Skip navigation


6. Retshåndhævelse


 

95. Den organiserede og grænseoverskridende handel med narkotika udgør i dag – både i omfang og karakter – et markant samfundsproblem. Bekæmpelsen af den organiserede grænseoverskridende narkotikahandel kræver i stigende grad en styrkelse af det internationale samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, og de retshåndhævende myndigheder i Danmark indgår derfor aktivt i det internationale samarbejde på både strategisk og operationelt plan med henblik på bekæmpelse af narkotikahandel. Regeringen lægger vægt på, at det internationale retshåndhævende samarbejde intensiveres og udbygges som led i forebyggelsen og bekæmpelsen af den organiserede narkotikakriminalitet.

96. En væsentlig del af den organiserede narkotikahandel i Danmark har forbindelse til personer med tilknytning til rockermiljøet, og indsatsen overfor den organiserede kriminalitet, som foregår i tilknytning til rockermiljøet, har derfor i flere år haft høj prioritet i forbindelse med politiets arbejde. Rockerkriminaliteten har således gennem en længere periode været undergivet systematisk politimæssig monitorering, hvor alle relevante informationer om kriminelle aktiviteter med tilknytning til rockermiljøet indsamles og analyseres af politiet – både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Herudover anvendes der betydelige ressourcer i den vedvarende indsats, som har til formål at drage rockerrelaterede personer strafferetligt til ansvar for bl.a. den narkokriminalitet, der i vidt omfang udspringer af rockermiljøet.

97. Forebyggelse og bekæmpelse af bl.a. narkotikakriminalitet med tilknytning til rockermiljøet kræver en konsekvent og vedvarende indsats, og som led i bestræbelserne på yderligere at videreudvikle og intensivere denne indsats har Rigspolitichefen i samarbejde med politikredsene iværksat følgende initiativer:

  • Fortsættelse og udbygning af den systematiske politimæssige monitorering
  • Øget tilsyn og kontrol ved særlige lejligheder og arrangementer i rockermiljøet
  • Større fokus på den skjulte kriminalitet
  • Størst mulig tilskyndelse til, at befolkningen anmelder den rockerrelaterede kriminalitet
  • Endnu mere konsekvent og målrettet ordenspolitimæssig indsats inden for alle områder, hvor politiet antræffer rockerrelaterede personer
  • Intensiv politimæssig indsats, hvor politiet er synligt for de rockerrelaterede personer
  • Øget samarbejde mellem alle relevante myndigheder på det retshåndhævende område bl.a. med henblik på undersøgelse af rockernes økonomiske forhold m.v.
  • Øget præventiv og holdningsprægende indsats

98. Den intensiverede politimæssige indsats mod rockerkriminaliteten giver i stigende grad resultater, og regeringen agter at fastholde og om nødvendigt udbygge denne i tæt sammenhæng med den øvrige politimæssige indsats.

99. Den kriminalitet, der begås af personer med tilknytning til rockermiljøet, udøves i vidt omfang under bevidst udnyttelse af den voldsaura, som omgiver rockermiljøet. Desuden viser den seneste udvikling i rockerkriminaliteten en stadig øget anvendelse af "stedfortræderkriminalitet", hvor personer, der ikke eller kun perifert har tilknytning til rockermiljøet, tilskyndes til at begå kriminalitet og aflevere udbyttet eller dele heraf til rockerrelaterede personer. Som følge heraf er narkotikasager mod personer med tilknytning til rockermiljøet svære at efterforske. Det er derfor et væsentligt element i kampen mod bl.a. den organiserede narkotikahandel med tilknytning til rockermiljøet at sikre vidner den nødvendige beskyttelse. Anklagemyndigheden har iværksat en række administrative initiativer for at øge vidners tryghed og sikre dem mod repressalier, og i meget alvorlige sager, herunder visse narkotikasager, iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovurdering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner. I praksis har politiet f.eks. forsynet vidnet med en overfaldsalarm eller foretaget jævnlig patruljering i kvarteret ved vidnets bopæl eller arbejdsplads. Afhængig af vidnets tilknytning til sagen og den konkrete mistanke om repressalier vil bevogtningen i visse tilfælde blive skærpet. Der kan endvidere efter omstændighederne og i helt sjældne tilfælde blive tale om, at en eller flere politibetjente midlertidigt opholder sig på vidnets bopæl eller arbejdsplads, ligesom der er mulighed for gennem Rigspolitichefen i helt ekstraordinære tilfælde at tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte. Herudover har domstolene iværksat en række initiativer for at øge vidners tryghed. Det drejer sig bl.a. om indretning af særlige venterum i retsbygningerne. Disse initiativer vil løbende blive evalueret og forbedret, hvor det måtte være nødvendigt, herunder som led i kampen mod narkotikakriminalitet.

100. Som et yderligere led i den intensiverede indsats mod bl.a. den organiserede narkotikakriminalitet har regeringen fremsat et lovforslag, der skal forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet. Lovforslaget, som blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003, indeholder bl.a. følgende hovedelementer:

  • Ændring af agentreglerne i retsplejeloven
    - Civile personer skal kunne introducere en politiagent i det kriminelle miljø og i den forbindelse f.eks. bestille en vareprøve af narkotika
    - Politiets muligheder for at afsløre bagmændene bag narkotikaleverancer mv. skal forbedres ved at lempe reglerne for politiets samarbejde med narkokurerer, der f.eks. afsløres i tolden eller selv henvender sig til politiet (såkaldte "kontrollerede leverancer")
  • Adgang til at hemmeligholde identiteten på en polititjenestemand, der har været politiagent eller har andre særlige arbejdsopgaver, og som skal afgive forklaring i retten, for at gøre det muligt at anvende den pågældende igen i fremtidige sager
  • Begrænsninger i forsvarerens og tiltaltes adgang til aktindsigt
    - Adgang til at holde identiteten på anonyme meddelere ude af sagen
    - Adgang til at holde politiets generelle baggrundsoplysninger om kriminelle organisationer m.v. ude af sagen
    - Adgang til at nægte aktindsigt i særligt følsomme oplysninger – f.eks. om en anden verserende efterforskning eller om politiets efterforskningsmetoder – hvis det ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder
  • Udvidet adgang til konfiskation af udbytte i narkotikasager og sager om grov skattesvig, grov momssvig eller indsmugling af særlig grov karakter
  • Ændring af retsplejelovens regler om telefonaflytning m.v. - Udvidelse af adgangen til at undlade eller udsætte underretning om telefonaflytning m.v.
  • Udvidet adgang til at "aflytte" internetkommunikation m.v. (dataaflæsning)

101. Disse initiativer er efter regeringens opfattelse nødvendige redskaber for at sikre en effektiv efterforskning af den organiserede kriminalitet, og lovforslagets vedtagelse er derfor et vigtigt skridt i kampen mod narkotikakriminalitet.

102. Straffelovens § 191 omhandler den alvorlige narkotikakriminalitet, hvorefter den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, ifalder skærpet strafansvar. Strafferammen er fængsel i indtil 6 år, men kan i særlige grove tilfælde stige til 10 års fængsel. Der har i de seneste år kunne konstateres en udvikling i narkotikakriminalitetens grovhed, og der er i retspraksis forekommet tilfælde, hvor domstolene har fundet grundlag for at udmåle straffen til eller i nærheden af strafmaksimum i straffelovens § 191. Det har ligeledes kunnet konstateres, at straffelovens § 88 om forhøjet strafmaksimum ikke har været anvendelig i alle tilfælde, hvor der kunne opstå behov for at gå ud over strafferammen i § 191. Dette skyldes, at § 88 er forbeholdt sammenstødstilfælde og således ikke kan benyttes f.eks. i tilfælde af en enkeltstående indsmugling af meget stort parti hash. Denne udvikling har aktualiseret spørgsmålet om en forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 191 for herved at give mulighed for en større graduering af strafudmålingen i de groveste tilfælde. Straffelovrådets flertal har i betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer anbefalet en forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 191, således at bestemmelsen i højere grad vil afspejle strafværdigheden af denne forbrydelse. På denne baggrund – og som led i kampen mod narkotikakriminalitet – vil regeringen fremsætte lovforslag med henblik på forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 191 om grov narkokriminalitet fra henholdsvis 6 og 10 års fængsel til 10 og 16 års fængsel.

103. Narkotika forhandles og misbruges i stadig større omfang i restaurations- og festmiljøet, hvor særligt ecstasy, amfetamin og lignende syntetiske stoffer udbydes til og efterspørges af unge, lejlighedsvise misbrugere. Regeringen fremlagde i marts måned 2002 handlingsplanen "Stop Volden", der indeholder en række konkrete initiativer rettet mod unges alkohol- og misbrugsrelaterede vold i restaurationsmiljøet. Handlingsplanen lægger bl.a. op til en hurtig og konsekvent opfølgning på bevidste overtrædelser af vilkår i forbindelse med alkoholbevillinger samt en intensiveret politiindsats i restaurationsmiljøet i form af en øget og mere synlig patruljering. Regeringen finder, at der som led i kampen mod narkotikakriminalitet er behov for at supplere disse initiativer ved at udbygge indsatsen til at omfatte narkotikahandel og narkotikamisbrug i restaurations- og festmiljøet. Målsætningen for denne indsats er et narkotikafrit restaurations- og festmiljø.

104. Traditionelt har retshåndhævelsen på narkotikaområdet været fokuseret på udbredelsen og i mindre grad forbruget af narkotika. Der er i den forbindelse sondret sanktionsmæssigt mellem besiddelse af narkotika til eget forbrug, som typisk afgøres med en advarsel i førstegangstilfælde, og overdragelse af narkotika til andre samt besiddelse med henblik herpå, der straffes med bøde eller fængsel. Efter regeringens opfattelse er der i forhold til især unge, lejlighedsvise narkotikamisbrugere i restaurations- og festmiljøet behov for at sende et klart signal om, at enhver besiddelse og brug af euforiserende stoffer er ulovligt og har klare strafferetlige konsekvenser. Denne nul-tolerance indebærer, at der – om nødvendigt ved lovgivningsmæssige initiativer – tilvejebringes grundlag for

  • at det altid mindst skal udløse bødestraf, når personer gribes med ulovlige euforiserende stoffer, og
  • at overdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer i festmiljøet, og især hvor unge færdes (diskoteker, restaurationer og fester på uddannelsesinstitutioner m.v.), i alle tilfælde bør medføre frihedsstraf.

105. Det skal undersøges, om der i forbindelse hermed er behov for yderligere retningslinier – om nødvendigt ved lovgivningsmæssige initiativer – for afgrænsningen mellem besiddelse til eget forbrug og besiddelse med henblik på videresalg, herunder navnlig i relation til, hvilken betydning mængden af euforiserende stoffer skal tillægges.

106. Ansvaret for at sikre et narkotikafrit restaurations- og festmiljø påhviler i høj grad restauratører og festarrangører samt ikke mindst de dørmænd, der er ansvarlige for den faktiske adgangs- og kontrolvirksomhed på stedet. Som led i den styrkede indsats overfor narkotika i restaurations- og festmiljøet bør der efter regeringens opfattelse gennemføres følgende initiativer:

  • Gennemførelse af en egentlig uddannelse og autorisation af dørmænd.
  • Fastsættelse – i relevante tilfælde – som vilkår for en alkoholbevilling, at der på stedet foretages tydelig skiltning med, at narkotika ikke tolereres, og at enhver besiddelse af narkotika anmeldes til politiet.

107. Narkotikahandel og narkotikamisbrug finder ligeledes sted i forbindelse med lukkede fester både i og udenfor det etablerede restaurationsmiljø. Det er nødvendigt, at der findes klare og faste retningslinjer for indsatsen, hvilket ikke i tilstrækkeligt omfang er tilfældet i dag. Der er derfor behov for etablering af en tydelig lovbestemmelse i restaurationsloven, som regulerer forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester.

108. På baggrund af tidligere års konfrontationer i tilknytning til den politimæssige indsats på Christiania blev det i oktober måned 1995 besluttet at revurdere indsatsen og fastlægge en ny overordnet og langsigtet strategi med det formål at normalisere forholdene på Christiania, således at de kom så tæt på forholdene i det øvrige København som muligt. Målet har bl.a. været gennem politiaktioner at gribe ind over for den åbenlyse hashhandel samt ved systematisk efterforskning at afdække organiserede narkokriminalitetsstrukturer.

Indsatsen på Christiania indgår i den samlede prioritering af politiindsatsen i hovedstaden, og Københavns politi har til stadighed og med jævne mellemrum gennemført aktioner, som er rettet mod bl.a. hashhandlen på Christiania. Herudover har der været foretaget en betydelig efterforskningsmæssig indsats mod narkotikakriminaliteten og anden kriminalitet i relation til Christiania. Politiets indsats har afdækket adskillige kriminelle strukturer og netværk, bl.a. i relation til rockermiljøet, og der er gennemført en række omfattende straffesager samt betydelige beslaglæggelser. Regeringen lægger vægt på, at der sker en yderligere intensivering af indsatsen mod den åbenlyse hashhandel på Christiania. I den intensiverede indsats vil bl.a. indgå følgende elementer:

  • Målrettede aktioner på Christiania, som i højere grad vil blive tilpasset efter og vurderet på grundlag af de oplysninger, som politiet er i besiddelse af. Indsatsen vil ofte kunne have til formål at beslaglægge tilstedeværende hash og anholde sælgerne.
  • Mere omfattende aktioner på Christiania, hvor politiet mere massivt går ind på Christiania, og hvor der – i et tæt samarbejde mellem ordens- og kriminalpoliti – dels sættes ind over for den åbenlyse hashhandel, dels i tilknytning hertil søges afdækket ulovlige forhold i Christiania.
  • Indsatsen i Christianias nærområde, der skal imødegå de nuværende problemer, og som vil have et præventivt sigte i forhold til de personer, der aftager hash på Christiania, vil samtidig vanskeliggøre afsætningsmulighederne for sælgerne af hash på Christiania.

109. I tilknytning hertil vil der blive gennemført mere stationære færdselskontroller i området omkring Christiania, hvor politiet – ud over egentlig færdselskontrol – ved anvendelse af narkohunde, vil gennemføre kontrol med personer og køretøjer for hash på tidspunkter, hvor man erfaringsmæssigt ved, at hashsalget er særligt udbredt. Herudover vil der blive gennemført periodisk afpatruljering af særlige områder omkring Christiania
– med såvel polititjenestehunde/narkohunde
– for derigennem dels i endnu videre omfang at demonstrere politiets tilstedeværelse i nærområdet. Samtidig vil eventuelle hashdepoter blive søgt afdækket.

110. Til de europæiske narkotikamarkeder fremstilles der jævnligt nye syntetiske stoffer, der er lovlige, indtil de undergives kontrol. Selv om Danmark med den eksisterende lovgivning har de fornødne muligheder for – også meget hurtigt – at undergive alle relevante stoffer kontrol, er regeringen opmærksom på vigtigheden af til stadighed at overveje mulighederne for at effektivisere beslutningsprocesserne i den udstrækning, dette kan ske uden svækkelse af det fornødne faglige beslutningsgrundlag.

111. Det er i den forbindelse nærliggende at overveje muligheden for at indføre en såkaldt generisk bestemmelse af syntetiske stoffer. Afgrænsningen af de kontrollerede stoffer ville herefter bygge på de kemiske grundstrukturer, som en gruppe af beslægtede syntetiske stoffer har fælles – i stedet for som i dag hvert enkelt stofs specifikke struktur. Dermed ville nye stoffer med samme karakteristika automatisk være undergivet kontrol. På dansk forslag er man i Den Europæiske Union blevet enig om at iværksætte en teknisk vurdering af muligheden for at indføre en generisk bestemmelse og i øvrigt af muligheden for at etablere et system til midlertidig hasteklassificering.


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |