I DRG-leksikonet kan du finde en beskrivelse af de mest anvendte DRG-begreber.
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten, bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb - og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.
Aktionsdiagnoser er - i kombination med de foretagne procedurer - de vigtigste faktorer for tildelingen af DRG-gruppe.
Aktivitetsbaseret finansiering
I finanslovsaftalen for 1999 blev det aftalt at anbefale delvist aktivitetsbestemte bevillinger i sygehusvæsenet med udgangspunkt i "90/10"-modellen; 90 pct. af bevillingerne bevares som rammebevillinger, mens 10 pct. gøres aktivitetsbestemt. Modellen indebærer, at produktion ud over den kontraktlige aftalte basisproduktion honoreres med ti procent af DRG-værdien.
Udformningen og anvendelsen af aktivitetsbestemte ordninger er op til de enkelte sygehusejere. I økonomiaftalen mellem amter og regering for 2004 var der enighed om, at anvendelsen af aktivitetsbaseret finansiering – også kaldet takststyring - gradvis skal øges. Fra år 2004 skal hvert amt derfor som minimum afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet.
Ambulant behandling
Behandling, der foregår på et ambulatorium og ikke kræver indlæggelse. Den ambulante behandling kan bestå af et eller flere ambulante besøg.
Ambulant besøg
En patients besøg i et ambulatorium.
Ambulant forløb
Forløbet fra første til sidste ambulatoriebesøg. Sidste besøg er det besøg, hvor behandlingen afsluttes i ambulatoriet, enten ved beslutning herom - eller ved, at patienten udebliver fra det følgende besøg, uden at der er truffet aftale om et nyt besøg.
Behandling
Omfatter observation, undersøgelse, behandling og pleje af en person med en formodet eller fastslået sygdom - eller foranstaltning i forbindelse med fødsel.
Bidiagnose
En bidiagnose anvendes til nærmere at beskrive fx forhold eller sygdomme, der har betydning for et indlæggelsesforløb. Bidiagnoser kan være vigtige i DRG-sammenhæng, idet de kan betyde, at patienten rykker fra en "ukompliceret DRG-gruppe" til en "kompliceret DRG-gruppe" med højere DRG-takst Se også Komplicerede/ukomplicerede DRG’er neden for.
Casemix-system
Et casemix-system er et patientklassifikationssystem, der bruges til at samle patienter i klinisk relevante grupper, bl.a. på baggrund af diagnose og behandling.
Eksempler på casemix-systemer er de forskellige versioner af DRG-systemet og det amerikanske Adjusted Clinical Groups (ACG).
Cream-skimming
Hvis et sygehus uden grund videresender de mere behandlingskrævende patienter til et sygehus med en højere specialiseringsgrad, og kun selv behandler de lette patienter, så siges sygehuset "at skumme fløden".
Cream-skimming lægger den arbejdsmæssige og økonomiske byrde over på de mere specialiserede sygehuse.
Dagkirurgi
Dagkirurgi er et operativt indgreb, hvor der normalt er behov for anæstesipersonale og operationsstue/opvågningsrum, og hvor patienten ikke overnatter.
DAGS
Dansk Ambulant Grupperingssystem (DAGS) er et dansk casemix-system, anvendt til gruppering af somatiske ambulante patienter.
Dansk Casemix-system
Er en fællesbetegnelse for DkDRG-systemet, det danske casemix-system anvendt til gruppering af somatiske stationære patienter og Dansk Ambulant Grupperingssystem (DAGS), der er et dansk casemix-system, anvendt til gruppering af somatiske ambulante patienter.
Diagnosis Related Groups (DRG)
Et casemix-system, der anvendes i mange lande. I Danmark er en særligt dansk version udviklet kaldet DkDRG-systemet.
DkDRG
DkDRG-systemet er det danske casemix-system anvendt til gruppering af somatiske stationære patienter. DkDRG er udarbejdet på baggrund af et omfattende valideringsarbejde af det nordiske DRG-system, NordDRG.
DRG-creep
Ved DRG-creep forstås, at udskrivninger kodes behandlings- og sygdomsmæssigt tungere, end der er belæg for. Stigninger i værdiindeks - se eventuelt dette - kan være forårsaget af DRG-creep, men kan også skyldes en reelt tungere patientsammensætning og/eller forbedret registrering af især relativt tunge diagnoser eller bidiagnoser.
DRG-grouper
Et analytisk redskab (normalt et computerprogram), der inddeler udskrivninger i casemix-grupper, fx DRG-grupper.
DRG-gruppering
Processen, hvor patienter inddeles i DRG-grupper.
DRG-type
Med DRG-type menes, om en udskrivning placeres i en medicinsk eller kirurgisk DRG.
DRG-takster
DRG-takster beregnes ved at knytte omkostninger ved patientbehandling til de enkelte DRG-grupper. Ved omkostningsstudier på sygehusene fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på et sygehus kan forklares.
DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRG-grupper.
Fordelingsregnskaber
I samarbejde med sygehuse og sygehusejere opgør de centrale sundhedsmyndigheder omkostninger ved patientbehandling til brug i for takstberegningen. Dette sker dannelse af fordelingsregnskaber, hvor sygehusenes interne ydelsesstrømme kortlægges, og de samlede driftsudgifter ved at producere behandlingsydelser opgøres.
Gennemsnitlig liggetid
Summen af liggetiderne for heldøgnspatienter, der er udskrevet inden for en given periode, divideret med antallet af udskrivninger i perioden.
Gråzonepatienter
Gråzonepatienter kan behandles ambulant såvel som ved indlæggelse. Disse patienter afregnes til en gråzone DRG-takst, der beregnes som det vægtede gennemsnit ved at udføre den samme behandling ambulant og stationært.
Heldøgnsafsnit
Sengeafsnit til behandling, hvor der er normeret personale til overvågning af patienter hele døgnet.
ICD-10 (International Classification of Diseases, vers.
10)
Den internationale sygdomsklassifikation, der bruges i bl.a. Danmark i 10. version. Klassifikationen er udviklet af WHO, den udgives af Sundhedsstyrelsen og indeholder ca. 12.000 diagnoser.
Interaktiv DkDRG
Interaktiv DkDRG er et elektronisk redskab, der viser hvordan forskellige patienter grupperes i Dansk Casemix-system på baggrund af bl.a. diagnoser og behandling.
Kirurgisk DRG-gruppe
Hvis der under sygehusopholdet er udført procedurer, der normalt kræver en operationsstue, klassificeres patienten i en kirurgisk DRG-gruppe (modsat en medicinsk DRG-gruppe).
Klassifikationer for registrering af patientbehandling
Dansk Casemix-system benytter diagnoseklassifikationen ICD-10 og procedureklassifikationen NCSP (Nordic Classification of Surgical Procedures). Herudover anvendes en række andre koder fra SKS-klassifikationen, fx koder fra Behandlings- og Plejeklassifikationen.
Klinisk meningsfuldhed
Det omfang grupperingen i et casemix-system giver mening for klinikere. Grupperne skal være ens mht. sygdom, behandling og resultat.
Klinisk validering
Den kliniske validering af DRG-systemet består i, at systemets kliniske meningsfuld vurderes af de lægevidenskabelige selskaber i relation til dansk klinisk praksis.
Komplicerede/ukomplicerede DRG-gruppe
DRG-systemet tager hensyn til faktorer, der kan påvirke liggetid og/eller ressourceforbrug. Dette gøres ved at splitte en stor del af DRG-grupperne i henholdsvis ukomplicerede og komplicerede patienter.
Patientens tillægssygdomme og/eller komplikationer udtrykkes gennem registrerede bidiagnoser. De kan påvirke DRG-grupperingen ved, at udskrivningen bliver placeret i en kompliceret DRG. For kirurgiske patienter er det ofte en vigtig faktor, om den sygdom patienten lider af, er ondartet.
Landspatientregisteret
Landspatientregisteret er en samkørsel af sygehusenes patientadministrative systemer. Det er placeret i Sundhedsstyrelsen. Registeret indeholder oplysninger om samtlige udskrivninger og ambulante forløb, fx hvilket sygehus patienten blev behandlet på, patientens alder, køn, diagnoser og hvilke procedurer, der er udført under behandlingsforløbet. DRG-grupperingen sker på baggrund af oplysningerne i Landspatientregistret.
Langtidspatienter, langliggere og langliggerdage
Inden for den enkelte DRG kan der være udskrivninger med stærkt afvigende liggetid i forhold til de andre udskrivninger i samme DRG. For at øge den ressourcemæssige homogenitet inden for den enkelte DRG, har man valgt at udskille disse langtidspatienter. Den liggetidsgrænse (i antal sengedage), som adskiller disse patienter fra andre patienter, kaldes det øvre trimpunkt. Liggedage udover det øvre trimpunkt kaldes "langliggerdage", og udskrivninger med liggetider udover trimpunktet kaldes "langliggere".
Ved afregning med DRG-takster afregnes "langliggere" til DRG-taksten tillagt en sengedagstakst pr. dag, som trimpunktet er overskredet. Se også Trimpunkt.
Liggetid
Antal sengedage for en heldøgnspatient, idet indlæggelsesdatoen, men ikke udskrivningsdatoen, medregnes – dog mindst én dag.
Medicinsk DRG-gruppe
Hvis der under sygehusopholdet ikke er udført operation, klassificeres patienten i en medicinsk DRG-gruppe (modsat en kirurgisk DRG-gruppe).
NordDRG
Fra 1999 til og med 2001 har Danmark anvendt det nordiske DRG-system NordDRG. NordDRG benytter diagnoseklassifikationen ICD-10 og procedureklassifikationen NCSP (Nordic Classification of Surgical Procedures). NordDRG, der tager udgangspunkt i det amerikanske DRG-system, HCFA12, er udviklet og tilpasset nordiske forhold i samarbejde med de øvrige nordiske lande.
Det danske DkDRG er et dansk system, der tages sit udgangspunkt i NordDRG.
Nordic Classification of Surgical Procedures (NCSP)
Den fælles nordiske operationsklassifikation, der indeholder omkring 5.000 operationer og en del procedurer.
Omkostningsdatabase
"Den patientrelaterede omkostningsdatabase" indeholder omkostningsdata fra de offentlige sygehuse. Her fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på et sygehus kan forklares. Indenrigs- og sundhedsministeriet anvender disse data som grundlag for beregning af DRG- og DAGS-takster.
Operation
Omfatter generelt enhver procedure, der er optaget i den gældende udgave af operationsklassifikationen i SKS. De procedurer, der ligger til grund for grupperingen i Dansk Casemix-system, udgøres i langt overvejende grad af procedurer, der forudsætter anvendelse af en operationsstue.
Pris- og lønindeks, PL-indeks
Da de regnskabsoplysninger, Sundhedsstyrelsen anvender til beregning af takster, vedrører regnskabsår 2-3 år forud for det år, som taksterne skal gælde for, er der behov for at regulerer regnskabsoplysningerne i forhold til den almindelige pris- og lønudvikling. Til dette brug anvendes PL-indekset for sygehusområdet ekskl. medicintilskud, som er aftalt mellem Finansministeriet og Amtsrådsforeningen. Indekset afspejler forventede pris- og lønstigninger i amtskommunerne.
Procedure
En procedure er alt, der kan udføres på/gives til en person i kontakt med sundhedsvæsnet, fx operation, behandling eller undersøgelse.
Sammenkædning af udskrivninger
- se Sygehusudskrivning
Sengedag
Et døgn, hvor en heldøgnspatient har modtaget behandling. Antallet af sengedage for den enkelte patient beregnes ved at trække indlæggelsesdatoen fra udskrivningsdatoen. Se også Gennemsnitlig liggetid.
Skadestuebesøg
En patients besøg på en skadestue.
Sygehusudskrivning
I Landspatientregisteret er enheden en udskrivning fra en sygehusafdeling. I DkDRG-systemet er enheden derimod en sygehusudskrivning. En sygehusudskrivning kan bestå af flere afdelingsudskrivninger. For at tilpasse data i Landspatientregisteret til DkDRG-systemet er overflytninger inden for samme dag mellem afdelinger på samme sygehus, kædet sammen til én sygehusudskrivning.
Teknisk set udvælges den mest ressourcetunge DRG-gruppe, og antal sengedage summeres over hele sygehusudskrivningen. Sygehuset vil således blive honoreret for den dyreste af de DRG-grupper, der har været under den samlede indlæggelse på sygehuset. Hvis patienten kun har været indlagt på en afdeling under sit sygehusophold, er sygehusudskrivning naturligvis lig afdelingsudskrivning.
Tilrettede driftsudgifter
Udgangspunktet for udregning af kroneværdien er de samlede regnskabsmæssigt tilrettede omkostninger ved stationær sygehusbehandling. Ved tilretningen af sygehusenes driftsudgifter tages udgangspunkt i de samlede driftsudgifter. De faktiske udgifter i forbindelse med behandlingen af psykiatriske patienter fratrækkes. De forventede udgifter i forbindelse med deldøgns- og ambulant behandling beregnes, og fratrækkes herefter ligeledes.
Desuden korrigeres for udgifter, som visse sygehuse har, når patienter ligger i særlig lang tid. Endelig er der ved dannelsen af de tilrettede driftsudgifter korrigeret for udgifter til leasing, udgifter til konsulent- og serviceydelser, interne forskningsudgifter, udgifter til røntgen- og laboratorieydelser til ikke-heldøgnspatienter og udgifter til andet end patientbehandling.
Trimpunkt
I Danmark er trimpunkterne beregnet efter en statistisk formel, som inkluderer anvendelsen af kvartiler. For hver DRG har man beregnet værdier for den første og tredje kvartil (Q1 og Q3). 25 pct. af udskrivningerne har kortere liggetid end sengedagsmålet Q1, og 25 pct. har længere liggetid end sengedagsmålet Q3.
Formlen for trimpunktet (T) er: T = Q3 + 1,5 (Q3 - Q1)
Ved at benytte denne trimpunkts-formel, sorteres de patienter, der har en atypisk, ekstrem lang liggetid, ud af den enkelte DRG. Kvartiler anvendes, fordi de er meget lidt følsomme over for ekstreme værdier. De omkostninger, der er forbundet med at behandle disse patienter, efter de har passeret trimpunktet, er ikke inkluderet i DRG-priserne eller DRG-omkostningsberegningerne.
Udskrivning
Afslutning af behandling af patient på heldøgnsafsnit.