Skip navigation


Organisationsdiagram for ministerområdet

Organisationsdiagram for ministerområdet og opgavevaretagelse.

 

Om Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning på ministerområdet og yder rådgivning til andre statslige, regionale og kommunale myndigheder.

Hovedopgaverne:

  • sundhedsfremme,
  • forebyggelse og sygdomsbehandling, hvor fokus er på en lang række områder inden for forebyggende indsatser,
  • strålebeskyttelse,
  • uddannelse af sundhedspersonale,
  • sundhedsberedskab samt planlægning af sundhedsvæsenet,
  • opgaver indenfor ældre- og demensområdet.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside


Om Lægemiddelstyrelsen

Der er ansat cirka 400 medarbejdere, og de fire største faggrupper er: farmaceuter, kontorassistenter, læger og jurister/samfundsfaglige kandidater.

Hovedopgaverne:

  • godkender og kontrollerer lægemiddelvirksomheder og lægemidler på det danske marked,
  • overvåger bivirkninger ved lægemidler og godkender kliniske forsøg,
  • fører tilsyn med medicinsk udstyr, som er tilgængeligt i Danmark, og overvåger utilsigtede hændelser med medicinsk udstyr,
  • udpeger apotekere, tilrettelægger apoteksstrukturen og fører tilsyn med apoteker og detailforhandlere.

Organisationsdiagram for styreslen

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside


Om Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed udfører en række opgaver, som indgår i visionen om at styrke patientsikkerheden. Dette inkluderer nedenstående opgaver:

  • at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer,
  • at udstede autorisationer til 17 forskellige autoriserede faggrupper omfattende både danske og udenlandske sundhedspersoner,
  • at meddele ret til selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer,
  • at udstede speciallægeanerkendelser til de 38 lægelige specialer samt speciallægeanerkendelser til de to tandlægespecialer,
  • at afgøre klager over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over sundhedsfaglig behandling, hvor en eventuel kritik ønskes rettet mod behandlingsstedet og ikke mod en konkret sundhedsperson,
  • at varetage den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og bidrage til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra patient- og erstatningssager benyttes forebyggende,
  • at vejlede om rettigheder til sygehjælp i andre lande efter dansk lovgivning, EU-regler og andre internationale aftaler.

Derudover er Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariat for:

  • Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling,
  • Ankenævnet for Patienterstatningen, som behandler klager over afgørelser fra Patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader,
  • Det Psykiatriske Ankenævn, som behandler klager over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside


Om Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsens opgave er at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.

Sundhedsdatastyrelsen stiller således sundhedsdata om aktivitet, økonomi og kvalitet til rådighed for:

  • sundhedsprofessionelle,
  • administratorer i regioner og kommuner samt borgere og andre centrale brugere,
  • styrker den overordnede digitalisering og fremmer en sammenhængende data- og it-arkitektur i sundhedsvæsenet med fokus på datasikkerhed.

På udvalgte områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen endvidere dækkende og valide sundhedsdata til patientbehandling og forskning mv.

Gennem styrelsens aktiviteter skabes et solidt fundament for monitorering og opfølgning i forhold til kvalitetsudvikling og effektivitet på sundhedsområdet. Det giver mulighed for at fastlægge de overordnede rammer på en sådan måde, at de samlede ressourcer på sundhedsområdet anvendes bedst muligt til gavn for patienterne.

Sideløbende hermed vil Sundhedsdatastyrelsen bidrage til, at Danmark fastholder en førende position i digitaliseringen af sundhedsvæsenet i sammenligning med andre lande bl.a. ved at styrke koordineringen af den overordnede digitalisering af sundhedsvæsenet.

Sundhedsdatastyrelsen koordinerer endvidere arbejdet med sundhedsdata og -it på tværs af sundhedsvæsenet og sætter fælles mål i form af strategier, aftaler og it-arkitektur.

Sundhedsdatastyrelsen er samtidig koncern it-funktion for Sundheds- og Ældreministeriet.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside


Om Statens Serum Institut

Statens Serum Institut (SSI) har til formål at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler, se Sundhedsloven §222

SSI varetager:

  • Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdommes og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.
  • Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og genetiske sygdomme.
  • Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion eller fremskaffelse.
  • Beredskab mod biologisk terrorisme.
  • Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for Instituttets aktivitetsområder, herunder drift af Danmarks National Biobank.

SSI skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Samtidig skal Instituttet være en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed.

Organisatinsdiagram for Insitutttet

Læs mere om instituttet på Statens Serum Instituts hjemmeside


Om Det Etisk råd

Det Etiske Råd rådgiver og skaber debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.

Rådet følger udviklingen, og igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig.
Det Etiske Råd er uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, der tages i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.

Læs mere om rådets aktiviteter, medlemmer og hvorfor Det Etiske Råd blev oprettet.


Om National Videnskabsetisk Komité 

National Videnskabsetisk Komité skal i henhold til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter:

  • Fungere som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer,
  • førstebehandle anmeldelser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører særligt komplekse områder,
  • afgøre sager indbragt af et kvalificeret mindretal i den regionale videnskabsetiske komité,
  • udtale sig om principielle spørgsmål, som ikke er knyttet til godkendelsen af et konkret forskningsprojekt,
  • koordinere arbejdet i de regionale videnskabsetiske komiteer,
  • fastsætte vejledende retningslinjer,
  • sikre kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet, samt
  • følge forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virke for forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.

 Læs mere om komiteen og om komiteens sammensætning


Sidst opdateret 03-11-2016

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055