Skip navigation


Dekorering - Fortjenstmedalje - Belønningsmedalje

Dronningens Fortjenstmedalje i sølv (FM) kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme beskæftigelsesområde i den offentlige sektor.

Den Kongelige Belønningsmedalje (BM) kan normalt tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed, eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse.

Dronningens Fortjenstmedalje i sølv (FM) kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme beskæftigelsesområde i den offentlige sektor.

Den Kongelige Belønningsmedalje (BM) kan normalt tildeles efter 50 års for-tjenstfuld ansættelse eller i forbindelse med udtræden af arbejdsmarkedet efter mindst 40 års ansættelse i samme private virksomhed.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse behandler indstillinger om Fortjenst- og Belønningsmedalje inden for stats-, regional- og kommunal- og sundhedsområdet. Det er kun i forbindelse med egentlige ansættelsesforhold, at der kan tildeles en medalje. Det er således arbejdsgiveren, der indstiller en medarbejder til dekorering. Personer med en akademisk uddannelse samt chefer/medarbejdere aflønnet (samlet løn - grundløn+evt. tillæg) i statslig LR 34+ (løntrin 47+) eller svarende dertil kan ikke indstilles til Fortjenst- eller Belønningsmedalje

Indstilling til ministeriet skal indeholde følgende oplysninger:

  • Den ansattes fulde navn, adresse, personnummer og stillingsbetegnelse.

  • Redegørelse for at den ansatte har ydet en (særlig) fortjenstfuld indsats.

  • Jubilæumsdato og dato for ønsket overrækkelse af medalje (jfr. nedenfor om sagsbehandlingstid). Ved dokumenteret bevilget orlov fra arbedjdsgiver tillægges orlovstiden således at jubilæumsdagen rykkes tilsvarende.

  • Ved flere ansættelsessteder og –perioder (hovedansættelser – f.eks. forskellige sygehuse (ikke interne ansættelser)) anføres overskuelig og tydelig datooptegnelse.

  • Beskæftigelsesgraden skal i hele ansættelsesperioden have været på minimum halv tid af den til enhver tid gældende fuldtidsnorm.

  • Så vidt muligt dokumentation for ansættelsesforholdets varighed.

  • Såfremt jubilæum er afholdt anføres - under behørig hensyntagen til sagsbehandlingstid - dato for en senere overrækkelse.

  • Tidspunktet for arbejdsophør, hvis der ved privat ansættelse anmodes om tildeling af en medalje (BM) efter mindre end 50 års ansættelse.

  • Konkret adresse hvortil en eventuel medalje skal sendes hen.

Der gøres opmærksom på, at sagsbehandlingstiden er gennemsnitligt 5-6 måneder fra modtagelsen af indstillingen. Fastlæggelse af dato for overrækkelse skal derfor tilpasses denne sagsbehandlingstid. Det henstilles dog, at indstilling modtages i så god tid som muligt. Der gøres endvidere særskilt opmærksom på, at såfremt jubilæum/overrækkelse finder sted i månederne juni-september skal indstilling være modtaget i ministeriet senest primo januar måned (grundet sommerferielukning m.v.).

Indstilling fremsendes skriftligt på officielt brevpapir fra organisationens eller institutionens ledelse med originalunderskrift(er) og stiles til Departementschefen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Holbergsgade 6, 1057 København K. Afsenderadresse og kontaktperson skal fremgå tydeligt af brevet.

Når en indstilling om Fortjenst- eller Belønningsmedalje er modtaget i ministeriet fremsendes straks kvitteringsbrev for modtagelsen til indstiller. Ved eventuelle tvivlsspørgsmål o.a. kontakter ministeriet indstiller.

Det er Kabinetssekretariatet (Dronningen), der tager endelig stilling til eventuel tildeling af Fortjenst- eller Belønningsmedalje . Indstiller får direkte besked fra Kabinetssekretariatet, såfremt indstillingen imødekommes. Dette sker normalt ca. en uge før datoen for medaljeoverrækkelse.

Indstiller opkræves et gebyr på aktuelt 1.100 kr. per fortjenstmedaljeekspedition og 1.000 kr. per belønningsmedaljeekspedition. Dette gebyr opkræves af ministeriet på Kabinetssekretariatets vegne. I indstillingen bedes oplyst EAN-lokationsnummer, referenceperson samt CVR/SE-nummer.

Der henvises i øvrigt til Kongehusets hjemmeside på www.kongehuset.dk


Sidst opdateret 31-01-2012

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: Se numre under praktiske oplysninger