Skip navigation


5. Social behandling


 

72. I den sociale behandling satses der på en meget bredspektret indsats med differentierede målsætninger, der tager hensyn til den enkelte misbrugers særlige ønsker og behov. Den sociale indsats lægger hovedvægten på behandling, forstået i bred forstand, omfattende hele den psyko-sociale indsats spændende fra den stoffri og substitutionsunderstøttede behandling til mange former for indsats efter den sociale lovgivning iøvrigt. Et behandlingsforløb må følges op af efterbehandling, hvor der ved siden af en mindre intensiv behandling rettes andre tilbud til brugeren, som f.eks. bolig, personlig bistand, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og revalidering. Typisk vil den sociale behandling indeholde både pædagogiske, aktivitetsmæssige, socialfaglige og psykologiske elementer i kombination med en medicinsk behandling.

73. DANRIS (Dansk Rehabiliterings- og Informationssystem) har eksisteret i godt 2 år på 34 offentlige og private døgnbehandlingsinstitutioner på stofmisbrugsområdet. DANRIS dækker ikke alle døgninstitutioner på stofmisbrugsområdet, men dog anslået 80-90 procent af de misbrugere, som årligt sendes i døgnbehandling fra amtskommunerne. 25 af de 34 institutioner registrerer i dag deres stofmisbrugere. På de 25 institutioner er foreløbig 1886 stofmisbrugere i behandling blevet registreret med bl.a. deres misbrugsmønster, sociale, fysiske og psykiske belastning, illegale aktiviteter, gennemførelse af programmet og meget mere. Formålet med DANRIS er en kvalitetssikring, der fokuserer på udvikling af overblik, behandlingsstrategier samt adækvate visitations- og matchningsstrategier.

74. Når DANRIS ikke dækker fuldt ud skyldes det bl.a. at det er frivilligt, om man vil være med i DANRIS, og at der ikke eksisterer et formelt krav til døgninstitutioner om at være med i DANRIS for at blive godkendt som botilbud til voksne. Enkelte institutioner er således godkendt, uden at de er med i DANRIS, samtidig med at amterne visiterer til disse institutioner. Men der er tale om få og mindre institutioner. Regeringen vil i forbindelse med udsendelse af regler om kvalitetsstandarder på stofmisbrugsbehandlingsområdet opstille som standard, at et godkendt behandlingssted skal tilsluttes DANRIS. Med henblik på en forbedring af kvalitetssikringen af den stoffri behandlingsindsats vil regeringen over en fireårig periode videreføre og videreudvikle DANRIS på døgnbehandlingsområdet for stofmisbrugere.

75. Det manglende overblik og den manglende gennemskuelighed har vist sig ikke at kunne isoleres til døgnbehandlingsområdet. Der mangler på det ambulante område et samlet overblik over, hvor mange klienter den enkelte amtskommune har i behandling, deres alder og køn, hvor mange det enkelte amt har visiteret til dagbehandling, hvem man har mest succes med, hvilke tilbud der gives til hvem m.v. Disse informationer kan nok indhentes, men først efter en betragtelig og ressourcekrævende research, hvilket betyder, at der aldrig bliver tale om et overblik, der kan anvendes i den daglige behandlingspraksis. Med henblik på en forbedring af kvalitetssikringen af den ambulante behandlingsindsats vil regeringen over en fireårig periode indføre og udvikle DANRIS på dette område.

76. Selv om der inden for lovgivningens rammer kan være forskel fra amt til amt med hensyn til udformning af tilbud om social behandling for stofmisbrug, vil regeringen med fastsættelse af egentlige kvalitetsstandarder for tilbuddenes indhold, omfang og udførelse sikre et vist kvalitetsmæssigt niveau.

77. Loven om social behandlingsgaranti for stofmisbrug trådte i kraft den 1. januar 2003. Loven indebærer, at amtet har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtet med ønske om at komme i behandling. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen har visiteret til. Det er forudsat, at behandlingsgarantien ikke må føre til en kvalitativ forringelse af behandlingstilbuddene.

78. Som opfølgning på behandlingsgarantien vil regeringen i samarbejde med Amtsrådsforeningen løbende vurdere de data, som amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner indsamler om gennemførelsen af garantien. Regeringen vil herudover foretage en lovovervågning med henblik på, at garantiens gennemførelse kan blive evalueret efter tre år. Regeringen vil på baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse, som vil blive afleveret til Folketingets Socialudvalg.

79. Hashmisbrug – dvs. misbrug, hvor hash er hovedstoffet – omfatter primært unge misbrugere i aldersgruppen fra helt ned til 13-14 år og op til 23-24 år. Fortsætter misbruget herefter, skifter misbrugerne som regel i starten af 20-erne hovedstof til andre og mere hårde stoffer. Den behandling, der har hashmisbrug i fokus, er således også generelt behandling, der har fokus på unge misbrugere. Det generelle billede er, at misbrugsbehandling består af ambulante tilbud enten i form af individuelle samtaler, gruppebehandling med møder en eller flere gange om ugen eller i form af decideret dagbehandling med dagligt fremmøde. Døgnbehandling til misbrugere med hash som hovedstof ses, men det er ikke på nogen måde det typiske billede. 80. Oprettelsen af tilbud målrettet hashmisbrugere har været et udviklingsfelt over de senere år i amterne. Endvidere er der i en frivillig social indsats behandlingsmuligheder, som ikke kan opnås i et professionelt behandlingssystem. På en lang række områder vil en ung til ung relation med ressourcestærke unge, der kan danne rollemodeller for andre unge være en styrke. De yngste misbrugere, der misbruger hash, er ofte unge med en række sociale problemer, hvor misbruget alene er symptom på problemerne eller at betragte som et af en række, parallelle problemer hos den unge. Hashproblemet er således ofte ikke den unges eneste problem, og behandlingen skal derfor have fokus på viften af sociale problemer hos den unge og ikke kun på hashen. Hashmisbrugsområdet er på grund af misbrugernes alder og typiske problemkomplekser et område, hvor tæt amtsligt og kommunalt samarbejde med fordel kan udvikles endnu mere. Ofte ligger gruppens samlede problemkompleks lige på vippen mellem det amtslige og det kommunale ansvar og mellem de to parters faglige ekspertise. Regeringen vil via puljemidler fortsat støtte projekter, der er særligt rettet mod udvikling af behandlingstilbud til unge misbrugere.

81. Med en opgavefordeling på et område som stofmisbrugsområdet, hvor såvel hovedmålsætningen om "helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes behov" og delmålsætningerne med graduerede mål kun kan realiseres i tværsektorielt fællesskab, er samarbejdet mellem amt og kommune helt grundlæggende. Det gælder både ved den overordnede tilrettelæggelse af tilbuddene og serviceniveauet samt ved støtten til den enkelte misbruger. Udarbejdelse af en social handleplan for hver enkelt stofmisbruger er nødvendig for at sikre sammenhæng mellem den medicinske behandling og den psykosociale indsats. I forhold til den enkelte stofmisbruger danner handleplanen rammen for en samarbejdsproces. Handleplaner, hvor brugerens egne ønsker og mål for hjælpen indgår, skal være et væsentligt arbejdsredskab i det sociale arbejde – en kontrakt mellem brugeren og systemet om, hvordan de i fællesskab løfter opgaven.

82. Med henblik på en styrkelse af koordination og samarbejde mellem amter og kommuner er der som led i finansieringsreformen på det sociale område (grundtakstreformen) taget initiativ til etablering af regionale fora – de såkaldte regionale udviklingsråd – hvor kommuner, amter og brugerorganisationer har mulighed for i fællesskab at følge og drøfte udviklingen på området.

83. Regeringen har med sit handlingsprogram for de svageste grupper fra marts 2002 "Det fælles Ansvar" ønsket at forstærke indsatsen overfor de allersvageste grupper i samfundet, herunder stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser.

84. Ved satspuljeforliget for 2002 og 2003 blev der til de socialt udsatte grupper afsat en pulje, der bl.a. skal tilgodese etablering af midlertidige og varige botilbud, herunder den nødvendige bostøtte, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov. Der skal endvidere satses på udslusningsboliger og alternative plejehjemspladser. Der gives op til 100 procent i tilskud til anlæg og drift i de to første projektår, hvorefter der sker en aftrapning af det direkte statslige driftstilskud med 20 procent årligt. Statstilskuddet aftrappes først helt efter det 6. år, og de beløb, som de årlige aftrapningsbeløb udgør, lægges over i det generelle bloktilskud. Målsætningen i handlingsprogrammet for de svageste grupper er etablering af 300 nye botilbud. Puljen til socialt udsatte grupper består af en generel ansøgningspulje og en reservation til de største byer (København, Frederiksberg, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg). På baggrund af udmøntningen af den generelle ansøgningspulje i februar 2003 og indstillingerne efter forhandlinger med byerne anslås antallet af nye botilbud til ca. 185, hvortil kommer bostøtte. Med henblik på tilvejebringelse af flere midlertidige botilbud og permanente boliger vil regeringen via puljemidler fortsat støtte etablering af nye botilbud til udsatte grupper, herunder stofmisbrugere.

85. For at opnå den maksimale effekt af metadonbehandling skal den kombineres med en psykosocial indsats i forhold til den enkelte stofmisbruger. Den psykosociale støtte, der sædvanligvis tilbydes, viser sig imidlertid ikke altid at være tilstrækkelig i forhold til de hårdest belastede stofmisbrugere. Der er derfor i forhold til denne gruppe behov for særlig fokus på den psykosociale indsats.

86. I 2004 afsluttes et treårigt forsøg med øget psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling. I forbindelse med forsøget kombineres metadonbehandlingen med et mere udbygget og sammenhængende – og dermed "mere intensivt" – psykosocialt tilbud end det almindelige. Formålet med forsøget, der finder sted i Vestsjællands Amt og Århus Amt samt Københavns Kommune og Århus Kommune, er især at kunne forbedre den sundhedsmæssige og sociale tilstand for de sværest belastede stofmisbrugere, at minimere overdosisdødsfald og at nedbringe antallet af skjulte og hjemløse stofmisbrugere. Regeringen vil på baggrund af den forsøgsevaluering, som Center for Rusmiddelforskning foretager, afholde en konference, hvor bl.a. resultaterne af dette forsøg vil blive fremlagt. Regeringen vil drøfte resultaterne med de kommunale parter med henblik på eventuelle initiativer til formidling af erfaringerne og fremtidig forankring.

87. Der skal til stadighed arbejdes på at udvikle metoder til at kontakte de mest udsatte grupper, herunder opsøgende arbejde, med sigte på at imødekomme stofmisbrugeres særlige ønsker og behov. Ved udmøntning af puljen til særligt udsatte grupper har regeringen støttet en række projekter vedrørende opsøgende arbejde på gadeplan, f.eks. et projekt i København for de hårdest belastede stofmisbrugere. Projektet har til formål at understøtte netværksopbygning samt opbygge og forbedre kontakten til det offentlige. Til løsning af opgaven etableres et korps af frivillige. Herudover har regeringen med virkning fra 1. januar 2003 igangsat et toårigt forsøg med støtte- og kontaktpersoner til de hårdest belastede stofmisbrugere. Regeringen vil fortsat arbejde for og via puljemidler støtte en stærkere opsøgende indsats, herunder gadeplansarbejde, f.eks. udført af frivillige. Regeringen vil bl.a. igangsætte projekter om kompetenceudvikling i det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Regeringen vil derudover arbejde for at sikre de udsatte grupper bedre adgang til hjælp – også uden for normal åbningstid.

88. Hvor man på andre områder finder foreninger og brugersammenslutninger, er der på de svage gruppers område, herunder stofmisbrugsområdet, kun mindre organiseringer på lokalt plan. Det er en klar forudsætning for udviklingen i det offentliges tilbud til grupperne, herunder ikke mindst kvalitetsudviklingen, at disse grupper selv får indflydelse på tilbuddene ved formulering af ønsker og behov. Det er derfor regeringens klare målsætning at styrke inddragelsen af brugerne individuelt ved udformning af f.eks. konkrete handleplaner, men også overordnet i form af, at grupperne i større eller mindre sammenslutninger er med til at formulere målsætninger og udviklingsønsker m.v.

89. I regeringens handlingsprogram for de svageste grupper "Det fælles ansvar" er en af sigtelinjerne at fremme samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige organisationer. De frivillige organisationer har vist sig at være gode til fornyelse og innovation, og brugergrupperne har ofte større tillid til de frivillige sociale organisationer end til det offentlige. Det er derfor vigtigt, at indsatsen for de svageste udvikles i en dialog mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer. Den offentlige og den frivillige sociale indsats supplerer hinanden. Den frivillige verden dækker over et meget bredt spektrum af organisationer lige fra den lille uformelle organisering til store organisationer med mange ansatte og tusindvis af frivillige, som hver rummer deres særlige kompetencer. Med henblik på at sikre en øget inddragelse af brugerorganisationer, private organisationer og institutioner samt tidligere stofmisbrugeres netværk vil regeringen fortsat via puljemidler støtte projekter fra disse organisationer og institutioner, herunder projekter med fokus på samarbejdet med det offentlige.

90. Med henblik på at forstærke det fælles ansvar for de svageste i samfundet har regeringen nedsat Rådet for Socialt Udsatte. Rådet, der er uafhængigt, skal følge den sociale indsats for de svageste i forhold til handlingsprogrammet "Det fælles ansvar".

91. I et livligt samfund, hvor arbejdsmarkedet er i løbende forandring, er det mere og mere fritids og kulturaktiviteter, som er det vedvarende holdepunkt og sted, hvor den enkelte finder tilknytning. Lokalsamfundets finmaskede net bygger her på idrætsforeninger, andre foreninger og øvrige frivillige initiativer. Det er karakteristisk for stort set alle former for misbrugere, at de har et relativt dårligt netværk og derfor i en række situationer bruger misbrug som indgangsvinkel til at skabe sig et netværk. Stort set ingen misbrugere deltager i eksisterende tilbud om fritidsaktiviteter, det være sig aftenskoler af den ene eller anden art, idræts- eller foreningsarbejde.

92. Der kan tænkes forskellige veje til at komme i gang. På det lokale plan kan der tages kontakt fra behandlingsstederne til de lokale idrætseller foreningsledere, som aktivt vil gå ind og tage del i at støtte denne gruppe. Afhængig af de lokale prioriteringer og interesser kan det f.eks. integreres i behandlingen at bruge aktivitetscentre og fitnesscentre for at styrke misbrugernes fysik. I denne sammenhæng kan også indgå foredrag om krop, sundhed og kost. Ligeledes kan der arbejdes på, at behandlingsstederne får foreningsrepræsentanter ud for at fortælle om de forskellige aktiviteter. De stofmisbrugere, der vil kunne deltage i sådanne aktiviteter, er misbrugere, der enten er i en stabil metadonunderstøttet behandling, er stoffrie i efterbehandling eller på vej til at blive stoffrie. Det er utvivlsomt vigtigt at få stofmisbrugerne ind i et nyt netværk, og det vil være naturligt at gøre det i forhold til det foreningsliv, som i forvejen fungerer, ved at forsøge at få gjort det mere rummeligt. Forudsætningen er dog et meget nært og positivt samarbejde mellem behandlerne og foreningsverdenen – den kulturelle verden. Der er behov for på politisk niveau at indlede en dialog med parterne. Det kunne i hver kommune/amt aftales, hvordan man samarbejder om disse foranstaltninger, f.eks. bakket op af kommunale SSP-konsulenter. For at sikre et øget engagement af det lokale foreningsliv i behandlingen vil regeringen via puljemidler fortsat støtte projekter fra frivillige foreninger og organisationer til fremme af lokal netværksdannelse som led i behandlingen. 93. I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 1999 blev der afsat midler til en fortsat styrkelse af den sociale indsats for stofmisbrugere herunder til et kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet især med fokus på efterbehandlingsindsatsen, herunder beskæftigelse, aktivering, brugerorganisering og forskningsmæssig opfølgning af disse indsatser. Formidlingscentret for Socialt Arbejde foretager for Socialministeriet en erfaringsopsamling af puljen i perioden 2001-2003. Erfaringsopsamlingen består af en metodeopsamling. Det vil sige en tværgående opsamling af de metodiske erfaringer, der sker i et antal af de puljeunderstøttede projekter. Der vil blive udarbejdet to metodehæfter, der knytter sig til udvalgte fokusområder. Hvert metodehæfte vil indeholde en kort beskrivelse af de udvalgte projekter/tiltag samt en tværgående opsamling af de metodiske erfaringer med henblik på videreformidling til amter og kommuner. Regeringen vil udsende metodehæfter med formidling af erfaringer inden for udvalgte fokusområder fra projekter støttet af puljen ultimo 2003.

94. Som led i 2. fase af arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" vil regeringen gøre en indsats for at øge de svageste grupper af kontanthjælpsmodtageres, herunder stofmisbrugeres, tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er allerede i dag flere eksempler på, at det nytter at gøre en særlig indsats for den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Regeringen vil derfor nu gå i gang med at analysere, hvad det er, der kendetegner den svageste del af kontanthjælpsmodtagerne, dvs. de svageste af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, og som har modtaget kontanthjælp i lang tid. Analysen vil således bl.a. afdække omfang, behov og resultaterne af den hidtidige indsats. Regeringens hidtidige initiativer for denne målgruppe vil ligeledes indgå i analysen. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2003.

 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |