
Efter sundhedslovens § 142 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere.
Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. Behandlingen kan ved afhængighed af opioider (heroin, morfin m.v.) omfatte substitutionsbehandling med buprenorphin eller metadon.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling for stofmisbrug ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
De nærmere retningslinjer for den lægelige behandling for stofmisbrug findes i
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af 1. juli 2008
Mulighed for download af ”Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og lægelige behandling”.
Sidst opdateret 11-12-2009