Skip navigation


7. Behandling af kriminelle stofmisbrugere


 

112. Det er efter regeringens opfattelse afgørende, at der i Kriminalforsorgens institutioner gennemføres en bredspektret indsats dels med henblik på at behandle og afvænne kriminelle stofmisbrugere, dels med henblik på at sikre muligheden for at afsone frihedsstraffe i stoffrie miljøer. Muligheden for i medfør af straffuldbyrdelsesloven § 78 at træffe bestemmelser om alternativ strafafsoning bør i den forbindelse anvendes, når det er forsvarligt og hensigtsmæssigt. I de senere år er der på dette område iværksat en række nye tiltag i Kriminalforsorgens regi, og regeringen lægger vægt på, at disse initiativer videreføres og udbygges.

113. En undersøgelse af rusmiddelmisbruget blandt indsatte og tilsynsklienter før de kommer i kontakt med Kriminalforsorgen viser, at:

  • 56 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel er misbrugere, og at der ofte tale om et omfattende blandingsmisbrug.
  • 14 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel tilhører opioidmisbrugsgruppen, der misbruger heroin, morfin o. lign. Denne gruppe har også et omfattende misbrug af andre stoffer.
  • 6 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel misbruger centralstimulerende midler (amfetamin og kokain), men ikke opioider. Denne gruppe karakteriseres bl.a. ved, at mange også har et alkoholmisbrug og et misbrug af ecstasy.
  • 14 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel misbruger hash, men ikke opioider og centralstimulerende midler. Også blandt hashmisbrugerne har mange et alkoholmisbrug, og mange indtager lejlighedsvis andre stoffer.

114. Behandlingstilbud over for kriminelle stofmisbrugere må i videst muligt omfang tage hensyn til individuelle behov. Målet med behandlingstilbuddene må på kortere eller længere sigt være stoffrihed, og i de tilfælde, hvor hensynet til retshåndhævelsen eller sikkerhedsmæssige forhold udelukker brugen af eksterne behandlingstilbud, skal Kriminalforsorgen så vidt muligt tilbyde relevant behandling. Behandlingen bør afspejle alment anerkendte behandlingstilbud i det omgivende samfund, således at behandlingsindsatsen kan videreføres, når den kriminelle stofmisbrugers tilknytning til Kriminalforsorgen ændrer karakter eller ophører. Al behandling, som iværksættes af eller med bistand fra Kriminalforsorgen, skal tilrettelægges, så den kan være med til at forebygge og forhindre, at den indsatte begår ny kriminalitet, hvad enten behandlingen foregår i det almindelige behandlingssystem eller i Kriminalforsorgens institutioner. I Kriminalforsorgens regi er der etableret følgende ordninger:

  • Kongens Ø-afdelingerne i Statsfængslet i Vridsløselille, som drives i samarbejde med den selvejende institution Kongens Ø. Behandlingen er tilrettelagt efter Minnesota-modellen. På afdelingerne er der plads til 30 indsatte.
  • Kontraktfængselsafdelingerne i Statsfængslet i Ringe, Statsfængslet i Nyborg samt det åbne statsfængsel ved Sdr. Omme. Behandlingen varetages af Kriminalforsorgens personale. I kontraktfængselsafdelingerne er der plads til i alt 39 indsatte.
  • Den stoffri afdeling ved Statsfængslet i Horsens, som i sin opbygning og sit virke fungerer som en kontraktfængselsafdeling, men tillige er et tilbud til ikke stofmisbrugende indsatte, som ønsker at afsone i et stoffrit miljø. Der er i denne afdeling plads til 16 indsatte.
  • Den stoffri afdeling i Statsfængslet ved Horserød, som ikke tilbyder egentlig behandling, men er et tilbud om afsoning i et stoffrit miljø. Tilbudet gælder såvel tidligere stofmisbrugere som personer, der aldrig har misbrugt stoffer. Der er i afdelingen plads til 22 indsatte.
  • Kontraktpensionen på Fyn, der er etableret som en udslusningspension for stofmisbrugere. Hovedmålgruppen er personer, som har afsonet på en kontraktfængselsafdeling, men også andre stofmisbrugere kan optages på pensionen. Pensionen drives i vidt omfang efter samme koncept som kontraktfængselsafdelingerne, men tilpasset tilværelsen uden for et fængsel. Pensionen råder over 15 pladser.
  • Den 1. juli 2002 åbnede Statsfængslet i Nyborg en behandlingsafdeling for stofog alkoholmisbrugere (Sdr. 2). Behandlingen bygger på erfaringer fra Misbrugscentret i Fredericia, hvis behandlingsfilosofi er en tilpasset form for Minnesota-model. Der er på afdelingen plads til 14 indsatte.
  • Den 1. juli 2002 åbnede Statsfængslet i Nyborg en motivationsafdeling for stofmisbrugere og alkoholmisbrugere med plads til 17 indsatte.
  • I Esbjerg Arrest er der i 2002 i samarbejde med Ribe Amts Misbrugscenter etableret et projekt med forbehandling af stofmisbrugere, som er indsat i arresten. Projektet støttes af Socialministeriet.
  • I Østfløjen på Københavns Fængsler er der i samarbejde med Kongens Ø iværksat et forsøg med et motivationskursus for stofmisbrugere i fløjen.
  • Der gennemføres forskellige former for substitutionsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner. Denne behandling gennemføres overvejende i samarbejde med det almindelige behandlingssystem.

115. De eksisterende tilbud vil blive suppleret med følgende tiltag:

  • En halvåben behandlingsafdeling i Statsfængslet i Jyderup med plads til 25 indsatte. Selve narkotikabehandlingen skal varetages af den selvejende institution Skt. Ols i samarbejde med fængslets personale. Afdelingen, der indrettes i nye lokaler, forventes ibrugtaget i slutningen af 2003.
  • Et projekt, der retter sig mod kvindelige stofmisbrugere i samarbejde med den selvejende institution "Projekt Menneske". Projektet består dels af et motivationskursus i Vestfløjen på Københavns Fængsler, dels af en egentlig behandlingsafdeling i Statsfængslet i Horserød, hvor der bliver plads til 14 indsatte. Projektet støttes økonomisk af Socialministeriet.
  • I forbindelse med etableringen af 100 midlertidige fængselspladser i Statsfængslet ved Nr. Snede er det besluttet at oprette en afdeling for meget svage stofmisbrugere. Den langsigtede målsætning i en sådan afdeling er at motivere de indsatte til at leve en stoffri tilværelse samt at motivere dem for egentlig behandling.

116. Behandlingstilbuddene i Kriminalforsorgens regi bør efter regeringens opfattelse løbende styrkes og udbygges med henblik på at sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet. Herudover finder regeringen – bl.a. i lyset af resultaterne af rusmiddelundersøgelsen blandt indsatte og tilsynsklienter – at den behandlingsmæssige indsats inden for Kriminalforsorgen bør suppleres på følgende områder:

  • Der bør iværksættes en systematisk opsøgende og motiverende indsats overfor stofmisbrugere i arresthuse.
  • Der bør i samarbejde med det amtskommunale behandlingssystem udvikles særlige behandlingsprogrammer for misbrugere af kokain og amfetamin o.lign. og for hashmisbrugere.
  • Der bør etableres en behandlingsafdeling for unge med kokain- og amfetaminmisbrug. Afdelingen skal tilbyde en særlig behandling til det stigende antal unge blandingsmisbrugere, som ikke umiddelbart kan profitere af den traditionelle behandling.
  • Der bør etableres en særlig afdeling for stofmisbrugere med lange afsoningstider. Erfaringerne har vist, at denne gruppe kun vanskeligt kan gøre brug af de eksisterende behandlingstilbud, dels fordi der ikke er tilbud til den indsatte, efter at behandlingen er gennemført, dels fordi langvarige ophold i behandlingsafdelingerne ikke er ønskelige.

117. Indsatsen mod indsmugling af narkotika i fængsler og arresthuse bør efter regeringens opfattelse styrkes, idet indsatsen må ses i sammenhæng med bestræbelserne på at motivere og behandle de indsatte stofmisbrugere, herunder med henblik på at begrænse efterspørgslen efter narkotiske stoffer mest muligt. Dette skal bl.a. ske ved at iværksætte følgende tiltag:

  • Antallet af narkotikahunde, der er til rådighed for Kriminalforsorgens institutioner, forøges.
  • Mulighederne for at anvende nye teknologiske hjælpemidler, herunder scannere, detektorer, gennemlysningsapparater samt sporingstests til at påvise narkotika i fængslerne, undersøges nærmere.
  • Den fysiske sikring af Kriminalforsorgens institutioner forbedres i nødvendigt omfang.
  • Udleveringen i Kriminalforsorgens institutioner af egne effekter, som vanskeligt kan gennemsøges for narkotika, f.eks. elektroniske apparater, eller som kan anvendes som betaling for narkotika, begrænses mest muligt.
  • Forsøget med kontantløst fængsel udbygges, og kontrollen med kontante pengebeløb samt reglerne for udlevering af medbragte og tilsendte penge skærpes med henblik på at forebygge og bekæmpe narkotikahandel i Kriminalforsorgens institutioner.
  • Der indføres hjemmel til rutinemæssig urinprøvekontrol.

Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |