Sundhedslovens bestemmelse om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. skal være med til at sikre, at sundhedspersoner iagttager tavshed om de forhold, de erfarer i forbindelse med en patientkontakt.

Tavshedspligten er en patientrettighed, som giver patienten krav på fortrolighed fra sundhedspersonens side og mulighed for at bestemme, om helbredsoplysninger må videregives.

 

Hvad er fortrolige oplysninger?
Oplysninger om helbred, personlige og økonomiske forhold er fortrolige oplysninger. Langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til i forbindelse med arbejdet, er derfor fortrolige.

 

Tavshedspligten omfatter for eksempel oplysninger om diagnoser og undersøgelser, indlæggelse på et sygehus, behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold etc.

 

Tavshedspligt over for patientens nærmeste pårørende
Patientens ægtefælle, samlever, nære slægtninge og andre pårørende er i juridisk forstand "uvedkommende" i forhold til patientens helbredsoplysninger m.v. Selvom det - især ved alvorlige og livstruende sygdomme - kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal man som patient give samtykke til, at ens pårørende får fortrolige oplysninger om sig. Sundhedspersonen må ikke give oplysninger om patientens forhold til pårørende "under fire øjne", uden at patienten får noget at vide om samtalen.

 

Tavshedspligt over for forældre
Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.

 

Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene.

 

Tavshedspligt i forhold til afdøde patienter
Tavshedspligten ophæves ikke, fordi en patient dør. Det er den læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet, der må vurdere, om det stemmer overens med hensynet til afdøde at videregive oplysninger til de pårørende. Som udgangspunkt kan den afdøde patients nærmeste pårørende få information om den afdødes dødsårsag, dødsforløb og dødsmåde.

 

Læs mere om reglerne:  

• Sundhedslovens kapitel 9    
• Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.     
• Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.   
• Informationssikkerhed – en vejledning for sundhedsvæsnet  
• Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
   

---