Skip navigation


Hvis du søger aktindsigt

Her kan du læse mere om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi modtager, når du søger aktindsigt og dine rettigheder i forbindelse med, at ministeriet behandler oplysningerne.
Hvornår og hvorfor registrerer og bruger vi dine personoplysninger?
Departementet registrerer de oplysninger, du giver os, når du anmoder om aktindsigt. Vi bruger oplysningerne for at kunne behandle din anmodning om aktindsigt korrekt.

Hvilke personoplysninger registrerer og bruger vi?
I forbindelse med din anmodning om aktindsigt modtager vi som regel oplysninger fra dig om dit navn og dine kontaktoplysninger mv.

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?
Vi gemmer de oplysninger, du har givet os, i vores elektroniske journalsystem, fordi vi som offentlig myndighed har pligt til at journalisere. Vores journalperioder er på fem år. Hvert femte år afleverer vi
derfor en kopi af journalperiodens oplysningerne til Rigsarkivet i henhold til arkivloven og gemmer samtidig en kopi som en historisk database i ministeriet.

Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Hvis du ønsker indsigt i de oplysninger, vi behandler om sig, kan du skrive, ringe eller sende en e-mail til ministeriet.

Sidst opdateret 28-06-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055