
Hvis du er på en ferie- eller studierejse i op til 1 måned i EU, Færøerne, Grønland, Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein og en række små europæiske stater, kan du få dækket akut nødvendig læge- og hospitalshjælp mv. fra den offentlige rejsesygesikring. Som hovedregel dækkes udgifter i forbindelse med hjemtransport ved sygdom eller ulykker ikke.
På bagsiden af dit gule sundhedskort er der et telefonnummer til vagtcentralen hos SOS. Der kan man ringe til og få hjælp døgnet rundt, hvis man bliver alvorligt syg i udlandet.
Læs mere om reglerne i pjecen:
Rejsesygesikringen, Nye regler fra 1. januar 2008
Sidst opdateret 05-01-2010