Skip navigation


Afløbsforsikring

Private sygehuse, klinikker, speciallægepraksisser og alment praktiserende læger, som ikke virker efter overenskomst (ikke har ydernummer), har ikke efter den 1. september 2013 fået alle patientskadeerstatninger finansieret af det offentlige.


Spørgsmål:

Jeg er praktiserende øjenlæge i en delepraksis (ydernummeret deles af to speciallæger) men udtræder af den 1. juli 2014. Derefter overtager min kompagnon min halvdel af praksissen og ydernummeret. Vores praksis har tegnet den lovpligtige patientforsikring, men jeg er i tvivl om jeg skal tegne en afløbsforsikring gældende efter den 1. juli 2014.

Svar:

Så vidt, at den lovpligtige forsikring er tegnet for hele øjenlægepraksissen som én juridisk enhed med ét fælles ydernummer, skal du ikke tegne særskilt afløbsforsikring i forbindelse med din udtræden af praksissen den 1. juli 2014.

Paragrafferne:

§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse (bekendtgørelse nr. 1054 af 28. august 2013). Ved forsikringspligtig forstås i denne bekendtgørelse det enkelte behandlingssted eller behandlingssteder samlet under en juridisk enhed.

Se flere spørgsmål og svar om forsikringspligten


Sidst opdateret 02-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055