Ikke pengene, men ventetiden er skåret!
Man skulle tro, der spares på sygehusene. Medier og oppositionsordførere står i kø for at fortælle, hvor skrækkeligt det står til. Og regeringen er igen skurken!
Men år efter år har sundhedsvæsnet fået flere milliarder kroner ekstra – oven i pris- og lønstigninger. Budgettet er steget fra 80 til 100 milliarder i faste priser og lønninger. Det har betydet langt flere læger, sygeplejersker, plejepersonale osv. I år har regionerne 2 milliarder mere end sidste år. Og næste år får de også flere penge til mere personale.
Regeringen har fra første færd sat sundhed øverst. Ventelisterne, vi arvede fra Nyrups tid, er blevet markant kortere, og aktiviteten på sygehusene er gået i vejret. Helt konkret har vi skåret næsten en tredjedel af ventetiden på de offentlige sygehuse!
Det er ikke bevillingerne, men ventetiderne, der er skåret ned!
Derudover har vi givet patienterne helt nye rettigheder. Behandlingsgarantien betyder, at man som patient kan vælge et andet hospital, evt. et privathospital, hvis man har ventet i mere end 1 måned på et offentligt tilbud. Betalt af det offentlige. Op mod 300.000 danskere har haft gavn af denne valgfrihed.
Tilsvarende rettigheder har vi senest givet patienter i psykiatrien. Det betyder nemlig, at de private sygehuse finder et ekstra gear, samtidig med at der skyder private tilbud frem. Og – vigtigst – for patienterne betyder det ganske enkelt kortere ventetid.
I lyset af den seneste tids ophedede debat om regionernes fyringer på sygehusene hæfter jeg mig også ved, at der siden 2001 er ansat omkring 5.000 ekstra læger og sygeplejersker på de danske sygehuse.
Region Hovedstadens egne tal viser desuden, at der sidste år blev ansat knap 2.500 flere medarbejdere på hovedstadssygehusene. At nogen sygehuse så er begyndt at fyre igen, virker jo barokt, men skylden kan i hvert fald ikke lægges på statslige besparelser. Snarere på dårlig ledelse.
Ud over ventelisterne og psykiatrien har vi stillet skarpt på livstruende hjerte- og kræftsygdomme. Der er indført pakkeforløb, der fjerner al unødig ventetid og sikrer patienten information og tryghed hele vejen igennem. På kræftområdet stiger overlevelsen nu, og forløbstiden for fx tarmkræftpatienter er reduceret med over 30 pct. På hjerteområdet har indsatsen de seneste år betydet 3.000 færre dødsfald om året.
Kort og godt: Der er ikke sparet på sundheden. Resultaterne taler for sig selv. Det er heller ikke en spareøvelse, når vi de kommende år investerer 40 mia. kr. i nye sygehuse, eller når lægehelikoptere, fremskudte skadeklinikker og akutbiler parallelt med de nye sygehuse dukker op i landskabet.
Jeg glæder mig til at kunne følge denne fortælling op med nye kapitler i den kommende tid. Når vi får nye supermoderne sygehuse, skal de også have et nyt indhold med moderne elektronik og tidssvarende arbejdsgange. Akutberedskabet skal være helt i top. Ledelse bliver et nøgleord.
Spørgsmål eller kommentarer til "ministeren mener"
Sidst opdateret 17-08-2010