Skip navigation


Influenzavaccination

Her kan du læse om influenzavaccination.

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Op mod 1 mio. mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier, og det anslås, at 1000-2000 personer hvert år dør på grund af influenza.

Der tilbydes gratis influenzavaccination til:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:
    - kroniske lungesygdomme
    - hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    - diabetes 1 eller 2
    - medfødt eller erhvervet immundefekt
    - påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    - kronisk lever- og nyresvigt
    - andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Alle gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt) kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.

Du kan læse meget mere om influenzavaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside


Sidst opdateret 06-11-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055