Skip navigation


7. Kriminalforsorgens institutioner

Det skal indledningsvis understreges, at personer idømt behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68-69 ikke fængsles. Behandlingsdømte sidder således principielt ikke i Kriminalforsorgens institutioner.

Indsatte fra fængsler og arresthuse med psykiatrisk/psykologisk behandlingsbehov modtages derimod i Anstalten ved Herstedvester, som har en kapacitet på 142 pladser. Anstalten udvides med 6 pladser per 1. januar 2006. Det er Kriminalforsorgens indtryk, at klientellet som modtages i Anstalten ved Herstedvester i de senere år er blevet væsentligt mere belastet både for så vidt angår psykisk sygdom og sociale forhold.

7.1. Klientellet


Dette indtryk bekræftes af en undersøgelse af et repræsentativt udsnit af anstaltens klientel i den seneste 10 års periode, som er foretaget i efteråret 2004.

Det fremgår af tabel 7.1, at årsagen til at indsatte overføres til Anstalten ved Herstedvester, i stigende grad er "farlighed". Det vil sige, at et fængsel eller et arresthus vurderer, at en indsat, eventuelt på grund af en psykisk forstyrrelse, vurderes som farlig for sig selv eller for andre.

Som det ses, er der tale om en meget markant og statistisk signifikant udvikling, idet andelen, der overføres til anstalten på grund af "farlighed", er fordoblet fra 41 % i 1994 til 80 % i 2004.

Den omstændighed, at stadig flere overflyttes fra arresthus og fængsel på indikationen "farlighed", kan tages som udtryk for, at den psykiske tilstand hos de personer, der overføres til anstalten, er dårligere nu end tidligere. Dette fremgår dog ikke umiddelbart af de formelle diagnoser.

Tabel 7.2 viser hoveddiagnoserne hos de personer, der indgik i den ovennævnte undersøgelse, og som blev indsat i Anstalten ved Herstedvester i 1994, 2000 og 2004.

* Misbrug som hoveddiagnose
** Schizophrenia spectrum disorders.

Det er forventeligt, at hovedparten af de personer, der indsættes i anstalten, diagnosticeres med en personlighedsforstyrrelse. Der kan ikke konstateres nogen ændring i denne gruppes andel over tid. Det skal bemærkes, at ca. 15 % af de personer, der indsættes i Anstalten ved Herstedvester, har en lidelse inden for det skizofrene spektrum, hvorfor de burde have været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Det ses af tabel 7.2, at nogle få har misbrug som hoveddiagnose. Der er imidlertid adskillige, som har misbrug som bidiagnose. De pågældende har således en af de øvrige diagnoser, som er nævnt i tabel 7.2 som hoveddiagnose og hertil et misbrug.

Tabel 7.3 viser antallet af akutte/halvakutte indsættelser i tre undersøgte tidsperioder. Ved en akut indsættelse forstås, at en person (strafafsoner eller varetægtsfængslet) modtages inden for 24 timer efter, at anstalten har modtaget henvisning på den pågældende. Ved halvakut indsættelse forstås, at personen modtages inden for to til fem dage efter henvisningen. De akutte og halvakutte indsættelser skyldes som hovedregel, at de indsatte har det psykisk dårligt, således at fængslerne/arresthusene ikke bør tage ansvaret for deres fortsatte ophold i institutionen. Særligt med hensyn til de akutte indsatte gælder, at de pågældende er farlige for sig selv eller andre.

Som det fremgår, var andelen af akutte/halvakutte indsættelser den samme (ca. 50 %) i 1994 og i 2000, mens andelen i 2004 er steget til 78 %. Stigningen er ikke sikker statistisk signifikant (p=0.099), hvilket dog skal ses i lyset af det begrænsede talmateriale.

Vestre Hospital huser jævnligt psykisk syge varetægtsarrestanter – heraf nogle med tidligere behandlingsdomme – som i medfør af retskendelse burde være anbragt i varetægtssurrogat på psykiatrisk sygehus eller lignende. Det kan tillige forekomme, at indsatte, der er idømt en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68 (behandlingsdom), opholder sig på Vestre Hospital under Københavns Fængsler i afventen af ledig plads i det psykiatriske behandlingssystem.

I landets øvrige arresthuse samt åbne og lukkede fængsler forekommer det ind i mellem, at der forefindes indsatte med psykiske lidelser. Det kan være varetægtsfængslede med aktuel/tidligere behandlingsdom. Det kan være psykisk syge, som ikke under domsafgørelsen er blevet afdækket som psykisk syge, og som efterfølgende indsættes til afsoning.

En del af disse overflyttes ikke til Herstedvester eller Vestre Hospital, dels af pladsmæssige årsager, dels fordi de ikke umiddelbart udgør en risiko for sig selv eller andre og dermed ikke omfattes af muligheden for akut overførelse. Ligeledes har de måske ikke noget akut behandlingsbehov udover det, som varetages medicinsk i den enkelte institution, eller også ønsker de ikke selv nogen form for behandling.

Hvis de forsøges indlagt, vurderer psykiatriske afdelinger nogle gange, at de ikke har behov for sygehusindlæggelser udover den ambulante behandling. I givet fald indlægges de ikke. I andre situationer ønsker den indsatte ikke at blive indlagt og opfylder heller ikke kriterierne for tvangsindlæggelse.

Når det drejer sig om sindssyge afsonere, foretager Kriminalforsorgen en vurdering af, om den indsatte enten kan benådes eller afsone alternativt eller overføres til psykiatrisk afdeling, og Kriminalforsorgen vil i givet fald sætte dette i værk.

Der er dog i sjældne tilfælde indsatte med egentlige psykisk sygdom. Kriminalforsorgen har ingen opgørelse over, hvor mange gange problemstillingen opstår i løbet af året, men har netop indhentet et øjebliksbillede fra alle institutionerne. Dette viser, at 14 personer på en given dag medio oktober 2005 afventede plads til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det kan som ovenfor beskrevet være varetægtsfængslede med aktuel/ tidligere behandlingsdom. Det kan være psykisk syge, som ikke under domsafgørelsen er blevet afdækket som psykisk syge, og som efterfølgende indsættes til afsoning.

Udover de egentlig psykisk syge er de indsatte i alle Kriminalforsorgens institutioner generelt de senere år blevet mere psykisk afvigende. Det drejer sig f.eks. om lettere retarderede og organisk hjerneskadede samt personer med borderliner, Asperges, ADHD/Damp og stærke personlighedsafvigelser. Denne stigning skal dog også ses i sammenhæng med, at opmærksomheden omkring og kendskabet til disse lidelser gennem de senere år er øget betydeligt, hvorved flere personer med lidelserne identificeres/diagnosticeres.

Der er ofte foretaget mentalundersøgelse af de pågældende. Mentalerklæringerne har i mange tilfælde konkluderet, at den pågældende lider af en psykisk lidelse, uden at der dog kan peges på bedre kriminalitetsforebyggende behandlingsmuligheder end fængsel, hvorfor der i sådanne tilfælde anbefales almindelig straf. Denne persongruppe har lidelser, der hverken kan behandles af det psykiatriske behandlingssystem eller hører hjemme i amternes støttetilbud for psykisk udviklingshæmmede.

Gruppen af indsatte med psykiske afvigelser – men dog uden egentlige psykiske sygdomme – er ofte meget vanskelige at hjælpe under indsættelsen og ved løsladelsen. Der findes ikke et egentligt behandlingstilbud til dem under afsoningen, idet de grundet deres psykiske tilstand som hovedregel ikke kan profitere af behandlingsprogrammerne i Kriminalforsorgen. Omvendt har Kriminalforsorgen ikke den nødvendige ekspertise til at behandle disse personer. Ofte gives heller ikke ved løsladelsen et egnet tilbud for disse personer. Mange af støtteordningerne for personer med egentlige psykisk sygdom omfatter således ikke denne gruppe.

Det er en gruppe, som kan være svær at motivere til at tage imod de nødvendige behandlings- og støttetilbud, og som vanskeligt lader sig fastholde heri på grund af manglende erkendelse af problemerne. De afviser derfor også ofte selv den nødvendige hjælp.

Mange af disse indsatte har tidligere igennem mange år fået tilbudt forskellige støtteog behandlingstilbud i det kommunale system. Dette har de ikke kunnet profitere af eller fastholdes i, hvorfor de kommunale bevillingsmyndigheder ofte vurderer, at de heller ikke fremover kan profitere af yderligere hjælpeforanstaltninger.

Der kræves derfor en meget omfattende indsats fra Kriminalforsorgens side for at sikre de nødvendige behandlingsmæssige tilbud. Det er desværre også indsatte, som det ofte ikke lykkes at skaffe de nødvendige tilbud til under og efter afsoningen. Dette gør dem til en stærkt recidivtruet gruppe indsatte.



7.2. Ventetidsproblemer


Anstalten ved Herstedvester har i årene 1994-2004 oplevet en øget belastning ikke alene på grund af et mere belastet klientel, men også udtrykt ved en stigning i pladsudnyttelsen og en stigning i antallet af nydomfældte, der afventer indsættelse. Som det fremgår af figur 7.1, er ventelisten til anstalten steget markant, hvilket skyldes en ophobning af nydomfældte, der i arresthusene afventer plads i Anstalten ved Herstedvester. Der er således ikke i Kriminalforsorgen kapacitet til at kunne modtage alle de indsatte, der har behov for ophold i en institution, hvor der er mulighed for psykiatrisk behandling.

Der foreligger ikke oplysninger om antallet af psykisk syge indsatte i Københavns Fængsler.

Direktoratet for Kriminalforsorgen aftalte i efteråret 2005 med Rigsadvokaten at gennemføre en høring af Kriminalforsorgens institutioner med henblik på at undersøge, om der er problemer med overførsel af psykotiske varetægtsfængslede, foranstaltningsdømte eller afsonere, som bliver psykotiske, til det psykiatriske behandlingssystem.

Undersøgelsen viste, at der på en given dag medio oktober 2005 var 14 personer, der afventede plads til indlæggelse på psykiatrisk afdeling, alle i Hovedstadsområdet. De fleste af disse er henvist i løbet af august og september 2005, en enkelt i april 2005.

Figur 7.1 – Antal personer på venteliste – Herstedvester 1994-2004

 

I den resterende del af landet var der ikke personer, der ventede på indlæggelse, men det var en ofte forekommende oplevelse, at de psykiatriske afdelinger enten ikke ville modtage henviste personer til indlæggelse eller at patienterne meget ofte blev udskrevet igen hurtigere, end det af Kriminalforsorgen vurderes hensigtsmæssigt.

Overlægen på Vestre Hospital har i øvrigt oplyst, at det jævnligt forekommer, at der blandt såvel anholdte som varetægtsarrestanter og strafafsonere er personer, som enten har eller udvikler en psykisk sygdom. Hertil kommer varetægtsarrestanter, som i medfør af retskendelse skal anbringes i varetægtssurrogat eller til mentalobservation. Det er på grund af kapacitetsproblemer i H:S ofte vanskeligt at få disse indlagt inden for en rimelig tid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen rettede i 2003 henvendelse til Hovedstadens Sygehusfællesskab og gjorde opmærksom på, at der i længere tid havde været en vis ventetid, før de retspsykiatriske patienter, der opholdt sig på Vestre Hospital, kunne blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Efter at være blevet gjort bekendt med H:S' forslag til Psykiatriplanen 2003, som bl.a. indebar en udbygning af retspsykiatrien, besluttede direktoratet foreløbig ikke at foretage videre, men følge udviklingen. På baggrund af oplysninger fra lægerne på Københavns Fængsler er det Direktoratet for Kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at udbygningen ikke er slået igennem.

Kriminalforsorgen har løbende gennem de seneste år haft kontakt til H:S for at gøre opmærksom på problemets omfang. H:S har løbende henvist til, at problemerne med lange ventetider til de retspsykiatriske pladser forventedes løst ved gennemførelsen af Psykiatriplan 2003.

Der er således i H:S etableret 10 ekstra sengepladser i det lukkede retspsykiatriske system i år, og i henhold til planen etableres i 2006 yderligere et retspsykiatrisk opsøgende psykoseteam med en kapacitet til ca. 80 patienter samt yderligere 30 lukkede retspsykiatriske senge på Sct. Hans Hospital. Dette forventes at mindske problemets omfang væsentligt.


7.3. Kriminalforsorgens tilbud til indsatte med psykiske problemer


Anstalten ved Herstedvester er et lukket fængsel. En juridisk uddannet fængselsinspektør har ansvaret for straffuldbyrdelsen og administrationen af fængslet, mens den administrerende overlæge, der er psykiater, har ansvaret for behandlingen. Anstalten er bl.a. normeret med adskillige psykiatere, psykologer og sygeplejersker, og anstalten rummer således et egentligt behandlingsmiljø.

Behandlingen har karakter af psykiatrisk/psykologisk behandling i form af samtaleforløb med psykiater og psykolog efter flere terapeutiske metoder og tilgange. Endvidere sker der behandling i form af miljøterapi og psykoedukation, ligesom der gennemføres reflekterende samtaler.

Psykisk syge indsatte på Vestre Hospital, der afventer indlæggelse på psykiatrisk sygehus, modtager i ventetiden behandling af Vestre Hospitals læger. Vestre Hospital er ikke bemandet med henblik på varetagelse af mere langvarig behandling af psykisk syge patienter. Kriminalforsorgens læger har mulighed for at tilkalde yderligere lægelig ekspertise udefra, hvis lægerne finder, at der er behov for det.



7.4. Behandlingsdømte med behov for særligt behandlings- og støttetilbud


Der findes en mindre gruppe behandlingsdømte (dømt efter straffelovens § 69 dvs. ikke fængslede), som ikke kan profitere af traditionel psykiatrisk behandling. Disse personer er under tilsyn af Kriminalforsorgen under deres behandlingsdom, men har enten ingen eller kun sjældne samtaler med en psykiater, der ikke kan tilbyde egentlig behandling.

Der er ingen tvivl om, at denne gruppe har behandlings- og støttebehov i bred forstand, at de pågældende ikke er strafegnede, og at de med et etableret tilbud, hvor de kunne fastholdes i behandling og støtte via dommen, ville kunne profitere af en rehabiliterende indsats. Et eventuelt supplerende rehabiliteringstilbud til disse personer kan f.eks. omfatte ophold på egnet socialpædagogisk opholdsted eller massiv intensiv støtte i eget hjem.

Der er som tidligere beskrevet også en gruppe indsatte, ofte med samme diagnostiske baggrund, som i dag er idømt almindelig straf (omfattet af straffelovens § 69). Også en del af denne gruppe ville kunne profitere af et bredere rehabiliteringstilbud med henblik på forebyggelse af ny kriminalitet.

 


Sidst opdateret 14-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |