at den skal være målrettet normer og adfærd. Indsatsen skal med henblik på at fremme en dialog med de unge være forankret i lokalsamfundet, hvor de forskellige aktørers bidrag skal være koordineret.

37. Det er allerede i dag den lokale indsats, der er bærende i narkotikaforebyggelsen. Det skyldes, at det er i de forskellige lokale forebyggelsesmiljøer, at man er i direkte kontakt med den centrale målgruppe – de unge – som man derfor har mulighed for at indlede en dialog med. Forebyggelsen er således først og fremmest en kommunal opgave. Der er meget store forskelle på, hvordan opgaven løses, herunder hvilke ressourcer med hensyn til organisation, viden, personale og økonomi, der er til rådighed lokalt. Det er afgørende for indsatsens gennemslagskraft, at den er synlig, vedvarende og koordineret. Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi – SSP-samarbejdet – som er etableret i langt de fleste kommuner, er aktuelt det væsentligste bidrag til en organiseret og koordineret indsats, hvortil de øvrige lokale aktører bidrager mere eller mindre aktivt.

38. Med henblik på fra statslig side at støtte og stimulere den lokale forebyggelsesindsats vil regeringen søge og yde støtte til et målrettet samarbejde med én kommune i hvert amt. Samarbejdet skal finde sted indenfor rammerne af et treårigt modelkommuneprojekt "Narkoen ud af byen".

39. Kommunerne har helt enestående muligheder for at være omdrejningspunkt for en indsats, der dels retter sig direkte til de unge og deres forældre, dels er organiseret på en måde, så alle relevante samarbejdspartnere inddrages. I projektet "Narkoen ud af byen" skal indsatsen have en forankring på et politisk/ledelsesmæssigt niveau i modelkommunen, som er ansvarlig for etablering af en tværgående organisation for projektet. Det tværgående samarbejde kan f.eks. organiseres med udgangspunkt i et allerede etableret samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi – SSP-samarbejdet – eventuelt ved skabelse af et forum, hvor hovedaktørerne kan mødes på politisk/ledelsesmæssigt niveau. En optimal organisering og koordination vil forudsætte, at alle lokale aktører, der efter de lokale forhold kan bidrage til den narkotikaforebyggende indsats, inddrages. Modelkommunerne forudsættes allerede at have eller at fastlægge en kommunal rusmiddelpolitik som ramme for arbejdet.

40. Modelkommuneprojektets overordnede målsætning er gennem en lokalt forankret og koordineret særlig indsats markant at nedbringe udbredelsen af narkotika i lokalsamfundet. Modelkommuneprojektets mere specifikke mål er at opnå en væsentlig begrænsning i tilgængeligheden af narkotika og i antallet af unge, der prøver og misbruger narkotika, samt at nedsætte antallet af akutte skadevirkninger såsom forgiftninger, stofudløste psykoser og vold markant, at sikre tidlig indsats i forhold til unge på vej ud i misbrug og at sikre en særlig forebyggende indsats overfor børn i misbrugsfamilier.

41. Modelkommuneprojektets primære indsatsområder er forældrene, grundskolen, ungdomsuddannelserne, foreningslivet, festmiljøet, de misbrugstruede unge og deres familier samt misbrugsfamiliernes børn og de udsatte lokale miljøer.

42. Forældrenes rolle er en afgørende faktor. Misbrug af narkotika og andre rusmidler hænger tæt sammen med normer og adfærd hos betydningsfulde personer i det nære miljø. Ikke mindst forældrene betyder i denne sammenhæng meget for den enkelte. Hensigten med modelkommuneprojektet er derfor bl.a. at styrke forældrenes rolle gennem aktiv inddragelse i forebyggelsesarbejdet med henblik på at påvirke de unges normer og adfærd.

43. Grundskolen er et helt centralt indsatsområde for forebyggelse, fordi den er en kanal til næsten alle børn og unge samt deres forældre. Grundskolen har derfor også en formel forpligtelse til at støtte udviklingen af børns og unges sundhed, herunder at yde sundhedsundervisning. De ældste klasser i grundskolen (7.-9. klassetrin) omfatter unge i den alder, hvor misbrug af narkotika kan blive aktuelt, og skolen er derfor også et centralt indsatsområde for narkotikaforebyggelse. Specielt skal det bemærkes, at en vigtig del af den tidlige forebyggelse af stofmisbrug vil være en udskydelse af alkoholdebuten og generelt en begrænsning af de unges alkoholforbrug.

44. Et af målene med modelkommuneprojektet er på den baggrund at styrke grundskolens helt centrale placering i arbejdet med narkotikaforebyggelse. En styrkelse kan bestå i, at skolen fastlægger en fælles politik for, hvordan man håndterer problemsituationer i relation til rusmidler. Politikken kan også fastsætte normer for forældreinddragelse og anvise rådgivningsmuligheder. Endelig kan den angive retningslinier for sundhedsundervisningen gennem udarbejdelse af en lokal læseplan, der definerer mål for rusmiddelundervisningen. Mulighederne for, at den kommunale sundhedstjeneste kan indgå i narkotikaforebyggelsen, især med hensyn til rådgivning af unge, skal også overvejes.

45. Ungdomsuddannelserne, dvs. gymnasierne, handelsskolerne, de tekniske skoler og produktionsskolerne, er kanaler til langt de fleste unge i aldersgruppen 16-19 år, idet 90 procent af en ungdomsårgang begynder på en ungdomsuddannelse. Skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse følges oftest af en øget selvstændiggørelse, nye venner og ny livsstil, herunder for mange unge et øget forbrug af rusmidler. Netop derfor kan ungdomsuddannelserne have stor betydning i forbindelse med forebyggelsesarbejdet, selv om de – i modsætning til grundskolen – ikke er pålagt nogen formel forpligtelse i den henseende.

46. Også ungdomsuddannelsernes rolle skal derfor styrkes med modelkommuneprojektet. Typisk er der ikke tale om kommunale institutioner, men de har stor betydning i den lokale ungdomskultur, og der skal derfor søges etableret et samarbejde om en rusmiddelforebyggende indsats – eventuelt med bistand fra amtet – med ledelsen på de ungdomsuddannelser, der er beliggende i kommunen. Bl.a. det statsinitierede udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i Nordjyllands Amt og Århus Amt har vist flere veje at gå på dette felt, og der bør bygges videre på erfaringerne herfra. Fastlæggelse af en rusmiddelpolitik for det enkelte gymnasium og den enkelte skole, forebyggende undervisning og fokus på rusmidler i forbindelse med vejledning og rådgivning ser ud til at være væsentlige elementer i indsatsen. Som baggrund herfor søges rusmidlernes funktion som festmidler belyst, og ungdomsuddannelserne opmuntres gennem formidling af ny viden og erfaringer (best practice) til at inddrage temaet i undervisning og oplysning.

47. Foreningslivet, herunder idrætsforeninger, ungdomsklubber og andre fritidstilbud, hvor de unge færdes, spiller en central rolle i forhold til dannelsen af de normer, som er med til at danne ramme om de unges liv, og dermed også i forhold til deres adfærd. Foreningerne m.v. kan som følge heraf have stor betydning i forhold til misbrugsforebyggelsen.

48. I forbindelse med modelkommuneprojektet skal der søges etableret et samarbejde med foreningslivet, f.eks. om at finde fælles muligheder for afholdelse af mere sikre fester og om at gøre fritidstilbuddene bedre i stand til at se signalerne om, at unge er på vej ud i misbrug og til i den situation at give en relevant henvisning til, hvor råd og vejledning kan søges. Samarbejdet skal omfatte kommunale såvel som ikke-kommunale fritidstilbud for unge. For så vidt angår de kommunale fritidstilbud skal kommunerne styrke arbejdet med fastlæggelsen af rusmiddelpolitikker.

49. Misbrug af narkotika er i vidt omfang knyttet til det at "gå i byen". Lokale diskoteker, spillesteder, halballer og andre dele af det, som man kan kalde festmiljøet, har derfor gode muligheder for at kunne bidrage til en lokal forebyggelsesindsats.

50. Inddragelsen af det lokale festmiljø i modelkommuneprojektet bør ske i et samarbejde med kommunen, politiet og brancheforeningen og bør baseres på en aktiv bevillingspolitik, god information til personalet og sikre rammer på restaurationerne. Der er friske danske og udenlandske erfaringer at bygge på, og principper er beskrevet i nye rapporter fra Det Kriminalpræventive Råd og Politimesterforeningen samt i den netop offentliggjorte evaluering af udviklingsprojektet om ecstasyforebyggelse i Nordjyllands Amt og Århus Amt. Disse erfaringer og principper kan udbredes til forebyggende tiltag i både det kommercielle og det ikke-kommercielle forlystelsesliv for unge med en kombineret målsætning om at holde narkotika ude af forlystelseslivet, at sikre "ansvarlig servering" i forhold til de unge og at minimere akutte beruselsesskader. Et centralt initiativ til en egentlig uddannelse og autorisation af dørmænd vil bidrage til den lokale indsats sammen med fastsættelse – i relevante tilfælde – som vilkår for en alkoholbevilling, at der på stedet foretages tydelig skiltning med, at narkotika ikke tolereres, og at enhver besiddelse af narkotika anmeldes til politiet.

51. Overfor de misbrugstruede unge og deres familier skal der med modelkommuneprojektet sættes ind med en tidlig indsats, og der skal i den forbindelse oplyses om de kommunale og amtslige rådgivningsmuligheder, så de unge og deres forældre ved, hvor de kan søge hjælp, inden problemerne bliver meget tunge. Social- og sundhedsforvaltningen skal som en del af deres kompetence på børn- og ungeområdet kunne håndtere begyndende misbrugsproblemer.

52. Med udgangspunkt i de foreliggende erfaringer for, hvordan man sikrer tilstrækkelig opmærksomhed om misbrugsfamiliernes børn og relevant opfølgning i forhold til deres problemer, skal der i forbindelse med modelkommuneprojektet gøres en systematisk indsats, som vil være forebyggende overfor denne meget misbrugstruede gruppe.

53. Som led i udarbejdelsen af en plan for den lokale indsats skal det overvejes – eventuelt på grundlag af en lokal kortlægning – om narkotikaforebyggelse skal inddrages i særlige indsatser, f.eks. i form af gadeplansarbejde og boligsocial indsats, i udsatte miljøer.

54. Det lokale arbejde inden for modelkommuneprojektets primære indsatsområder skal understøttes regionalt og centralt gennem en målrettet amtslig og statslig indsats.

55. Amternes bidrag til forebyggelsen sker især gennem deres misbrugskonsulenter, som varetager en række opgaver med hensyn til at støtte og kvalificere det kommunale arbejde, herunder gennem oprettelse af netværk af nøglepersoner, udvikling af og rådgivning om metoder samt formidling af ny viden. Amterne har en væsentlig rolle at spille, når det drejer sig om at tage initiativer på ungdomsuddannelserne, herunder de amtslige gymnasier. Amterne kan på baggrund af deres erfaringer yde en væsentlig konsulentbistand til kommunerne med hensyn til indsatsen overfor børn i misbrugsfamilier og den tidlige indsats overfor børn og unge, der er i risiko for at komme ud i et misbrug. Fastholdelse og udvikling af den amtslige forebyggelsesindsats understøtter således den lokale indsats i almindelighed, og i forbindelse med modelkommuneprojektet er det særlig vigtigt, at amterne inddrages med henblik på at støtte og kvalificere de lokale initiativer, der tages som led i projektet.

56. Kerneopgaverne i den statslige indsats er først og fremmest overvågning til sikring af, at nye tendenser og problemer identificeres. Herudover sørger staten for formidling af den viden, der opnås gennem overvågning og internationalt samarbejde. Endelig bidrager staten til metodeudviklingen, f.eks. gennem modelprojekter om børn i misbrugsfamilier (Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen) og om ecstasyforebyggelse (Sundhedsstyrelsen, Nordjyllands Amt og Århus Amt m.fl.).

57. Den lokale indsats, herunder den der finder sted inden for rammerne af modelkommuneprojektet, vil blive understøttet af tværgående statslige initiativer, som ikke alene retter sig mod forebyggelse i snæver forstand, men også inddrager behandling og kontrol. Fremhæves skal i den forbindelse udviklingen af behandlingstilbud til unge misbrugere, herunder ikke mindst hashmisbrugere, og indførelse af bødestraf for unges besiddelse af narkotika til eget brug.

58. Herudover vil Sundhedsstyrelsen forud for modelkommuneprojektet udarbejde vejledningsmateriale, som kan understøtte modelkommunernes forberedelse af den praktiske gennemførelse af arbejdet på de primære indsatsområder.

59. Sundhedsstyrelsen vil løbende opsamle modelkommunernes erfaringer med henblik på bearbejdning og tilbagemelding til modelkommunerne samt videreformidling af resultater til kommunerne i øvrigt og til amterne.

60. Generelt har den foruroligende udvikling i unges misbrug påpeget et øget behov for, at man fra centralt hold understøtter den lokale og regionale forebyggelsesindsats med relevante oplysninger og brugbare redskaber. På baggrund af modelkommunernes erfaringer samt andre nationale og internationale erfaringer med forebyggelsesindsats – bl.a. erfaringen om, at massemediekampagner ikke har vist de store resultater i narkotikaforebyggelsen – vil regeringen via Sundhedsstyrelsen støtte den kommunale og amtslige indsats gennem en intensivering af den løbende udvikling og formidling af basisinformation, herunder egnet informations- og undervisningsmateriale, såvel til unge og deres forældre som til de professionelle formidlere i amter og kommuner. 
 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |