Det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012 havde tre hovedprioriteter inden for sundhedsområdet: Innovationsdagsorden "Smart Health – better lives”, kroniske sygdomme med diabetes som modelsygdom og antimikrobiel resistens (AMR).

Det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012 havde tre hovedprioriteter inden for sundhedsområdet: Innovationsdagsorden "Smart Health – better lives”, kroniske sygdomme med diabetes som modelsygdom og antimikrobiel resistens (AMR).  

Smart Health – better lives

Sundheds- og velfærdsteknologi har potentiale til at styrke patient empowerment, forbedre kvaliteten og effektiviteten af sundhedsvæsnet og dermed forbedre livskvaliteten for patienterne. På samme tid kan teknologien medvirke til at fremme en bedre udnyttelse af ressourcer og skabe mere gunstige arbejdsvilkår for de ansatte i Europas offentlige og private sundhedssektorer, og dermed løbende gøre sundhedsvæsnets ydelser smartere. Det er afgørende i en tid, hvor økonomien er under pres og hvor der er et voksende demografisk pres på de europæiske sundhedssystemer.  

Lovgivningen, der regulerer den europæiske sundhedssektor, på både europæisk og nationalt plan, har stor indflydelse på mulighederne for innovation. Det samme kan siges om de anvendte metoder til at bestemme anvendelsen og udbredelsen af ​​ nye teknologier.   

Under overskriften ”Smart Health – better lives” har formandskabet arbejdet for at forbedre den plads som innovation og anvendelsen af ​​ ny teknologi har i sundhedssektoren ved at øge bevidstheden om, hvordan der skabes gunstige betingelser for innovation, og hvordan innovation kan være et nytti gt værktøj til at besvare de store udfordringer som europæiske sundhedssystemer står overfor.  

Ved det uformelle sundhedsministermøde den 23.-24. april 2012 i Horsens, drøftede ministrene, hvordan man kan fremme gunstige betingelser for innovation - i både en national og en europæisk kontekst - samtidig med  et fortsat fokus på patienternes behov og sikkerhed og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.   

Mødet omfattede også en diskussion af Medicinsk Teknologivurdering (MTV)og det fremtidige samarbejde i det frivillige europæiske netværk på MTV-området. Der var en generel forståelse af vigtigheden af EU-lovgivning så som direktiverne om medicinsk udstyr og god klinisk praksis og af den potentielle merværdi i det fremtidige samarbejde om vurdering af nye teknologier, og også om behovet for social og kulturel innovation i sundhedssektoren sammen med teknologisk innovation.  

I forbindelse med eHealth Week 2012 afholdte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Kommissionen High Level eHealth Conference 2012 den 7. til 9. maj 2012 i København. Konferencen fokuserede på ”Smart Health – better lives”, og potentialet for e-sundhed i at forbedre patient empowerment. Kommissionens eHealth Task Force præsenterede sin rapport Redesigning Health in Europe for 2020. Denne var genstand for debat blandt sundhedsministrene, Europa-Kommissionen og andre højtstående repræsentanter fra EU-medlemsstaterne, EFTA-landene og EU-kandidatlande. Rapporten fokuserer på, hvordan man kan opnå en vision om mere overkommelige, mindre indgribende og mere personlig pleje, ved at dele patientens sundhedsoplysninger mellem leverandører af sundhedsydelser og patienten. Rapporten blev offentliggjort i maj 2012 og Europa-Kommissionen vil gennemføre relevante anbefalinger i den foreslåede eHealth handlingsplan, der lanceres i efteråret 2012. eHealth Week 2012 omfattede også det første møde i eHealth Network som er oprettet i henhold til direktiv 2011/24/EU, her blev et flerårigt arbejdsprogram præsenteret.  

I november 2011 fremlagde Kommissionen sit Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Sundhed for Vækst-programmet, det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2014-2020. De specifikke mål for det foreslåede program omfatter mål,  der skal bidrage til innovation og bæredygtighed i de europæiske sundhedssystemer samt at øge adgangen til et bedre og mere sikkert sundhedsvæsen. Baseret på drøftelserne under det danske formandskab, blev en delvis generel indstilling vedtaget på EPSCO-rådet den 22. juni 2012.  

Kroniske sygdomme med diabetes som modelsygdom

Den voksende udfordring i forhold til kroniske sygdomme kræver en bred tilgang, der spænder fra befolkningsrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse til behandling og omsorg for den enkelte person, der allerede lider af en eller flere kroniske tilstande. Dette er også den tilgang, der gør sig gældende inden for rammerne af den europæiske refleksionsproces om innovative tilgange til kroniske sygdomme i de offentlige sundheds- og sundhedssystemer, der blev lanceret i december 2010 og forventes at blive afsluttet i 2013.  

På det uformelle sundhedsministermøde den 23.-24. april 2012, drøftede ministrene patient empowerment med fokus på principper og aktioner til støtte for den selvhjælpende patient. Debatten viste, at der var bred enighed om potentialet i patient empowerment som et redskab i håndteringen af ​​ kroniske sygdomme. Patient empowerment kan øge den forventede levetid, forbedre livskvaliteten og give den enkelte større uafhængighed og selvstændighed. Samtidig pegede ministrene på de potentielle faldgruber, såsom bl.a. risiko for øget ulighed i sundhed som følge af en mere patientcentreret tilgang. Ministrene var enige om, at patient empowerment er et centralt element i den igangværende europæiske refleksionsproces, der har til formål, at identificere muligheder for, at optimere svarene på de udfordringer der er i forhold til kroniske sygdomme.  

Kroniske sygdomme og betydningen af ​​ patient empowerment blev også behandlet under High Level eHealth Conference 2012 den 7. til 9. maj 2012 i København.  

Formandskabet indviede det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne 2012 med en konference i København den 18.-19. januar 2012. Konferencen fokuserede på, hvordan innovation kan bringe nye løsninger til de fremtidige udfordringer i et aldrende samfund i Europa, inden for områderne beskæftigelse, sundhed og sociale anliggender. Konferencen tog fat på, hvordan patient og borger empowerment kan bidrage til den fremtidige sundhedspleje og sociale omsorg i Europa.  

Antimikrobiel resistens (AMR)

Antimikrobiel resistens (AMR) tager ikke hensyn til nationale grænser, og det stigende niveau af resistens som følge af øget brug af antibiotika - hos både mennesker og dyr, er en udfordring for de fleste europæiske lande. Med udgangspunkt i de resultater der allerede er opnået under tidligere formandskaber, fandt det danske formandskab det vigtigt, at sætte emnet højt på dagsordenen i EU.  

Formandskabet fokuserede på at fremme en mere forsigtig og rationel brug af antibiotika og på at styrke og forbedre overvågningen af ​​ resistens i forbindelse med brugen af ​​ antibiotika. Formandskabet understregede også behovet for, at reducere brugen af ​​ antibiotika hos både mennesker og dyr, herunder navnli g en reduktion i brugen af ​​ kritisk vigtigt antibiotika (CIA).  

Konferencen: Bekæmpelse af antimikrobiel resistens - Tid til fælles handling fandt sted den 14. til 15. marts 2012 i København. Konferencen var arrangeret i et tæt samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Konferencen blev medfinansieret af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere (GD SANCO).  

Konferencen fokuserede på den stigende globale trussel fra antimikrobiel resistens og anvendelsen af ​​ antimikrobielle stoffer ud fra et One Health perspektiv. Konferencen havde til formål at udveksle erfaringer om ”best practices” , at øge bevidstheden om den mikrobiologiske trussel og at motivere medlemsstaterne og interessenterne til at yde en fælles indsats.   

Formandskabet fremlagde et sæt rådskonklusioner med fokus på en forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer. Konklusionerne er i overensstemmelse med Kommissionens strategi for antimikrobiel resistens (AMR) fra november 2011.  

Konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre nationale strategier eller handlingsplaner for at imødegå AMR.  Handlingsplanerne bør blandt andet omfatte nationale retningslinjer for behandling med antimikrobielle midler for derved at begrænse brugen af ​​ kr itisk vigtigt antibiotika og at øge bevidstheden blandt offentligheden og fagfolk om emnet.  

Rådets konklusioner blev vedtaget på mødet i EPSCO-rådet den 22. juni 2012.  

***

Lægemiddelområdet

På området for lægemidler, blev tre lovforslag drøftet under det danske formandskab:  

Information til offentligheden om lægemidler

I oktober 2011 og februar 2012 fremlagde Kommissionen sit ændrede forslag til et direktiv og en forordning om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår information til offentligheden om lægemidler til menneskelig brug i henhold til recept.  

I betragtning af den udbredte skepsis blandt medlemsstaterne i forhold til de oprindelige forslag, der blev præsenteret i december 2008, besluttede formandskabet at undersøge mulighederne for at tage forslagene videre gennem bilaterale konsultationer med medlemsstaterne. Der blev gennemført bilaterale konsultationer 24 delegationer. Formandskabet var ikke i stand til at identificere en  farbar vej fremad.  

På anmodning fra formandskabet noterede Udvalget for De Faste Repræsentanter den 23. maj 2012 sig, at der ikke er mulighed for at opnå et kvalificeret flertal i Rådet for vedtagelse af fælles holdninger er baseret på disse forslag.  

Lægemiddelovervågning

Kommissionens forslag til et direktiv og en forordning om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår lægemiddelovervågning, blev præsenteret i oktober 2011 og februar 2012 med det formål at styrke gennemsigtigheden og rapporteringskravene i tilfælde af sikkerhedsmæssige bekymringer om et lægemiddel på markedet. Forslagene blev behandlet i Rådets arbejdsgruppe for Lægemidler og Medicinskudstyr under det polske og det danske formandskab.  

Efter to uformelle triloger den 7. og 19. juni 2012 nåede Rådet til enighed ved førstebehandlingen med Europa-Parlamentet om disse forslag. Den politiske aftale er betinget af en formel godkendelse fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.  

Gennemsigtighedsdirektivet

Kommissionens forslag til et direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til menneskelig brug og deres inklusion i offentlige sygesikringsordninger blev præsenteret i marts 2012. Den første gennemgang af forslaget har fundet sted i Rådets arbejdsgruppe for Lægemidler og Medicinskudstyr under det danske formandskab.

Arbejdsgruppen vedrørende Sundhedsgruppen på Højt Plan den 8. februar 2012

Det ottende møde i Sundhedsgruppen på Højt Plan blev afholdt den 8. februar 2012. Dagsordenen for mødet bestod af fire punkter:  

Overvejelser om innovative tilgange til kroniske sygdomme i de offentlige sundheds- og sundhedssystemer

Der var en generel opbakning til, at fortsætte det fælles arbejde på kroniske sygdomme. Det blev understreget, at de eksisterende EU-mekanismer bør anvendes, og dobbeltarbejde skal undgås, herunder i forhold til WHO. Det blev aftalt at etablere en "redaktionsgruppe" ledet af Kommissionen og med deltagelse af det nuværende (PL / DK / CY) og det fremtidige (IE / LT / EL) Trio-formandskab. "Redaktionsgruppen" vil fremsende en rapport til gruppens møde i oktober 2012 under cypriotisk formandskab. Rapporten skal fokusere på to hovedelementer:  

• Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med innovative metoder og brugen af ​​ sociale medier  
  
  
• Kronisk sygdomsledelse og god praksis, udveksling med brugen af ​​ moderne IT-teknologier, f.eks. via internetplatforme.  

EU’s rolle i internationale sundhedsfora

Delegationerne var enige om, at Rådets Folkesundhedsgruppe skal drøfte strategiske spørgsmål i tilknytning til WHO og udtrykte vilje til, at tage aktivt del i drøftelserne om WHO’s prioriteter. Det blev understreget, at der bør undgås overlapninger med koordineringen som finder sted i Genève. Der var generel støtte til formandskabets forslag om at udveksle oplysninger om EU-kandidaturer til WHO styrende organer på globalt og regionalt niveau og for at øge informationsudveksling og konsultationer mellem medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende WHO EURO.  

Kommissionen orienterede delegationerne om sit samarbejde med WHO’s regionskontor baseret på en fælles erklæring.

---