Skip navigation


Hvis du skriver et brev til os

Her kan du læse mere om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi modtager, hvis du skriver et brev til os og dine rettigheder i forbindelse med, at ministeriet behandler oplysningerne. Hvornår og hvorfor registrerer og bruger vi dine personoplysninger?
Departementet registrerer de oplysninger, du giver os, når du sender os et brev eller en mail. Vi bruger oplysningerne for at kunne vejlede dig og besvare din henvendelse bedst muligt.

Hvilke personoplysninger registrerer og bruger vi?
Vi modtager mange forskellige henvendelser og det er forskelligt, hvilke personlige oplysninger, henvendelserne indeholder. Vi registrerer de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Det kan både dreje sig om almindelige personoplysninger som navn og kontaktoplysninger, og om følsomme oplysninger som helbredsforhold mv. Vi registrerer både de oplysninger, du giver os om dig selv, og om den eller de personer du evt. skriver om eller på vegne af.

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?
Vi gemmer de oplysninger, du har givet os, i vores elektroniske journalsystem, fordi vi som offentlig myndighed har pligt til at journalisere. Vores journalperioder er på fem år. Hvert femte år afleverer vi
derfor en kopi af journalperiodens oplysningerne til Rigsarkivet i henhold til arkivloven og gemmer samtidig en kopi som en historisk database i ministeriet.

Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Hvis du ønsker indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, kan du skrive, ringe eller sende en e-mail til ministeriet.

Sidst opdateret 28-06-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055